Kvinder er udfordrende
Ja det er I sgu..
Jeg bliver lige pt udfordret af en ung kvinde på det yderste og jeg kan simpelthen ikke følge med.
Først og fremmest ville jeg tilføje en lille bemærkning at jeg er ordblind, det må I bær med jer. Beklager stavefejlene.
Nå tilbage til sagen. jeg er en ung mand på 20 år, hvori jeg pt læser medicin på første semester og det er skønt og HÅRDT . Jeg har mødt den dejligeste og mest fantastiske pige , som stjæler mit hjerte og pludselig giver mit liv et ny næring. men så nemt få jeg det ikke .
Siden day one har jeg kæmpet bravt for at vinde hendes opmærksomhed , og det fungerede ganske udemærket, hvori vi gik på cafe sammen og lært hinanden at kende. næste skridt blev biografen og mad tilfølge på resuturanten og det var fantastisk . Kemien efter min optik i verdens klasse.
næste skridt var det fredagscafe, hvor hun blev fuld og kom over til mig og snakkede meget private ting og åbnet sig op for mig.
Og søndages var det det bedste date vi havde sammen. jeg havde inviteret hende på en hyggelig tur, hvor hun så forslog at vi skulle spise sammen inden hos hende. og det var fantastisk, hvor vi spiste og hyggede os voldsomt meget og da tiden blev pludselig for mange, ændret planen sig og vi gik derfor på en hyggelig lille bar til klokken 1 .
Hov fik jeg glemt en lille detalje eller meget stort detalje:
Hun skal rejse til mellemamerika i sommerferien og hun forslog at jeg skulle tag med hende og ville få os en fantastisk tur og at jeg snart skal købe billeterne , hvis jeg er 100 % frisk og det er jeg også , så derfor køber jeg dem i næste uge, også sluttede daten.
Så glad og fint jeg tog hjem er det blevet en marriedt nu. og jeg troede at jeg havde fået min livskærlighed. men nej.
Siden mandages er hun en smule kold overfor mig. vi snakker fint sammen, men slet ikke som to personer der er blevet sindsygt glad for hinanden og har haft de hyggelige timer sammen.. hun er også begyndt at snakke med de andre drenge når jeg er tilstede. (ikke fordi hun ikke må, SLET ikke. self har hun ret til det, og jeg bliver slet ikke sur over den slags. men jeg syntes bare at hun er begyndt på det efter vi er kommet så tæt, og at hun går over til dem, stedfor over til mig nu, hvilket hun ikke gjorder i starten.) (dog skal det siges at det er 100 % venskab mellem dem, slet ikke noget flirteri.)
vi skriver idet hele taget næsten ikke sammen, kun når vi laver aftaler eller noget der omhandler skolerelaterede.
Jeg valgte at skrive til hende idag, ang. jeg havde inviteret hende til min bedste vens kunstudstilling i skolen idag, hvori hun sagde at hun desværre ikke kunne fordi hun skal arbejde.
Jeg skrev en sød besked om at jeg syntes det var brand ærgeligt at hun ikke kunne tag med, hvor hun så skrev at hun var også meget ked af det og ville ellers vildt gerne have været med.
Jeg skrev så at det var iorden og at jeg ærget mig meget, og ville savne hendes selskab.
Og her sluttede samtalen.. ingen svar.
Hvorfor er hun så kold overfor mig? hvorfor er hun så gådefuld.. jeg kan slet ikke forstår hende eller læse hende. når vi er sammen er alt godt, smiler , kigger hinanden i øjnene, snakker, hygger. men straks når vi ikke er i hinandens nær, sker der ikke noget. og når vi er sammen med de andre , sker der heller ikke så meget mere. i starten var vi sådan, også når vi var i skole, men ikke mere.
Jeg bliver lige pt udfordret af en ung kvinde på det yderste og jeg kan simpelthen ikke følge med.
Først og fremmest ville jeg tilføje en lille bemærkning at jeg er ordblind, det må I bær med jer. Beklager stavefejlene.
Nå tilbage til sagen. jeg er en ung mand på 20 år, hvori jeg pt læser medicin på første semester og det er skønt og HÅRDT . Jeg har mødt den dejligeste og mest fantastiske pige , som stjæler mit hjerte og pludselig giver mit liv et ny næring. men så nemt få jeg det ikke .
Siden day one har jeg kæmpet bravt for at vinde hendes opmærksomhed , og det fungerede ganske udemærket, hvori vi gik på cafe sammen og lært hinanden at kende. næste skridt blev biografen og mad tilfølge på resuturanten og det var fantastisk . Kemien efter min optik i verdens klasse.
næste skridt var det fredagscafe, hvor hun blev fuld og kom over til mig og snakkede meget private ting og åbnet sig op for mig.
Og søndages var det det bedste date vi havde sammen. jeg havde inviteret hende på en hyggelig tur, hvor hun så forslog at vi skulle spise sammen inden hos hende. og det var fantastisk, hvor vi spiste og hyggede os voldsomt meget og da tiden blev pludselig for mange, ændret planen sig og vi gik derfor på en hyggelig lille bar til klokken 1 .
Hov fik jeg glemt en lille detalje eller meget stort detalje:
Hun skal rejse til mellemamerika i sommerferien og hun forslog at jeg skulle tag med hende og ville få os en fantastisk tur og at jeg snart skal købe billeterne , hvis jeg er 100 % frisk og det er jeg også , så derfor køber jeg dem i næste uge, også sluttede daten.
Så glad og fint jeg tog hjem er det blevet en marriedt nu. og jeg troede at jeg havde fået min livskærlighed. men nej.
Siden mandages er hun en smule kold overfor mig. vi snakker fint sammen, men slet ikke som to personer der er blevet sindsygt glad for hinanden og har haft de hyggelige timer sammen.. hun er også begyndt at snakke med de andre drenge når jeg er tilstede. (ikke fordi hun ikke må, SLET ikke. self har hun ret til det, og jeg bliver slet ikke sur over den slags. men jeg syntes bare at hun er begyndt på det efter vi er kommet så tæt, og at hun går over til dem, stedfor over til mig nu, hvilket hun ikke gjorder i starten.) (dog skal det siges at det er 100 % venskab mellem dem, slet ikke noget flirteri.)
vi skriver idet hele taget næsten ikke sammen, kun når vi laver aftaler eller noget der omhandler skolerelaterede.
Jeg valgte at skrive til hende idag, ang. jeg havde inviteret hende til min bedste vens kunstudstilling i skolen idag, hvori hun sagde at hun desværre ikke kunne fordi hun skal arbejde.
Jeg skrev en sød besked om at jeg syntes det var brand ærgeligt at hun ikke kunne tag med, hvor hun så skrev at hun var også meget ked af det og ville ellers vildt gerne have været med.
Jeg skrev så at det var iorden og at jeg ærget mig meget, og ville savne hendes selskab.
Og her sluttede samtalen.. ingen svar.
Hvorfor er hun så kold overfor mig? hvorfor er hun så gådefuld.. jeg kan slet ikke forstår hende eller læse hende. når vi er sammen er alt godt, smiler , kigger hinanden i øjnene, snakker, hygger. men straks når vi ikke er i hinandens nær, sker der ikke noget. og når vi er sammen med de andre , sker der heller ikke så meget mere. i starten var vi sådan, også når vi var i skole, men ikke mere.