6tilføjet af

"Klumme": Den moderne browser, part 1.

Hvad er en browser og hvor kommer den fra?
------------------------------------------------------
En browser er et program. Et program der kan vise hjemmesider, huske brugernavne og kodeord på hjemmesider, gemme favoritter og meget mere.
Internet Explorer (IE) har i lang tid været den førende browser - og for nogle endda været synonym med "internettet".
Windows XP blev "født" med Internet Explorer 6 i 2001, som hurtigt blev standard for langt størstedelen af virksomheder og private.
Efter lanceringen af IE6 (2003 efter Service Pack 2 til Windows XP), nedlagde Microsoft sin udviklingsafdeling af uanede grunde.

Er historikken nødvendig?
------------------------------------------------------
Ja, for at forklare de mange browseres position i dag, er det.
Microsofts 2-3 års pause, gav nemlig et pusterum for andre browsere til at udvikle sig i.
Efter nogle års hård konkurrence fra andre browsere, måtte Microsoft så samle sine udviklere igen for at følge med tiden.

Hvad betyder det alt sammen?
------------------------------------------------------
I dag vil mange mene, at det ikke rigtig betyder noget.
Internet Explorer er nået til version 8 og er stadig mest brugt browser (i Danmark i hvert fald).
Firefox, Opera, Safari, Flock, osv. er andre browsere, som har vundet udbredelse i dén tid hvor Internet Explorer stod stille.

Hvilken browser skal _jeg_ så vælge?
------------------------------------------------------
De fleste nye browsere, minder rigtig meget om hinanden.
Ikke nødvendigvis på udseendet, men på funktioner. Og det er jo kun godt for os brugere, at funktioner og taster er ens på tværs af browsere!
Mange kender CTRL+C og CTRL+V for klip og kopiér i dag, men der er også mange andre nyttige genvejstaster...
vidste du f.eks. at du kan holde disse taster nede, når du trykker på et link:
SHIFT – Åbner linket i et nyt vindue
CTRL – Åbner linket i et nyt faneblad
CTRL+SHIFT – Åbner linket i et nyt faneblad og hopper selv over på det nye faneblad
Eller at du kan bruge disse dejlige genveje i både Internet Explorer 8 og Mozillas browsere (Firefox, etc.) og muligvis flere:
CTRL+N – Åbner et nyt browservindue
CTRL+T – Åbner et nyt tab
CTRL+W – Lukker det faneblad du står på
CTRL+F – Søge på siden (escape for at lukke søgningen)
CTRL+TAB – Bladrer mellem faneblade
CTRL+SHIFT+TAB – Bladrer tilbage mellem faneblade
F5 – Opdater siden (CTRL+F5 for at undgå en gemt version af siden)
F6 – Sætter fokus i URL linien, så du kan skrive en webadresse
F11 – Udvid browsere til fuld skærm (kan være rart ved videoer/store hjemmesider) – F11 for at slå det fra igen

Har du "musearm"?
------------------------------------------------------
Jeg synes selv jeg bruger musen meget i min dagligdag, men mange er af den modsatte mening. Min kollega har endda engang forklaret mig som "ham der 'tabber' mellem vinduer og programmer hurtigst". 😃
Ovenstående kan måske være en forklaring... 🙂

Husker du at opdatere?
------------------------------------------------------
Spam og virus sniges i høj grad ind på brugeres computere i dag via hjemmesider. Det sker typisk ved at de kriminelle udnytter sikkerhedshuller i browseren selv eller et plugin den benytter (f.eks. flash eller java).
Det er derfor mere vigtigt end nogensinde, at have sin browser og programmer opdateret.
Hvis du er i tvivl om din browser eller plugins er opdateret og sikre, kan du sikkert finde en venlig sjæl i debatten der vil hjælpe.

Om knap en uge kommer mit næste indlæg, som vil handle om udvidelser og mulighederne i de moderne browsere.

Indtil da?
------------------------------------------------------
Statistikken på SOL fortæller, at knap 84% af sols brugere, benytter Internet Explorer.
Jeg undrer mig... Er de 84% dem der deltager aktivt, eller er det de sidste 16% som er aktive og bl.a. har taget et aktivt valg omkring sin browser?
Afstemning:
Hvilken browser bruger du (post gerne et svar)? 🙂
http://www.sol.dk/support/test.shtml

Mvh
Janich Rasmussen
tilføjet af

Jeg bruger Firefox 3

Jeg bruger Firefox 3, på en eller anden måde synes jeg det virker hurtigere end IE.
Tak for de gode tips til genvejstasterne, dem vil jeg huske at bruge : )
tilføjet af

Internet Explorer 6

og det bliver ikke anderledes i år.
tilføjet af

Du glemmer da helt Chrome

Min standardbrowser er Googles egen Chrome, som sekundær browser bruger jeg FF3
Jeg droppede IE i 2004
tilføjet af

Ja, Firefox synes hurtig (+tweak guide)

Hej
Jeg kunne ikke være mere enig!
Firefox synes langt hurtigere end IE (når først den er startet).
Jeg googlede mig hurtigt til denne side, som gennemgår nogle af de advancerede indstillinger i Firefox der kan få den til at virke _endnu_ hurtigere:
http://www.tweakfactor.com/articles/tweaks/firefoxtweak/4.html
Måske den er noget for dig?
Brug den om du vil, men det er på eget ansvar 😉
Mvh
Janich Rasmussen
tilføjet af

Snart på tide at opdatere?

Hej
Firefox har været min primære browser igennem mange år, men IE6 er bibeholdt.
Det har jeg primært gjort, for at bevarer muligheden for at teste hjemmesider i den.
Men IE6 er på vej ud. Og med god grund. Der er sikkerhedshuller i den, dens performance er lav, den supporteres ikke mere.
Men det ser alligevel ud til, at 11% af de danske internetbrugere er ligeglade.
http://fdim.dk/?pageid=89
Måske var det på tide at opgradere, eller finde en ny favorit? 🙂
Mvh
Janich Rasmussen
tilføjet af

Chrome ser skam også lovende ud

Hej
Google er kommet rigtig langt med Chrome på kort tid!
De virker meget dedikerede. Sikkert med et formål (markedsandel, økonomi, andet).
Når først plugins og extensions for alvor "spiller", vil jeg helt sikkert også kigge på den.
Men ja, Chrome bør ikke overses.
Mvh
Janich Rasmussen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.