kors hvor er jeg ked og træt!

Jeg fatter bare ikke mænd. Har en af slagsen på 7 år og jeg fatter ikke at han ingen følelser har overhovedet. Vi har begge dødsfald i familien og jeg er så ked af det, og trænger vildt meget til at han ville dele sorgen med mig, til at holde om mig, snakke med mig om de tanker jeg har. Men han ignorere det hele, jeg har lige fået den 2 kedelige besked og manden her render bare rundt ovenpå og vasker tøj og lader som om han ikke kan høre at jeg græder og græder.
Jeg tror sg jeg skifter ham ud, vil ikke være sammen med en mand der ingen følelser har.
nu fik jeg da luftet mine tanker. undskyld hvis jeg ikke er særlig sammenfattet.

Mange af os (mig inklusive) har tendens til at ville håndtere den slags selv. Hvis en tæt på mig dør, har jeg bare brug for at være alene med mine tanker, og efter noget tid kommer jeg over det. Jeg vil helst være fri for at blive trøstet.
Måske din kæreste/mand har det lige sådan, og tænker han vil tage de huslige pligter, så du kan have lov at være ked af det i fred... Han burde måske have spurgt, om du har brug for ham, men jeg synes ikke du kan udelukke, at han har følelser før du i det mindste har bedt ham om, hvad det nu er du gerne vil have... Hvis han er som de fleste af os, er jeg sikker på han meget gerne vil hjælpe dig.

Har du ret, men ham her ved udemærket godt hvordan jeg har det. Vi har lige været til en begravelse og jeg bad ham stille om lige at holde om mig et øjeblik. hans svar var "hvorfor" Nu er han færdig med vasketøjet, og nu vil han gerne vide om jeg kan holde op med at tude længe nok til lige at få lidt aftensmad på bordet.!!!
Jeg ryster helt vild, og har ingen appetit, men ud til kødgryderne må jeg jo hellere se at komme, for han skal jo ikke lide fordi jeg er ked af det.
Mener du stadig at han er som alle andre?

den sidste afdøde er tæt på mig og ikke ham.

Hvis det er som du nu siger, er han enten komplet idiot, eller også har I andre problemer, der gør at han er sur på dig... Har han været anderledes førhen?

det er som du beskriver, har I andre problemer en begravelser. Sorry.
Så føleseskold skal man ikke være.
venlig hilsen
Grøn

normalt er han en extrem rolig mand, og nej vi har ingen problemer af nogen art. alt andet foregår i en god tone her. Men når nogen dør, er der bare ingen hjemme der overhovedet, han lader fuldstændigt som ingen ting, snakker om den forestående begravelse som var det en indkøbstur, og nej han fatter ikke hvad det er jeg tuder over!!😖

Simpelthen ikke finde de andre problemer her.Vi kan snakke om alt når bare jeg ikke er ked af det.🙁

så er du jo grundliggende tilfreds.
Han reagere ikke på samme måde som dig. Hvorfor er det et problem?
venlig hilsen
Grøn

Bare dit indlæg virker enormt appellerende og krævende. Måske orker han ikke dit føleri,
Han har jo også mistet.
Det er måske et spørgsmål om hvem der skifter hvem først ud.

Jeg følelsesmæssigt har brug for ham lige nu. Jeg har tusindvis af gange ofret mig for hans skyld, selvom det jeg skulle absolut ikke kunne sige mig noget som helst. men jeg har gjort det for at "være" der for ham når han har haft brug for det.
Og nu er det så omvendt, også er det fuldstændigt ligegyldigt. Det gør mig sg da frustreret.

Jeg er krævende for første gang i snart 7 år. jeg er ked af at sige det, men mit egoistiske væsen trænger vildt til en skulder at græde ud ved og et par ører der vil lytte til min sorg.
Ja han, mistede en onkel som var elsket og som jeg også holdt meget af. Jeg mistede en søster i nat kl.3. (som jeg udemærket godt ved at han ikke brød sig særligt om)
Måske orker han ikke mit føleri, men lige p.t er jeg vist ikke så meget herre over dem, som jeg nok burde være.
For mig lyder det som om, det er helt forkert at være ked af det her, jeg tror jeg vil se om jeg kan finde ud af at være fuldstændig følelsesløs mht alt når dette er overstået.
Jeg søgte ikke nogens medlidenhed i dette indlæg, trængte bare til at komme af med min frustration.

er noget af det værste for rigtig mange mænd.
Vi ved ikke helt hvordan vi skal håndterer situationen.
Mænd er generelt ikke gode til at "være der" uden at vi lige bliver gjort opmærksomme på det.
Når konen/kæresten græder vil vi enormt gerne løse problemet, og få hende til at holde op med at græde. Det er faktisk prioritet nr. 1 (selv om det naturligvis ikke føles sådan for dig lige nu).
Men når der ikke er noget vi kan gøre - aktiv/problemløse - kan vi blive meget usikre. Vi aner simpelthen ikke hvad vi skal gøre.
Nogle mænd er bedre/værre til det end andre, og det lader til, at du har en af slagsen, som er meget dårlig til det.
Men tro mig - han har det rigtig rigtig skidt med, at du græder nede i stuen. Han hører hvert et hulk, og det piner ham, at han ikke ved hvad han skal gøre.
Derfor: fortæl ham det. Ikke i forblommede vendinger som "du skal være der for mig" osv. Det er simpelthen ikke konkret nok. Nej, fortæl ham konkret hvad du har brug for at han gør. Sætter sig ned og holder om dig mens du græder, ikke bare stikker af, spørger ind til dig hver anden time ...fortsæt selv listen.
Han er ikke tankelæser, og er bare enormt dårlig til at takle, at du er så ked. Men følelser - dem har han mange af.

Det kan godt være du har ramt noget der, for vi har aldrig været i sådan en situation før, hvor jeg sådan er omdannet til en tudemarie. Jeg går som regel for at være den "stærke" der kan klare lidt af hvert.
Jeg har ikke sagt til ham at "du skal være der for mig" men har spurgt om vi ikke lige kunne sidde lidt og snakke om det, for jeg er faktisk ret fuld af en masse tanker som jeg gerne vil ud med.
Lige nu virker det som om jeg sidder i sådan en underlig boble, jeg ryster og det genere mig at jeg ikke kan styre det.
tak for din response, den kan jeg sagtens bruge.

indlægget "grædende kvinder" er meget fint.
Hvad jeg ikke forstår er, at når I kan snakke om "alt," og været sammen i 7 år, hvorfor I så ikke kender hinanden på det her punkt, og kan snakke om det.
Men det er mit problem.
venlig hilsen
Grøn

Så når du nu har brug for at blive holdt om og nusset eller trøstet lidt.
Så er dette debatforum, ikke det bedste sted i verden.
Det gør mig ondt, at læse din starttråd, og jeg ærger mig over de mange dumme og følelsesløse svar du har fået.
Så snart der er afstand til en selv, så mindskes mange menneskers forståelse.
Dette faktum skyldes to ting.
1) Det faktum at man ingen relation har til en fremmed person på internettet.
2) Dumhed, forårsaget af følelsesmæssig afstumpethed.
Prøv evt at brug en god veninde/familie/kollega i stedet for.
Det er når man mister man bliver glad for det man har, trods alt......[l]

som jeg har skrevet længere nede, at vi har ikke været i sådan en situation før hvor jeg desværre er gået ned med flaget.

jeg har her i aften snakket med både familie og venner, min familie er lige ¨så knust som jeg er, og mine venner ved ikke helt hvad de skal stille op med mig, jeg er jo og har altid været den der trøster, den der ordner alt, den der hjælper når deres liv går i spåner.
Jeg plejer ikke at gå sådan her fra snøvsen, og det irretere mig lige så meget som jeg tror det skræmmer dem jeg har nær.
Jeg ved godt at sols brugere er oftes meget afstumpede og ikke særlige seriøse, men i min frustration følte jeg behov for at lukke lidt galde ud, og det blev så her.
Jeg har dog fået et par (tror) jeg tilbage svar jeg har kunnet bruge til noget. og for mig er det de få svar der har gjort det lidt nemmere for mig idag.