Julen nærner sig
Jeg sidder så her med min forestilling om, hvor hyggelig julen plejer at være. Jeg begynder at glæde mig, idet jeg tænker på familien der er samlet. Galde og forventningsfulde børn og voksne samles for af hygge sig i hinandens selskab. Træet er pyntet så det ligner et træ fra eventyrende, stuen er pyntet og duften af lækker mad spreder sig rundt i huset. Gaverne er med omhu valgt til hvert familiemedlem, pænt pakket ind og ligger klar under træet. Maden bliver serveret og alle hygger sig mens steg og and bliver indtaget. Desserten kan ingen vente på, selv om vi ved at mandlen ligger i lille Peters skål. Der bliver danset om det smukke træ og gaverne bliver delt ud af morfar der er julemanden igen i år. Rigtig familiehygge….
Er det sådan, tænker jeg…
Ikke i min familie… Nej der skal gaverne efterhånden være så dyre og perfekte, at det bliver en økonomisk belastning, for alle, langt ind i marts måned. Gaverne er blevet pakket ind i kampens hede hjemme ved køkkenbordet i en hast så ingen skulle bemærke det. Juletræet er ofte skævt og lige så ofte vælter det flere gange juleaften. Ingen gider danse om træet fordi så vælter det bare, igen.
Duften af mad siver ganske rigtig rundt i huset, men ude i køkkenet sveder jeg som en hest fordi jeg er godt stresset over at få maden klar til rette tid, nogen har jo andet at lave denne aften. Når jeg har fået serveret maden og alle sidder klar, mangler onklen og hans kone som altid kommer 1 time for sent. Maden og desserten bliver hurtigt slugt så vi kan få gave ræset overstået.
Julemanden når aldrig hjem til vores familie så gaverne bliver hurtigt pakket ud og det konstateres at mange gaver skal byttes når butikkerne åbner igen.
Inden jeg får set mig om er familien begyndt at gå hver til sit, ofte skal nogen i på arbejde eller så er de trætte efter at de har været på arbejde. Jeg takker for en dejlig aften og vi glæder os alle igen til næste år.
Jeg syntes måske ikke at det er den bedste jul jeg kan tilbyde mine børn, men det er hvad jeg tilbyder dem år efter år, med den familie jeg nu er havnet i… men jeg drømmer vider om den perfekte jul.
Er det sådan, tænker jeg…
Ikke i min familie… Nej der skal gaverne efterhånden være så dyre og perfekte, at det bliver en økonomisk belastning, for alle, langt ind i marts måned. Gaverne er blevet pakket ind i kampens hede hjemme ved køkkenbordet i en hast så ingen skulle bemærke det. Juletræet er ofte skævt og lige så ofte vælter det flere gange juleaften. Ingen gider danse om træet fordi så vælter det bare, igen.
Duften af mad siver ganske rigtig rundt i huset, men ude i køkkenet sveder jeg som en hest fordi jeg er godt stresset over at få maden klar til rette tid, nogen har jo andet at lave denne aften. Når jeg har fået serveret maden og alle sidder klar, mangler onklen og hans kone som altid kommer 1 time for sent. Maden og desserten bliver hurtigt slugt så vi kan få gave ræset overstået.
Julemanden når aldrig hjem til vores familie så gaverne bliver hurtigt pakket ud og det konstateres at mange gaver skal byttes når butikkerne åbner igen.
Inden jeg får set mig om er familien begyndt at gå hver til sit, ofte skal nogen i på arbejde eller så er de trætte efter at de har været på arbejde. Jeg takker for en dejlig aften og vi glæder os alle igen til næste år.
Jeg syntes måske ikke at det er den bedste jul jeg kan tilbyde mine børn, men det er hvad jeg tilbyder dem år efter år, med den familie jeg nu er havnet i… men jeg drømmer vider om den perfekte jul.