Kort lunte. Stress?

hej, har haft en meget turbulent periode i mit liv. 18 måneder på farten og som jobpendler, købe hus imens, få flyttet to husstande sammen, det hele mens jeg arbejder treholdsskift, min bror er psykisk syg og fucker op hele tiden samt min mor roder sig mere og mere ud i gæld, arbejdsløshed, førtidspension og umulige boligforhold...
nu her på det seneste hvor det er gået langsom med at indrette huset, vænne sig til husejer-rutinen og falde på plads er jeg bare totalt nem at irritere. jeg kan flippe totalt over at min kæreste har så ufattelig mange ting i usorterede kasser der fylder og roder. der skal bare et lille foretagende til som "hvornår henter vi den bestilte reol" der gør at jeg føler at alle bare vil ha mig til at rende og klare alverdens ting.
har jeg stress eller hvad
jeg længes sådan tilbage til en overskuelig lejlighed og masser af tid til mig selv.
(ps vores parforhold er i orden ellers)

sig selv og andre.
Jeg kender det kun alt for godt, men vil ikke i bås, som en, der har stress eller har brug for alverdens hjælp udefra "bare" fordi jeg snerrer af min ægtefælle. Jeg tror på, at man har mere brug for ro, orden, overblik og uoverskuelig, jo mere, der er kaos andre vegne.
Jeg har selv lige været igennem alvorlig sygdom og døsfald i familien, turbulent arbejdsplads samt et voldeligt overfald...så lover jeg dig for at der kommer en periode i ens liv, hvor man trænger til overblik. - Det er enormt belastende for ens omgivelser og en selv ikke at forglemme, men jeg vælger at tænke at det er en helt naturlig reaktion på en barsk virkelighed.
Og livet består nu engang af både fantastiske og rædselsfulde perioder.
Held og lykke med at lande på benene igen. Håber din kæreste støtter dig, og giver dig plads til at være urimelig, men samtidig sætter grænser for din urimelige opførsel.
Glædelig jul og godt nytår. [l]

- det er jo ikke din kærestes skyld at du påtager dig ansvar, der ikke er dit. Derimod er det vel egentlig en hjælp til dig (også) at få den reol i hus, så I kan komme noget mere på plads, så jeres hus også bliver et rart sted at være, og hvor du faktisk er i stand til at restituere.
Din bror må du overlade til psykiatrien, så de ikke får to i stedet for én patient og din mor må være gammel nok til at klare sig de forhåndenværende sagsbehandlere og hvad vi har i det system hun er en del af.
Du trækker unødige veksler på dit parforhold, som vel for pokker er den fremtid DU har valgt. Det er ikke så klogt.

Selvfølgelig har du stress oven på alt det, som er sket, men jeg er også enig i, at man ikke behøver sygeliggøre alting. Pas på dig selv, og husk, at ingen kan overskue alt. Nogle gange har vi for vane at anstrenge os for at holde sammen på det hele, når vi er under pres. Det er en naturlig overlevelsesmekanisme, men virkeligheden er naturligvis, at alting tager sin tid, og jo mere du har at fordøje, jo længere tid tager det altså at fordøje det. Nyd din dejlige kæreste, det lyder dejligt med jeres nye hus :-)