jeg ved ikke hvad der er galt med mig

jeg føler mig så dum. ved seriøst ikke hvad der er galt med mig.
jeg oplever tit at jeg er interesseret i nogle søde fyre, de viser sig at være interessede men af en eller anden grund virke jeg altid kold. jeg smiller ikke engang til dem giv dem ikke mulighed til at lære mif at kende. tværimod tror de fleste tror jrg er en kold uopnålig snob.,.
har lovet mig at jeg vil smile næste gang, holde øjekontakt.. men hver gang gøre det ikke. jeg er vel bange. det er angst. jeg tøre ikke lære fyre at kende når jeg ved at de tænker på forhold. klassekammerater og alle andre folk har jeg det meget nemt ved at lære.
mon er det derfor?? jeg er bange for at de ville misforstår mig...
min jeg er træt af at være singel. personlig tror jeg at jeg er grim, jeg ser ikke rigtig god ud.. men jeg får tit mændenes opmærksomhed, når jeg er ude i byen! nogle kigger endda på mig med sultne øjne... men det gøre mænd vel ved alle mulige piger?
jeg tror jeg er bange af at blive afvist pga mit udsende. jeg er meget sød, det får jeg tit at vide næsten hele tiden faktsik.. men hvordan kan jeg tro mere på mig, så jeg give dem en chance?
jeg ville ønske jeg stadig var et barn ogh havde ingen bekymringer om fremtiden..

Du finder nok den rigtige på et tidspunkt hvor du tør vise dine følelser helt naturligt..
Har selv været en "kold skid" engang i manges øje, og holdt mig meget i baggrunden osv. Men fandt den rigige (efter et par fejl her i livet hvor jeg legede med på andres betingelser) - jeg fandt den helt rigtige (selv om det var det sidste sted i verden jeg havde regnet med) og har lært meget om mig selv på min vej, hvor jeg stort set ikke har reageret på en skid når piger har været ude for at score (Se det er noget der virkeligt kan få deres p.. i kog :-O ).
Så slap du bare af, se tiden an og sig til dig selv at det godt nok er træls at være single, men det ville også være træls at finde den rigtige og så se ham passere fordi du er optaget af een eller anden fordi du ville overbevise dig selv om at du godt kunne.
Bare vær dig selv.
Det var så mit råd.

Næste gang du er i byen, så gå hen til en mand/fyr/dreng (ved ikke hvor gammel du er), og spørg om han vil danse. Medmindre han har kæresten ved siden af, eller er homoseksuel, siger han højst sandsynligt ja (det hjælper iøvrigt i denne situation at være rimelig fuld). I danser (ligegyldigt om nogen af jer rent faktisk KAN danse). Herefter kan i sætte jer og tale stille og roligt. Hvis han er en gentleman køber han dig noget at drikke.
Vi mænd elsker når i tager initiativet, fordi det tager et pres fra vores skuldre (hvem her, kan jeg realistisk set forsøge at score...).
Detb er jo også ligegyldigt om du får scoret nr 1, eller nr2 eller 3, eller 10. Det vigtigste er at du får nedbrudt den barrierer der holder dig tilbage når du omgås det modsatte køn. Og det er vigtigt, for personligt er en pige der smiler langt flottere og sødere i mine øjne, end en der ikke gør.
Pøj-pøj

men det er vel et udslag af selvoptagethed, at man tror ens gøren og laden er SÅ væsentlig igen. Som en anden siger: Vær dig selv.