KRIG MED ORD
"Hvorfra stammer krige og hvorfra stridigheder iblandt jer?" (Jakob 4:1)
Op gennem tiden har mænd afgjort deres kontroverser i dueller, hvor de mødte hinanden med sværd eller pistoler. Ofte blev den ene duellant dræbt eller fik varige mén. Når nogle i dag har fejder, begrænser de sig ofte til kun at bruge skarpe bemærkninger som våben. Selv om der ikke udgydes blod, virker de verbale angreb sårende og ødelægger andres navn og rygte. Ofte er det uskyldige som bliver ramt i disse ’krige’.
Som eksempel kan nævnes noget som fandt sted for nogle år siden da en anglikansk præst beskyldte en anden gejstlig for at forvalte kirkens midler forkert. Deres indbyrdes uenighed blev offentligt kendt og delte menigheden i to lejre. Nogle af kirkegængerne nægtede at overvære gudstjenesten hvis den blev holdt af den præst de havde noget imod. Begge grupper havde så dyb foragt for modparten at de bed ad hinanden når de var i kirke. Da den præst der havde fremsat anklagerne, blev beskyldt for uterlighed, intensiveredes striden.
Ærkebiskoppen af Canterbury henvendte sig til de to præster og kaldte deres stridigheder for „en kræftknude“ og „en skandale der bringer skam over Vorherres navn“. I 1997 gik en af præsterne med til at lade sig pensionere. Den anden klamrede sig til sit embede indtil han måtte forlade det fordi han havde nået pensionsalderen. Han blev der dog så længe han overhovedet kunne, og gik på pension på sin halvfjerds års fødselsdag, den 7. august 2001. Den engelske statskirkes avis The Church of England Newspaper nævnte at hans fratræden fandt sted på „Sankt“ Victricius’ helgendag. Hvem var „Sankt“ Victricius? Det var en biskop fra det 4. århundrede som man mener blev pisket fordi han nægtede at kæmpe i hæren. Avisen, der havde hæftet sig ved modsætningsforholdet, sagde: „Det kunne ikke siges om [den pensionerede præst] at han nægtede at deltage i en kirkelig strid.“
Disse præster kunne have undgået at skade sig selv og andre hvis de havde fulgt vejledningen i Romerbrevet 12:17, 18: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“
Med venlig hilsen, ftg.
Op gennem tiden har mænd afgjort deres kontroverser i dueller, hvor de mødte hinanden med sværd eller pistoler. Ofte blev den ene duellant dræbt eller fik varige mén. Når nogle i dag har fejder, begrænser de sig ofte til kun at bruge skarpe bemærkninger som våben. Selv om der ikke udgydes blod, virker de verbale angreb sårende og ødelægger andres navn og rygte. Ofte er det uskyldige som bliver ramt i disse ’krige’.
Som eksempel kan nævnes noget som fandt sted for nogle år siden da en anglikansk præst beskyldte en anden gejstlig for at forvalte kirkens midler forkert. Deres indbyrdes uenighed blev offentligt kendt og delte menigheden i to lejre. Nogle af kirkegængerne nægtede at overvære gudstjenesten hvis den blev holdt af den præst de havde noget imod. Begge grupper havde så dyb foragt for modparten at de bed ad hinanden når de var i kirke. Da den præst der havde fremsat anklagerne, blev beskyldt for uterlighed, intensiveredes striden.
Ærkebiskoppen af Canterbury henvendte sig til de to præster og kaldte deres stridigheder for „en kræftknude“ og „en skandale der bringer skam over Vorherres navn“. I 1997 gik en af præsterne med til at lade sig pensionere. Den anden klamrede sig til sit embede indtil han måtte forlade det fordi han havde nået pensionsalderen. Han blev der dog så længe han overhovedet kunne, og gik på pension på sin halvfjerds års fødselsdag, den 7. august 2001. Den engelske statskirkes avis The Church of England Newspaper nævnte at hans fratræden fandt sted på „Sankt“ Victricius’ helgendag. Hvem var „Sankt“ Victricius? Det var en biskop fra det 4. århundrede som man mener blev pisket fordi han nægtede at kæmpe i hæren. Avisen, der havde hæftet sig ved modsætningsforholdet, sagde: „Det kunne ikke siges om [den pensionerede præst] at han nægtede at deltage i en kirkelig strid.“
Disse præster kunne have undgået at skade sig selv og andre hvis de havde fulgt vejledningen i Romerbrevet 12:17, 18: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“
Med venlig hilsen, ftg.