Jeg kan ikke få hende ud af mine tanker
Jeg har tidligere skrevet et indlæg herind om den her pige fra arbejdet, som jeg endelig tog mig sammen til at invitere ud. Hun havde naturligvis kæreste og da jeg fortalte hende, at jeg ikke mente så meget med det (troede delvist selv på det, da jeg jo ikke kendte hende så godt), tror hun nu at alt er ok. Men da jeg løj for hende, løj jeg for mig selv og fik Nemesis lige i nakken. Nu er jeg nemlig helt hooked på hende.
Her er linket til tidligere indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=1352037
Det gik lige så godt i nogle dage, hvor jeg var overbevist om, at det bare ville være fedt at være gode kollegaer og at jeg bare lige skulle falde lidt ned igen.
Men nu har vi skrevet lidt sammen om at samle nogle kollegaer til en mindre sommerfest. Og selvom hun ikke skriver noget flirtende overhovedet, så er jeg vild med bare den måde hun skriver på. Hun skriver bare om hvordan vi kan planlægge den sommerfest (vi er 5 på opgaven) og så har hun skrevet lidt om hvad hun har arbejdet med/studeret inden hun kom ind på denne arbejdsplads, da jeg spurgte lidt ind til hende.
Og jeg er helt solgt! Det er fandme latterligt. Jeg tror ikke hun ved det da det jo er løgn det jeg skrev til hende om, at jeg ikke lagde noget i det. Jeg troede faktisk selv lidt på det, men kan jo godt se at det ikke er tilfældet.
Når jeg ser hende irl er jeg nødt til at forsvinde, da jeg ikke lige kan overskue at blive konfronteret med mit eget stunt og mine egne håbløse følelser. Men jeg er jo nødt til at kunne være i lokale med hende, uden at mit hjerte tager flugten ud gennem panden og mine ben kollapser af enten kærlighed eller flovhed - måske begge dele.
Hvad er den bedste måde at komme ud af dette på? Jeg vil og kan jo ikke så godt droppe kontakten med hende, da vi jo er kollegaer og som den ukuelige optimist hun er, ser hun alletiders mulighed i at styrke kollegaskabet på tværs af afdelingerne i byen på denne måde. Hun har gjort meget for et bedre socialt samarbejde kollegaerne i mellem og det fungerer faktisk rigtig godt. Men det betyder jo at vi skal være mere sammen og jeg har brug for nogle redskaber/gode råd til, hvordan jeg kan tackle det
Nogle gode råd?
Mit råd til jer er; tænk jeg om 8 gange inden i inviterer en kollega på date og hvis i gør, så vær helt ærlig overfor vedkommende mht hvad i føler, så ikke i roder jeg ud i det her. Det lyder måske meget basalt det jeg har gang i og jeg skal bare videre, men det er bare ikke så let. Mine tanker er åbenbart blevet udøvende magt i det her foretagende 🙁
Her er linket til tidligere indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=1352037
Det gik lige så godt i nogle dage, hvor jeg var overbevist om, at det bare ville være fedt at være gode kollegaer og at jeg bare lige skulle falde lidt ned igen.
Men nu har vi skrevet lidt sammen om at samle nogle kollegaer til en mindre sommerfest. Og selvom hun ikke skriver noget flirtende overhovedet, så er jeg vild med bare den måde hun skriver på. Hun skriver bare om hvordan vi kan planlægge den sommerfest (vi er 5 på opgaven) og så har hun skrevet lidt om hvad hun har arbejdet med/studeret inden hun kom ind på denne arbejdsplads, da jeg spurgte lidt ind til hende.
Og jeg er helt solgt! Det er fandme latterligt. Jeg tror ikke hun ved det da det jo er løgn det jeg skrev til hende om, at jeg ikke lagde noget i det. Jeg troede faktisk selv lidt på det, men kan jo godt se at det ikke er tilfældet.
Når jeg ser hende irl er jeg nødt til at forsvinde, da jeg ikke lige kan overskue at blive konfronteret med mit eget stunt og mine egne håbløse følelser. Men jeg er jo nødt til at kunne være i lokale med hende, uden at mit hjerte tager flugten ud gennem panden og mine ben kollapser af enten kærlighed eller flovhed - måske begge dele.
Hvad er den bedste måde at komme ud af dette på? Jeg vil og kan jo ikke så godt droppe kontakten med hende, da vi jo er kollegaer og som den ukuelige optimist hun er, ser hun alletiders mulighed i at styrke kollegaskabet på tværs af afdelingerne i byen på denne måde. Hun har gjort meget for et bedre socialt samarbejde kollegaerne i mellem og det fungerer faktisk rigtig godt. Men det betyder jo at vi skal være mere sammen og jeg har brug for nogle redskaber/gode råd til, hvordan jeg kan tackle det
Nogle gode råd?
Mit råd til jer er; tænk jeg om 8 gange inden i inviterer en kollega på date og hvis i gør, så vær helt ærlig overfor vedkommende mht hvad i føler, så ikke i roder jeg ud i det her. Det lyder måske meget basalt det jeg har gang i og jeg skal bare videre, men det er bare ikke så let. Mine tanker er åbenbart blevet udøvende magt i det her foretagende 🙁