Kvinde tag dig dog sammen

Her sidder jeg, en tidlig morgentime, og reflekterer over mit kvindeliv - og indser hvor latterligt meget jeg baserer det på mænds anerkendelse af mig!
Jeg er single, over de 30, men endnu ikke 40 ...og alligevel opfører jeg mig som en teenager! Det jeg mener er, at jeg kun føler jeg lever hvis jeg får respons fra en masse mænd (eller rent faktisk bare en enkelt, selvom den ene ikke behøver at være den samme konstant), der er interesserede - først der farter andrenalinen rundt i kroppen på mig, og jeg føler at livet er godt!
Jeg vågner denne morgen ...og tænker NEJ, jeg vil ikke leve på denne måde - jeg vil ikke basere mit liv/mit selvværd/ min livsværdi på hvorvidt mænd er interesserede i mig! I erkendelse af at mange mænd ofte er "jagt-dyr" og at deres interesse som regel derfor også forsvinder fra den enkelte, når de har opnået deres bytte, bør man som kvinde nok nærmere sadle om - og istedet basere sit liv på alle mulige andre livs-værdier!
Jeg ved at jeg ikke er ene om at have det sådan - at man lever på bekræftelsen - for jeg hører det hver dag, fra kvinder i alle aldersgrupper i min omgangskreds!
Dette var mine morgentanker ....og forhåbentligt bare det at jeg indså det, gjorde at jeg kan bane mig vej ud fra den "besættelse" som anerkendelsen er ...og jeg håber hermed samtidig at have gjort det legitimt for andre i samme "sko" at indse og bane sig vej derfra🙂
Hav en god og selvstændig dag!

Det var meget dejligt at læse dit indlæg, jeg ville ønske at flere piger tidligere nåede til den erkendelse i deres liv.
Jeg selv ville 1000 gange hellere være sammen med en pige, som hviler i sig selv, end en pige med konstant lav selvtillid ift. egen krop og udseende og andre ting hun føler hun "skal leve op til". Desværre støder jeg næsten udelukkende på sådanne kvinder, nu hvor jeg efterhånden gerne vil finde mine kommende børns mor.
Men det er også den dybt kedelige trend i tiden - alt opgøres og bedømmes på udseende. Da jeg var i slutningen af teenageårene i sen80erne, der var det mere det man sagde til hinanden, der talte - idag er alt bare "overflade" og mange har ikke egen base i livet og spejler sig derfor istedet ift. andres succes, en succes der kun er baseret på overflade.
Du må meget gerne skrige dit indlæg højt til piger, tøser, kvinder og damer i alle aldre.
Jeg tror ikke, at jeg er den eneste fyr, der har det sådan.

ja, livet rummer så meget andet end at strebe efter anderkendelse fra mænd, som jo alligevel aldrig ved, hvor mange af dem ikke ved hvad de vil og ikke vil, når først de har scoret byttet, for så kommer tvivlen.
..og hvilken kvinde har behov for en tvivlende mand til at sår usikkerhed i hendes sind ?

....så stod antennerne ret og jeg blev fanget af dit, i tiden, meget relevante indlæg.
Hvad faen er det med os kvinder? Ja, ja livsstil markedsføres som aldrig før og vi løber i lige linie efter "klogeågerne" og føler os "inderst inde" som evige 25 årige og får chok på chok når vi gang på gang konfronteres med hvilken gigantisk illusion det er!
Så er det manden (eller for nu at passe helt rigtigt ind i tiden; mænderne....nårh ja og børnene med de forskellige fædre) som står for skud og skal bekræftige os i at vi ikke alene "føler" os som de 25 - men også ser sådan ud...og ellers så kan vi jo ihvertfald selv bestemme oz for at dykke ned i narkosen og lade kniv, nål og tråd hjælpe til!
Den der så perfekte kvinde som kan det hele og magter det alt sammen i en håndevending (og vi har ikke engang talt om udd og top karriere endnu eller hele det kulinariske spektrum)jeg tror simpelthen ikke på at hun findes!
Der er jo skrevet tykke bøger om lige netop det du skriver om og alligevel tror jeg at vi er mange som har en rem af huden!
Tak for indlægget, stort smil til dig

Om det var en hastefejl eller et lille ordspil fra din opvågnen, som jeg i øvrigt synes var et frisk pust i debatten, ved jeg ikke.
Blot at jeg tro du har opfundet lige præcis det perfekte udtryk for det der strømmer gennem blodet, når en kvinde høster mandlig anerkendelse!
Andros betyder jo mand på græsk, så hvorfor ikke kalde det andrenalin?
Men held og lykke med erkendelsen. Og pas på ikke gøre som mig, hvis ham ANDROS over dem alle kommer forbi, ikke at glemme dig selv og elske alt for meget. Det kan kun ende galt.
Hulla

Hej.
Jeg er selv 42 og synes jeg har gjort mange erfaringer, specielt med mænd *sss*
Vi er måske alle (jeg er i hvert tilfælde) afhængige af andre menneskers anerkendelse og ros. Så vi/jeg kan føle os som et værdigt menneske i samspil med andre mennesker her på jorden. De fleste mennesker ønsker, så vidt jeg kan se, en ligeværdig kæreste hvor der er medspil/modspil.
Jeg undgår f.eks. dem, der har gjort mig ondt eller har skældt mig ud uden at ville høre på min side af historien. OK, vi kan alle dumme os, specielt når vi har en lortedag, men mennesker tættere på (kæreste, venner, familie) synes jeg burde være store nok til at få snakket om tingene og øve sig i at se det fra den andens side.
Så velkommen i klubben! *gg*

med den opvågning i dag.
Selvfølgelig skal vi kvinder ikke føje os efter, hvad de mænd ønsker.
De kvinder, som hviler i dem selv og har erkendt, at det ikke kan betale sig, har det betydeligere bedre.
For mig, er det vigtigst, at være tro mod mig selv.

God dag Kleopatra :-)

ret. En tvivlende og usikker mand kan ødelægge alt for en kvinde.

Mvh Kleopatra :-)

vi skal passe på med at elske for meget. Det jager de stakkels mænd væk.

Mvh Kleopatra :-)

mig lige den klub. *SS*

Det er rigtig, ens nærmeste bør tilgive en, når der bliver lavet fejl. Ingen mennesker er vel ufejlbar?

God dag Kleopatra :-)

an på hvor usikker quinden er eller hva!!!

nok. Men en mand, som ikke melder klar ud, er altid et problem, det er uanset, hvor usikker en kvinde er.
Hvis der kommer en masse løfter, som han ikke har til hensigt at indfri, er det meget svært.

Mvh Kleopatra :-)

Mange mange mænd benytter sig af nøjagtigt den metode, bevidst eller ubevidst😉Jeg sammenligner det lidt, med barnet der står i legetøjsbutikken og ser et stykke legetøj som barnet VIRKELIGT ønsker sig .....Enhver med børn ved at der ikke er grænser for løfter fra barnet, hvis bare det må få det der legetøj ..så skal barnet aldrig nogensinde bede om mere, og så behøver det iøvrigt hverken af få julegaver eller noget andet😉
Og hvordan er det så det går, når barnet HAR fået legetøjet i sin besiddelse? Er det noget med hen i hjørnet efter ½ times leg - og nye ønsker???
Måske er der nogle dervil stejle over sammenligningen mellem børn og mænd - men i min verden giver den nu ret god mening (og en trækning på smile-båndet)...samtidig fortæller den også os kvinder, at det kan være ganske utroligt vigtigt at være legetøjet han ikke kan få meget meget længe, men han ønsker sig SÅ brændende, for det giver nu engang meget større chancer for at man forbliver "yndlings-legetøjet" - bare for nu at forblive i samme metafor-verden ;)
Mit udgangspunkt med denne tråd, var nu egentligt ikke at påpege alle andres fejl, selv om alle har nogle, men istedet anerkende en af mine egne, og måske dermed gøre noget ved denne fejl ;)
Smil og hav en fantastisk dag!

med børn og mænd er da helt OK. Mænd er og bliver jo ikke rigtig voksne og når endelig de er det, bliver de for kedelige..*GG*

God dag Kleopatra :-)

Undskyld mig, hvis jeg lyder en anelse kynisk/hård, men det, at du ikke føler noget selvværd med mindre du bliver bekræftet af det modsatte køn, fortæller mig, at du i den grad trænger til, at få sat dine egne værdier/normer godt og grundigt på plads i dig selv.
Jeg synes faktisk det er meget sørgeligt at læse, at andre har det som dig, og tænker: Hvad hunde er der gået galt og hvornår?

Jamen, er det ikke bedre at erkende, end blot at lade stå til?
Hvad der gik galt hvornår ?? Det kan jeg desværre ikke svare dig på, men jeg giver dig ret i, at det er sørgeligt at måtte indse om sig selv, at humøret allerede om morgenen ikke er i top, når det ikke tikker ind med bare en enkelt hilsen fra en eller anden beundrer, som jeg i bund og grund ikke nødvendigvis alligevel vil have! Og at livet føles bedst, når en eller anden (måske den samme beundrer) konstant bipper mig, eller ringer til mig .......
Det er jo for pokker ikke fordi jeg er stolt af situationen, men fordi jeg erkender at det er sådan - og erkendelsen skal som bekendt komme før man kan ændre ved det!
Men tak for din tanke :)

kun I selv kan ændre ved det hvis det forholder sig som du beskriver. Men jeg tror I der har det sådan ville have godt af at få et liv. Få en interesse en hobby eller meld jer ind i en klub eller forening. I skal selv gøre jeres liv noget værd. Tror mange kvinder søger indhold gennem bekræftigelse ... det betyder en evig afhængighed af mænd. Gør jer fri fra den objektrolle og afhængigheden skab noget indhold som giver jer noget selvskabt det andet er for sørgeligt og skrøbeligt

du foretrækker at være ynglings legetøjet ?
så bliver det vist ret overfladiske og hurtige relationer du leder efter ... det er der masse af men det giver jo ikke tilfredshed ven

Nogle vælger også at misforstå, ikke ;)
Hvis ikke du selv kan huske hvor meget du holdt af noget, som du endeligt opnåede efter hårdt arbejde eller andet svært, så vil det være mig umuligt at forklare dig, hvad jeg mener!
Begge dine indlæg viser mig, at du ikke forstår hvor jeg vil hen med mit indlæg ....det er beklageligt, men således er det jo ofte, eftersom vi mennesker på forskellige plan!
Jeg øsnker dig alligevel en rigtig god dag!

Hvad vil du så bruge din nyerhvervet selverkendelse til?
Vil du overhovedet gøre noget ved det eller er det bare en konstatering og så er det det?

Jeg beklager hvis ikke det fremgår tydeligt af mit første indlæg, men min nyerhvervede selverkendelse skal bruges til
1. ikke at have ondt af mig selv, men istedet være stolt af at jeg kan klare mig selv
2. at bryde den "onde" cirkel, og komme videre - dermed finde anerkendelse hos mig, istedet for ubetydelige mænd
Og så har jeg grangiveligt en fornemmelse af, at det måske afføder en del andre ting, som jeg ikke kan definere her og nu......
Nu var mit formål med at skrive indlægget jo blandt andet at forsøge at hjælpe andre ...nogle gange skal man se, læse og genkende, inden man indser og ændrer!
Fortsat god dag til dig!

misforstå❓.. øhh hvordan kan du vide det hvis du lever på et andet plan end jeg ?
faktum er at vi skabe os selv det er ikke alle mulige andres skyld eller deres grunde der gør os til det vi er.
Man skal selv skabe sit liv tage ansvar og ikke forvente at andre ser hvor fantastisk man er ... det var bare det jeg mente

Hun vist alt for selv centret til at læse/se ;)
Må din nye stil bekomme dig!
Smil og husk du for lækker ;))

Den havde jeg så bare ikke lige fanget i første omgang.
Glæder mig, at du så også viser mod og vilje nok til, at gøre noget ved det :o)
Held og lykke - det skal nok gå godt! :o)

Jessebel er ikke for smart til at læse, indrømme at hun har set/læst forkert, endsige indrømme det og give en undskyldning.
Så flet næbbet.
Du kender mig ikke og har på ingen måde ret til, at udtale dig om noget så personligt om mig og min person!
Skam dig!

af kvinder, der har gjort sig fri. Godt indlæg - jeg vil lige føje til, at den "besættelse" du nævner, i høj grad er blevet påført dig af medierne - herunder den allestedsnærværende porno.
Hele kvindebilledet idag er en udgave af mænds fantasier, hvor kvinden kun ånder og lever for at være manden til behag i alle måder, ikke mindst seksuelt. Vi har kun værdi i det omfang, vi lever op til billedet: ung, smuk og konstant parat til at opfylde mandens ønsker og behov. Som helt menneske har vi ingen værdi. Det er s´gu ikke sært, at unge piger idag har svært ved at finde et ståsted og en egen identitet. Idag skal de/vi SE UD i stedet for at VÆRE.
Nogen gange har jeg min tvivl om, om kvindebevægelsen nogensinde har eksisteret!?

du har ret. Men kvinder kan kun selv gå imod så hjælp dine medsøstre. Skab uafhængighed og jeres eget livsinhold drop objektrollen og gør jer fri af mandens accept. Erkend at intet er perfekt eller uden problemer og lev som de individer I er. Find andet end mænd, forhold, shopping og make-up at gå op i. Gør jer interessante på andet end jeres udseende og sexappeal