jeg kan ikke komme ud af helvedet
jeg har haft et forhold til en mand i lidt over 1 år og det har været en rutchetur på godt og ondt. Den seneste tid, er jeg begyndt at blive dybt deprimeret over det ulykkelige forhold jeg er i, for manden tilgodeser ikke tit mine behov, foruden på det sexuelle plan. Han har et ydre jeg tænder vildt på og han kan være så sød og kærlig og sige de mest vidunderlige ord, men det der gør så ondt indeni mig er, at han tit siger at han vil bo med mig, men så næste dag vil han alligevel ikke fordi jeg nu gør dit og dat forkert.
Mit selvværd er het i bund, jeg er så ked af det hver dag over at han ikke er tilfreds med mig på flere områder, jeg føler mig kritiseret og nedgjort, men han siger, at han ikk er ude på at nedgøre mig, men han fprstår ikke at hans måde at være overfor mig på kan være dybt sårende.
Kunne jeg da bare lade alle hans ord prælle af mig ville det være dejligt, men det evner jeg ikke.
Vi vil på nogle områder leve vores liv forskelligt, vi kan ikke finde ud af det sammen, men vi kan heller ikke undvære hinanden. Jeg aner ikke mine levende råd, min omgangskreds har sagt til mig, løb langt væk fra ham, for han pisser da på dig, men jeg kan ikke, jeg kan ikke løbe, jeg vil på sin vis gerne men jeg kommer ikke ud af mudderet.
Jeg har dage hvor jeg har lyst til at flytte langt langt væk fra det hele, jeg orker ofte ikke noget som helst af bare tristhed.
Kan jeg gøre noget i dette forhold, for han siger at alt er min skyld, han siger og gør ikke noget forkert, så jeg må jo være langt fra perfekt, sådan føler jeg ofte, så meget at livet ikke er værd at leves...
Mit selvværd er het i bund, jeg er så ked af det hver dag over at han ikke er tilfreds med mig på flere områder, jeg føler mig kritiseret og nedgjort, men han siger, at han ikk er ude på at nedgøre mig, men han fprstår ikke at hans måde at være overfor mig på kan være dybt sårende.
Kunne jeg da bare lade alle hans ord prælle af mig ville det være dejligt, men det evner jeg ikke.
Vi vil på nogle områder leve vores liv forskelligt, vi kan ikke finde ud af det sammen, men vi kan heller ikke undvære hinanden. Jeg aner ikke mine levende råd, min omgangskreds har sagt til mig, løb langt væk fra ham, for han pisser da på dig, men jeg kan ikke, jeg kan ikke løbe, jeg vil på sin vis gerne men jeg kommer ikke ud af mudderet.
Jeg har dage hvor jeg har lyst til at flytte langt langt væk fra det hele, jeg orker ofte ikke noget som helst af bare tristhed.
Kan jeg gøre noget i dette forhold, for han siger at alt er min skyld, han siger og gør ikke noget forkert, så jeg må jo være langt fra perfekt, sådan føler jeg ofte, så meget at livet ikke er værd at leves...