Kære menneske.
Kære menneske,
Vi lever alle vores liv på godt og ondt. Det er ikke altid så let for os, at håndtere livet.
Nogle gange er det nemmere end andre gange, isæg hvis vi kommer til kort i mange sammenhæng.
Modet kan svigte og lysten svinde, men håbet kan alligevel leve sit eget stille liv, hele livet igennem.
Jeg vil ønske for dig, alt godt i livet. At du må få dine ønsker opfyldt og dit liv må fyldes med glæde. At du vil ha´ mennesker omkring dig som holder af dig og støtter dig i dine gøremål.
Hvis ikke, skal du vide, at der alligevel er andre, som tænker på dig, du ukendte for dem, men som sender tanker og bønner ud i "rummet" til "Gud" for, at ånden må øve sin gavnlige indflydelse på dig.
Det ville glæde mig, om du ville læse nogle tanker jeg har skrevet til opmuntring.
I denne nat.
I denne nat,
når mørket sænker sig
over byen,
findes mennesker
travlt optaget, med
at fundere over tilværelsen.
Ensom eller tosom,
betyder ikke noget.
Den ene tænker på
sig selv
om hvordan det ville være
Den tosomme tænker
på hinanden og på
hvordan det ville være
hvis det ikke var.
Når mørket sænker sig
og lydene dæmpes ned,
skrues der op for lyden,
for ikke, at tavsheden
skal skræmme os.
Vi er alle alene, men
vi er ikke alle ensomme.
Den ensomme
tænker på sig selv,
hvordan det ville være.
Den tosomme tænker på
den anden,
hvordan det ville være,
hvis det ikke var.
Vi er alle ene og alene
i verden,
i universet,
det store mørke og kolde
univers.
Vi varmer os med
varme. Vi fyrer
for ikke, at fryse.
Vi varmer os
med hinanden.
I den mørke nat,
fryser vi alligevel, hvis
ikke. Hvis ikke,
vi havde hinanden.
Derfor fryser vi ikke.
Er det ikke mærkeligt,
at midt i den kolde og
mørke nat, der lever håbet
om varme og tryghed,
sit eget liv.
Du menneske, som søger
du skal finde det,
som dit hjerte
attrår i nattens mørke og
dagens lys.
Nu rækker jeg min hånd
ud, til dig i nattens mørke
og tager dig i favn
med ømhed og varme.
Forstød mig ikke, at
jeg ikke selv skal fryse og
miste modet og miste
Livet.
God nat og fred være med dig.
Enoch
Vi lever alle vores liv på godt og ondt. Det er ikke altid så let for os, at håndtere livet.
Nogle gange er det nemmere end andre gange, isæg hvis vi kommer til kort i mange sammenhæng.
Modet kan svigte og lysten svinde, men håbet kan alligevel leve sit eget stille liv, hele livet igennem.
Jeg vil ønske for dig, alt godt i livet. At du må få dine ønsker opfyldt og dit liv må fyldes med glæde. At du vil ha´ mennesker omkring dig som holder af dig og støtter dig i dine gøremål.
Hvis ikke, skal du vide, at der alligevel er andre, som tænker på dig, du ukendte for dem, men som sender tanker og bønner ud i "rummet" til "Gud" for, at ånden må øve sin gavnlige indflydelse på dig.
Det ville glæde mig, om du ville læse nogle tanker jeg har skrevet til opmuntring.
I denne nat.
I denne nat,
når mørket sænker sig
over byen,
findes mennesker
travlt optaget, med
at fundere over tilværelsen.
Ensom eller tosom,
betyder ikke noget.
Den ene tænker på
sig selv
om hvordan det ville være
Den tosomme tænker
på hinanden og på
hvordan det ville være
hvis det ikke var.
Når mørket sænker sig
og lydene dæmpes ned,
skrues der op for lyden,
for ikke, at tavsheden
skal skræmme os.
Vi er alle alene, men
vi er ikke alle ensomme.
Den ensomme
tænker på sig selv,
hvordan det ville være.
Den tosomme tænker på
den anden,
hvordan det ville være,
hvis det ikke var.
Vi er alle ene og alene
i verden,
i universet,
det store mørke og kolde
univers.
Vi varmer os med
varme. Vi fyrer
for ikke, at fryse.
Vi varmer os
med hinanden.
I den mørke nat,
fryser vi alligevel, hvis
ikke. Hvis ikke,
vi havde hinanden.
Derfor fryser vi ikke.
Er det ikke mærkeligt,
at midt i den kolde og
mørke nat, der lever håbet
om varme og tryghed,
sit eget liv.
Du menneske, som søger
du skal finde det,
som dit hjerte
attrår i nattens mørke og
dagens lys.
Nu rækker jeg min hånd
ud, til dig i nattens mørke
og tager dig i favn
med ømhed og varme.
Forstød mig ikke, at
jeg ikke selv skal fryse og
miste modet og miste
Livet.
God nat og fred være med dig.
Enoch