Kender du den Gud du tror på?

I TYSKLAND tror to ud af tre på Gud. Men da over et tusind tyskere blev bedt om at beskrive den Gud de tror på, kom de næsten alle med forskellige svar. „I Tyskland er opfattelserne af Gud lige så forskellige som menneskene selv,“ skriver det tyske nyhedsmagasin FOCUS. Naturligvis er det rosværdigt at tro på Gud, men det er beklageligt at nogle ikke kender den Gud de tror på.
Denne usikkerhed med hensyn til hvordan Gud er, finder man ikke blot i Tyskland, men overalt i Europa. En undersøgelse foretaget i England, Holland og Østrig viste at der er udbredt enighed om at Gud er „en højere magt eller et udefinerbart mysterium“. Især for unge — selv nogle der tror på Gud — er han et mysterium.
Kender du Gud personligt?
Der er stor forskel på at have kendskab til en og at kende vedkommende personligt. At have kendskab til nogen, for eksempel en regent i et fjernt land, en topidrætsmand eller en filmstjerne, betyder at man ved at vedkommende eksisterer. Men at kende en personligt indebærer langt mere. Det betyder at man kender vedkommendes karakter, væremåde og følelser, at man ved hvad vedkommende synes om eller ikke synes om, og ved hvilke planer han eller hun har for fremtiden. At kende nogen personligt baner vej for et nærmere forhold til vedkommende.
Tusinder er kommet til den erkendelse at det ikke er nok kun at have en vag forestilling om Gud — eller blot at vide at han er til. De har gjort noget for at lære Gud at kende. Har de så fundet det umagen værd? En mand i Nordtyskland havde samme opfattelse af Gud som de fleste andre, men besluttede at gøre noget for at lære ham bedre at kende. Han siger: „Det kræver både tid og anstrengelser at lære Gud godt at kende, men det er umagen værd. At have et nært forhold til Skaberen gør livet meget lettere.“
Er det tiden og anstrengelserne værd at lære Gud godt at kende?

Jeg har haft meget religions undervisning i skolen. Det er så meget langt fra det udlændinge undervises i. Det bliver værre og værre med den religions frihed.

...det står faktisk i Bibelen, at det er sådan:
"Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, [guds]bespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort." (2.Timoteus 3:1-5)
- og i vers 13:
"Men onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild."
I eftermiddag kommer der et indlæg der viser hvordan man får et personligt forhold til Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

jeg er af den overbevisning at Gud er alt. Gud er energi, luften, vandet, skoven, myren, løven, mennesket-det lyse, det mørke-ALT. Hvis vi skal lære Gud at kende skal vi opnå den ultimative forståelse og det mener jeg ikke vil ske på det fysiske plan men derimod på det åndelige. Jeg tror på GUD men jeg kender "Ham" :O) ikke. Jeg er her for at lære mig selv at kende i første omgang for kun derved kan jeg lære andre og GUD at kende.

Hvis vi læser i Bibelen lærer vi os selv at kende som vi er. Det er ikke altid lige behageligt, men nødvendigt, hvis det skal blive bedre.
Prøv at læse Jakob 1:23-25:
" For hvis nogen er en ordets hører og ikke en [ordets] gører, så er han som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt. Han betragter nemlig sig selv, og går så bort og glemmer straks hvordan han var. Men den der spejder ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han skal, fordi han ikke er blevet en glemsom hører men en gerningens gører, være lykkelig når han gør den."
Her sammenlignes Bibelen med et spejl, hvori man ser sig selv som man er.
Med venlig hilsen, ftg.

at gud er en tanke inne i folks hode. Det er derfor gydemyten fremstår så ulikt. Når man så skal tale om å kjenne sin gud, så betyr det bare at man skal lære å kjenne seg selv, sine egne følelser og tanker. Hadde gud være reell så hadde alle hatt samme beskrivelse. Alle som kjenner en bil, beskriver hvordan den ser ut på nogenlunde samme måte fordi bilen er reell. Den er vår relle gud!
Du kan altså ikke komme trekkende med din variant av gud og tre den nedover andres hoder

Jeg har altid troet på, at der er en Gud, en større magt, der har ordnet det hele fra starten af. En slags "udvendig" Gud. Nu er Gud lige så stille flyttet ind i mig - eller sagt på en anden måde, jeg har fået et andet syn på, hvem og hvad Gud er. Nu er Gud hele verden. Vi udtrykker hver især en del af Gud, ved at være dem, vi er. Det kan sammenlignes med et puslespil. Vi er alle brikker, som passer lige præcis ind i et større billede. Så ved at kende dig selv, kender du en lille bitte del af Gud. Det må da siges at være et meget personligt kendskab..........

For ingen ved jo rigtigt hvad gud er...
For mig er Gud det man kalder "noget mellem himmel og jord" For at Gud findes syntes jeg ikke der kan være meget tvivl om! Jeg mener at ingenting kommer af ingenting, og hvordan startede det hele?🙂tænke tænke tænke hehe
eks. Big bang! Stor eksplosion, noget med gasser osv. min pointe er... hvor kom de gasser mon fra? hehe og man kan blive ved ;D
Ha en god dag.

hej tsb! Når vi laver den der sammenligning med Gud og en bil som er et billede man kan forholde sig til, så tænker jeg at den bil som kunne være en sportsvogn jo kunne beskrives ret ens når man kiggede på den, men skulle man beskrive en tur bag rattet i vognen, ville det nok være vildt forskelligt hvad folk oplevelse var. Det siger jo ikke noget om sportsvognen men om personen som sidder bag rettet! Sådan tror jeg også det er med Gud, jeg tror på Gud men oplever også Gud forskelligt fra andre jeg kender, men Gud er for mig den samme. Jeg tror egentlig også man ved at forholde sig til Gud som mere end en tanke vil komme til at opleve at Gud er mere en det. For mig er det ret logisk at hvis der findes noget eller en Gud, og Gud er et ovenstående væsen i forhold til mennesker og dyr, så vil det ikke være nogen som korekt kan beskrive og forstå Gud som helhed, prøv bare at beskriv et andet menneske som en helhed, det er svært, jeg tror vi kan opleve Gud i små bidder som mennesker.

ikke "Gud" og har heller ikke lyst til det. Den Gud de kristne snakker om hver søndag i kirken og de meget missionske tager med i hver en sætning de siger (næsten,) kendetegnes som en bamhjertig og elskelig gud som dog straffer de som ikke opfører sig ordentlig. Børn straffes ikke da de er uskyldige!!! Men hvorfor i alverden tog han så min gode mand og min søns dejlige far væk fra denne jord da han kun var 36 år, hvis han er sådan en god gud!!!! Min mand var et godt menneske!! Er det ikke at straffe et barn når man fratager barnet sin far. Min søn var 9 år, da hans far og min ejegode mand døde. Hvad F..... er meningen med det!!! Jeg har aldrig og får aldrig svar, så jeg tror ikke på DEN Gud, aldrig i livet!!! At jeg så tror der er mere mellem himmel og jord end som så, er en anden ting. Så spar mig for snak om den gode og bamhjertige Gud!

Det er efter min opfattelse et temmeligt hypotetisk spørgsmål, om man kender sin Gud. Det er også farligt...Tænk blot på alle de forskellige versioner af "Gud", der eksisterer rundt omkring i verden - indenfor alle religioner...kristendommen inkl. Hvor mange krige er der ikke blevet ført - og udføres stadig - i den "rette" Guds navn? Mennesker har jo altid været gode til at bilde sig en masse ind - f.eks., at lige netop de kender den rette Gud og den rette sandhed!

du kan roligt slette dine he-he-he'er du har helt ret

Jeg kan ikke ud fra det du har citeret se, at det er biblen der sammenlignes med et spejl. Jeg lærer da ikke mig selv at kende ved at læse i biblen. Jeg lærer mig selv og andre at kende ud fra egne erfaringer og erfaringer er så vidt jeg ved, kun noget man opnår ved selv at gøre dem. Men citatet i sig selv er godt og kan forstås på mange måder bla....
Hvis du vælger kun at se hvad du ser, begrænser du dig selv.....
Hvis du kun hører ordet og ikke reflekterer over det selv, har du ej udviklet dig.

mvh.
UPS

Jeg skriver til dig i morgen.
Med venlig hilsen, ftg

må vi jo håbe, at emnet stadig er her.
Vil se frem til dit svar.
V.h.

Men vil da vove den påstand at der er en enorm forskel i at kende biblens ord og at kende Gud...
Samtidig tror jeg på, at tro er en personlig ting, der ikke kan sættes i rammer... End ikke i Biblens rammer. Der er ikke så meget, der kan leves efter i Biblen, hvis du ikke har kærligheden til dine medmennesker med dig. ;-)

at se sine egne fejl. Når vi ser i et spejl, så ser vi os selv som vi er. Sidder slipset lige? Er der en klat ved det højre øje? Og hvordan med håret? Efterhånden som vi retter vore fejl kommer vi til at se helt pæne ud. Sådan er det også, når vi læser i Bibelen. Den afslører vore fejl for os, og når vi retter disse fejl, så bliver vi til nogle pæne og anstændige mennesker. Det er dét der menes med det skriftsted, som jeg viste dig.
Venlig hilsen, ftg

For mig personligt er det topprioriteten i mit liv at have et personligt forhold til Bibelens Gud. De gange, hvor jeg virkelig har været ude i tovene, har han været der og hjulpet mig ... selv da mit nyfødte barn døde, vidste jeg, at Han græd sammen med mig og oplevede at Han lagde sine arme rundt om mig ... sådan i overført betydning... selvfølgelig er det ikke en "fysisk" oplevelse af en knuser, men freden er så stærk og nærværet så intenst, at jeg ved, Han er der. Det er synd at så mange nøjes med at gå i Folkekirken i forbindelse med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse... Gud kan bruges til så meget mere end det, Han har så meget mere at byde på! Tænk at der er en der har overvundet døden og alle de små problemer, hverdagen kan byde på ... det gør virkelig mit liv værd at leve!

Forfængelighed er en synd.

Jeg er ateist. Og er det så slemt? Jeg forstår godt at nogle mennesker har brug for en Gud i deres liv (for at forstå livet og døden og for at tro at der er noget efter døden). Men jeg forstår ikke, hvad der er rosværdigt ved at (undskyld udtrykket) klamre sig til en tro. Det er for mig at se en virkelighedflugt.
Jeg håber ikke, at jeg ender i helvede pga. min overbevisning, men jeg har heller ikke lyst til at tro bare for en sikkerheds skyld. Hvad hvis man vælger den forkerte religion? Så ender man der jo alligevel. (:

Kære Hmmhmm
Tak for dit indlæg - det er altid godt at få udfordret sine holdninger og overbevisninger! Du bruger formuleringen "at klamre" sig til en tro og skriver endvidere, at tro er en virkelighedsflugt. Hvordan kan du være så afklaret i, at virkeligheden kun er det, der er her og nu? Er det ikke snarere ateisten, der er "klamreren", når vedkommende lukker øjnene for, at der kunne være mere end bare det, der er målbart?! Kierkegaard brugte udtrykket "at kaste sig ud på de 70 favne vand" om det at tro - er det virkelighedsflugt, eller er det måske snarere netop at turde møde virkeligheden?! Venlig hilsen Mette

Ja, men det har du jo ret i. Find ud af, om Gud eksisterer, og hvis han gør, så tro på det. Alt for mange mennesker har en holdning, men stiller aldrig spørgsmål ved om deres egen opfattelse er rigtig. Prøv at læse mit indlæg: En Gud der er værd at kende. Prøv også at læse i Bibelen, det er en bog ud over det sædvanlige.
hilsen, ftg.

At skulle definere en eksistens som gud der ikke kan beviset er lidt vanskeligt, men siger mere om dine ønsker og drømme om den gud skulle være til forklare, og at du har et fatalistisk gudssyn græsende til det fundamentalistisk religiøse verdensbillede, er der ingen tvivl om.
At gud blev skabt i menneskes billede er der ingen tvivl om ud fra arkæologisk forskning hvor gud blev skabt i menneskes billede og ikke omvendt.
Ellers ved jeg ikke om gud er til som overbevist Agnostiker.
http://www.ateist.org/
http://www.ateist.dk/
http://www.humanistiskdebat.dk/
Mvh

hej
Jeg prøvede lige at læse, det du skrev fra Bibelen. Det står ikke sådan i min. Den er autoriseret af Hendes Majestæt. Hvis vi skal have en sober debat, bliver du nødt til at fortælle, hvilken oversættelse du bruger. Jeg kunne også godt tænke mig at få at vide, hvilken kirke du kommer i. Jeg kommer i Pinsekirken i Århus.

Jeg ved ikke om jeg tror pa at der er en gud. Her i Amerika er der siden 9/11 bygget sa mange kirker og den ene storre end den anden, det er ligesom om at folk tror at de kan kobe dem vejen in til himmelen. Jeg mener at det jeg har behover jeg ikke takke gud for det var ikke ham sa gik pa arbejdet og kom hjem trat hver aften, og nar du ser dig omkring sa er de fleste krige startet i hans navn, ville en gud gore sadan noget. Det er blevet noget som ruler politik her i Amerika, The Land Of the Free, er nu The Land where no one dares to talk. Folk gar i kirke om Sondagen og er de samme modbydelige mennesker som de var om Lordagen, men siger hver dag Praise the Lord. Du har kirker her i Amerika hvor det er forvented at du give hver Sondag 10 percent of det du tjener, jeg vil da hellere give det til en fattig eller et barn som har brug for nye sko.

At arkæologisk forskning har vist, at mennesker skabte sig guder i menneskets billede, er der ingen tvivl om. Det fortæller Bibelen også, men Bibelen fortæller yderligere hvorfor de gjorde det, dette kan arkæologien ikke forklare. Iøvrigt viser Bibelen at den falske religion startede i Babel [Babylon] i Kaldæa, men det viser arkæologien også.
Arkæologien er ikke i modstrid med Bibelen, Claes, men Bibelen fortæller mere end arkæologien.
Med venlig hilsen, Flemming.

Hvilken bakgrunn har du for si det? Du sier ikke annet en hva du mener og tror men ikke hva du vet!

at ftg stryker deg litt med hårene og inntar en faderlig holdning helt til han møtes seg selv i døren. det har vedkommende gjort om og om igjen, men ser det ikke selv. Slike mennesker mener jeg er er farlige for et sunt og godt samfunn. De representerer negative og nedbrytende. Det virklige skumle er at man faltisk kan risikere at de kommer i regjeringsposisjon. Da er vi virklig ille ute. Bare se på prestestyret i Iran

Der er så bevandret i biblen som JV,ere,og som tror på det!.
Hvor sker det ???? "Palæstina"!Hvor lever vi??
"Danmark" Hvad Rager Palæstina OS. Dette er den Danske virkelighed!!!Vi lever i!!!.
Mit ord til alle er"Tro på det i vil og prøv ikke på at overbevise andre at de tror forkert".
Aksepter Mennesket"hvis de gør sig fortjent til det!!!Hos er der mange uskrevne regler.
Ingen Gud er ufejlbarlig" der er nogle der tror det??"Naivt"er mit svar.
VI lever højt mod nord,Her i det dejlige Danmark!!
Vi er stolte folk,Som gerne yder noget for andre"uden biblen i hånd"Vi giver mad/blod/penge/ja selv liv for at hjælpe.
Nævn lige EN JVer der gør det!!!.
Næ du Hold du dig til din tro" det gør jeg"Der plads til mange millioner i Valhal,Ikke blot 144,000 Som alle er besat!!" i jeres"
Giv jer liv FOR GUD OG FÆDRELAND. aner du hvad Fædrelandskærlighed er????Har du aftjent din værnepligt????Har du nogensinde givet blod for at hjælpe et andet menneske???Har du i hele taget hjulpet andre???.Nej vel det gør man ikke som Jehova!!!Man tænker kun på biblens ord!!!

Jeg kender min Gud lige så godt som jeg kender min familie, mine venner, ja selv min kæreste!
Gud er en del af min hverdag, ofte snakker jeg med ham, når jeg cykler om morgen, i skolen, når jeg sidder der hjemme.
Min Gud er ikke en jeg selv har fundet på, nej jeg tror nemlig på den skabende Gud, og den Gud der er kærligheden!
Han sendte sin søn her til jorden for at vi syndere som vi mennesker er, kunne blive frelst!
Mit forhold til min skabende Gud, min kærlige Gud..min Far er trygt og godt..Jeg har samtidig med det en Guds frygt, ikke at jeg er bange for min Gud, men jeg vil gøre hvad jeg som menneske kan for at følge hans ord!
Jeg gør det ikke fordi jeg tror jeg på den måde er "et bedre menneske" nej jeg gør det af kærlighed til min Gud!
I denne verden som vi lever i dag er Gud blevet til en Gud man kan bruge når man har brug for det...
Hvad med at bruge Gud altid, hvorfor ikke lade ham fylde dit liv?!
Han har jo skabt dig!

I bibelen står der ikke at gud blev skabt i menneskets billede, men at mennesket blev skabt i guds billede.

På den ene side er jeg enig med dig i, at det er vigtigt at vide og erkende havd man tror på. Omvendt er der i den kristne tros navn, foretaget ting og udført handlinger, der ligger så langt fra det kristne budskab, at man kunne have håbet, at de mennesker, aldrig var blevet kristne.
Jeg tænker her på jehovas vidner, indre mission, dele af pinsekirken og andre sekter, der er så fremmede og rabiate i deres private fortolkninger af biblen, at kærligheden og respekten for menensket er forsvundet.

Prøv at høre her din fucking bonderøv, jeg har sagt det til dig 40 gange før, og nu siger jeg det igen; luk din blegfede røv og hold den lukket.
Hilsen Mwaf.

Ak'rat som abraham, jakob, mohamed, eller joshua smith, fikk jeg revelasjoner.
Bare at jeg var paa druen, (ak'rat som de andre).
Neste gang skal jeg forlanger faks/SMS bevis.
Tror det eller ikke, men ingen tror paa meg....

Jeg så nød til at stille spørgsmålet, hvem skrev så disse ord, blev hånden ført af gud, eller var det et menneske, der skrev denne sætning.
Jeg tror så det er et menneske, der har ført pennen og nedfældet disse ord, som sikkert kommer fra mundtlige overleveringer og er historier som blevet fortalt ved om aften af de ældre mænd.
Mvh

Svaret på dit spørgsmål findes i Bibelen. I 2.Peter 1:21 læser vi:
"For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte [ord] fra Gud idet de blev ført af hellig ånd."
Det var altså Guds aktive kraft, hans hellige ånd, der stod bag nedskrivningen af Bibelen.
Med venlig hilsen, ftg.

en af de svage personer, som lader sig forføre til nogen som helst form for religion eller til noget jeg ikke selv vil. Dertil har jeg for meget kontrol over mig selv og styrke. Men derfor kan man jo godt have brug for sjælefred. Og Jehovas vidner er da det sidste sted jeg ville søge det.
Men ellers tak for svaret. :-)

Der er kun en gud, nemlig den Gud der findes i Bibelen, udover det er det fri fantasi.Jeg kender Gud personlig og taler til ham hver dag, og han svarer.

jeg skriver det, jeg har erfaret i mit eget liv, andet kan jeg ikke - men det vil jeg til gengæld også gerne stå ved! Alle mennesker opfatter forskelligt, derfor er der så mange forskellige opfattelser af Gud - det er da herligt! for på den måde bliver Gud helt ufattelig

Glemte at spørge - hvilke alternativer du kender til at finde sjælefred uden at bruge en "Gud"??
V.h.

som bare afleverer, hvad du mener dig berettiget.
Gud er dig nær i dit hjerte og i dit liv, faktisk har Gud kun det liv han lever gennem alt det skabte, dig inkluderet, og om det skal været godt eller ynkeligt vælger du for både dig, dine nærmeste og Gud. Vælg at se det hele i forurettelsens lys og du vil opnå en egoistisk selvtilfredshed i din selvretfærdighed, eller vælg at være taknemmelig for DIT LIV, lige her og lige nu, og for din søn og for den tid du fik med din dejlige mand. Det første vil lukke din ånd og livsglæde, det sidste vil åbne ...........

som din mor og far lever i dig, for du er skabt af deres celler og Guds ånd.
Bibelen derimod er skrevet af mennesker til mennesker for at de kan finde retning i livet som fører til Gud. Gud gav i bibelen Adam ordre til at give navne til alting, og dermed skabtes grundlaget for kommunikation mellem mennesker. Men hvis du vil finde Gud selv, finder du ham i evigheden og stilheden hinsides alle ord. Ellers skaber du Gud i dit eget billede. Ord er ligesom lignelser kun skilte på vejen.
Kærlig hilsen

men svar mig så på, hvad mit BARN har gjort. For mit eget vedkommende kan jeg vælge - men barnet kan ikke i den alder. Hvorfor skal han straffes?? Det er faktisk det der har gjort mest ondt på mig-at min søn skulle miste sin elskede far. Og hvad med faren - hvad havde han gjort?? Være glad for den tid vi fik sammen - ja ja - men det er jo kun sønnen og jeg som de efterladte der kan vælge det, ja i realiteten kun mig - men den døde - havde han noget valg!??? Jeg går da ikke rundt og er bitter eller slet ingen glæde føler ved livet, slet ikke - men når den slags debatter kommer frem og/eller snakken falder på disse ting, ja så kommer det jo op i en igen.

Det tætteste jeg er kommet på at møde en gud, var en gang da jeg mødte en hjemløs der lignede Bob Marley på King's Cross Station i London. Men ellers kender jeg ikke nogen. Og tror heller ikke på nogen for den sags skyld.

Men nu var Kierkegaard jo også meget religiøs...
Men hvis vi skal bruge filosoffer til at finde svaret, så er der jo f.eks Nietsche, der siger, at kristendommen er passiv nihilisme, fordi man begrænser sig selv og lægger bånd på viljen til magt/viljen til livet... (Nietsche's begreb for livsglæde/at kaste sig ud i ting) "Gud er død" - Nietsche.
Og igen har vi Sartre, der siger, at vi må gøre os fri af den kristne moral, fordi "Gud er død", og det ikke længere er den eneste sandhed (Som dengang med inkvisationen etc.) Der er oven i købet dilemmaer, hvor kristendommen ikke kan give et endegyldigt svar. Eks: "Sartre har en elev, hvis mor er meget syg under 2. verdenskrig, men eleven vil også gerne kæmpe for sit land, frihed og fred. Hvis han tager af sted, dør moren af sult uden hans hjælp. Kristendommen siger: Elsk din næste", men hvem er det? Moren eller landmændene?
Sartre siger: "Du er dømt til frihed", "Vælg selv!"

...

Her skal du bruge din sunde fornuft. Det er et spørgsmål om årsag og virkning. Universet er den store virkning, men hvad er dets årsag? Det er denne årsag der er Gud.
Du kan også læse det i Bibelen:
"Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud." (Hebr.3:4)

Ateisme er troen på at universet er uden årsag, men det er jo en fysisk umulighed.

Uden din og drengens glæde over hans far, kunne der ikke være en sorg så stor som hos jer. Giv plads til sorgen, tal sammen om den, tal om hvad I er kede af. Sorgen vidner om et dejligt menneske som I har kendt. Ikke alle kender deres far og ikke alle har en dejlig far. Og gør så samtidig en indsats for at opleve og acceptere den virkelighed der er Jeres her og nu. - Gud er ikke en gammel gubbe oppe i himlen, han er en åndelig kraft, der hele tiden er i dit inderste og der inde(i det Jesus kalder lønkammeret)kan du bede og lytte, og hvis du er lige så heldig som jeg har været, vil han trøste dig, men ikke på kommando, og ikke nødvendigvis som du forestiller dig. Bøn er indstilling og parathed til at møde og modtage fra den højeste og altomfattende kilde. Beder du i stilhed og åbner dig for Gud, vil den kontakt, når den kommmer, gennem dig nå din søn.
PS: - jeg er hverken kristen eller præst -

Ateister er ikke defineret ved ikke at tro paa aarsager, men ved ikke at tro paa et Guddommeligt vaesen som aarsagen. At fysiske principper eller andre endnu ukendte principper skulle kunne vaere aarsag til universets eksistens er udelukkes ikke ved at sige at der ikke eksisterer et skabervaesen.

Kun det skabte har en personlighed. Hvis man kender den evige og skabende Gud er spørgsmålet noget vrøvl, som skyldes spørgerens egne forstillinger og intet har med mødet med Gud at gøre. Det er at skabe Gud i sit eget billede.
Men sådan set er "Gud" et ord for et begreb, og begreber kan tolkes forskelligt.

så godt modsige dig - for så vidt, men jeg forstår stadig ikke meningen med, at et så ungt menneske skal dø. Til hvad nytte. Jeg kan huske, at en kusine jeg har i USA (hun er ret religiøs) skrev til mig at det var fordi Gud skulle bruge ham et andet sted, men hvorfor skulle han det, når hans mission her hos os ikke var fuldendt. Måske jeg kunne klare mig - men stadig - hvad havde min søn gjort her i livet for at han skulle miste sin far. Det er 17½ år siden og sønnen og jeg kan stadig ikke snakke om det. Han har aldrig villet snakke om det. Dengang blev han næsten voksen og blev en lille "mand", indtil jeg tvang ham til at blive barn igen. Men min søn blev hurtigere moden end sine jævnaldrende kammerater.
Så desværre kan vi ikke snakke om det - han vil ikke. Kan måske ikke. For ca. 5-6 år siden fortalte han mig (da var han 19-20 år) at han var vågnet ved at han lå og græd, han drømte om sin far. Jeg bliver bitter på - ja på hvem - når debatten/snakken falder på det at unge mennesker dør. Så selvfølgelig er sorgen ikke udlevet hos nogen af os, men vi kan ikke snakke om det.
Nej jeg skal heller ikke sidde her og udpensle mit liv, og ved heller ikke om du har prøvet noget lignende selv - men de der ikke har prøvet - har, i sagens natur, ingen mulighed for at sætte sig ind i den slags følelser - hvordan skulle de kunne det!!!?
Tak for dine svar - ingen kan selvfølgelig give mig det svar jeg ønsker - hvordan skulle nogen kunne det!! Vi lever videre.

en anonym skrev at der kun findes en Gud og det er den der findes i bibelen.
Men hvilken bibel er der tale om.? Jehovas Vidners bibel hvor Gud ikke er treenig,? eller den fra det danske bibelselskab hvor Gud er treenig?
hilsen sonya

Jeg var meget tvivlende og tog principielt afstand til religiøse bevægelser, indtil jeg virkelig ikke havde andre muligheder, end at bede til Gud. Jeg kunne ikke se at jeg havde noget at tabe ved det, så hvorfor ikke prøve?
Der begyndte at ske nogle gode ting i mit liv. Det var som om at skæbnen ikke var imod mig længere, som om at nogen hjalp mig hele tiden, også når jeg ikke opførte mig helt som jeg burde. Jeg blev interesseret og besøgte nogle forskellige kirker.
Inde i Pinsekirken i Århus var der en afrikaner, som helbredte syge i Jesu navn, og pludselig begyndte Han at profetere ind i mit liv. Alt hvad jeg havde af hemmeligheder i mit hjerte blev afsløret foran Gud, men der var ikke andre mennesker der så mig.
Siden har jeg erfaret, at det faktisk er muligt at lære Gud at kende personligt. Hvis du kan tro på at Jesus Kristus er opstået fra de døde, og vil gøre Ham til Herre i dit liv, så kan du modtage Helligånden som en gave. Jeg vil give dig en udfordring. Prøv at bede denne bøn:
"Kære Gud i Himlen, tak for de ting i mit liv, som giver mig glæde og fred. Og undskyld for de ting, som jeg ikke skulle have gjort. De ting som gav mig ufred, og forvoldte andre mennesker smerte. Jeg beder dig om at tilgive mig, Gud. Jeg vil så gerne lære dig at kende. Jeg vil så gerne vide om du virkelig findes. Jeg beder dig om at vise mig sandheden, kære Gud. Amen".

Jeg har studeret de forskellige Bibel oversættelser, både Jehovaernes, den autoriserede danske, og mange andre.
Min egen foretrukne er den engelske "King James version". Men den er svær at læse.
Jeg vil klart anbefale "Biblen på hverdagsdansk", som er en ny oversættelse, skrevet i et forståeligt sprog, og som også har en del af de sandheder med, som der mangler i den autoriserede.
Men hvis du ikke har andre muligheder, så læs i den bibel som du har. Det er rigtigt at der kun findes én Gud, ligemeget om Han er treenig eller ej. Og Gud er stor og vidunderlig og almægtig, og Han vil åbenbare sig for dig i en hvilken som helst Bibel, hvis du beder Ham om det.

.... den indeholder ingen lære om en treenig Gud.

Kære ven
Jeg har selv oplevet mange "revelations" - åbenbaringer, som det hedder på dansk.
Det er et kald fra Gud, og jeg vil stærkt opfordre dig til at følge dem.
Jeg fik min første virkelige åbenbaring, hvor jeg forstod at det kom fra Gud, den 10. Maj 2003.
De sidste 2 år har været de mest lykkelige i hele mit liv, og jeg oplever de mest fantastiske ting, hvor Gud griber ind i konkrete situationer. Des mere jeg søger Ham, des mere viser Han mig. Og der er heller ikke så mange af mine venner og familie der tror på mig endnu, men det er begyndt. Jeg har fred i mit hjerte som aldrig før, og den reneste glæde, der bobler frem som en kilde med levende vand.
Venlig hilsen Uffe

v15 Elsker I mig, så hold mine bud; v16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: v17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. v18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. v19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. v20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. v21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

v18 For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. v19 Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. v20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. v21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. v22 De hævdede at være vise, men blev tåber, v23 og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
v24 Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. v25 De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.
v26 Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, v27 og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.
v28 Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: v29 De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, v30 de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; v31 de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. v32 De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

Vi har allesammen brug for at blive forstået.
Vi har allesammen brug for at blive elsket.
Gud Han forstår dig, og Han elsker dig.
Han er løsningen på dit problem, og Han er den styrke som du har brug for i dit liv. Kun ved at komme til Ham med din vrede og din sorg, og fortælle Ham hvad du tænker og føler, kan du få åbnet op for et intimt forhold mellem dig og din skaber. Han ønsker at have fælleskab med dig, både i medgang og i modgang, og Han kan hjælpe dig med at bearbejde den knude du har i brystet, så du kan blive glad og komme ovenpå igen. Der er stor trøst og en dyb fred i Helligånden.
Hvis du ikke kan få begyndt på egen hånd, så vil jeg opfordre dig til at henvende dig til en levende menighed i dit lokalområde, hvor der ofte er en erfaren sjælesørger til rådighed.
Det kunne være en pinsekirke eller en anden frikirke. Det er dig der bestemmer.
Knus fra Uffe

Tak Janni
Jeg elsker Gud, og det glæder mig når der er nogen der siger noget godt og fornuftigt om min elskede skat...

----

så møder jeg min skaber.
Min skaber har sat mig på jorden for at opfylde en mission.
Min skaber er ikke besat af fanatisme.
Hvis jeg får brug for noget fra et andet menneske, noget dette menneske ikke længere har brug for eller som personen kan undvære, så giver min skaber mig lov til dette.
Min skaber forbyder ikke kærlighed.
Kærlighed kan være mellem eget eller det modsatte køn.
Fri mig for det ugudelige Jehovas Vidner vrøvl!
Hvorfor skal denne sekt "gennemsyre" vores debat med deres fanatisme?

-Jehovas Vidner har jo korrigeret i den, så den passer til sektens ideer.

Hvis Johannes evangeliet 14, 16-21 er et argument for treenigheden, må Gud/Jesus jo være skizofren!?
Er det hvad du mener?

... ikke noget om en treenighed, og det gør der heller ikke i din.

Ateister benægter ikke en logisk forklaring på universets gåder, mener blot, at den endnu ikke er fundet.

Hvordan kan man forklare noget metafysisk (overnaturligt) logisk?
Jeg forstår det sådan, at det uddrag af bibelen du bruger, kalder Gud for en utrolig dygtig gør-det-selv-mand.
Gud kan ikke bevises, og det er vel hele ideen med tro...

hvis du har prøvet at være rigtig, rigtig forelsket, så prøv at gange det med en milliard million. Så har du en vag forestilling om hvor fantastisk det føles, når Jesus åbenbarer sig for dig, og fylder dig med den Hellige ånd. Ligesom at få den omfavnelse du har ventet på i årevis, af den som du elsker allerhøjest, og så er det ikke kun udenpå du bliver berørt, men hver eneste celle i hele din krop, og hele din sjæl, der bliver fyldt op med KÆRLIGHED.
Jesus er Gud, og Gud er Kærlighed.
Han betyder alt for mig...

Det jeg fortæller er, at hvis du vil omvende dig fra dine synder og begynde at leve efter budene, så vil Han give sig til kende for dig, som der også står skrevet.
Og så vil du opleve treenigheden, som en del af dig selv, der er lige så virkelig som ord.

Hvis jeg skriver 2 + 2, så har jeg heller ikke skrevet 4, vel?
Hvis jeg skriver munden opad, smiler du så?
Gud velsigne dig...

du beskriver-
Løb dig en tur.

så du hurtigere kom i Himlen- Jorden er tilsyneladende ikke god nok.

Hvis du virkelig beslutter dig for at finde ud af om Gud er til, så finder du Ham...
Jeg vil foreslå at du begynder med at bede, og derefter læser i Biblen, måske besøger nogle kirker(frikirker)...
Der findes nulevende Apostle, som kan lede dig til Herren. Men du kan finde Ham hvor som helst. Det afhænger af hvad der foregår indeni dig. Om du virkelig søger af hele dit hjerte.
http://www.evangelist.dk/default.asp?id=138

Dine ord er din åndelige DNA, og de får indflydelse på din fremtid
Du trænger jo bare til kærlighed
Er der noget jeg kan gøre for dig?

Jeg har været meget stor tilhænger af alle mulige former for sus, inden jeg mødte Jesus.
Hurtige biler, faldskærmsudspring, alternativ sex, stoffer, you name it...
Jeg har ikke brug for den slags længere, for nu har jeg et personligt fællesskab, med den levende Gud. Og Han giver mig alt hvad jeg har brug for.
Kan du forestille dig at have så meget fred indeni, at der ikke er noget som helst man har brug for??? Sådan er Jesus...

Er Gud én person eller er han tre, og hvis han er tre, hvordan forstår du så det sted i Bibelen hvor der står, at han er én?

Jamen der er vel nærmest ligeså mange som vi er kan tænke os? Hvad der lige virker for mig som individ er sådan set underordnet, men hvis vi kigger os omkring, så er der da mængder af mennesker, som skaber mening i deres liv med andre ting end en gud: sport, familie, arbejde, mad, kunst, samvær, sex, yoga, etc. etc....og ofte en vellykket cocktail af det hele.
Det jeg blot ville sige, er at "en gud" ikke er en forudsætning for et fredfyldt og meningsfyldt liv!
At nogle så vælger en gud er da ganske fint....for dem! Jeg har blot lidt svært med missionering for at have fundet "den rette vej"

....det er mere ideen om et "formål" jeg anfægter.
Det at skulle være en del af en større guddommelig plan er efter min mening blot noget menneskene har haft behov for at opfinde fordi det åbenbart for en stor gruppe mennesker er væmmeligt at tænke på, at der ikke nødvendigvis er en mening med livet...men at det blot "er"

Ja, skriftsteder kender jeg altfor godt! Hovrdan opfatter vi disse skriftsteder?? Det er her det personlige kommer ind. Dybest set er ikke to opfattelser ens.
hvordan opfatter du f.eks."...et usynligt væsen, der har kunnet ses i ....." og "en vred Gud"???

Det at Gud har en plan for os alle (også kaldet skæbne) hjælper mange mennesker til, at komme igennem livet når der sker noget, der er hårdt.
For mig er det et fangeskab, hvis alt er bestemt på forhånd, for så er det jo praktisk talt ligegyldigt, hvad jeg gør. Det der sker har jo alligevel hele tiden været planen...

om jeg har fundet Gud, eller det bare er mig, der prøver så hårdt, at jeg finder tegn i alt muligt? Hvis jeg begynder at bede hver dag, så opfører jeg mig jo allerede som en ortodoks kristen.
Jeg gider helt ærligt ikke at bruge min tid på at læse i bibelen, da jeg har fået så meget bibelundervisning i folkeskolen og i gymnasiet, at tror at jeg har hørt det meste. Derudover siger det mig ingenting: Det gamle testamente handler om en masse doktriner man skal overholde, og hvad der vil ske med én, hvis man ikke gør det (jødernes historie). Det nye testamente handler om Jesus... Jeg tvivler på, at det pludselig vil få mig til at se lyset... og hvad ville der ske hvis jeg gjorde? Ro i sindet? Jeg har såmænd et meget roligt sind.

...og gør mennesket inaktivt. Den er også gudsbespottende, for så giver man Gud skylden for alt det onde der sker på jorden. Men Gud har en hensigt, en hensigt som han vil gennemføre. Guds hensigt er, at jorden skal være et paradis. Menneskene er i færd med at gøre jorden til en gold planet, men Guds hensigt er en anden, og ingen er i stand til at hindre Gud i at gennemføre denne hensigt. Det er denne hensigt, der kommer til udtryk i Bibelen.

Så er du ikke længere i tvivl...
Et lille tip: (Jesus siger)
"Ingen kommer til Faderen, undtagen ved mig"...

Eller biblen, det er begge ting du ikke selv har oplevet men stadig kan tage stilling til på en meningsfuld måde...
!

Der er en rent kvalitativ forskel...
Og hvem siger at biblen bør være vores målestok?
Hvorfor ikke Koranen eller alt for damerne, det er jo også mennesker der har skrevet dem...
Moral og etik bliver ikke forklaret ved et argument om at Gud siger at noget er rigtigt eller forkert... for hvorfor siger Gud så det...
Dogmatik er ikke meningsfuld!
!

Kun en påstand om
At tro= At kaste sig ud på 70 favne vand
Det er først når man acceptere præmisserne i argumentet at man bliver tvunget til at acceptere ovenstående konklusion...
Tro er klamren til dogmatik...
Ethvert argument fejes væk med henvisninger til den gamle bog og "det sagde han selv"... Men det er jo ikke argumenter..
Guds eksistens forudantages og den kan der aldrig stilles spørgsmål til når man er troende.. hvor i mod ikke troende ikke har nogle problemer med at vuderer situationer hvor Gud er og hvor Gud ikke er...
Læs noget Sartre, eksistienlisme er altid godt når man mangler mening med sit liv (for her får man at vide at man selv skaber der!)

Gud konstituere selv regler ik, så han kan jo være ligeglad og han kan jo sagtens have skabt noget der ikke følger reglerne...
Og en kausalitet kan være mange ting og behøver ikke altid at være i nogen streng forstand!

Prøv næste gang du vil ogverbevise nogen om noget at støtte dig til dogmatik...
Med dagmatik og fundamentalisme kan man ikke overbevise... Det sker ved hjælp argumenter (Jvf, Habermas og det gode arguments tvangsløse tvang)..
Kig ind forbi religionssociologi og få et par bud på hvad det er der sker for mennesket i deres søgen efter mening (-> vi opfinder guder)...

er en falsk lære som stammer fra det gamle Babylon. Der dyrkede man Sin, Shamas og Ishtar.

Du er dejlig, og Gud elsker dig...
Men slap lidt af med dine fordømmende fortolkninger, de rammer dig selv...

Men hvis du selv bestemmer svaret på forhånd, så skal du ikke forvente de store overraskelser. Så er det netop som du selv siger, et spejlbillede.
Hvis du derimod seriøst beslutter dig for at finde ud af om Gud eksisterer, så nytter det ikke at have den forudindstilling, at det gør Han ikke. For så vil du kun søge efter argumenter og postulater, der bekræftiger dit eget synspunkt.
For at finde ud af om Gud virkelig findes, så er det en nødvendig forudsætning, at man er åben for muligheden, og villig til at tage konsekvensen.

Hvis Guds hensigt er at skabe et paradis på jorden, hvorfor forviste han da ifølge bibelen mennesket fra paradis?

Kunne ikke have sagt det bedre selv..