Journalist søger ung der tager ecstasy

I forbindelse med en artikel om unges brug af ecstasy, kunne jeg godt tænke mig at tale med en, der tager det ind imellem. Du kan være 100% anonym. Jeg vil bare gerne høre lidt om, hvordan det er, hvorfor du bruger det osv.
Alternativt kunne det da også være interessant, hvis nogle gad svare herinde...
Send meget gerne en mail til
willemoes@dagbladene.dk
Mvh
Tomas

Hvorfor skriver du overhovedet om E, hvis du ikke har erfaring med det?
Hvis du vil vide hvordan det er, så æd selv lortet.
Hvis du vil tjene penge på at skrive, så skriv om noget du kender til fra dit eget liv, og lad være med at nasse på andres. Ellers er du selv en langt værre "misbruger", end nogen junkie er i mine øjne.
Jeg betragter journalister som de virkelige 'dødens købmænd' Det kalder jeg ikke pushere. Dem betragter jeg blot som kapitalister, der udbyder en populær vare. De bryder loven, men det gør mange pæne renskurede virksomhedsledere jo også gerne, når det kan svare sig. Lovovertrædelser gider jeg ikke moralisere videre over, så længe loven er så latteligt dobbelmoralsk. Det, du skriver her, er både amoralsk og forkasteligt i min begrebsverden. Lovligt eller ej, så er det udnyttelse.
....og nej jeg har aldrig taget eller solgt hårde stoffer, selvom jeg - indrømmet - har røget hash flere gange. Jeg forsvarer ikke narko af refleks. Jeg angriber dig, fordi jeg betvivler dine motiver.
En ung persons liv er hans eller hendes personlige sag, som er pisse kompliceret og ikke blot et oplæg til en spændende gyserhistorie, som du kan forsimple og fortælle og skrive dit navn over. Den slags journalistik er sjældent konstruktivt for andre end pressen selv.
Som om du ved en skid om E, fordi du har snakket med en "ung bruger" om det og læst et par hjemmesider. Hvorfor fanden skal det overhovedet i avisen? Fordi det er pirrende og ulovligt og sælger aviser? Det er jo ikke som om, vi ikke kan google os frem til præcis samme historie på fem sekunder, så hvad skal vi andre bruge det til i det store billede?
Hvad med at lave en artikel om dine egne indre kampe, drømme, håb og dit generelle livssyn i stedet? Det burde du da kunne skrive uden hjælp, og det vil jeg personligt hellere høre om. Så er jeg da sikker på, at du er loyal overfor din kilde.

Du er jo ekstremt uintelligent - og derudover grov og ucharmerende - at høre på. Dig gider jeg ikke beskæftige mig med et sekund. Køb en avis. Lyder som om du har dine sjove idéer om journalistik fra kilder, der opererer på samme debile plan som dig selv.

Du bliver taget så hårdt ud, når Mukken kommer hjem på søndag. Jeg glæder mig allerede.

Jeg vil ikke hellere læse om dine egne indre kampe eller dine drømme. Det ville være spildt tid, vurderer jeg.
Hvis du ikke gider bruge tid på mig, hvorfor vender du så tilbage for at tjekke mit svar? Er du så usikker og selvoptaget? Busted!
Selvfølgelig er jeg grov. Jeg gik efter at fornærme dig. Det kan sikkert virke ucharmerende på dig, men sådan opfatter jeg også dig må du huske. Mit indlæg havde vist den tilsigtede effekt. Havde dit? Har du fået nogen henvendelser? Du kender jo alt til retorik og til at skrive til en modtager. Ellers er journalist altså så meget sagt, selvom alle kan kalde sig det. Det er en titel på højde med "ekspert", som I jo også ofte smider omkring jer med, når I skal underbygge en pointe i jeres fjollede små spalter.
Forresten har jeg mine ideer omkring journalistik fra aviser og tv. Altså fra kilder som opererer på dit debile plan, ikke mit. Du skriver "læs en avis". Det har jeg gjort ofte, og hver gang får jeg mine fordomme bekræftet. Jornalistik fungerer grundlæggende sådan her:
Find noget aktuelt, som kan forsimples til en letfordøjelig konflikt. Sagen skal have to sider. Hvis en oplysning ikke passer ind, ignoreres den med henvisning til at den er uintelligent, debil eller ikke værd at bruge tid på. Når journalisten har sjusket færdig, sender han sit arbejde til redaktionen som klipper lidt hist og her og fylder lidt flere værdiladede ord ind, hvor der er plads.
Siden intelligens er relativt, orker jeg ikke at tage den op med dig på nettet. Til gengæld er jeg villig til at tage en udfordring op, hvis du tør udstille dig selv som muligvis mindre intelligent end mig, som efter sigende er ekstremt uintelligent at høre på. Jeg nyder egentlig min anonymitet i denne debat, men jeg er ikke afhængig af den.
Du kan arrangere en duel hos mensa mellem os to. Vi inviterer alle dine kollegaer og leverer samtidig en udskrift af vores meningsudveksling her sammen med invitationen. Overskriften kunne være:
"Påståelig journalist hænges op på sit ord af uintelligent læser"
Vi kan også sende meningsudvekslingen til din redaktionschef, inden du forhandler din etårs-kontrakt næste gang? Han vil sikkert sætte pris på at se, hvordan du bruger dit skarpe vid og præcise sprog mens du repræsenterer dagbladene.dk.
Hvordan var den kloge fyr? Ka' du' ta' det?