43tilføjet af

Kan ikke få ham i tale

Hvordan kan det være at mænd ikke vil ses,efter et brud ?
Får beskeden i brev,men brænder jo efter en samtale. Der er bare lukket og slukket!
Jeg plager ikke om at fortsætte ,men vil bare gerne tale . Og lidt mere ,men det snakker jeg ikke om.
Hvorfor er mænd struds?
tilføjet af

efter brud...

Den hurtigste måde at glemme en kvinde, er at lukke helt eller finde en ny..
At du får beskeden i brev, betyder ganske enkelt, at han ikke gider flere diskutioner med dig..længere er den ikke..og hvad taler du ikke om, - måske er det netop det han ved.. godt nytår
tilføjet af

Jamen hvad er der at tale om

- hvis det er slut, så er det slut og så er resten af "snakken" vel at anse for tidsspilde. Hvorfor smide god til efter dårlig?
- Jeg kan selvfølgelig ikke svare på, hvorfor mænd ikke gider, men jeg ved, hvorfor jeg ikke gør.
tilføjet af

der er netop meget at tale om

Er det ikke lidt tarveligt? Det er jo ikke tidspilde at give et menneske fred i sjælen vel❓Og fred får man jo ikke når man totalt afskæres fra at rede tråde ud. Måske ender det stadig med en slutning,men det ses jo også at kriser kan få øjne op, der før var lukkede.
Kan det ikke tænkes at manden bare ikke gider/bryder sig om konfliktsnak,uden altså at tænke på at kvinden jo bare gerne vil løse det?
Mænd tænker vist bare med et andet hoved når alt kommer til alt.
tilføjet af

Grim generalisering

Din skæren alle mænd over én kam er måske netop grunden til at han har 'lukket for det varme vand'. Din tankegang er en klar fornærmelse overfor alle mænd, og hvis du vil videre i dit liv må du tænke mere konstruktivt.
Det er en underlig bagvendt logik at nogen skulle være interesseret i en større palaver når først der er sket et brud - det gælder for så vidt begge sider, skulle man tro. Hvis der har været tale om et længerevarende forhold, må man formode at manden har gennemtækt situationen og nået til den konklusion at samtale ikke kan rede trådene ud. Uden i øvrigt at kende baggrunden for bruddet, kunne man forledes til at tro at den konfliktsnak du omtaler, allerede har fundet sted.
tilføjet af

Men det du vil

Er jo ikke at tale sammen for sjælefredens skyld. Du vil overbevise ham om, at der er noget at rede, løsninger og en vej frem sammen.
Det ved han sandsynligvis men er afklaret med, at han ikke længere ønsker at være sammen med dig, hverken under den ene eller anden omstændighed.
Han skåner sig selv for den skyld der er forbundet med igen at skulle afvise dig.
Hvis dit udgangspunkt var en fornuftig afslutning og sjælefred er det muligt at han kunne give dig en sidste mulighed for at snakke, men når formålet er at finde samen igen, forstår jeg godt at han ikke orker.
Det ville jeg heller ikke, for det er for hårdt at afvise igen og igen og tærske langhaml på noget man ikke har lyst til mere.
tilføjet af

Det er ikke min erfaring

at mænd er helt umulige og tale med.
Som jeg læser dig, har han slået op med dig pr. brev, og det er kommet bag på dig.
Men du vil have mere gavn af at finde en god veninde og få talt med det om.
Når han nægter at tale med dig, så er det fordi det er afsluttet for hans vedkommende, og du må så andre vej til at får det på plads i dit system.
Pøj pøj
tilføjet af

ja du har ret

Der findes selvfølgelig søde og rare mænd som også gerne vil kærligheden,
Det er mig der er galt på den. For det første har jeg på en eller anden måde
aldrig rigtig troet på den " søde fyr" - og hvis han endelig var en af slagsen - så har jeg skulle lave om på det. Når det så er lykkedes at gøre ham kold som is - ja så var
hanen for det varme åben. Det er sygt - ved det godt.
Og nu er det sådan, at det ville jeg så gerne forklare den "udkårne" - men det er klart han ikke kan tro, at jeg kan være sød og rar omvendt. Jeg ville så gerne bryde det mønster.
Har bare altid skulle teste hvor langt jeg kunne gå. Måske der findes lommepsykologer som kan forklare det?
Indtil i går var det min plan at blive ved at forsøge at få ham i tale. Men jeg må selvfølgelig gøre det samme som alle andre der oplever hjertesorg- mærke den og komme videre.
Men jeg synes det er en ubærlig smerte - Og føler man det i andre sammenhænge gør man hvad man kan for at dæmpe den. Men i hjertesorg findes der bare ingen smertestillende midler.
Men jeg skal jo heller ikke blive ved at være i hans liv - når han gerne vil have mig ud.
Så for en gangs skyld vil jeg tænke mere på hans følelser end min egne.
Men av - hvor gør det ondt! Og så er det også lidt skræmmende når man ved at alt kunne se så anderledes ud - hvis han gav chancen.
tilføjet af

Jamen så er det da der du finder løsningen

Du har testet ham en gang for meget og været alt for dominerende en gang for meget.
Så nu har han klogeligt trukket sig helt væk, vil ikke spilde mere tid på dig.
Helt forståelig, når den behandling.
Du kan jo sige til dig selv at det er dine egne skyld du nu sidder i den situation, og han ville da aldrig kunne sige noget som ville hjælpe dig ud over det.
Du fik en lærestreg på den dyre måde, og en anden gang så skal du ikke teste eller manipulere, med mindre du også vil skræmme ham væk.
tilføjet af

Hård lektie

Kan godt forstå du er ked af det, hjertesorg gør ondt.
Men du bliver nødt til at komme videre. Din ex har valgt at slå op pr. brev. Det kan der være forskellige årsager til, måske er han konfliktsky, måske vil han være sikker på at få det sidste ord, måske er han usikekr på sin beslutning og tør ikke møde dine modargumenter, eller måske orker han bare ikke at høre på "kvindefnidder". Uanset årsagen bliver du nødt til at acceptere hans valg. Du skiver, at du ville ønske, han gav det chancen - men det har han jo netop allerede gjort. I har jo været kærester, men han har valgt at slutte.
Som jeg forstå dit indlæg, er du godt klar over hvor en del af problemet ligger, og at det er dig, der har dette problem. Det er en hård "lærestreg" du har fået. Du har mistet en kæreste, og kender godt dit eget ansvar. Men istedet for at slå dig selv oven i hovedet så brug erfaringen til at få ændret dit uhensigsmæssige mønster. Og det kan da godt være du kunne have brug for at tale med en (lomme) pykolog?
tilføjet af

men kan det ikke tilgives ?

Ja - det er min egen skyld. Alligevel synes jeg jo godt at man kan tilgive. Give chancen for at vise at man er blevet klogere. Jeg synes du er meget hård - og det er nok derfor jeg ikke er helt sikker på ,om det bare skal blive ved det. Lærestregen som du kalder det.
For jeg har altså også nogle gode sider han nu kunne få glæde af. Det andet var jo bare mit eget lille "bange for kærligheden" show.
tilføjet af

Jo, nogen vil kunne tilgive

andre ikke.
Det kommer helt an på dybten af hans følelser.
Han må jo have vurderet at han har fået nok at din legen med ham og hans følelser.
Nu skal du så bruge til at lære af, at nogen trækker sig væk når de bliver misbrugt.
Er det for at dulme din dårlige samvittighed du vil have ham i tale?
tilføjet af

nej

Nej ikke for at dulme nogen samvittighed, Men gøre alt godt,altså også for ham.
Jeg legede jo heller ikke,men var frygtelig bange for netop denne situation.Og så er det jo mærkeligt at man selv kan skabe den.
Men det er en risikabel affære at involvere sig i hjerteanliggender.
Og ja- jeg drukner i selvmedlidenhed nu. Fordi hvad kan jeg gøre ?
Ingenting vel❓Eller skal jeg opsøge ham ?
tilføjet af

Nej, du kan nok ikke gøre ret meget nu

andet end at lade ham få den fred han har markeret han har brug for.
Og så tager ved lære.
Du kommer igennem din hjertesorg med tiden, og så lover du dig selv at du aldrig gøre sådan igen.
Du skal ikke opsøge ham, du skal respektere han har trukket sig.
Eller får du lavet endnu mere ravage.
Og ja, det er risikabelt at lukke nogen ind i sit hjerte, men livet ville være meningsløst uden forelskelser og kærlighed.
Så er vi her bare.
Og hvis du fremover lader være med games, men er ærlig, så har du nok mere held næste gang.
tilføjet af

hellere ravage end bare at være her

Se - jeg kan ikke lade være. Jeg klarer meget dårligt at blive ignoreret.
Jeg synes altså heller ikke det er i orden ,at man ikke tager den snak.
Har jeg nu besluttet. For hvorfor lade noget flyve som kunne blive godt ?
Jeg ved det og derfor er det endnu sværere bare at tænke at jeg skal lade det både flyve og fare.
Hvis jeg nu ved at han ville blive glad - altså efter en snak - så er det jo forkert ikke at gøre noget ?
Jeg opsøger ham!
tilføjet af

Ravage?

Calm down ... ask yourself 😮[l] hvad har du gjort ... har du fortjent det? 😮
tilføjet af

ja nej og ved ikke

Ja hvad har jeg gjort❓Jeg var optaget af en anden mand da han kom ind i mit liv.
Det vidste han godt. Han blev alligevel ved med at "gå efter mig". Indimellem fik jeg lavet et par " scener" - lod mine frustrationer gå ud over ham.
Så mønstret var at jeg ligesom "styrede" hvilket var (mod afgrunden). Men da jeg endelig fik frigjort mig fra den tidl. mand ( som jo er bevist er en meget svær proces for mig),kiggede jeg pludselig på denne mand som var der ,og sagde alle de rigtige ting.
Jeg fattede nu interesse. Og hvad skete så❓En aften ville han mod forventning gå,netop den aften jeg havde besluttet at nu ville jeg gengælde hans opmærksomhed.
Så i stedet for at sige jeg ville det,gav jeg ham et ultimatum. At hvis han gik,ville vi aldrig ses igen,Han gik. Og jeg fortrød mit ultimatum. Og nu er jeg så blevet musen hvor jeg før var katten.
Jeg har det virkelig svært med den kærlighed. Passer på og ender alligevel med at brænde mig-hver gang!
tilføjet af

Ja selvfølgelig synes du det

for det er jo dig det går ud over nu, men hvor mange gange er det gået ud over ham. Du må være meget umoden, når du ikke kan finde ud af, der er nogle ting i livet, der har konsekvenser - også for DIG.
tilføjet af

måske er han slet ikke såret

men har nydt jagten. Indtil du bed på.
tilføjet af

klar besked ?

Jeg kan se ,du vælger to scenarier for ham. Et at han nød jagten. Til det kan jeg kun at ja, det er bestemt en mulighed. Og i så fald bekræfter det jo også mit grundliggende
syn på mænd, de tænker ikke med samme hoved som os kvinder.
Så er der den anden udgave,han blev såret og det fik konsekvenser.
Jeg ved ikke om det er umodent at forsøge at gøre fejl gode igen ?
Konsekvenser møder vi jo allesammen i alle former,men det er da trist og kedeligt at det ikke er muligt at finde tilgivelsen af alle steder ,i kærligheden.
Men det synes du så ikke ?
tilføjet af

Jeg forstår ikke rigtig

hvorfor du spørger om råd her, når du har besluttet dig for at han skal tale med dig uanset om han vil eller ej.
Nu kender jeg selvfølgelig ikke detaljerne, men hvis en mand cutter af på den måde så plejer der at være en vægtig grund til det.
Men du har jo besluttet dig.
Og du har formodentlig overvejet udfaldene, bege to.
Pøj pøj.
tilføjet af

Særdeles umodent

Det er umodent at opføre sig som du har gjort.
Du har ignoreret han førelser for dig, mens du har bearbejdet dine følelser for en anden. Istedet for at behandle ham respektfuldt og fortælle ham, at I ikke kan have kontakt før du er afklaret til anden side, han du udnyttet hans følelser for dig og "haft ham i baghånden".
Da han endelig indser, at du leger med ham, finder du pludselig ud af, at nu vil du ham alligevel.
Ydermere giver du ham derefter et ultimatum, men fortryder. En sådan handling sker ofte når man handler følelsesmæssigt og uigennemtænkt. Særdeles umodent.
HVIS du vælger at kontakte ham, synes jeg du skal ransage dig selv meget grundigt for hvilke følelser du egentlig har for ham. Du har trådt rigeligt på ham, han har ikek brug for flere nederlag.
Du skriver til sidst om tilgivelse...Selvfølgelig skal der være plads til tilgivelse og til at rette fejl. Men ikke for hver en pris. Der er grænser for hvad man skal finde sig i. Du kan jo også vende den om og sige, at ind imellem får ens handlinger så alvorlige konsekvenser, at man har fået en lærestreg.
tilføjet af

Et show???

Det lyder som om du trænger til at få dine følelser og tanker lidt på afstand, så du kan lære dig selv og dine reaktionsmønstra bedre at kende. Måske er det "bare" et show, som du skriver. Ja, fra din side. Men du har såret en anden dybt med dine handlinger, og han synes garanteret ikke, det er "bare".
Lær dig selv bedre at kende, før du involverer dig følelsesmæssigt med andre mennesker.
tilføjet af

du tar´fejl med en ting

At jeg var ved at bearbejde et tidl. forhold da vi mødtes ,vidste han godt!
Og du har helt ret i at man kan ikke gå fra et forhold til et andet uden at få
bearbejdet det. Jeg var altså ikke sammen med ham fordi jeg ville have noget i baghånden (tænkte jeg slet ikke på),men mere fordi han ville så gerne og han var sød.
Og så er det bare jeg tænker nu,hvorfor kan han ikke gengælde i det mindste den gestus,at give lov til en snak? Han har jo selv prøvet det på en måde.
Jeg legede altså heller ikke med ham. Jeg havde det bare ikke godt,og det værste er jo at f........ nu går jeg fra tilsvarende situation,lige ud i en magen til.
Jeg mister tillid til mænd og mig selv i særdeleshed.
Og ja,jeg er sikkert umoden hvad angår forhold,men det er måske fordi jeg hele tiden oplever umodne ting. Det er vel også umodent at afvise en snak ?
Jeg bliver mere end sort af det her,og ja jeg har gennemtænkt hvad der sker hvis jeg opsøger ham.
Jeg vil opleve den totale ydmygelse,for jeg tror næppe han åbner døren.
Men hvordan kan man have et hjerte af nougat det ene øjeblik og granit det næste ?
tilføjet af

Re: Klar besked

"Konsekvenser møder vi jo allesammen i alle former,men det er da trist og kedeligt at det ikke er muligt at finde tilgivelsen af alle steder ,i kærligheden.
Men det synes du så ikke?"
Nu gik det da helt galt for dig. Var din opførsel kærlig? Jeg ville kalde den respektløs, og derfor konsekvensen. Lad da være med at putte din ind under at du agerer respektløst fordi du elsker nogen - come on. Du har bare ikke fået din vilje. Det er hvad jeg mener og nu vil du have et forsøg mere, men han har lugtet lunten.
og så kommer trestusindskroners replikken
"Og i så fald bekræfter det jo også mit grundliggende
syn på mænd, de tænker ikke med samme hoved som os kvinder"
Og hvor meget tror du så, et andet mennesker gider udsætte sig selv for fra et menneske, der dybest set, har den holdning?
Du er enten tindrende umoden eller følelsesmæssigt retarderet, og han har brugt sin hjerne. Det er hvad der har ramt dig.
Lær af det.!!!!
Er én morale ikke nok og iøvrigt inde på lystavlen, så opsøg ham, så får du også et kursus i ydmygelse
tilføjet af

hmm

Ja kursus i ydmygelse,den har jeg set for mig.
Men hvis jeg nu fortæller dig,at det ikke handler om at få sin vilje,så tror du det ikke ?
Og jeg er bange for at han tænker det samme,at det er hvad min mission er.
Desværre er det heeelt forkert, dertil er det alt for vigtigt for mig.
Det handler ikke om vilje men om muligheden for at gøre noget så godt igen at det kan blive til kærlighed.
Så hvis man tænker at det handler om andet så er man vel selv meget skeptisk overfor
sande følelser? Der er intet negativt ej heller grimme bagtanker med mit forsøg på at få ham i tale!
Og mht min holdning omkring mænd generelt,så tror jeg altså jeg har lidt ret,men det er vel også naturligt nok at det hoved også skal fungere. Bare trist hvis det skygger for hvad man ellers har lyst til. Fx at møde kærligheden når den er der.
tilføjet af

Hvad er det du vil???

Du har fået mange kommentarer af forskellig art. Læs dem igennem og mærk efter hvad der er det rigtige for dig. Du bliver ved med at afvise og (bort)forklare de kommentarer, der ikke passer dig. Det er kun dig der kan træffe beslutningen, så måske forvirrer det dig bare endnu mere at skrive herinde?
Mht dit sidste afsnit... At afvise en snak mener jeg ikke har noget med modenhed at gøre. Det kommer jo an på sitiationen og på hvilken baggrund beslutningen er truffet. Det lyder som om han føler han kæmper en forgæves kamp, og det vil han ikke udsætte sig selv for længere. Jeg synes, det lyder som en klog beslutning. Se det fra hans side - hvordan pokker skulle han vide, at du pludselig vender 180 grader? Han har da ikke en jordisk chance for at vide, om du nogensinde ville se til hans side.
Fra nougat til granit....Det er et tydeligt tegn på, at han er såret. Han har satset en masse følelser, de er ikke bekræftet gengældt, og han bliver nødt til at lukke af. Han er såret og for at overleve, lukker han af. Det er en meget menneskelig reaktion.
Du skriver meget om dine følelser og hvad du gerne vil have han skal gøre for dig. Men hvad har du givet ham? Du skriver, at I var sammen, fordi "han ville så gerne". Undskyld mig, men hvor fantastisk synes du selv du er, siden han skal være taknemmelig for at "få lov" at være sammen med dig?
Jeg er forundret over hvor lille respekt du kan have for andres følelser.
tilføjet af

Tak Meette

Du er meget kontant,det sætter jeg pris på. Men der er bare lidt du misforstår.
"At han så gerne ville", skal jo ikke forstås som jeg selv synes jeg er miss.vidunderlig. Men det var sådan det var ! Og jeg var kun optaget af den anden mand.
Men alt det vidste han godt,og havde jeg været klog,havde jeg foreslået et venskab og så ladet tiden arbejde for os. Men i stedet gik jeg kvart ind i det. Og da jeg endelig ville helt,tjaa så fløj han. Men min måde at præsentere jeg ville på, var jo helt ude i hampen. Og det straffes jeg så for nu. At han ikke har en jordisk chance for at vide at jeg er vendt 180 grader har han i alt fald ikke oplevet,til gengæld har jeg skrevet det på 112 forskellige måder. Men som sagt har jeg kun fået en skr.besked og det var i al sin enkelhed at det er slut! Og,jeg ved bare at hvis vi sås var det en anden sag.
Men han vil ikke åbne op. Ikke at jeg har stået ved hans dør,selvom jeg er tæt på nu.Men
inderst inde ved jeg jo godt at man ikke kan tvinge nogen til noget. Føler bare at jeg selv forsøgte lidt og derfor kunne jeg i det mindste godt bruge en snak retur.
Jeg prøver også at skabe klarhed over hvorfor jeg har det så svært med det.
Måske fordi jeg bare gik fra et dømt elendigt forhold videre hen til endnu nogle smæk.
Og jeg har bare sådan brug for peace love and understanding. Mit bæger er fyldt!
tilføjet af

Få det lidt på afstand

Det sidste du skriver - det kan jeg sagtens forstå. Det lyder som om du har en hel masse at bearbejde, og kan godt forstå du har brug for en skulder. Men een ting er, at denne skulder som regel sidder på et menneske, der også har følelser - du har muligvis fået dækket nogle behov, men han er desværre blevet såret. Den del har du vist fået rigeligt med kommentarer til 😉[l]
En anden ting er, at du risiskerer at nissen flytter med, hvis du lægger ansvaret for din lykke og glæde over på en kæreste. Uden at kende andet til dig, end det du har skrevet her, lyder det som om du har brug for noget tid alene. Tid uden en kæreste hvor du giver dig selv noget omsorg, gør noget godt for dig selv. Til at bearbejde alle de forskellige følelser, der går dig trist, forvirret og frustreret. Du skal have det hele lidt på afstand så du kan mærke efter, hvad det er du føler for hvem. Ikke mindst for dig selv.
Pas på dig selv [f][l]
tilføjet af

og tak igen

Ja hvad kan jeg sige? Andet end du har helt ret! Og ja,det er nok mit største problem at jeg kun kan være rigtig glad hvis jeg har en at være glad for.
Desværre er det bare blevet til en at være ulykkelig over,-og jeg vil ikke sige at det er det som skaber mit indhold. Jeg brænder efter et ukompliceret forhold,men på en eller anden måde når jeg tænker efter,har jeg aldrig tilladt mig selv at finde ro i et forhold.
Jeg ved det kunne være så meget anderledes men jeg kan åbentbart ikke finde vejen.
Og jeg synes iøvrigt også det er svært at finde et menneske man har det godt med på alle måder. Jeg hører tit om kvinder som finder den ene efter den anden,forstår ikke rigtig hvordan det kan lade sig gøre heller ?
Men måske skal jeg finde ro i tanken om at ende mine dage som pebermø i ordets værste betydning.
Det er svært altid at give sig selv omsorg ,at være ene om at fylde overskuddet op. Så ja,jeg har brug for skuldre,men jeg får dem ikke!Det er måske det jeg ved og nu ønsker jeg at lave om på noget som slet ikke kan lade sig gøre. At blive en glad og fri kvinde.
tilføjet af

Samme her..

Kære, det har jeg også været igennem. Du er velkommen til at læse min spirende roman om dette emne samt meget mere på blogwoman.dk (hvis siden ellers er oppe at køre igen).
Tavshed er farlig.
kh
tilføjet af

Du har da vist også one.com

jeg kan heller ikke komme ind på min.
Hvorfor er tavshed farlig?
tilføjet af

UNDSKYLD!

Åh nej, jeg troede, det var en hacker. Kunne ikke komme ind og læse din meddelelse! Det må du undskylde, troede, nogen havde blokeret one.com - så er det altså bare dem, der har problemer..
Jeg er ny i debatten og på blog.
knus
tilføjet af

Ja ,tavshed er farlig

For det fastholder og får en til at begå meget dumme ting.
Men jeg har stadig ikke rigtig hørt fra mænd som gider at forklare hvordan det kan være at man vælger den strategi. At fastholde tavsheden ?
tilføjet af

Ikke i tale

kun hvis der ikke er mere og tale om.
Hvorfor er det så svært at se?
tilføjet af

i tale helst

Kan sige det omvendt - hvorfor er det svært at se - at der er noget at tale om ?
tilføjet af

Jeg tror dit største problem er

at du ikke lytter.
Han har sikkert hen af vejen, udtrykt at han ikke trives med den måde jeres forhold må have kørt på.
Men det har du ikke hørt, og nu har han opgivet helt.
Og vil glemme det.
Og en af måderne er at fjerne sig helt fra dig, så set fra hans ende er der ikke mere og tale om.
Selvom du syntes det.
Det skal du respektere.
tilføjet af

Undskyld ...

tro ja eller troja (det lyder som - jeg tro ... ja, han/hun kommer tilbage).
- Er du en kvinde/mand? Vær ærlig 😮
Hvad synes du?
Det var 2 eller - på samme tid i dit liv. Du kørte/bollede til venstre og højre. En af dem - stod bare som ... "RESERVED" hvis du mister den anden ... 😮og nu er det for sent ... de har fået nok ... ingen tilbage (måske), pga. din egoistisk seksuelle mentalitet og fornøjelse. 😮 Okay, du er vant til det "måske" ligesom andre ... sorry.

Jeg synes, du skal lade ham/hende/dem være i fred. Tag en pause ... eller find den en - der har samme interesser som dig. 😉
tilføjet af

forkert

Jeg er kvinde. Har ikke tænkt på at mit lognavn kunne læses sådan, men det er da helt rigtigt.
Jeg har været tro, og nej jeg kørte ikke to løb på samme tid.Tværtimod.
Men det var to løb lige efter himanden og det er meget meget svært ikke at få løst problemet,men kun møde tavshed!
tilføjet af

Jeg har lige læst din historie

Jeg håber seriøst for din og hans skyld at du har fået noget hjælp.
Du er godt nok helt ude i hampen.
tilføjet af

Der er ingen hjælp

Det meste er digt og de tavse mænd må klare sig selv. De har jo selv skabt situationen.
Men ellers havde jeg skrevet en hel masse, der bare forsvandt, og nu har jeg ikke tid.
Bare dette: en brækket arm repareres omgående. En knækket psyke skal vente mindst et år på hjælp og må nøjes med piller. Velbekomme.
Venlig hilsen
tilføjet af

Hov, der var den første tekst....

Kære ANONYM (hvorfor anonym?
Bogen er overvejende digt! Men virkeligheden overgår som regel fantasien.
I det psykiatriske system er der ikke megen hjælp at hente. Det ved folk ikke, før de prøver det.Der er nok heller ikke mange, der ved at der findes psykiatriske skadestuer (ganske få stederevel. Der er mindst et års ventetid på behandling hos en privatpraktiserende psykiater og så kan det ligesom være for sent. Nej, bed du til, at du aldrig får problemer i kroppens øverste styresystem.
Tænk bare på de BØRN, der må vente i årevis til det måske er for sent, på at få behandling. Iøvrigt et stigende problem, idet der er flere og flere børn, der får det psykisk dårligt.
Og er vore børns symptomer ikke tegn på, at der er noget helt galt i den såkaldte velfærd. Jeg vil snarere kalde den velstand.....
Venlig hilsen
tilføjet af

Allerførst.

Jeg har lige forsøgt at smide det her på din hjemmeside,men den kan ikke lade sig gøre.
Så nu bliver det her.
Hvis du ikke har Office på din pc, så kan du hente open Office helt gratis på nette.
Jo du kunne godt få dem til at ligge i den rigtige rækkefølge.
Jeg sad og bandede bravt over opsætningen.

Kommentar til almindelig oplysning.
Selvfølgelig har man pligt til at hjælpe et menneske i nød.
Men som du har kørt på ham, så tror jeg det går som her, når (H)eksen sender sms.
De bliver slette, uden at blive læst.
Og du kan godt regne med han har gjort det samme.
tilføjet af

WordPress gør der nemmere.

Kære one-com-boy.
Tak for indlægget. Har fået installeret wordpress så nu går det nemmere, bortset fra, at kapitlerne jo skrives omvendt. Det har jeg dog fundet en metode til at ændre: kopiere, indsætte, slette! Lidt omstændeligt, men det er o.k., når man tager alle de andre fordele i betragtning, som f.eks. alle redigeringsmulighederne, pages, tæller, about, osv.
Historien skrives nu i jeg-form, og du kan jo læse den igen også for at se, hvordan han har behandlet sin kvinde, uha. Samtidig kommer der boganbefalinger/anmeldelser, artikler, senest om omskæring af piger.
mvh
blogwoman.dk
[s]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.