Knust hjerte..

Ja jeg ved ik rigtigt hvorfor jeg henvender mig her. men jeg er en ung fyr på 24, som har levet i et forehold i 3½ år, alt var godt og dejligt, men en dag kom hun og sagde det var slut, vi har en dejlig datter sammen, og alt er bare slut nu.. jeg ved ik hva det skyldes, men jeg har ingen føleser eller andet, jeg har en hård klump i min krop, jeg er blevet kold over for andre mennesker, og jeg ved ik hva jeg skal gøre, hun var min helt store kærlighed. håber at få nogle gode råd, og håber at høre fra jer..

sagde hun slet ikke noget om hvorfor hun skred? selvom du føler det er svært så tal med andre om hvordan du har det. det hjælper..

Det har jeg prøvet, men får ik noget svar tilbage. hun virker meget væk fra mig når jeg kontakter hende, nogle siger det er hendes venner, og andre syns jeg skal glemme det.. men 3½ er ik bare at komme over..

Jeg ved det er en svær tid, men du bliver nødt til at se fremad. Tænk ikke på hvorfor hun gik fra dig, det vil alligevel ikke hjælpe dig, du kan alligevel ikke stille noget op. Tag de gode minder fra jeres forhold med dig og vær glad for det positive du har oplevet og kom videre med dit liv. Du kommer ikke over din smerte ved at stå stille men ved at bevæge dig fremad.

Tro mig jeg har prøvet, men jeg kammer ik nogle steder, jeg står helt stille, og jeg kan ik andet end sidde hjemme og tænke og ja flovt er det men græder en del, kan ik komme vidre, jeg ved ik hva jeg skal gøre for at tænke på noget andet..

der er bestemt ikke noget flovt over at græde.. det gør faktisk godt at græde, man kommer af med nogle indebrændte følelser på den måde.. med mit tidligere indlæg mente jeg at du skulle tale med andre af dine venner om det. tving dig selv til det, det hjælper virkelig (jeg har selv brugt den "selvterapi" masser af gange)..

Jeg føler med dig, kan slet ikke forstå at hun bare er gået, uden at give en forklaring, det må siges at være ret usædvanligt at man opfører sig så umodent..tre år er lang tid.
Du har fået dette råd før... men jeg gentager det alligevel..du skal snakke med nogen, sådan en oplevelse kan du ikke sidde helt alene med..det hjælper at få talt om tingene..alt det man får sagt, er man ikke længere helt alene om...har du ikke nogle venner som du er fortrolig med, eller familie...lige pludselig får nogen sagt noget du kan bruge, og du ser på det med nye øjne, og måske øjner nye muligheder til din egen forståelse.
At græde er forløsende og ikke forbehold piger..det er yt at tænke sådan..jeg er en moden kvinde og har set mange mænd græde, det er de ikke blvet spor mindre af..tvært i mod....få nu lettet dit hjerte, og helt så hurtigt som muligt.
Jeg ønsker alt godt for dig..og krydser fingre for du snart finder vejen frem
Kærligt kram..:-)))

Jeg vil give en stor tak til jer alle, jeg har fulgt jeres råd, og snakket med nogle om det. Det er helt utroligt som det har hjulpet mig, så derfor en stor tak til jer alle, men et andet problem er kommet ud af det, hun har ringet til mig og sagt hun vil ha mig tilbage, jeg ved ik om jeg skal gøre det, for jeg elsker hende stadig, men er bange for at blive såret igen. SÅ hvis der er nogle af jer der kan hjælpe mig med et råd til det, vil jeg blive meget glad..

Hej du.
Kvinder er nogle mærkelige skabninger. Jeg har været den kvinde du taler om og har levet sammen med.
Da jeg fortalte min mand at vores forhold gennem 10 år var slut, stod han fuldstændig uforstående overfor mit valg.
Jeg havde gennem nogle år forsøgt at fortælle ham at vi måtte gøre noget for ikke at gå i stykker, men han valgte at ignorerer dette for han syntes at, "det går da meget godt"... Jeg gav op og gik min vej.
Han var sønderknust og ude af stand til at foretage sig noget. Vi talte i timer, men han ville ikke forstå. Jeg kunne ikke trænge igennem.
Vi havde været fra hinanden et kort stykke tid, da vi igen valgte at prøve. Det gik godt et par uger, så var vi tilbage i samme cirkus. Jeg gjorde det forbi igen, og atter engang brød han sammen.
Jeg vendte tilbage til min mand fordi vi har børn sammen. Jeg vendte tilbage fordi håbet om en fremtid sammen med ham var meget højt. Jeg ville vores ægteskab så meget, at selv jeg overså faresignalerne.
Vi kom aldrig til at fungerer igen, men vi gjorde hvad vi kunne.
Det som jeg nu skriver vil lyder rigtigt ondt, ikke desto mindre er det sandt: Alle ekser som bryder ud af et forhold, vil ikke have at den forladte finder en anden. Vi vil ikke ha eksen, men andre skal heller ikke ha ham/hende. Det er mærkeligt, men mon ikke det er fordi vi har så svært ved at gi slip? Fordi vi efter bruddet husker alle de gode og dejlig stunder? Måske også fordi vi er bange for at miste et dyrbart venskab, eller vi frygter at blive udleveret?
Jeg er sikker på at du ved hvad du skal med din eks. Følg din intuition, men vær forberedt på et nyt brud.
Gå ikke ind i forholdet med lukkede øjne, men få alle tanker og spørgsmål sat på plads, sammen men hende, før du tager din beslutning og før I flytter sammen.
Lov mig at du ikke bare rykker sammen med hende fordi du savner dit barn-det vil aldrig fungere.
Stort knus og held og lykke Dee

Ved du hvad..det er menneskeligt at fejle, også at benytte sig af en vis fortrydelsesret, især det med kærlighed er en svær størrelse.
Men gør dig selv en stor tjeneste, tal tingene godt igennem inden i fortsætter med et egentligt parforhold igen...i kan jo ses og hygge jer sammen, og se så om det går, og find ud af hvor du i grunden har hende.
I har ikke været væk fra hinanden så længe, og netop på dette tidspunkt er det let at falde tilbage til det vante og trygge..men det skulle jo helst være gennemtænkt godt inden inden i bliver par igen..der er for store omkostninger hvis det er noget i skal igennem flere gange, jeres barn skal der også tænkes på..de små har brug for fred i hverdagen, præcist som vi andre har.
Hvis i stadig er glade for hinanden, skulle det vel næsten ha´ en chance mere.
Snak godt og grundigt om det..og sig til hende at en gentagelse af det hun lige har gjort, ikke må ske igen...
Pøj pøj..håber det bedste for dig / jer
Knus

Det er meget svaet for mig at sige om du skal tage hende tilbage eller ej. Jeg kender ikke jeres fortid, og mennesker er jo forskellige. Jeg kan sige det sädan. For alt i verden, gä ikke tilbage til hende kun fordi I har et barn sammen.
Jeg er selv skildsmissebarn, og der er ikke noget vaerre end at bo sammen med to foraeldre, der ikke kan fä det til at fungere. Jeg har selv en kaereste der gik fra hans ex for et lille ärstid siden. Vi har altid vaeret venner, og jeg har kendt til deres forhold laenge för vi fandt sammen. Efter de havde släet op var han meget taet pä at gä tilbage til hende, da han mente at det var bedst for barnet. Han er ogsä skildsmissebarn, og da han ogsä ved hvor slemt det kan vaere, beslutede han sig for at lade vaer'.
Du bliver nödt til at overveje om det du föler virkelig er kaerlighed, eller om du bare savner at have hende ved din side, savner at se dit barn mere end du gör, eller hvad det nu kunne vaere. Tag en snak med hende, fä hende til at fortaelle dig hvorfor hun forlod dig. Og hvorfor hun nu vil have dig tilbage. I bliver nödt til at vaere sikker pä at hvis I finder sammen igen sä, er det fordi I virkelig tror pä forholdet, ellers sä kommer det igen bare til at gä ud over jeres barn. Det var nemmere dengang man ikke havde et barn, sä var det nemmere at slä op og finde sammen igen 3-4 gange i löbet af mäneden, men det löb er kört.
Tag en snak med hende, det kan aldrig skade!
Held og Lykke