Jeg ved der er rigtig mange derude som synes at jeg er en sur og kedelig stodder for det jeg skriver her, men min mening efter erfaring fra 3 kollegier i forskellige byer er:
Hvis Du vil læse på seriøs manér og tilmed måske har et arbejde at passe ved siden af, så kig MEGET MEGET NØJE på et kollegie før Du flytter ind.
Der er så mange steder hvor folk holder et temmelig konstant larmniveau indtil langt ud på natten - så mange unge der synes at det er fuldstændig normal at skrue op for høj musik ved midnat en normal ugedag - så mange der fester på gange, i køkkener og værelserne i stedet for på de aflukkede festfaciliteter som de fleste kollegieforeninger stiller til rådighed - så mange der ikke kan finde ud af de mest basale husordninger - og så videre.
Ja, nu spørger nogle måske "og hva´ så", men fanden gale mig, netop en studiebolig burde indebære at der er læse- og nattero til bestemte tider. Dem får man ikke engang konkrete tider på når man flytter ind, og boligselskaberne siger bare at "sådan er det når unge bor sammen". Ja, det er det, men det er en pervertering af STUDIEboliger, som skatteborgerne betaler for til netop UDDANNELSESsektoren, når netop dem der tager uddannelsen seriøs, har mindst plads og rummelighed disse steder, uden at kollegieforeningerne gider håndhæve stedernes egentlige formål.
Vil man flytte til et roligere sted, kan man næsten kun prøve på det fri boligmarked, som er dyrere og dermed kræver mere arbejde ved siden af, hvilket igen forsinker studierne for mange.
Jeg er så dødtræt af de møgunger som ikke har for to ører anstændighed i livet og som man skal bede om selv de mest basale ting mht. larm eller rengøring - uden at de tager noget som helst af lære ved det, nej: man skal spørge om de samme ting igen og igen og igen, som om det var de stille og renlige unge der var undtagelsen.
Når jeg flytter til min nye bolig til marts, kan jeg endelig selv bestemme hvornår jeg kan gå i seng og få min søvn, jeg skal ikke til undervisning eller sågar eksamen efter 2 timers søvn mere, jeg kan passe mit arbejde som udhvilet medarbejder og der flyder ingen skrald i gangen længere, og skosålen klistrer ikke fast til køkkengulvet i bræk og spildte øller længere. Og mest af alt, jeg skal ikke se de dumme fjæser mere, som glor på én i total uforståenhed når man beder om nattero, røgfri køkken eller opvask. HERLIGT!
tilføjet af Entertainer
Det overrasker mig ikke
Alt det dér, du skriver, vidste jeg nogenlunde godt i forvejen. De fleste af beboerne er jo nok på stoffer, og det er i de fleste tilfælde psykiaternes skyld; de har givet de unge en pseudodiagnose på en psykisk lidelse (= svindeldiagnose), som skal behandles med Ritalin, neuroleptika, eller hvad det hedder, og de pågældende unge bliver psykiaternes slaver resten af livet.
Efterhånden er det også almindelige læger, der bruger bare at skrive en recept på noget afhængighedsskabende medicin, der gør patienterne til lægernes slaver.
tilføjet af endnuendererfrustreret......
Er helt enig....!
Ja, jeg er helt enig med dig! Jeg bor selv på kollegie - og indtil august sidste år var alt godt her i min 1-værelseslejlighed. Men så kom der nye naboer på den ene side, og overboer der syntes de skulle skrue op for deres larm 24 timer i døgnet. I begyndelsen troede jeg at det bare var mig der måske var sart, men da jeg så forhørte mig med andre i blokken - kunne jeg forstå at jeg ikke var den eneste der var irriteret.
Jeg har dog langt om længe fået mine naboer til at forstå at deres lydniveau ikke er i orden! (truede dem med en ekstra klage - det hjalp åbenbart!). Mine overboer - det er en anden sag... men hold kæft hvor har jeg været oppe at be dem om at skrue ned mange gange!De havde holdt mig vågen en fredag nat til kl. 0300 pga fest (jeg skulle op og på arbejde), lørdag fortsatte de i samme køre - og søndag også.... mandag - vækkede de mig med musik kl. 0030 - og når det er hverdag har der fandeme bare at være stille om natten! Der kortsluttede jeg også og det var der jeg gav dem en advarsel! Jeg bliver stjernetosset når min nattesøvn bliver ødelagt (specielt to dage før min eksamen).
Jeg forstår ikke at de ikke selv kan tænke fremad? Hvis man den ene dag ber dem om at skrue ned, er det så ikke LOGIK at de også skal skrue ned dagen efter?? Åbenbart ikke!
Jeg er dog fast besluttet på at vinde denne kamp, for jeg boede her først!
Det stresser virkelig også meget når ens naboer/overboer larmer hele tiden med musik.
Og ja kollegier burde være STUDIEboliger... men alt det musik der spilles i et umenneskeligt lydniveau - det er for meget!
tilføjet af endnuendererfrustreret....
er du dum??
Det er alle slags unge mennesker der larmer... herude er det udvekslingsstuderende, unge danskere, indvanderere, punkere, autonome... ja... you name it!
tilføjet af ...
jaaa
Min idiot overbo spiller konstant musik nogle gange kl. lort om natten til kl lorten om morgen både hverdag og weekend. Har klaget til boligforeningen hele tre gange med underskrifter fra andre beboer, men det har åbenbart ikke hjulpet meget.
tilføjet af civiling. stud
studer til civilingeniør
og gerne helst en civilingeniøruddannelse, eller anden naturvidenskabelig uddannelse som er længere end en bachelor. Og sørg for at komme på en gang med ene naturvidenskabsstuderende. Så kan jeg godt garantere dig for ro efter kl 22 og et pinligt rent køkken :-)
Sådan er det ihvertfald på min kollegiegang :-)
gangen på den modsatte side er derimod beboet af primært humaniorastuderende, det ligner en ren svinesti (nej nærmere en beskidt svinesti ;-) og så lyder det som om de holder fest til hverdag.
Os ingeniørstuderende holder ikke fest så tit...men når det sker...SÅ er det ikke for sarte nerver ;-)
tilføjet af Entertainer
Jamen, det er jo også .....
.... alle slags unge mennesker, der kommer til psykiater og skal have slavegørende medicin, fordi de har fået en pseudodiagnose ..... udvekslingsstuderende, unge danskere, indvanderere, punkere, autonome... ja...
De bliver psykiaternes kunder resten af livet.
tilføjet af studt
Tjek lige facts først
Undersøg du nu lige, hvor FÅ unge, der får medicin af den art, du omtaler. Det er pinligt, som du gør promiller til normen.
Mere end yderst sjældent vil unge med diagnoser, der behandles med ritalin, finde vej til et kollegium. Du aner ikke, hvad du taler om.
Til gengæld blev støjende unge "opfundet" længe, længe før omtalte medikamenter kom på markedet.
Shhansen, læs STATISTIK og anvend LOGIK!
tilføjet af Ikke enig
Ikke helt enig...
Mener du at priserne for at leje sig ind privat er højere end kollegieboliger?? SÅdan er det ihvertfald ikke alle steder. Bor selv i privatejet lejelejlighed (62 kvm) og betaler det samme som mange bekendte giver for et kollegieværelse på 30 kvm!
Og man burde vide hvad man går ind til når man flytter på kollegie - det er en del af det at der er fester, musik, rod osv - selvfølgelig kan det gå over gevind, og det er selvfølgelig ikke i orden - men man må også lige vise lidt tolerance overfor andre mennesker - hvad sker der den dag man selv gerne vil holde en fest??
tilføjet af 123
123
"hvad sker der den dag man selv gerne vil holde en fest?"
En gang i mellem er det iorden, men der er nogle som larmer konstant. Det er ikke til at holde ud.
tilføjet af enderogsåerfrustreret....
har du været til klagemøde også?
Har du også været til klagemøde? For herude er reglerne, at hvis man bliver klaget over 3 gange, og dem der klager får medhold alle 3 gange, så kan man blive smidt ud. Dog går der lige et stykke tid, da de desværre skal have lov til at finde et sted at bo.
Jeg forstår heller ikke hvordan folk kan høre så højt musik hele tiden. Jeg er selv musiker - men så højt er mit lydniveau heller ikke. Jeg tror seriøst de må være døve i min naboopgang. Siden de skal have alting så højt!
tilføjet af endnuendererfrustreret....
ikke enig med dig....
Ja - man skal vise tolerance... de andre der spiller højt musik dagen lang er komplet egoister. Det har aldrig været så slemt hos mig som det er nu og har været siden august - da det nye hold flyttede ind. Bas gennem væggene kan altså være ret så stressende. Tolerance skal gå begge veje - og man skal altså også TAGE HENSYN! Specielt på hverdage! Hvis bare idioterne i naboopgangen kunne holde deres larm til weekenden - så ville jeg bedre kunne tolerere det, men når det er næsten non-stop mandag-søndag, så bliver man altså skør i længden af det. Nogle gange skal jeg skrue mit tv op på fuld volume - for at kunne overdøve det, selv på en hverdag - og det kan sku ikke være rigtigt!
Folk skal overhovedet heller ikke spille højt hverdag efter kl 23 på kollegier... der er altså folk der skal tidligt op!
tilføjet af Pigen_dk
Ta' konfrontationen og opnå RO!!
Jeg kender godt til din situation eller til alles frustrationer over det at bo på kollegie, som burde være stedet hvor man kan få lov til at studere ordenligt uden at blive forstyrret.
Jeg kender det udemærket; har boet på kollegie i 2½ år og har igennem min tid opnået at få indført "total forbud" mod musik efter kl. 23 i weekenderne og kl.22 i hverdagene.
Og forbudet bliver utroligt nok overholdt! Jubii! Det har taget 2år.
Men jeg har kæmpet, kæmpet og kæmpet og jeg kæmper stadig.
Jeg havde som nyindflytter en meget stille nabo, lige indtil hans kæreste gik fra ham og han røg ud i ballade med stoffer, røverier og andet. Der sagde jeg stop. Jeg gik til viceværten og gav ham et ultimatum; enten så røg min nabo ud eller også så skulle han finde mig en ny lejlighed. Resultat: Min nabo røg ud.
Min nr. 2 nabo hørte jeg aldrig (han studerede på DTU) og var den mest stille person jeg nogensinde har hørt, men han flyttede desværre og så fik jeg igen en nu nabo: EN DUM IDIOT som lige var flyttet hjemmefra og med garenti tænkte "Jubii, min mor kan ikke skælde mig ud"!. EJ, hvor tog han meget fejl. Jeg finder mig ikke i at der bliver spillet så højt musik at mine ting ryger ned fra hylderne....og jeg holdt ikke min kæft. Hvis han ikke havde lært at vise hensyn derhjemmefra, så lærte han det i hvertfald nu! Vi havde flere diskussioner og skænderier, og han mente at jeg "bare skulle gå mig en tur når HAN spillede musik". Hvilket fjols! Jeg var rasende! Aldrig har jeg oplevet noget så flabet og aldrig nogensinde ville jeg lade en fremmede knøs bestemme over mig. Så jeg indgav en virkelig kraftig advarsel og han blev tvunget til at flytte...
Ja, måske er jeg meget streng, men meningen med kollegier er ikke at man skal feste 24 timer i døgnet bare fordi at man er sluppet væk fra moars overvågning. Meningen er at man skal studerer, læse og lærer.
Jeg holder ikke min kæft, når der bliver spillet for højt musik og reglerne bliver brudt. Og jeg har fået min vilje....vi er seks blokke og min blok er den mest renlige og stille.
Så et råd til dem som har problemer....ta' konfrontationen og gør det klart at det ikke er okay at spille musik midt om natten, uanset om det er weekend eller hverdag. Så får du ro. Og gør det første gang du oplever at din nabo spiller for højt musik, og bliv ved med at holde fast indtil de lærer at der rent faktisk bor andre end dem på kolleiget.
Held og lykke til jer, som godt vil have stilhed til at studere. Det lykkes til sidst hvis man er stædig som et æsel.
tilføjet af Anonym
Ikke her
Ikke her,men jeg tror også dette kollegie er lidt attypisk. For det første er det blokke, vi bor i og denne blok er så øremærket os som går på dette studie, som regel ældre, da vi 95% harværet på arbejdsmarket og har rendt hornene af.
Der har været både alm unge studerende(som laaarmede) og andre der havde brug for en billig bolig. Som regel unge eller andre som var ligeglade med nattero.
Menstille og roligt fik ham der er ansvarlig for kollegiet, lugede dem ud, så når de flyttede kom der kun ældre studerende ind og dem der blev klaget over, røg ud, hvis der var belæg for det i boligreglementet.