Kære mænd: Hvordan skal hans handlinger forstås???

Kære mænd, jeg har et spørgsmål til jer, fordi jeg simpelthen ikke fatter hvad der sker og samtidig - ah! - bare for alt i verden ikke vil blive en bitter kvinde, som ikke har tillid til mænd.
Min kæreste gennem et år gik fra mig for en måned siden. Han gjorde det slut per sms - skrev at han ikke magtede det mere. Jeg svarede at det var i orden, og at jeg gerne ville snakke om det. Siden da har han ikke svaret på mine sms, ikke taget telefonen når jeg ringer, ikke lukket op da jeg engang kom forbi. Vi kommer i samme miljø og han hilser ikke på mig. Det gør mig selvfølgelig ondt og rasende. Manden er 52 (jeg er 33).
Efter et par opkald og smsser holdt jeg op med at kontakte ham. Forstod at der ikke er noget at hente. Men jeg vil ikke holde op med at hilse på ham når vi støder ind i hinanden. For mig er det helt fundamental menneskelig opførsel, at vi anerkender hinanden.
Vores forhold var ikke let - derfor det var ok for mig at han gik, selv om jeg elskede ham (den jeg troede han var; nu har jeg jo set en anden side af ham, som gør det lettere at erkende at det er forbi). Men der var ingen utroskab eller på den måde sårende opførsel fra nogens side. Ikke fra min jo i hvert fald.
Nå, men mit spørgsmål er: Hvordan skal jeg forstå hans opførsel? Er det ham som er et sær-eksemplar, eller ER det sådan mænd er, og hvorfor? (selvfølgelig er det ikke det. I know. Men jeg vil gerne høre jeres mening alligevel)
Kh Holly

Sommetider gør andre mennesker bare ting der er aldelels uforståelige. Jeg var f.eks forlovet en gang, vi havde været sammen i 4 år men en dag havde han bare pakket sine ting, efterladt ringen og en lille post-it med ordene "Det her funger ikke for mig" og siden har jeg intet hørt til ham. Tjae, det gjorde da satans ondt indtil min mor kom og hentede mig og fik sat mit hovede korrekt på igen - det var jo hans valg og er en mand istand til at træffe det valg på den måde er jeg da bare heldig at han gjorde det inden han fik lavet beby på mig?
Din eks er nok som min eks konfliktsky, måske de havde skeletter i skabet som de ikke ville have frem, måske de virkeligt var utro (selvom mavefornemmelsen siger nej), måske de bare var 2 stks af den snart udøde race Vatnisse-af-en-mand? Hvem ved og er vi ikke ligeglade?
Nyd du din frihed, den kan hurtigt blive inddraget igen 😉

Hej Holly
Jeg tror bare at mænd ikke er så komplicerede som kvinder er men når det er sagt er det mærkeligt at han ikke engang vil tale eller hilse på dig, mon ikke der ligger mere til historien end du umiddelbart oplyser ?
Når du også oplyser at du er 33 og han er 52 så er det vel også på tide at du kommer videre og finder en mand der kan holde i mere end 20 til 30 år som din exkæreste har tilbage ?
God dag Tuscany

der kan jo være mange grunde jeg ikke kender til, modsatte ønsker om at stifte familie, at I har lært hinanden at kende, at han ikke kan blive voksen mv mv mv
da jeg var 26 gik jeg selv fra en kæreste og ville bare have fred. hun var for meget for mig, fordi jeg var for ung og umoden. hun elskede mig virkelig (så meget som hun nu kunne). Efter 4 måneder ville jeg have hende tilbage. der var en masse ting der kørte rundt i mit hoved, jeg elskede hende, men hun kunne også være for meget, måske derfor elskede jeg hende, og da jeg havde fået tingene på plads i mit hoved, var jeg klar til hende igen
det gik selvfølgelig ikke i længden, hun var såret og slog op med mig 1½ år efter
mit råd: lad ham finde sine ben at stå på og lad ham komme tilbage hvis han vil
hvis han ikke kommer tilbage: kig ind i dig selv og se hvad du gjorde galt, eller om du måske ikke var den rette for ham
jeg ved hvor frustreret du er, føler med dig, men husk der er en grund til at han er gået, den kan bare være svært at finde

- men det er sgutte nemt, når den eneste mand, der melder sig, ikke har forstået spørgsmålet.
- Jeg prøver lige på trådstarterens vegne: Hvorfor vil han ikke hilse, når hun møder ham på gaden?
- Mit bud: Han er extremt (mere end de fleste) konfliktsky og stoler ikke på sig selv i en konfliktsituation. Det er slet ikke sikkert, han har taget en belutning om, at han ikke vil hilse, men han går i baglås, når han så endelig ser dig. Du må have set den side af ham - også - da I var sammen.

Nej, det er ikke sådan mænd er, men det lader til han har været så bange for din reaktion, at han overhovedet ikke kunne overskue at tage konfrontationen med dig.
Men hvis jeg skal sætte tal på (også i den alder) Så er det 1 ud af 1000 som gør den slags der, så du kan være HELT roligt, jeg tror ALDRIG du oplever det igen.
Men "let him be" det fortæller jo bare om hvordan han er, og det er sgu ikke værd at samle på!
Men kan godt forstå du bliver rasende, når han ikke engang hilser på dig mere, det er sgu da almindelig PLI at gøre det! hvis det var mig, der havde været udsat for den behandling, så havde jeg RÅBT hende ind i hovedet MIDT på gaden, hvis jeg var stødt ind i hende.. Så ville jeg ligesom føle den var lukket der.. hahaha..

bare GAMMEL sur stodder der ikke har nogen respekt for kvinder, og så er han ALT for gammel til dig så vær du glad for han skred, selv om han var fej ikke at sige det direkte til dig 🙂

- Du er godt nok min yndlings....😮 De har godt nok været gode, dem der har bagt dig.

for jeres gode kommentarer :o)
Jeg prøver virkelig også at tænke, at hvis det er sådan han kan være, så er det jo godt at det sluttede netop før jeg blev gravid. Ah, men det sidder jo i mig alligevel og jeg bliver bange for om det er mænd generelt der er sådan.
Jeg VED jo godt at der også er gode mænd, har haft søde kærester førhen, hvor vi har kunnet finde ud af at slutte forholdet på en ordentlig måde, også selv om det jo altid gør ondt uanset. Men det er SÅ svært for mig at rumme dette her på nogen god måde. Hvordan skal jeg følelsesmæssigt komme videre, når jeg ikke får mulighed for at SIGE noget til ham... Godt nok svært.
Og ja, selvfølgelig tænker jeg også over, hvorfor han gik og hvad min rolle var i forholdet siden det ikke gik. Men uanset det, synes jeg stadig at det er hårdt hårdt hårdt at han håndterer det på den måde. Argh at jeg har brugt et år af mit liv på ham. Og endnu mere argh at en del af mig stadig elsker ham. Kom nu for h... videre!
Hvor finder jeg en sød mand?!?
Holly

godt nok hårdt!! Ja, du har ret. Mennesker handler somme tider sårende og uforståeligt. Og ja, det er man jo nødt til ikke at lade ødelægge sit liv... Kors men det er svært!

Tak for dit svar. Det gør godt at høre en mand sige at det ikke er alle mænd der er sådan, smil. Argh jeg ved det jo godt, men det er svært (for mig) ikke at miste tilliden. Pyh, og svært ikke at gøre mig hård og bilde mig ind at jeg er stærk og ligeglad. Det er jeg jo ikke. Jeg er såret. Men jeg vil gerne blive ved med at bevare min sårbarhed og åbenhed og tillid - og ikke blive bitter på et helt køns vegne.
Ah, men hvorfor f... forelsker jeg mig overhovedet i sådan en mand. Hvor er min dømmekraft?!?
Nu var vi igen til samme arrangement her til aften. Og han lægger så an på en pige i 20erne. Og jeg ville ØNSKE at jeg bare syntes det var patetisk at se den gamle mand rage rundt på sådan en ung kvinde. Men i stedet gør det jo ondt. Så ondt at jeg endte med at gå, selv om alt i mig siger at fandme om jeg vil lade være med at gå til min hobby fordi han er sådan... Men jeg kan jo heller ikke stå og tude dér... Æv.

- jeg har set den side af ham også da vi var sammen. Han var meget jaloux og hvis der var noget som havde trigget det, kunne han lukke af i en eller to dage hvor han slet ikke ville tale sammen. Det var jo også hårdt. ...Faktisk godt du fik mig til at komme i tanker om det, smil, det hjælper mig til at fastholde at hvad skal jeg dog også med sådan en mand :o)
Hm... men det gør mig stadig bekymret for, hvorfor jeg falder for sådan én. Hvor er min dømmekraft... Jeg er bange for at falde for en lignende mand næste gang igen.

... måske hans handlinger skal forstås sådan, at han er lidt barnligt. Måske også derfor, han har kommet sammen med en, der kunne være hans datter 🙂
No offense... du føler dig måske "halvgammel"😉men 19 år - det er sgu meget.
Måske har du mere fremtid med en på din egen alder, men som også modenhedsmæssigt svarer til sin alder.... (næste gang?)
;o)

...bortset fra at han (forhåbentlig) ikke ville opføre sig sådan over for sit barn :o)
Og jeg må jo så også vende det den anden vej og spørge mig selv hvorfor jeg falder for en så meget ældre og følelsesmæssigt måske mere uhåndterende mand. Hm... For ja, aldersmæssigt er det meget - og måske for meget, som oftest i hvert fald. Men det er jo svært at tage med ind, når man elsker én, smil.
Og om jeg føler mig halvgammel - ja, faktisk lidt. Bliver opmærksom på at jeg har brugt et år hvor jeg ikke har nærmet mig at skabe et forhold, som har grobund for at få børn. Og det gør ondt at erkende. Føler pludselig at jeg har spildt det på en måde, selv om jeg prøver at lade være med at tænke sådan, for livet må jo leves mens vi er i det.
Og det er jo som det er. Håber jeg kan gøre det bedre næste gang, smil.