Jul uden vores datter

Jeg har foer skrevet herinde, da jeg den 28 september mistede min lille datter, Amalie, kun 28 minutter efter foedslen. Foerst vil jeg sige tak for alle de gode raad jeg modtog den gang, og ikke mindst alle skulderklappene...de hjaelper i en hver sorg.
Nu kommer vi jo snart til julen, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takle at holde jul uden min lille datter, naar det bl.a. var en af de ting jeg virkelig havde glaedet mig til. Er der nogle der kan hjaelpe mig med hvordan jeg skal kunne nyde julen med min store sorg?
Jeg har ogsaa en anden ting...mange paa min egen alder, ca 22 aar, kan slet ikke forstaa at jeg elsker min datter, lige hoejt selv om hun er doed, og om hvorfor jeg bliver ved med at vaere ked af det, og ikke kan taale at hoere om andre og deres lykkelige smaa familier med boern, naar min egen fuldstaendig blev oedelagt efter vi mistede vores datter.... hvordan kan jeg faa dem til at forstaa at hun betyder mere for mig end noget andet, og at jeg altid vil elske hende uanset hvad?
Haaber paa hjaelp....
Knus en fortvivlet mor, der savner sin engel

For 31 år siden mistede vi vores datter - 13 dage gammel, og man gemmer, men glemmer aldrig. Jeg var 20 år dengang.
Alligevel er det utroligt vigtigt at leve for de levende, og ikke for de døde. Glæd dig over julen, glæd dig over, hvis dine veninder får børn, glæd dig sammen med dine kære, og fortæl dem så, at du savner din datter og at du har behov for at ale om din sorg - men dyrk den ikke.
Dine kommende børn er og skal være unikke og ikke erstatninger. for det du har mistet. Fortæl dem på en naturlig måde, at de har haft en storesøster og lad det så være ved det.
Knus til dig og dine i den kommende søde juletid
fra én, der kender smerten.

Først vil jeg sige, at det gør mig meget ondt at I mistede jeres lille pige, det må være et frygtligt tab for jer begge.
Desværre tror jeg næppe der er en mirakelkur, som kan hjælpe jer over tabet eller sågar 'bare' et godt råd.
Min søster mistede for to år siden både sin mand og deres datter i en trafikulykke.
Hele familien rykkede selvfølgelig sammen om hende i den tid der kom efter og vi støttede og gjorde hvad vi kunne. Og jeg ved at hun var/er meget taknemlige for alle de gode råd, samt støtte hun fik efterfølgende.
Men når alt kommer til alt, er det kun en sorg man selv kan få bugt med. Den forsvinder aldrig, og det skal den heller ikke, men den finder et naturligt leje hvor man kan leve med den, sådan er det i hvertfald for de fleste.
Det er en pise hård fase at skal i gennem og man skal ta' sig den tid det tar' for at fordøje alle de input, følelser og frustationer der følger med sådan en dybt tragisk oplevelse. Det er bare vigtigt at man ikke lader den opsluge sig og det bliver ens grund til at leve. For så er man ude på et sidespor der er svært at komme væk fra igen.
Men ta' din/jeres tid, værd ulykkelig, gal, rasende og glad, for at i trods alt har set hvad livet også kan brige, og sikkert venter jer igen.
Håber det trods alt, på et eller andet plan, bliver en god jul
De bedste tanker

Du har brug for al den hjælp du kan få til at bearbejde tabet af din datter.
I en sorggruppe vil du kunne finde ligesindende, andre som kender smerten på samme niveau som du selv og hvor du ikke skal forklare dig en masse for at "få lov" til at være ked af det.
Selvfølgelig bliver din jul anderledes uden end med hende, men det er en del af din bearbejdelse af sorgen. Ville gerne gøre det lettere for dig, men kender ikke de rigtige ord.
Gladelig jul - trods alt.
Knus
Liqa

Du er grov og dum Skrevet af liqa , 13.dec.2005, kl.18:08

Jeg vil ikke af med FB - basta!!
-
Det skrev du tidligere så det er jo på plads at skrive det samme om dig.
En FB fan

Tror jeg da så sandelig også, at man stadig elsker sit barn, og føler man stadig har noget af barnet hos sig et eller andet sted.
Kæreste du, det må være en nærmest ubeskrivelig følelse du bær' inde i dig, en knude der ikke vil opløses af tiden.
Livet kan mange gange virke SÅ uretfærdigt, - men måske du bør forholde dig til fremtiden lidt efter lidt, og tænke på at tiden lærer alle sår, men heler ikke de ar man får på ryggen. Et sådan ar skal du bærer for evigt, og det vil naturligvis springe op ved fødselsdag, og højtider, samt besøg ved graven.
Mener du at du står i stampe, findes der en hel del steder hvor du møder andre i samme situation.
Du skal nok komme videre søde tror mig, men det tager tid.
De aller bedste hilsner fra *FedeBritt*

http://barnlille.dk/main.php
http://www.spaedbarnsdoed.dk/
Håber det kan hjælpe dig bare et ganske lille skridt frem.
Et tænksomt kram
*FB*

kære englemor
jeg ved kun alt for godt hvad du skal i gennem her til jul og det er ikke nemt! Jeg mistede i 2002 en dejlig lille pige i fødslen. Jeg købte kort efter hendes begravelse 2 flotte lysestager som jeg, når jeg tænder dem, tænker på hende. samtidig er de også altid tændt ved mærkedag (fødselsdage, barnedåb, jul mm). Nogle gang tænder jeg dem også og sætter mig og skriver til hende i hendes bog (som jeg har skrevet i i hele forløbet) hvordan jeg har det lige nu og hvad der sker i vores liv hernede. Det giver ro at tømme hovedet.
da vi kom til jul det første år ville jeg ikke tage lysestagerne med (syntes godt det kunne virke lidt anmasende) så i stedet købte jeg en lyseholder fra Georg Jensen med en engel. det er hendes!!! den sidder på træet hvert år lige gyldigt hvor vi er henne. I dag bliver jeg faktisk lidt glad for jeg ved hun skal med igen i år.
Håber du kan bruge det til noget og under alle omstændigheder sender jeg dig et knus herfra.
Hilsen endnu en englemor

Kaere englemor.
Sidder helt og har taarer i oejnene over det du skrev med de lysestager.,..det er en meget smuk maade at mindes din datter paa, og jeg vil meget gerne tage den samme maade til mig. Jeg har et billede paa min mobil telefon af min lille datter, som jeg tit sidder og kigger paa, og savner hende saa meget naar jeg sidder det...
Haaber din lille engel har det godt i himlen, og at hun passer godt paa vores lille Amalie.
Kaerlig hilsen
Amalies engelmor