Kan man stole på Bibelen?
Omtaler den virkelige personer, steder der har eksisteret, og begivenheder der har fundet sted? Hvis den gør bør der være vidnesbyrd om at den blev skrevet af omhyggelige og ærlige skribenter. Det er også tilfældet. Mange vidnesbyrd har ligget skjult i jorden, og endnu flere findes i Bibelen selv.
Gamle kulturgenstande der har ligget begravet i Bibelens lande, vidner om at Bibelen er historisk og geografisk nøjagtig. Her er et eksempel:
David, den modige unge hyrde der blev Israels konge, er velkendt af bibellæsere. Hans navn forekommer 1138 gange i Bibelen, og udtrykket „Davids hus“ — der ofte bruges om hans kongehus — forekommer 25 gange. (1 Samuel 16:13; 20:16) Indtil for nylig har man kun haft Bibelens ord for at David har levet. Er David blot en opdigtet person?
I 1993 gjorde et hold arkæologer under ledelse af professor Avraham Biran et forbløffende fund beskrevet i Israel Exploration Journal. I en gammel ruinhøj kaldet Tel Dan i det nordlige Israel fandt de en basaltsten. Indgraveret i stenen stod ordene „Davids hus“ og „Israels konge“. Inskriptionen, der er dateret til det 9. århundrede f.v.t., menes at være en del af et sejrsmonument rejst af Israels fjender aramæerne, der boede mod øst. Hvorfor er denne gamle inskription så bemærkelsesværdig?
På baggrund af en rapport af professor Biran og hans kollega professor Joseph Naveh stod der i en artikel i tidsskriftet Biblical Archaeology Review: „Det er første gang overhovedet at navnet David er blevet fundet i en fortidig skriftkilde bortset fra Bibelen.“ Der er også noget andet bemærkelsesværdigt ved inskriptionen. Udtrykket „Davids hus“ er skrevet i ét ord. Sprogeksperten professor Anson Rainey forklarer: „Skilletegn . . . blev [gerne] udeladt, især hvis sammensætningen var et velkendt egennavn. ’Davids hus’ var afgjort et sådant egennavn med både politisk og geografisk betydning i midten af det niende århundrede før vor tidsregning.“ Kong David og hans kongeslægt var tydeligvis velkendt i fortiden.
Gamle kulturgenstande der har ligget begravet i Bibelens lande, vidner om at Bibelen er historisk og geografisk nøjagtig. Her er et eksempel:
David, den modige unge hyrde der blev Israels konge, er velkendt af bibellæsere. Hans navn forekommer 1138 gange i Bibelen, og udtrykket „Davids hus“ — der ofte bruges om hans kongehus — forekommer 25 gange. (1 Samuel 16:13; 20:16) Indtil for nylig har man kun haft Bibelens ord for at David har levet. Er David blot en opdigtet person?
I 1993 gjorde et hold arkæologer under ledelse af professor Avraham Biran et forbløffende fund beskrevet i Israel Exploration Journal. I en gammel ruinhøj kaldet Tel Dan i det nordlige Israel fandt de en basaltsten. Indgraveret i stenen stod ordene „Davids hus“ og „Israels konge“. Inskriptionen, der er dateret til det 9. århundrede f.v.t., menes at være en del af et sejrsmonument rejst af Israels fjender aramæerne, der boede mod øst. Hvorfor er denne gamle inskription så bemærkelsesværdig?
På baggrund af en rapport af professor Biran og hans kollega professor Joseph Naveh stod der i en artikel i tidsskriftet Biblical Archaeology Review: „Det er første gang overhovedet at navnet David er blevet fundet i en fortidig skriftkilde bortset fra Bibelen.“ Der er også noget andet bemærkelsesværdigt ved inskriptionen. Udtrykket „Davids hus“ er skrevet i ét ord. Sprogeksperten professor Anson Rainey forklarer: „Skilletegn . . . blev [gerne] udeladt, især hvis sammensætningen var et velkendt egennavn. ’Davids hus’ var afgjort et sådant egennavn med både politisk og geografisk betydning i midten af det niende århundrede før vor tidsregning.“ Kong David og hans kongeslægt var tydeligvis velkendt i fortiden.