Jeg kan bar ikk mere :'(

for en uge siden havde jeg alt, nu har jeg intet. har virkeligt brug for en at snakke med det her om, har overvejet at begå selvmord, har ikke spist i 3 dage, kan ikk ta mig sammen til noget som helst, ligger bare og glor op i loftet dagen lang. de idioter der siger kærlighed er en dejlig ting lyver noget så groft! livet er bare ikk værd at leve mere.

Det er aldrig sjovt når livet ikke går som man forventer.. Men selvmord er aldrig den bedste løsning. Har du ikke nogle gode veninder du kan snakke med?
Gode tanker fra Stine.

Mette dog
hvis du er 16 år
og ikke orker leve mer
hvor er dine forældre så
har de slet ikke opdaget du ikke har spist i 3 dage og opgivet alt lige nu
Du bør ikke stå alene, ingen er mere værd end dit liv husk det,, heller ikke en modpart i dit kærlighedsliv.
Du kan nok ikke bruge det til noget
men man skal kysse så ufatteligt mange frøer før man finder det rigtige og eneste
Du skal nok finde ham en dag
held og lykke

Kærligheden vil vise sit ansigt for dig igen:) Op med humøret. Det er aldrig sjovt at miste en man holder af. Men du må være stærk og kæmpe det næste stykke tid..

Hej Mette.
Fortæl mig det hele fra begyndelsen.
Evt kan du skirve til min mail.
army@sol.dk

Er dejligt.
Det kan aldrig hjælpe at droppe livet, så berøver du dig selv muligheden for at opleve lykkelig kærlighed.
Der er ingen udfrielse i døden, kun nederlag. Ved det måske ikke betyder meget lige nu, men der er med garanti mange som vil bliver ubegribeligt kede af det hvis du siger adjö.
Sorg er, desværre, en del af livet, ligesom glæde. Den gør os stærkere.
Husk på du er unik og ken ikke erstattes. Ingen kan tage DIN plads i dem som elsker digs hjerter, som dine forældre og evt søskene og venner.
Jeg har prøvet det et par gange men er kommet over det efter en tid selv om det er svært.
Har også mistet venner, tro mig DET er der ikke nogen som bør opleve. Pludselig er de bae væk og kan ikke komme tilbage.
Håber det her hjælper
KNZ

Hey jeg er en pige på 18, og jeg ved hvordan det er at føle at alt er ligegyldigt og at man bare vil dø.. Hvis du vil snakke om det så skriv til mig på mfgirlster@gmail.com.. TRo mig, det hjælper meget at få det ud

Nogen gode mennesker at tale med..
Og helst nogen der kan heale, din sorg..
selvom du nu mener at du aldrig kan elske igen..
og slet ikke kan fatte at han kunne være så nedrig..
så er vejen ud.. at både elske digselv og fortsat
give dig selv lov til at elske det smukke i ham..
(mener ikke dermed, at du skal prøve at få ham igen)
Find du dig en venlig varm kvinde at snakke med om det..
Medfølende hilsen Klaus

Smil til verden, og den smiler igen. For husk, at den
korteste afstand mellem to mennesker er et smil.
Da jeg var på din alder, så var jeg stadigvæk ikke
mentalt udviklet. Det er du hellere ikke, for livet
er fuld af prøvelser. Både de gode og de dårlige, og
de dårlige skal du lære af.
Hvorfor vil du skade din krop, når din eks. kæreste
var et fjols. Du burde i stedet for lære af oplevelsen, og
de fejl som vi alle begår her i livet. Tør øjnene og smil
til verden, så får du med garanti en dejlig sommer. ;o)
Hvem ved, måske støder du på en ny dejlig dreng. Som de
kloge siger; Der er ikke en spand fuld, men et hel land
fuld. ;o)
Held og lykke, for han fortjente dig ikke!

Jeg sidder her og læser dit indlæg, jeg bliver helt bange du er jo kun 16 år og har hele livet foran dig, der findes mange andre der har prøvet det som du går igennem lige nu. jeg kan godt forstå du syntes det er hårdt og lige meget hvad jeg siger syntes du bare at jeg er dum og ikke kan forstå dig. Men prøv at kikke dig i spejlet og tænk så på hvad HAN har smidt væk. (en DIAMANT)
Knus Pia
ps. skriv til mig hvis du for lyst

selvom du tror alt li nu ser rigtig møg hamrende skidt og gråt ud så tvivl ikk.. det blir bedre lysere og sjovere... !!jeg husker tydeligt min teenager tid.. den var ikk sjovt følelses mæssigt... men tro mig når jeg siger at det går over.. tingene BLIR BEDRE... kærlighed kan være der på godt og ondt såen er det og det må vi indfinde os med... ingen har sagt livet skulle være nemt, men man lære af de små nederlag som kommer tæt på i ens liv, og man blir stærkere for hver gang.. det skal nok gå Mette... giv det lidt tid så vil du se jeg har bare lidt ret..
knus og kram herfra..

De forstår det bar ikk...

jeg har ingen :(

Der er kun een vej ud af ensomhedens sorte hul, du må og skal ud og se der er sol, blomster og mange andre ting der er værd at koncentrere sig om. Det er hundesvært, men jeg er sikker på du kan. Alene det du skrev som du gjorde er et skridt på vejen.
Mange hilsner og pøj pøj fra en der i dag går imod sin 3. skilsmisse.

Min mor ved godt jeg er ked af det. men jeg kan ikk snakke med hende om det. føler ikk hun forstår mig, og hun ved så lidt, så ved ikk hvad jeg kan fortælle hende uden hun bliver stødt af det.
jeg har kysset ufatteligt mange. men ham her er anderledes, jeg forlod en anden dreng for ham, jeg vil ha gjort alt for ham. og problemet er nok at der ikk er gået noget direkte galt, lige pludselig svare han mig bare ikke når jeg skriver eller tager telefonen når jeg ringer. har hørt intet fra ham..

så hvad er der tilbage at leve for?

Hej med dig. Da jeg bare var 16 år, måtte jeg opleve den værste ulykkelige kærlighed. Han viste mig interesse for blot at udnytte mig bagefter, mens jeg virkelig elskede ham og ville gøre alt for ham. Han forlod mig på den mest usle måde, og jeg tabte mig og alting føltes ligegyldigt og uoverkommeligt. I mellemtiden kom der andre forelskelser og ingen af fyrene betød spor intil jeg en dag mødte den rigtige og sidder her (20 år efter) og smiler af den idiot, der har været gift og skilt to gange nu, lavet en masse unger og stadig ikke kan finde sig selv. Det er bare synd for ungerne med sådan en far. Hvor er det godt, han forlod mig i tide. Jeg har jordens dejligste mand og to børn idag.
Smil Mette, der er også en sød fyr til dig derude...

-for historien...

muligt at ligemeget hvad din mor siger
ja så vil du nok ikke føle hun forstår dig
men husk, hun er det, og vil garanteret hjælpe uden nødvendigvis at vide andet end du er ulykkelig forelsket.
Igen held og lykke
en mor kan måske ikke altid forstå ,, men hun kan være der når du har brug for det,, helt uden grund ,,, tro mig
prøv

har ikk det forhold til min mor..

Hej Mette.
Kærlighedssorg er aldrig let men uanset hvordan du har det nu, så kommer du over det og bliver glad igen. Det er ikke dig, det er galt med husk det.Det er ham der ikke ved, hvad han går glip af. Du er god nok, som den du er. Du er så ung har tiden foran dig den rigtige for dig skal nok dukke op.

Nu var han den rigtige, og tror helt seriøst det er ham der er for god til mig...

men det er "kun" kærestesorger vi snakker om ik?
Du skriver du har mistet alt og jeg bliver lidt forvirret, du har da stadig dine venner, din identitet, familie og hobbyer ect. ik?
Hvis det "kun" er kærestesorger, så må du tænke på du er ung, smuk og stærk og hvad skal du med et fjols der ikke er værd at samle på?
Er det ikke bedre at finde en anden som elsker dig og som du elsker end at sidde og sørge over en fyr der ikke gider dig?
Du er kun 16 år og du har hele livet foran der og du kommer helt sikkert til at opleve det der flere gange, men det er jo ikke værd at have en som ikke gider en.
Op på hesten igen og ud og nyd det gode vejr :o)

kan godt være du har ret

Nu ved jeg jo ikke, hvor gammel du er, eller præcist hvad det er, der gør dit liv så trist lige her og nu.
Men jeg ved, at hvis det er kærestesorger, så er det ikke værd at begå selvmord over. Selvom du lige nu ikke kan se lys i mørket, så lover jeg dig, at det kommer du til.
Jeg er 43 år idag, da jeg var 18, skete det samme for mig, jeg havde fundet jordens dejligste fyr, vi var sammen i 10 måneder. Uden forvarsel blev han træt af det, og jeg blev droppet fra den ene dag til den anden.
Jeg havde det præcist så ondt, som du har det nu, og det eneste jeg ønskede, var at lukke mine øjne, og aldrig åbne dem igen.
Jeg forsøgte, først med sovepiller, senere med en sløv kniv i pulsåren (det havde jeg ikke mod til alligevel), da jeg tilsyneladende ikke kunne finde ud af, at begå selvmord, besluttede jeg mig for at drikke mig ud af det.
Det gjorde jeg så, selvom det nær havde kostet mig min læreplads. Efter et par måneder med konstant druk og en masse joints, fandt jeg på et værtshus, den mand, der blev min første samlever, og far til min ældste søn.
Da vi sidenhen gik fra hinanden, gjorde det også ondt, men da havde jeg prøvet det før, og vidste, at det kun var for en tid. Da jeg ni år senere mødte min anden søns far, var jeg ligeså forelsket i ham, som jeg har været i de andre.
Mine sønners fædre har begge begået selvmord med tre års mellemrum, den sidste for otte år siden, det gør ondt, rigtig ondt, men jeg overvejer aldrig mere, at tage mit eget liv, og jeg skammer mig tit over, at jeg nogensinde har forsøgt. Livet er en gave på godt og ondt, og kærlighed gør ondt, men den der aldrig hear elsket, har aldrig levet - husk det, og vær glad for, at du har fået lov at mærke den vidunderlige følelse det er, at være forelsket.
Du kommer til at opleve det igen - det er helt sikkert.
Op med humøret, hele verden er udenfor din dør, den venter kun på dig.
Held og lykke med dit liv.

du tale om at have miste alt jeg ved hvordan det er at have miste alt jeg har fået fjernet 3 dejlige børn mistet mande i mit liv så hvad har jeg at leve for jeg har mistet alt jeg har aller mest lyst til at begå selvmord men hvad hjælper det det såre kun dem der er tilbage jeg har ingen appetit håber du får det beder

Det er helt op til dig, længere er den ikke.
Egentlig rager det ikke mig om du ikke gider mere, jeg er nemli ligeglad.
Jeg er selv glad for livet og regner med at det fortsætter.
Men 1 ting skal du vide bette mette, du er din egen lykkes smed, husk altid det.
Så hvis du vil videre med dit liv....så må du tage dig lidt sammen, start med at gå til lægen, han kan se om du har en depression.
Kærlighedssorger kan give en let depression, fordi der måske er tale om bristede drømme.
Der er mange søde unge mænd der gerne vil ha en sød kæreste som dig, måske er det vorherre der leger lidt kispus med dig, han synes nok ikke at den gamle kæreste var god nok til en engel som dig.Så bare vent der kommer en ny, det er nemli vigtigt at prøve at have forskellige slags kærester så du ender op med at få den rigtige, så blir du en lykkelig pige igen.

hej
Hmmm har lige været igennem noget der minder om dit, ville gøre ALT for ham, og det vil jeg stadig.
Han slog op efter 4½ mdr fordi han ikke kunne rumme et forhold, spiste ikke noget en hel dag, drak dog en del, men jeg græd så meget at jeg kastede op om aftenen!
Jeg holder stadig meget af ham, og ved han er den rigtige, men samtidig når jeg nu elsker ham så meget, er jeg også bare nød til at acceptere hans beslutning, han har valgt dig/mig fra og det er synd for ham!

Find en fremmed, eller en linie hvor man kan ringe ind og snakke med en der har tavshedspligt, en børne telefon eller lignende... (og ja du er sikkert ikke barn, men de skal nok høre på dig)
Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.. Vis din mor tillid og hun vil vise dig den! Din mor forstår sikkert godt, men hun er også en del ældre og har sikkert været der selv..
håber det hjalp lidt?!?!
bibi

Det bliver bedre... Har haft det ligesom dig. Har også villet tage mit eget liv, da jeg var i din alder. Ikke kun på grund af mangel på kærlighed, men også 1000 andre ting, der bare kom oven i hinanden og gjorde livet til et helvede. Der er selvfølgelig dårlige dage ind imellem, men jeg er glad for at jeg stadig lever.
Kærligheden kan være bitter... men den kan også være fantastisk. Man må tage det sure med det søde... livet er sgu ikke en dans på roser... ikke for nogen af os!
Selvfølgelig vil du finde kærligheden igen. Og selvfølgelig er der nogen som elsker dig! Lad være med at sulte dig selv, det får du det ikke bedre af indeni. Og folk vil ikke elske dig mere af den grund.
Begynd med at elske dig selv! Så vil andre også gøre det!