Kristen frihed ?

Hvad forstår I ved begrebet: "Kristen frihed" ?
Det er sådan at der i NT tales meget om at vi som kristne er frie, - set i forhold til f.eks Jøderne der var ufrie (underlagt loven) eller hedningene der var i trældom under falske guder.
Man kan læse om denne frihed i bl.a Romerbrevet 8:21, 2Korinterbrev 3:17, Galaterbrevet 5:13
Mit spørgsmål er foranlediget af JV'ernes selvbestaltede regelset, herunder forbudet mod at fejre fødselsdag.
Er den kristne frihed en virkelig frihed, - eller er det kun en "slags frihed" der kan begrænses af paver, præster, ældste eller endog "gamle mandslinger" i New York ???
Kan vi selv som enkeltpersoner definere denne "frihed" ???
mvh arres

Dete er sådan jeg tolker, john 2:19 til at sige. da jesus og hans disciple, ikke kunne lide, gejslige, der tjente penge på at freilse andre mennesker, i guds og andres navne.
v19 Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« v20 Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« v21 Men det tempel, han talte om, var hans legeme. v22 Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt. john 2
jesus siger jo også selv at der kun er en formideler imellem faderen og mennesket. og det er ham selv jesus.
for at gøre, det klart for alle, at præster, ældste, og paver, skulde spille den mellemmand.
"For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker,
mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle" 1. Tim 2:5-6
Jesus siger jo også selv, at det er ikke det der står med blæk, der tæller, men det brev, der står ivores hjerter, der tæller, derved sagt at det er fornuftens handlingere, der tæller mest!
v1 Begynder vi nu igen at anbefale os selv, eller har vi som visse andre brug for anbefalingsbreve til eller fra jer? v2 Nej, I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, v3 så det er klart, at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
v4 En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. v5 Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, v6 som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.2 Kor 3
At folk så lader sig nare ind i diverse sekte, og lader ulve vogte får. og tror fuldt og fast på, at ulven siger, at de er indsat af gud, så passer det.
ret sørgeligt sådan set. så derfor er det vigtigt, at sådan uvidenhed, oplyses væk. :)

´

den kristne frihed med et medmenneskeligt hjerte - styret iflg.:
Matthæus 19:19 + 22:36-40 samt Jacobsbrevet 2:8-10
Mener jeg at det er det der er JESU KRISTI budskab for:
....... 1.KOR. 13:13 .......
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Jeg har endnu ikke stødt på et sted i Biblen, der taler om, at man skal
TOPSTYRES i sin Tro og slet ikke i sit liv, som man har indtrykket af sker hos
sekter som jehovas vidner - Jeg mener, at kan man som menneske selv forvalte ovenævnte
Skrifters morale i omgangen med sine medmennesker, er man vel på det nærmeste det man kan
kalde en Kristen Person, selvom det skurer noget i mit øre, at omtale mig selv som en sådanne? 😉

Mange hilsner
jalmar

..jeg det også.
Jesus sammenfatter sådan set alt i budet om næstekærlighed, - og dermed er alverdens ligegyldige småting, såsom at fejre sin fødselsdag hvis man har lyst til det, - noget der hører ind under den kristne frihed.
Jeg tror bare at VT-selskabet kan lide at opfinde menneskebud, for derved at fremtvinge et modsætningsforhold til resten af befolkningen.
mvh arres

Den kristne frihed dækker friheden fra syndens slaveri, frihed fra rigide regler og lignende. I stedet handler det om Ånden - Gud dømmer det der bor i hjertet mere end gerningerne.
Naturligvis vil gode ønsker også medføre gode gerninger, men gode ønsker får os ikke til at undgå at fejle. Så er det godt at vide, at vi i Jesus er frie til at råbe Abba, fader - for vores far tilgiver os, da han jo ved vi mente det godt.

´
Hej again
ABBA ?

Mange hilsner
jalmar

Hej Jalmar!
Her er hvad Ab´ba betyder fra J.V.s leksikon:
(Ab′ba)
Det aramaiske ord ’abba’′ svarer til den emfatiske eller determinerede form af det hebraiske ’av og betyder „faderen“ eller „o Fader!“. Det var det udtryk børn benyttede over for deres fader, og det afspejlede på samme tid fortrolighed og værdighed, idet det både var uformelt og respektfuldt. Frem for at være en titel var det således en tiltaleform der udtrykte ømhed og hengivenhed, og det var et af de første ord små børn lærte at sige.
Dette aramaiske ord forekommer tre gange i Bibelens græske skrifter, hver gang i translittereret form, både i den græske og i den danske tekst. I alle tre tilfælde efterfølges udtrykket af den græske oversættelse ho patēr′, der ordret betyder „faderen“ eller, i tiltale, „o Fader!“. Det bruges hver gang om den himmelske Fader, Jehova.
Ifølge Markus’ beretning brugte Jesus udtrykket da han bad til Jehova Gud i Getsemane Have kort før sin død, idet han sagde: „Abba, Fader, alt er muligt for dig; tag dette bæger bort fra mig. Dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.“ (Mr 14:36) Dette var en søns inderlige anmodning til en elsket fader, straks efterfulgt af en forsikring om at han dog under alle omstændigheder ville forblive lydig.
De to andre steder ordet forekommer, er i Paulus’ breve, i Romerne 8:15 og Galaterne 4:6. Begge steder bruges ordet i forbindelse med kristne som er kaldede til at være åndsavlede sønner af Gud, og det vidner om hvor fortroligt et forhold de har til deres Fader. Skønt de er „trælle for Gud“ og er blevet „købt for en pris“, er de også sønner i en kærlig Faders hus, og dette forhold bliver de udtrykkeligt gjort opmærksomme på af den hellige ånd gennem deres Herre, Jesus. — Ro 6:22; 1Kor 7:23; Ro 8:15; Ga 4:6.
Nogle mener at brugen af ’Abba’′ og „Fader“ side om side ikke blot skal opfattes som en oversættelse fra aramaisk til græsk, men at det udtrykker først barnets tillid og underdanighed, efterfulgt af en moden erkendelse af sønneforholdet og det ansvar det medfører. Det synes ud fra disse skriftsteder klart at de kristne i aposteltiden brugte udtrykket ’Abba’′ i deres bønner til Gud.
I de første århundreder e.v.t. gik ordet ’Abba’′ over til at blive anvendt som ærestitel for de jødiske rabbinere, og det forekommer som sådan i Den Babyloniske Talmud. (Berakhot 16b) Den der virkede som vicepræsident for det jødiske Sanhedrin, bar i forvejen titlen ’Av, Sanhedrinets Fader. Senere blev titlen også anvendt om biskopperne inden for de koptiske, ætiopiske og syriske kirker, og navnlig om biskoppen af Alexandria, som derved blev „fader“ eller „pave“ for hele den del af den østlige kirke. De danske ord „abbed“ og „abbedi“ er afledt af det aramaiske ’abba’′. Hieronymus, der oversatte den latinske Vulgata, gjorde indsigelse mod at titlen „abbed“ blev anvendt om katolske munke på hans tid. Som begrundelse anførte han at det var en overtrædelse af Jesu bud i Mattæus 23:9: „Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske.“
Håber du kan bruge det (eller kommentere).
J

abba er et aramæisk ord, som findes i Mark 14:36; Rom 8:15 og Gal 4:6. I Gemara'en (Rabbinernes kommentarer til Mishna'en, som indeholdt jødernes traditionelle lærdomme), siges det at det var forbudt for slaver at tiltale husets overhoved med denne titel. Abba benyttes næsten som et personligt navn, i modsætning til "Fader" som ordet altid er sat sammen med i NT. Dette skyldes sandsynligvis, at siden abba næsten blev benyttet som et egenavneord, tilføjede græsktalende jøder det græske ord for Fader til abba. Abba er det ord små børn benytter overfor deres far, og betoner før-refleksiv tillid; medens "fader" udtrykker en intelligent opfattelse af forholdet mellem dem. Tilsammen udtrykker de to altså både barnets kærlighed og intelligente tillid til sin far.
En fri oversættelse af den klassiske "Vines Expository Dictionary Of Old And New Testament Words" - originalen kan findes ved at søge på abba her http://vines.mike-obrien.net/