krælighedsslaven, der pines til døde!
At elske en kvinde af hele hjertet og hun ikke (ved)vil modtage det, er noget lige af en tandudtrækning uden lokalbedøvelse!
Har kendt denne kvinde i over 3 år. Vi har været kærster on and off. Men for 3 mdr siden, valgte hun og stop det helt, til min store fortrydelse og frustration.
Har siden tæppebombet hende med kærlighedserklæringer og om hvordan, jeg nu godt kunne se, jeg ikke lige altid var- "ham den sympatisk og forstående mand"!
Vi ser tingende meget forskelligt. Det, "at modtage og vise kærlighed" for hinanden, er som nat & dag, mellem os!
Jeg, den fysisk berørende nærværende og opmærksom type. Hende, antifysisk ikke tilstedeværende og noget indadvendt type.
Hun sårer mig dybere end noget andet i dag, nu hvor vi (eller hun) så småt prøver og se om, det kan fungere og om, hun måske gerne vil tro mine ord.
Men, hun spotter mine svage sider og furer mig dybt, når vi er sammen idag. Og det er på trods af mine erklæringer og selverkendelse jeg bekendtgjorte,føler jeg hun enten
1. Ikke kan tilgive de "gamle" følelser og give slip på dem.
2. Mangel på respekt for mine følelser.
3. Har ikke gjort gjort sig klar over , hvad det er hun vil.
Jeg vil ønske jeg ikke være så "besat" (af kærlighed) for hende.
Vil ønske jeg ku sige til hende;
Du gør mig mere ondt end lykkelig. For hvergang jeg rækker hånden frem, slår du mig hårdt med pisken.
At jeg HAR mærket følelsen af, "ikke- aldrig mere med dig", var ligeved og ta livet af mig!! Pest eller kolera..!?
Mvh
Kærlighedsslaven.
Har kendt denne kvinde i over 3 år. Vi har været kærster on and off. Men for 3 mdr siden, valgte hun og stop det helt, til min store fortrydelse og frustration.
Har siden tæppebombet hende med kærlighedserklæringer og om hvordan, jeg nu godt kunne se, jeg ikke lige altid var- "ham den sympatisk og forstående mand"!
Vi ser tingende meget forskelligt. Det, "at modtage og vise kærlighed" for hinanden, er som nat & dag, mellem os!
Jeg, den fysisk berørende nærværende og opmærksom type. Hende, antifysisk ikke tilstedeværende og noget indadvendt type.
Hun sårer mig dybere end noget andet i dag, nu hvor vi (eller hun) så småt prøver og se om, det kan fungere og om, hun måske gerne vil tro mine ord.
Men, hun spotter mine svage sider og furer mig dybt, når vi er sammen idag. Og det er på trods af mine erklæringer og selverkendelse jeg bekendtgjorte,føler jeg hun enten
1. Ikke kan tilgive de "gamle" følelser og give slip på dem.
2. Mangel på respekt for mine følelser.
3. Har ikke gjort gjort sig klar over , hvad det er hun vil.
Jeg vil ønske jeg ikke være så "besat" (af kærlighed) for hende.
Vil ønske jeg ku sige til hende;
Du gør mig mere ondt end lykkelig. For hvergang jeg rækker hånden frem, slår du mig hårdt med pisken.
At jeg HAR mærket følelsen af, "ikke- aldrig mere med dig", var ligeved og ta livet af mig!! Pest eller kolera..!?
Mvh
Kærlighedsslaven.