Jøderne i Danmark
Jøder i Danmark
Uddybende artikel: Jøder i Danmark.
Endnu 1651 blev det forbudt jøder at komme til Danmark uden særskilt lejdebrev fra kongen, skønt Christian 4. allerede 1630 havde givet dem opholdsret i Glückstadt og 1641 i Altona. Men 1657 udvirkede den rige Diego Teixeira i Hamburg, som havde lånt Frederik 3. penge, tilladelse for »portugisiske jøder« til at rejse omkring i landet og drive handel, og det varede ikke mange år, før enkelte jøder lige frem bosatte sig i København. 1684 fik også »tyske (polske) jøder« lov hertil, og omtrent samtidig tillodes bosættelse i Fredericia, Nakskov og Ribe. I begyndelsen af det 18. århundrede var der dog kun en snes familier i København, men tallet steg rask (var i 1726 65); som vilkår krævedes, at de skulle bygge et hus eller indrette en fabrik, men hverken dette vilkår eller kravet om lejdebrev blev strengt overholdte. Jøder boede mest i Læderstræde og dets nabogader, drev flere slags handel (især manufakturhandel) og lånte på pant; men skønt de var lidet agtede, blev de dog langt bedre behandlede end sædvanlig andetsteds. 1728 fik de vel pålæg om ugentligt at høre en omvendelsesprædiken men det faldt snart bort lige som forbuddet mod at have kristne tjenestefolk. I 1737 nægtedes der dem endnu tilladelse til at bygge en synagoge, og først 1766 indrettedes en sådan i Læderstræde, men den brændte 1795. Derimod havde de en synagoge i Fredericia siden 1719. Fra 1784 henvendte regeringen sin opmærksomhed på at forbedre deres kår, og de fik efterhånden flere rettigheder, adgang til lavene (1788), til universitetet (1798), til at købe grundejendom og drive landbrug (1802), men til gengæld pålagdes der dem tjeneste i borgervæbningen (1801) og i hæren (1809). Også tillodes 1798 det første blandede ægteskab. Endelig fastsatte Forordningen af 29. marts 1814 deres retslige stilling, de fik fuld borgerret og stilledes helt under landets love, mistede deres særlige skiftevæsen og skulle bruge dansk (eller tysk) sprog i deres handelsbøger og dokumenter. 1813 var det blevet forbudt at bruge navnet »jøde«; man skulle sige »mosaitter« eller »mosaiske trosbekendere«. Tidligere brugtes også udtrykket »jødisk nation«, hvorved jøderne netop betegnedes som stående uden for folket. Siden 1793 arbejdede »Præmieselskabet for den mosaiske Ungdoms Anbringelse« for at få unge jøder oplærte i håndværk og bryde lavenes uvilje derimod, og ved M. L. Nathanson’s iver oprettedes 1805 Friskolen for drenge og 1810 Karoline-skolen for piger. 1803—37 bestod et eget højere institut for drenge, men ellers besøgte de mere velhavende jøders børn kristne skoler. Ved 19. århundredes begyndelse var jødernes tal i København omtrent 2.000, og når det 1836 knapt var vokset til 2.500, skyldtes det nærmest den stærke overgang til kristendommen. Endnu 1813 gav den gamle fordom mod jøder sig luft i en heftig pennekrig, den litterære »jødefejde«, og denne fulgtes 1819, både i København og enkelte købstæder, af en svag efterligning af de tyske pøbeloptøjer. Efterhånden tabte dog fordommen sig, og siden 1825 valgtes flere jøder til borgerrepræsentanter; 1834 fik de valgret, men ikke valgbarhed til Provinsialstænderne, og endelig ved grundloven af 1849 fuld politisk ligestilling. Den gammeldags jøde-ed fra 1747 blev allerede 1843 væsentlig ændret, og 1864 bortfaldt den særlige edsfæstelsesform. Efter, at synagogen var brændt 1795, holdtes gudstjenesten i mange mindre kredse, og der opkom heftig strid om dens fremtidige form mellem den gammeldags og den mere moderne retning. 1817—23 holdt den sidste en meget reformeret gudstjeneste med Mannheimer til præst, med dansk prædiken og danske bønner; men efter, at den nye synagoge var bleven bygget 1833, indførtes vel dansk prædiken, men de gamle hebraiske bønner og andre skikke bevaredes.
I Slesvig stod jødernes udvikling langt tilbage for, hvad der skete i kongeriget; en forordning fra 1854 stillede dem omtrent på samme trin som 1814 i kongeriget, og først 1864 hævedes de sidste indskrænkninger af de tyske magthavere. Det mosaiske trossamfund havde tidligere i flere købstæder egne menigheder med såkaldte kateketer som religionslærere og særskilt fattigvæsen (ved 19. århundredes slutning var der endnu fire sådanne); men idet jøderne i årenes løb mere og mere samledes i hovedstaden, ophørte alle disse igen. I København havde jøderne et eget repræsentantskab på 7 medlemmer og en overrabbiner; han valgtes og lønnedes af menigheden, men skulle godkendes af regeringen. Under repræsentantskabets bestyrelse var henlagt legater og kapitaler på over 6 mio. kr. 1921 fandtes der i Danmark 5.947 jøder, hvoraf i hovedstaden 4.637. Menighederne havde da i den sidste snes år fået en betydelig forøgelse ved indvandring af russiske og polske jøder.
-------------------------------------
Nællefeber
En ung rumænsk mands død på hospital i 2000 fik alvorlige følger for rumænske myndigheder. ..... Gregor Silih skulle behandles for nældefeber, en form for overfølsomhed ...... om omfanget af erstatninger til jødiske ofre for Holocaust.
Det samme som min datter efter vold fra systemet flere år . Det samme som min datter efter vold fra systemet flere år .En ung rumænsk mands død på hospital i 2000 fik alvorlige følger for rumænske myndigheder. ..... Gregor Silih skulle behandles for nældefeber, en form for overfølsomhed ...... om omfanget af erstatninger til jødiske ofre for Holocaust.
Han blev ikke taget rigtig alvorligt, fordi han havde ”et mærkeligt udseende” og tilhørte den hinduistiske sekt, alt sammen udtryk for en holdning hos myndighederne, der hensatte ham i en tilstand af frygt og hjælpeløshed, som førte domstolen til at konstatere et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3, der forbyder, at nogen udsættes for umenneskelig behandling. Hentydningerne til hans religiøse tilhørsforhold og den svækkelse af efterforskningens intensitet, dette synes at have udløst, udgjorde endnu en krænkelse af art. 3 sammenholdt med art. 14, der forbyder diskrimination.
Milanovic begyndte at modtage telefontrusler i 2000, politiet blev informeret året efter, samtidig med at han luftede mistanken om, at det nok var medlemmer af den yderligtgående højreorienterede organisation Obraz, der stod bag. I årene 2001, 05, 06 og 07 kom det også til fysiske overfald, som regel ved aftenstide og nær hans hjem i byen Belica i Jagodina kommune. Ind imellem måtte han en tur på hospitalet.
Med støtte fra en menneskerettighedsorganisation indgav han en egentlig politianmeldelse om den forfølgelse, han var udsat for af medlemmer af en racistisk ekstremistorganisation, der også var vendt mod medlemmer af religiøse sekter. Selv om han udpegede formodede bagmænd, var efterforskningen aldrig særlig intens, ligesom han ikke blev ordentligt orienteret om udviklingen i forsøgene på at indkredse gerningsmændene
Livmoderhalskraft.
HPV: Gardasil indeholder mijøfarlige giftstoffer (vaccine mod livmoderhalskræft
En kommentar fra en læser har skærpet min opmærksomhed på lægemidlet Gardasil.
Vedkommende gør opmærksom på, at Gardasil indeholder en aluminium forbindelse:
Den præcise navn er: Aluminiumhydroxyphosphatsulfat (Netdoktor.dk)
Den indeholder også: natriumborat
Den er giftig for vandorganismer. [Kilde: Natriumborat Decahydrat (gifte.de)]
Indtaget via munden kan natriumborat føre til langvarige skader på nyrer, leveren og på nervesystemet !
På dyreforsøg har test vist nedsat forplantningsevne.
Den kan også føre til allergiske reaktioner på huden som eksem.
Symptomatisk har Gardasil også de samme reaktioner som natriumborat:
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.
(HUMAN PAPILLOMAVIRUS VACCINE (Gardasil) /ssi.dk)
Læg især mærke til hævelse og ømhed på injektionsstedet. Det er en reaktion på natriumborat og ikke selve vaccinen !
Tilbage står, at der mangler en forklaring på hvorfor disse miljøgifte findes i et lægemiddel.
Min Læge og børnenes Ole Lassen samarbejde med Pedersen i sin klinik på Guldsmedgade 8000 Århus c.
-------------------
VesterGaard og Rasmussen og Andersen på Århus Hospital
Uddybende artikel: Jøder i Danmark.
Endnu 1651 blev det forbudt jøder at komme til Danmark uden særskilt lejdebrev fra kongen, skønt Christian 4. allerede 1630 havde givet dem opholdsret i Glückstadt og 1641 i Altona. Men 1657 udvirkede den rige Diego Teixeira i Hamburg, som havde lånt Frederik 3. penge, tilladelse for »portugisiske jøder« til at rejse omkring i landet og drive handel, og det varede ikke mange år, før enkelte jøder lige frem bosatte sig i København. 1684 fik også »tyske (polske) jøder« lov hertil, og omtrent samtidig tillodes bosættelse i Fredericia, Nakskov og Ribe. I begyndelsen af det 18. århundrede var der dog kun en snes familier i København, men tallet steg rask (var i 1726 65); som vilkår krævedes, at de skulle bygge et hus eller indrette en fabrik, men hverken dette vilkår eller kravet om lejdebrev blev strengt overholdte. Jøder boede mest i Læderstræde og dets nabogader, drev flere slags handel (især manufakturhandel) og lånte på pant; men skønt de var lidet agtede, blev de dog langt bedre behandlede end sædvanlig andetsteds. 1728 fik de vel pålæg om ugentligt at høre en omvendelsesprædiken men det faldt snart bort lige som forbuddet mod at have kristne tjenestefolk. I 1737 nægtedes der dem endnu tilladelse til at bygge en synagoge, og først 1766 indrettedes en sådan i Læderstræde, men den brændte 1795. Derimod havde de en synagoge i Fredericia siden 1719. Fra 1784 henvendte regeringen sin opmærksomhed på at forbedre deres kår, og de fik efterhånden flere rettigheder, adgang til lavene (1788), til universitetet (1798), til at købe grundejendom og drive landbrug (1802), men til gengæld pålagdes der dem tjeneste i borgervæbningen (1801) og i hæren (1809). Også tillodes 1798 det første blandede ægteskab. Endelig fastsatte Forordningen af 29. marts 1814 deres retslige stilling, de fik fuld borgerret og stilledes helt under landets love, mistede deres særlige skiftevæsen og skulle bruge dansk (eller tysk) sprog i deres handelsbøger og dokumenter. 1813 var det blevet forbudt at bruge navnet »jøde«; man skulle sige »mosaitter« eller »mosaiske trosbekendere«. Tidligere brugtes også udtrykket »jødisk nation«, hvorved jøderne netop betegnedes som stående uden for folket. Siden 1793 arbejdede »Præmieselskabet for den mosaiske Ungdoms Anbringelse« for at få unge jøder oplærte i håndværk og bryde lavenes uvilje derimod, og ved M. L. Nathanson’s iver oprettedes 1805 Friskolen for drenge og 1810 Karoline-skolen for piger. 1803—37 bestod et eget højere institut for drenge, men ellers besøgte de mere velhavende jøders børn kristne skoler. Ved 19. århundredes begyndelse var jødernes tal i København omtrent 2.000, og når det 1836 knapt var vokset til 2.500, skyldtes det nærmest den stærke overgang til kristendommen. Endnu 1813 gav den gamle fordom mod jøder sig luft i en heftig pennekrig, den litterære »jødefejde«, og denne fulgtes 1819, både i København og enkelte købstæder, af en svag efterligning af de tyske pøbeloptøjer. Efterhånden tabte dog fordommen sig, og siden 1825 valgtes flere jøder til borgerrepræsentanter; 1834 fik de valgret, men ikke valgbarhed til Provinsialstænderne, og endelig ved grundloven af 1849 fuld politisk ligestilling. Den gammeldags jøde-ed fra 1747 blev allerede 1843 væsentlig ændret, og 1864 bortfaldt den særlige edsfæstelsesform. Efter, at synagogen var brændt 1795, holdtes gudstjenesten i mange mindre kredse, og der opkom heftig strid om dens fremtidige form mellem den gammeldags og den mere moderne retning. 1817—23 holdt den sidste en meget reformeret gudstjeneste med Mannheimer til præst, med dansk prædiken og danske bønner; men efter, at den nye synagoge var bleven bygget 1833, indførtes vel dansk prædiken, men de gamle hebraiske bønner og andre skikke bevaredes.
I Slesvig stod jødernes udvikling langt tilbage for, hvad der skete i kongeriget; en forordning fra 1854 stillede dem omtrent på samme trin som 1814 i kongeriget, og først 1864 hævedes de sidste indskrænkninger af de tyske magthavere. Det mosaiske trossamfund havde tidligere i flere købstæder egne menigheder med såkaldte kateketer som religionslærere og særskilt fattigvæsen (ved 19. århundredes slutning var der endnu fire sådanne); men idet jøderne i årenes løb mere og mere samledes i hovedstaden, ophørte alle disse igen. I København havde jøderne et eget repræsentantskab på 7 medlemmer og en overrabbiner; han valgtes og lønnedes af menigheden, men skulle godkendes af regeringen. Under repræsentantskabets bestyrelse var henlagt legater og kapitaler på over 6 mio. kr. 1921 fandtes der i Danmark 5.947 jøder, hvoraf i hovedstaden 4.637. Menighederne havde da i den sidste snes år fået en betydelig forøgelse ved indvandring af russiske og polske jøder.
-------------------------------------
Nællefeber
En ung rumænsk mands død på hospital i 2000 fik alvorlige følger for rumænske myndigheder. ..... Gregor Silih skulle behandles for nældefeber, en form for overfølsomhed ...... om omfanget af erstatninger til jødiske ofre for Holocaust.
Det samme som min datter efter vold fra systemet flere år . Det samme som min datter efter vold fra systemet flere år .En ung rumænsk mands død på hospital i 2000 fik alvorlige følger for rumænske myndigheder. ..... Gregor Silih skulle behandles for nældefeber, en form for overfølsomhed ...... om omfanget af erstatninger til jødiske ofre for Holocaust.
Han blev ikke taget rigtig alvorligt, fordi han havde ”et mærkeligt udseende” og tilhørte den hinduistiske sekt, alt sammen udtryk for en holdning hos myndighederne, der hensatte ham i en tilstand af frygt og hjælpeløshed, som førte domstolen til at konstatere et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3, der forbyder, at nogen udsættes for umenneskelig behandling. Hentydningerne til hans religiøse tilhørsforhold og den svækkelse af efterforskningens intensitet, dette synes at have udløst, udgjorde endnu en krænkelse af art. 3 sammenholdt med art. 14, der forbyder diskrimination.
Milanovic begyndte at modtage telefontrusler i 2000, politiet blev informeret året efter, samtidig med at han luftede mistanken om, at det nok var medlemmer af den yderligtgående højreorienterede organisation Obraz, der stod bag. I årene 2001, 05, 06 og 07 kom det også til fysiske overfald, som regel ved aftenstide og nær hans hjem i byen Belica i Jagodina kommune. Ind imellem måtte han en tur på hospitalet.
Med støtte fra en menneskerettighedsorganisation indgav han en egentlig politianmeldelse om den forfølgelse, han var udsat for af medlemmer af en racistisk ekstremistorganisation, der også var vendt mod medlemmer af religiøse sekter. Selv om han udpegede formodede bagmænd, var efterforskningen aldrig særlig intens, ligesom han ikke blev ordentligt orienteret om udviklingen i forsøgene på at indkredse gerningsmændene
Livmoderhalskraft.
HPV: Gardasil indeholder mijøfarlige giftstoffer (vaccine mod livmoderhalskræft
En kommentar fra en læser har skærpet min opmærksomhed på lægemidlet Gardasil.
Vedkommende gør opmærksom på, at Gardasil indeholder en aluminium forbindelse:
Den præcise navn er: Aluminiumhydroxyphosphatsulfat (Netdoktor.dk)
Den indeholder også: natriumborat
Den er giftig for vandorganismer. [Kilde: Natriumborat Decahydrat (gifte.de)]
Indtaget via munden kan natriumborat føre til langvarige skader på nyrer, leveren og på nervesystemet !
På dyreforsøg har test vist nedsat forplantningsevne.
Den kan også føre til allergiske reaktioner på huden som eksem.
Symptomatisk har Gardasil også de samme reaktioner som natriumborat:
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.
(HUMAN PAPILLOMAVIRUS VACCINE (Gardasil) /ssi.dk)
Læg især mærke til hævelse og ømhed på injektionsstedet. Det er en reaktion på natriumborat og ikke selve vaccinen !
Tilbage står, at der mangler en forklaring på hvorfor disse miljøgifte findes i et lægemiddel.
Min Læge og børnenes Ole Lassen samarbejde med Pedersen i sin klinik på Guldsmedgade 8000 Århus c.
-------------------
VesterGaard og Rasmussen og Andersen på Århus Hospital