KMV o9 og senfølgerne

Hvad bliver mon de gode og mindre gode konsekvenser lokalpolitisk af kommunalvalgene❓
Bliver der færrer tvangsfjernelser og flere professionelle samarbejdende pædagogiske inventioner ?
Bliver skraldet fjernet, vejene lappet og kommer der mere politi på gaderne ?
Falder antallet af selvmordsforsøg, depressioner, arbejdsløshed og selvmord ?
Øges antallet af fritlevende danske dyr i naturen og forbedres miljøet❓
Kommer plejhehjemsbeboerne på flere udflugter og lærer alle folkeskolens elever at svømme❓
Får SFOerne og ungdomsskolerne grinende smilyer ?
Og går der busser nok, til den minoritet af befolkningen som ikke har råd til bil ?
Vil der være færre klager over sagdbehandlingen i kommunen ?
Der er mange forhold man kan spørge om og det er også det kommunevalget handler om
hvilket parti har flest troværdigt rigtige svar på dine spørgsmål i freds som i krigstid❓[l]

Dig at pengene skulle komme fra?, staten har lukket pengekassen, selv hvis socialdemokraterene eller sf, var de eneste der fik stemmer ved valget, så ville de jo ikke kunne gøre noget.
Regeringen vil gøre alt for at modarbejde komunevalgets politik, hvis det ikke er den samme politik som regeringen har.
Hvis en chef i et firma, har en arbejder der ikke indordner sig, efter hvad chefen siger, så bliver han fyret, regeringen kan ikke fyre en komunalpolitikker, men regeringen kan gøre livet så surt, for ham at han selv går sin vej, og det vil regeringen gøre, det er da klart, for tænk hvis Danskerene opdagede at det hele kunne gøres bedre?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

til kommunalpolitik😮
Størsteparten af din spørgsmål høre overhoved ikke ind under kommunalpolitik.

For at få indflydelse og forbedringer ?
Staten er da smækfrækfyldt med penge, hvordan kan man ellers have råd til krig i udlandet, puljer og fred herhjemme og antiterror og ikke mindst starthjælp og skattelettelser❓
finansloven 2009
I 2009 nedsættes indkomstskatterne yderligere med 7,3 mia. kr.
Fra 2009 udmøntes midler til nye sygehusinvesteringer med støtte fra kvalitetsfonden,
hvor der er afsat 25 mia. kr. til en moderne og tidssvarende sygehusstruktur.
Der skabes hermed grundlag for et markant løft af det danske sundhedsvæsen over
de kommende 10 år.
Realt tilføres regionerne godt 1,6 mia. kr. mere til sundhedsområdet i
2009 til blandt andet meraktivitet og øgede medicinudgifter. Herudover er der fra
2008 og frem afsat yderligere 175 mio. kr. årligt til færdigimplementering af pakkeforløbene
på kræftområdet. Der er forudsat samlede investeringer på 4 mia. kr. på
sundhedsområdet i 2009. Heraf finansieres 1 mia. kr. fra kvalitetsfonden
Der er afsat i alt 22 mia. kr. fra kvalitetsfonden til at løfte de fysiske rammer for børn
og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på
ældreområdet i perioden 2009-2018.
Der er afsat en kvalitetspulje
på i alt 10 mia. kr. (2008-priser) i perioden 2008-2011 til initiativer for bedre kvalitet
i den offentlige sektor.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har med finanslovsaftalen for 2008
aftalt, at der skal anvendes i alt 3 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i ny arbejdskraftbesparende
teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i perioden
2009-2015.
På nogle områder kræver en realisering af dette potentiale et aktivt samarbejde mellem
staten og kommunerne. Regeringen og KL vil derfor i fællesskab udarbejde konkrete
forslag til statslige tiltag, der kan bidrage til at frigøre ressourcer i kommunerne
svarende til ½ mia. kr. i 2010 stigende til 2½ mia. kr. i 2013.

Der afsættes med aftalen betydelige midler til at forbedre vilkårene for udsatte og
svage grupper samt overførselsindkomstmodtagere. I 2009 afsættes ca. 846 mio. kr.
I perioden 2009-2012 afsættes i alt ca. 4,3 mia. kr.
Med globaliseringsaftalen fra 2006 er der afsat i alt 42 mia. kr. i årene 2007-2012 til at
gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.Det samlede fiskerifondsprogram til udvikling af fiskeriet og
akvakulturen forventes således at udgøre ca. 1,4 mia. kr. i perioden 2007-2013. Programmidlerne
kan blandt andet anvendes til investeringstilskud vedrørende yngre fiskere,
bæredygtig produktion i akvakultur samt udviklingsprojekter inden for bæredygtig
fiskeriforvaltning, sporbarhed, kvalitet mv.
Care4You fokuserer på integrationsforløb for flygtninge i både Danmark og flygtningenes
nærområder. Der ydes et tilskud på i alt 5,5 mio. kr. i 2009-2012 til opbygning
og drift af et sekretariat, der kan matche de krav, der stilles til projektudvikling,
dokumentation, rådgivning og administration mv. af humanitære indsatser.

Der er enighed om, at målet fra energiaftalen om at nå op på at anvende 750 mio. kr.
i 2009 og 1 mia. kr. i 2010 fastholdes.
og finanslov aftale 2010
Globaliseringspuljen på 8,7 mia. kr. i 2010 anvendes til fortsat massiv satsning på flere investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Og infrastrukturfonden på 94 mia. kr. frem mod 2020 bidrager til at styrke mobiliteten til gavn for fremtidens vækst og velstand samtidig med, at transportsektoren udvikles i en klima- og miljøvenlig retning.
Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 aftalt et kommunalt anlægsniveau på mindst 20 mia. kr. i 2010. Det er historisk højt og betydeligt mere end det aftalte investeringsniveau på 15 mia. kr. i 2009. Der udmøntes 4 mia. kr. i 2010 fra kvalitetsfonden, så investeringerne vedrørende børn, unge og ældre løftes fra 5 mia. kr. de senere år til mindst 9 mia. kr. i 2010.

Som led i den aktive beskæftigelses- og uddannelsespolitik investeres der massivt i uddannelse og beskæftigelse, når ledigheden vokser. De samlede udgifter til aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ventes at stige med omkring 3,7 mia. kr. fra 2008 til 2010. Hertil kommer udgifter til 6 ugers selvvalgt uddannelse, som ventes at stige med knap 600 mio. kr. fra 2008 til 2010.

Samlet set skønnes udgifterne til almen, erhvervsrettet og videregående voksen- og efteruddannelse at være 1,2 mia. kr. højere i 2010 end i 2008.
Der blev på finansloven for 2008 afsat i alt 3 mia. kr. i 2009-2015 til medfinansiering af afprøvning og udbredelse af ny teknologi og nye arbejds- og organisationsformer, der kan aflaste medarbejderne og give mere tid til borgernær service og omsorg.

Parterne bag satspuljeaftalen er enige om, at der i 2010-2013 afsættes i alt 4,4 mia. kr.
til en række initiativer, herunder blandt andet:
En bred vifte af initiativer for at imødegå ungdomskriminalitet blandt andet gennem gadeplansindsatser i udsatte boligområder (486 mio. kr.).
Styrkelse af indsatsen over for sindslidende i både social- og behandlingspsykiatrien som led i en målrettet handlingsplan for psykiatri (818 mio. kr.).
En styrket indsats for forebyggelse på sundhedsområdet for udsatte grupper (246 mio. kr.).
Barnets Reform, der skal styrke indsatsen over for udsatte børn og unge (928 mio. kr.).
En styrkelse af den frivillige indsats, tilbud for handicappede og initiativer i forhold til integration og svage grupper på arbejdsmarkedet (1.742 mio. kr.).
Øvrige initiativer, herunder en pulje til fremme af ligestilling samt en særlig indsats for de læse- og skrivesvage (185 mio. kr.).

I 2010 råder sundhedsvæsenet over mere end 21 mia. kr. ekstra sammenlignet med 2001. Og økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner sikrer et løft på 1,8 mia. kr. til det danske sundhedsvæsen i 2010.

Der er afsat 25 mia. kr. til den nye og moderne sygehusstruktur i kvalitetsfonden, jf. også aftale om finansloven for 2009. Med regional egenfinansiering er der med økonomiaftalen for 2010 aftalt en samlet investeringsramme på 40 mia. kr.

Med globaliseringsaftalen fra 2006 er der afsat i alt 42,5 mia. kr. i årene 2007-2012 til at gøre Danmark til et førende vækst-, viden-, og iværksættersamfund. En central målsætning er, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP fra og med 2010. Desuden skal danske virksomheder og offentlige institutioner blive blandt de mest innovative i verden, og vi skal have flere vækstiværksættere.

Parterne bag globaliseringsaftalen er enige om modernisere universiteternes laboratorier for i alt 6 mia. kr. over de kommende 6-7 år. Moderniseringen vil understøtte beskæftigelsen samtidig med, at universiteterne s laboratorier opgraderes til et højt og tidssvarende niveau.

Grøn Vækst. Med aftalen afsættes i alt 13,5 mia. kr. til investeringer i Grøn Vækst i 2010-2015.

Med aftalen en moderne jernbane er der truffet beslutning om at anlægge en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge, som forventes taget i brug i 2018. Der afsættes knap 10,4 mia. kr. til projektet.

Samlet øges afgifterne mv. inden for energi, klima, miljø og transport med knap 8 mia. kr., heraf bidrager erhvervene med knap 6 mia. kr.

Med aftalen afsættes der 45 mio. kr. årligt i 2010 og 2011. Af de i alt 90 mio. kr. afsættes 82,5 mio. kr. til udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier samt 7,5 mio. kr. til innovationsfremmende regulering og partnerskaber.
Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, 2.000 flere voksenlærlinge samt en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet.
Erhvervsuddannelserne tilføres i alt 981 mio. kr. i 2010-2012 til blandt andet en styrket indsats over for unge med svage forudsætninger og til at få flere til at gennemføre en uddannelse.
Parterne bag aftalen om flere unge i uddannelse eller job er derfor enige om at afsætte i alt knap 1,4 mia. kr. i 2010-2012 til op mod 5.000 nye praktikpladser i 2010.
Aftale om en grøn transportpolitik: Ifølge aftalen fra januar 2009 igangsættes og fremrykkes investeringer og andre tiltag på trafikområdet for 5 mia. kr. i 2009 og 2010.
Pulje til nye retspsykiatriske pladser i børne- og ungdomspsykiatrien Parterne er enige om at etablere en pulje på 25 mio.kr. til statslig medfinansiering af nye retspsykiatriske pladser i det børne- og ungdomspsykiatriske system til kriminelle
børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Puljen skal medvirke til at sikre, at realiseringen af kapacitetsudvidelsen sker hurtigst muligt. Driftsudgifter forudsættes prioriteret af regionerne, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning.

Parterne er enige om, at der ved samtlige byretter skal etableres ordninger med særlige ungedommere, der behandler alle straffesager og andre relevante sager mod unge under 18 år. Det skal medvirke til at sikre, at retssystemet kan tage de nødvendige hensyn til den unges udviklingstrin. Samtidig er det vigtigt at sikre, at dommerne har et solidt kendskab til de mulige alternativer til frihedsstraf, herunder samfundstjeneste. Der vil blive iværksat en efteruddannelse, der sikrer ungedommere de nødvendige forudsætninger på ungeområdet. Der afsættes i alt 3,2 mio. kr. i 2010 og 0,9 mio. kr. årligt fra 2011 til efteruddannelse af ungedommere.
Samtidig er partierne enige om at indføre en mulighed for, at barnet eller den unge kan få påsat en elektronisk fodlænke med henblik på at sikre overholdelsen af et pålæg om at være hjemme om aftenen og om natten. Hvis barnet eller den unge forlader hjemmet i strid med pålægget, vil det straks blive registreret, og politiet vil kunne bringe den pågældende hjem igen.

påstand, bevis men hvor er det ?

Det er din pligt som borger at vide om politi går ind i kommunalpolitik eller landspolitik,fortsæt selv😕

vi skal stemme på en ny regering. Langt mere vigtigt efter min mening.
Foreløbigt er det jo KUN kommunevalg.
Selvfølgelig har du ret i at vi skal tænke over, hvad kommunal politikkerne bestemmer over i vores egen by, og det er jo alligevel en lang række på de sociale, kulturelle områder, etc..men er jo meget længere nede i hierakiet.

forsæt sel ! men du kan måske ik❓?

kommunernes socialpoletik er noget kommunen sel finder ud af ! tvangsfjernelser og professionelle pædagoger
skraldet forhandler kommunen, vejene er kommuen forplitet til at vedligeholde og samarbejdet med politiet kan resultere af flere politibetjente på gaderne
kommunerne har indflydelse på sagsbehandlinge af selvmordstruede, arbejdsløse og deprimerede
kommunerne har ansvar for miljøet
kommunerne har ansvar for SFO og ungdomsskoler
kommunen forhandler busruter og bustider med udbyder
kommunen behandler af og til og måske ofte selv i første instans klager over kommunen

Der er mange kommunale forhold man kan spørge om og det er også det kommunevalget handler om !
det kan godt være at der er mange mystiske og udfordrende ansvarsområder som er pålagt kommunerne af folketinget og diverse nævn;god arbejdslyst
og gid man kunne strafbeskatte kommunalpolitikere hvis de krænker borgernes retssikkerhed og svigter deres ansvar !

send dferne på højskole, resocialisering, genopdragelse . .?
de synes måske at kommunalpolitikkens konsekvenser er langt nede i HIRAKIET men kommunalpolitikkens konsekvenser er MEGET TÆT på vælgerne og vælgernes pårørende !
måske er kommunalpolitikken ofte uhensigtsmæssig men det kan jo (teoretisk) ændres demokratisk via folketingspolitikken !

[s]kommunalpolitik vi som vælgere og politisk engagerede helt uden at skamme os kan være stolte af/glade for [s]

hvilke briller har du læst mit indlæg. 🙁 HIRAKIET, fandt du en stave fejl..?😃
Har du virkelig fået det ud af, hvad jeg skrev - jeg er imponeret OG forundret

troværdige er de ikke og det er os arbejdende folk der får regningen. SF'erne er vant til at få alting betalt af staten og det er ud fra dette perspektiv de fører deres politik. De har IKKE EN SKID tilovers for almindelige folk som går på arbejde og betaler en masse i skat. Vi har bare værsgo at betale for festen og som tak kan vi få en tør prut at pille i.