Kan den første kæreste blive den sidste?

Jeg står i en rigtigt ubehagelige situation lige pt. Jeg har været sammen med min fyr i over 2 år nu, men pga et skænderi i weekenden har jeg sagt til ham at jeg mangler ro til at tænke alt igennem. Han er - som overskriftet siger - min første kæreste, og en af de ting der får mig til at overveje at stoppe forholdet er, at jeg synes at det er sjældent at man hører om folk der er blevet sammen med deres første kæreste hele livet, så jeg føler at vores forhold ligegyldigt hvad har en ende..
Alligevel kan jeg ikke forestille mig at være sammen med andre end ham, men det er vel meget normalt når man elsker hinanden? Dog har jeg også lyst til at være fri og opleve noget..
Det er en MEGET svær og ubehagelig situation, der virkelig tager hårdt på mig.
Det lyder dumt, men mit hoved tænker hele tiden: "Hvad nu hvis det er den eneste ene jeg forlader, og aldrig finder en ny" - eller er det normalt at tænke at man aldrig finder en der kan røre en på samme måde som sin (eks)kæreste??
Kan ens første kæreste være den man bliver sammen med for evigt, eller vil man altid have lysten til at se om græsset er grønnere på den anden side? :S

..kan ens første kæreste være den sidste. Det er usædvanligt ja, men det findes.
Kender et par på godt 50 nu, de har været sammen siden de mødte hinanden på en efterskole i Nordjylland i en alder af 14 - 15 år. De var begge hinandens første kærester, og fik deres første barn sammen da de var henholdsvis 18 og 19. Siden efterfulgt af to andre, og de har altid været glade for hinanden.
Så det KAN lade sig gøre at møde sin eneste ene første gang man overhovedet møder én. Og man er da utrolig heldig hvis det sker.
Men kan selvfølgelig godt forstå din tvivl.
Jeg tror nu ikke du skal bekymre dig så meget om hvad der er "normalt" og hvad andre gør og tænker. Fortæller dit hjerte dig at han er den rette, så hold fast i ham.

du gerne vil prøve noget nyt og spændende - du er ung og livet er åbent for dig, men med alderen finder mange ud af at det ikke bliver nemmere og nemmere at finde en kæreste, hvor det klikker. Faktisk er det en fordel ikke at have kendt for mange for så ved man hvad den nye kæreste ikke har, når man sammenligner - omvendt går man glip af nogle flere oplevelser, men altså man kan sgu ikke få det hele - jeg ville blive indtil det blev krystalklart at forholdet ikke kan bære.

For nogle år siden havde vi nogle naboer, et ældre ægtepar. En dag fortalte hun mig de mødte hinanden, da de begge var 16 år. De havde holdt sammen lige siden. 🙂

det er også muligt at du ALDRIG finder en ny kæreste, det er ikke nemt at sige.
Men der er rent faktisk mange som helt opgiver at finde en partner, fordi de er blevet skuffet mange gange i deres liv.
Det er synd for disse personer, men nogen er bare ikke egnede til at være kærester med nogen, og andre forstår ikke at udnytte chancen hvis der endelig er en som elsker dem, så ender de med at sidde tilbage som singler, trist men sandt.

Så kan du ikke gøre det om, du kan ikke sige "ups" og kræve ham tilbage.
Tænk det over igen, med tiden vil det vise sig.

nok ikke så ofte, men det sker da.
Jeg har en fætter som er gift med hans første kæreste, de har haft sølvbryllup og har 3 børn, som alle er over 18.
De har det super godt og trives, men selvfølgelig har de også haft nogen ture i ægteskabet, ingen lever vel i fryd og gammen hele livet.

Hej alle.
Tak for jeres respons.
Ikke alt der lyder lige opmuntrende, men jeg er jo kun 18 ;)
Jeg har besluttet mig for at gå fra ham, da jeg efter mange overvejelser ikke synes at mit liv skal plages mere af alle de skænderier, mit liv bliver simpelthen for påvirket af hans humør. Måske jeg aldrig finder en anden, der må tiden vise <3

Hav en god dag allesammen - min skal bare overståes :s

Flot beslutning. Meget modent synes jeg. På kort sigt er det meget nemmere at blive i de trygge rammer, men du er alt for ung til skulle sidde fast i et forhold, der ikke fungerer. Godt at se at du tør tage ansvar for dit eget liv.
Jeg kan godt forstå du er trist ligenu. Følelserne følger desværre ikke altid med i samme takt som de rationelle beslutninger. Lige nu føles det ikke sådan, men jeg lover dig, at du snart er glad igen. Selvfølgelig finder du en anden kæreste - når du er klar!
Og HVIS det skal være jer to, finder I sammen igen, når I begge har prøvet at have luft under vingerne og ved lidt mere om livet. Det er jeg sikker på 🙂
De bedse ønsker for en lys fremtid[f][l]

Jeg ved ikke om min erfaring kan bruges her, men jeg vil dele den alligevel. Jeg er efterhånden blevet 40+ og mit liv bliver bedre og bedre. Jeg har i mit liv ikke mødt særlig mange, jeg har følt et fælleskab sammen med hverken mænd eller kvinder, så jeg har lært at nyde livet alene som singel. Jeg har været forelsket 2 gange, den første jeg forelskede mig i, mødte jeg som 13 årig, vi blev aldrig kærster, men vi er stadig venner, med en stor respekt, tillid og varme for hinanden. Den anden mødte jeg, da jeg var 23 og jeg har aldrig oplevet, at være så tiltrukket og forelsket i en person nogensinde. Jeg så ham og jeg var solgt og har været det lige siden. Desværre blev jeg dengang så forskrækket over mine føelser at jeg opførte mig afvisende og ubehageligt. Jeg havde en meget, meget dårlig periode i mit liv på det tidspunkt, så på mange måde er mødet med ham måske skyld i at jeg er her i dag. Kort fortalt hang mit liv i en tynd tråd og jeg havde ikke råd til, at tage chancer med mit liv. Jeg havde ansvar for nogle mennesker der var afhængige af mig. Jeg tror ikke jeg kunne have handlet anderledes ikke sådan som det så ud dengang. Jeg er stadig meget forelsket i ham og jeg ser ham engang imellem, men vi er ikke venner, vi er på hilse og nikke plan. Engang imellem tror jeg, at hvis jeg ikke var forelsket i ham ville jeg blive forelsket i en anden, men jeg bliver som person sjældent forelsket og det er sjældent jeg møder nogen jeg har noget tilfælles med, så idag tror jeg bare at det nu engang skal være sådan, for sådan er jeg nu engang. Det vigtigste er at lærer sig selv at kende at træffe beslutninger og valg udfra hvem du er. for du er den eneste der kender sandheden om dig selv.
Venligst
Helene