Kvinderne vil ikke have os børn

Hvorfor det kvinder ?
Vi er tre halvgamle gutter 45 -46 -51 år vi har alle været igennem ægteskab nr 2 og har derfor mindreårige børn.
Vi har mødt søde kvinder men de modne kvinder vil ikke binde an med nogen af os, de gider ikke været bundet af små børn og de begrænsninger som det nu engang medfører når man er deleforældre.
Jeg har mødt to dejlige kvinder den ene 49 den anden 53 år, begge sagde enslydende ar det ville de ikke, hende på 53 havde et barnebarn på samme alder som min søn og mente ikke hun ville have små børn at tage hensyn til.
Kvinderne har rigtignok fået fat i den lange ende eller hvad har de ?
Jeg har indset jeg må forblive kæresteløs i mange år fremover måske indtil min søn skal være soldat.
Har andre samme erfaring med kvinderne eller er det bare mig og mine kammerater

jeg er helt chorkeret over selvstændige kvinder

Nu er jeg ikke en mand. Men kan godt forstå en kvinde på 53, ikke vil starte forfra med børn, nu hvor hun har fået sin frihed uden børn, efter så mange år.
Tror det ville være nemmere, hvis det var en yngre kvinde.
Jeg er 29 år, mødte en mand på 44 år med delebarn.
Det var ikke noget problem for mig. Men jeg har heller ingen børn i forvejen.

At jeg som mand, selv har fravalgt en rigtig sød kvinde. Netop p.g.a. at hun havde "små" børn. Vil lige tilføje, at jeg selv har børn fra et tidligere ægteskab, en søn på 19.
Er selv 49 hun var 42 og noget af det sødeste, men der var også børn, i "før" skole alderen, og helt ærligt jeg orker det bare ikke. Altså "ungerne" ville jo være, lige godt og vel konfirmeret, når jeg skulle til at tænke på efterløn og nyde livet o.s.v.
Ærlig talt, ikke hos mig.
At folk, får børn når de er oppe i årene, må være deres sag, bare ikke noget for mig...
Er jeg egoist, tja måske, måske er jeg bare realist. Jeg mener ikke at kunne bibringe en konfirmand noget, som "papfar" på alder med kammeraternes bedsteforældre.

Jeg kan godt forstå dem. (De kvinder i har mødt). Skilsmisseprocenten blandt småbørns-forældre er tårnhøj, simpelthen fordi det er hårdt og krævende/stressende.
Og når I så oven i købet alle er på 2. forliste ægteskab, så begynder man jo at blive helt synsk.
1) I har små/mindre børn, der kræver stor indsats og energi og vil gøre det mange år frem.
2) I har allerede 2 gange (hver) vist, at I ikke kan få virkeligt seriøse forhold til at køre i længden.
Det kan jo nemt lede kvinder til at spå, at et forhold til Jer bliver hårdt og krævende plus at det ifølge Jeres "forholds-statistik" ikke kommer til at holde i længden.
Det er bare for dårlige odds.
Heldigvis er det da muligt, at I hver især finder nogen, der bare elsker Jer så meget, at de er villige til at satse. Held og lykke med det!

Hvordan? Hvorfor? Hvad snakker du om?
Er du dybt overrasket over, at kvinder selv tør åbne døre uden frygt for at falde om af udmattelse? (Cliché, jeg ved det. Men forstår ikke hvad du mener).
Eller er du dybt overrasket over, at kvinder tør vælge en mand fra, når nu han er interesseret? (For alle kvinder "burde" jo være desperate efter at have en mand, ikke sandt? Lidt i stil med: "Åååh Gud, mit hjem er overrendt af edderkopper, og der er ingen MAND til at fjerne dem. Jeg har edderkopper til op over begge ører og er ensom. jeg vil have en maaaaand!!!")
Eller er du mon overrasket over, at kvinder ikke falder helt i trance, når de ser et barn,(også selvom de har nogle selv)?
Hjælp mig til at forstå!

at såfremt det er delebørn, så er det lige pludselig barnets mor, der bestemmer, hvornår vi skal på ferie, hvornår vores weekend slutter, hvornår manden er i dårligt humør osv. I mænd er jo rigtig dårlige til at forklare jeres børns mødre at det kun er børnene de er mødre til. I hopper og danser efter deres fløjte og det gider man ved gud ikke stå model til som voksen.
Ungerne kan være så søde de være vil. Min næste mand skal være hittebarn og barnløs. Så er muligheden for en svigerfamilie og en ex-kone helt elimineret.

Alle er sådan, jeg har selv en kæreste der medbregte 3 af slagsen hvoraf den ene var spædbarn og skulle bo hos os.
Og jeg vidste jo hvad der fulgte med og det var ligesom det hele hvis jeg ville have ham som livsledsager.
Til gengæld kan det være svært i mange situationer at være d 3 person hvis dagligedag går med at opdrage disse børn som ens egne men hvor man i beslutningssituationerne i forhold til forældrene altid må bøje sig for en evt biologisk Mors ønsker og meninger og jeg tror det får mange til at tænke sig om en ekstra gang og dermed fravælge en potentiel kæreste. Til gengæld får man muligheden for at skulle løse "konflikter" af en speciel art som bringer forholdet i en tættere position fremover.
Set fra en humoristisk side er det lidt ligesom at kunne tapetsere sammen :)
Så mit bud er det ikke er ungerne man fravælger som grund, nok mere sidelinierollen. Tror den følelse af at blive taget ind og ud af "skabet"er noget mange frygter havne i, netop fordi emnet er ladet med mange følelser også.
Hvis man er "weekendfar" og man dermed går ind i et forhold hvor man ikke har ungerne hver dag synes jeg det er noget pjat og jeg tror derfor grunden må ligge et helt andet sted end undskyldningen om ikke at binde sig op på børn. Det lyder ikke helt rigtigt i mine ører at man skulle fravælge pga evt weekendbesøg af ungerne.
I må kigge de forkerte steder eller udvælge de forkerte for jeg tror der er mange voksne kvinder der gerne tager ansvaret og ikke kun med børn men af alle slags sammen med jer.
Et kærlighedsforhold er jo ikke en gavebod hvor man kan vælge til og fra, det er enten eller og det er hele "pakken" inkl det man bærer med sig ind i et forhold af mystiske ting,tanker,særheder,børn,dyr,svigerfamilie :)

af for dig............ lige mine ord............

Kvinderne her er til at få øje på og tak for jeres komments.
Vh fra hittebarnet der ikke kan hitte u´ad, i har ret vi er sq i klemme flere steder fra end godt er.
jeg må undvære kvinder til min søn skal i hæren

Jeg er en kvinde på 33 har et weekendbarn på 8 to hjemmeboende på 6 og 3 mdr.... Jeg går under betegnelsen som smuk... men det hjælper jo intet i forhold til min situation....
Jeg kommer også til at være kæresteløs i rigtig mange år.
mvh mig

hej, det er da uheldigt for dig, jeg er ikke ude på kontakt, er lykkelig gift, men har ikke selv kunnet fåbørn, har altid ønsket mig dette og har derfor i mange år været plejemor også for helt små børn, som jeg bare elsker at give tryghed og kærlighed. Det kan da ikke være rigtigt, at i mænd finder en kvinde der holder af jer, og så ikke vil tage lidt ansvar, så er kærligheden nok ikke helt med, jeg ønsker jer held og lykke, tro på at i nok skal finde den rigtige, det gjorde jeg selvom mange mænd ikke ønsker en kvinde der ikke kan føde børn, men jeg fandt en. så prøv igen.