Kære Søs

Det er nu ca. 1½ mdr siden vi har snakket sidst. Jeg mener jeg lagde op til, at videre kontakt, ville være op til dig. Derfor har jeg ikke ringet, jeg vil ikke presse dig.
Mor ringer tit og taler om dig, du har det hårdt kan jeg høre. Jeg håber virkelig, at du har nogen du kan tale med.
Jeg er på ingen måde sur på dig, som mor troede jeg var. Du er velkommen til at sende en sms, så skal jeg nok ringe dig op, hvis du har brug for at snakke.
Kærlig hilsen din storesøster

Kære Storesøster
Jeg kunne ikke forestille mig ikke at ha' snakket med min Søs i så lang tid. Det er en simpelthen en forfærdelig tanke.
Sidste år mistede jeg min kæreste og bedste ven, som jeg boede hos. Det satte tingene i et noget andet perspektiv. For der var så mange ting jeg gerne ville have sagt, som jeg ikke fik muligheden for.
Det fik mig til at tage den mangeårige konflikt, jeg havde haft med min mor op til overvejelse. Jeg tænkte på, hvordan jeg ville have det, hvis hun pludselig døde uden, at jeg havde fået sagt, at jeg på trods af alt holdt meget af hende. Og jeg kom frem til at det ville være svært for mig, at skulle leve videre med ikke at få denne konflikt løst og få sagt til hende, at jeg tilgav hende.
Og jeg tænkte på hvad er stoltheden værd, hvis man skal leve videre med den sorg og smerte en uløst konflikt vil være, hvis det værste skulle ske?
Jeg håber, at din Søs og dig finder hinanden igen.
Og en ting mere er, at jeres mor må være i en forfærdelig situation, at skulle stå mellem to døtre, som ikke taler sammen.
Tanker fra Lotte68

http://home.att.net/~scorh/IfIKnew.html
lyt og tænk over det.

Ville tro denne besked måske er tilegnet mig, dog mine tvivl.
Vidste ikke der var gået 1,5 måned, da jeg er i et sort hul, meget stort sort hul. Tiden eksisterer ikke for mig mere, dagene går bare, føles meget lange og uendelige, da jeg stadig ikke fungerer optimalt.
Tror ikke du aner hvor svær denne weekend har været. Jeg havde håbet til allersidste dag, allersidste minut, at du ville ændre din holdning, ændre dit standpunkt, for min skyld eller mors.
Mor får det hele til at lyde så nemt. Tilgive eller acceptere og så kommer videre, da det kun er mig der lider under det. Det er det måske også, og jeg ville ønske jeg ikke skulle, men jeg føler ikke rigtig, jeg havde noget valg, selvom det er vores begge far.
Aner ikke hvad jeg skal gøre mere for tiden, prøver bare at være der for mine børn, som nok også er den eneste grund til at jeg ikke er brudt helt sammen, og blevet beholdt ude på psykiatisk hospital.
Alt ser så håblyst ud i mit hovedet og jeg har meget svært ved at finde nogen glæder frem, har angstanfald stort set hele tiden nu, og prøver bare at holde i.
Havde i går endelig en nogen lunde god dag. Smilet kom frem og jeg blev i stand til at yde min mand lidt glæde også, indtil mor ringer - hvilket også får at vide at dagen er det bedre.
Jeg giver udtryk for min vrede, mine smerter og det eneste hun der tilbyder at give mig igen, er så sige : "...... når du snakker sådan lyder du som en rigtig nakoman (jeg bandede lidt), jeg synes det er synd for dine børn, at de skal vokse op med en mor der snakker sådan. Jeg flover mig virkelig over dig - især når mine gæster hører sig snakke sådan".
Farvel mor, kan du have en god dag....I lige måde ......
Der sidder jeg så igen grædende, vred og meget såret. Hvordan kan hun dog sige det??? og så vidt jeg ved snakker jeg pænt foran hendes venner, så hun nødigt skulle blive flov over sin egen datter.
Nej - jeg magter ikke rigtig mere at snakke med nogen nu. Så beder også manden om at tage alle telefonopkaldene. Føler at omverden gør mig mere fortræd end godt, og jeg burer mig så lidt inde til jeg er blevet lidt mere stærk igen, så jeg har energien til at takle noget mere.
lillesøster

Jo, det er skam til dig. Vi har snakket meget om det og jeg tror ikke jeg kan hjælpe dig med lige præcis dette, ville dog ønske, at der var noget jeg kunne gøre, der ville gøre det lettere for dig.
Jeg tænker tit på dig, fordi jeg ved, at du har det hårdt, håber at manden hjælper dig. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil snakke med nogen, havde det lidt på fornemmelsen, derfor har jeg kontaktet dig igennem SOL.
Håber du får snakket med nogle profesionelle om det, da det nok er det, der vil hjælpe mest, nu når jeg ikke kan hjælpe dig. Jeg ønsker for dig, at du finder energien og får lidt overskud i din hverdag.
Kærlig hilsen Storesøster