kæreste vs. ensomhed

Hej alle
Jeg blev single for godt et halvt år siden. Jeg havde på det tidspunkt haft en kæreste siden jeg var 14 år. Det vil altså sige 6 år, fordelt på 2 fyre! Nu er jeg pludselig single og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare kan have nok i mig selv? Er jeg ikke selvstændig nok? Er der nogen der kender det dilemma - kæreste eller ensomhed... Der må da være en gylden mellemvej!? Nogen der har et godt råd til mig, andet end at få en kæreste ;-)

Hej ensomme
Du skal lade dig selv komme igennem det. Alene. Med dine veninder og familie som hjælp. Brug dem. Piv hos dem. Og tud hvis det hjælper... Du er muligvis ikke ked og bruddet, men at være single pludselig, kan være en stor omvæltning.
Og så skal du lære at nyde det. Og finde alle de ting der gør dig glad og giver dig noget, på egen hånd.
Det er rent faktisk en fantastisk fornemmelse at man pludselig en dag har det sådan at hele verden er for ens fødder...også selvom man er alene.
Men det kræver lidt arbejde.
Gør de ting der føles godt og som gør dig glad. Og hyg dig og mor dig... Og nyd at du kan gøre som du vil.
Sov rigtig godt.
Knus

...når først man kan hold sig selv og sit eget selskab ud, så er man meget bedre rustet til et parforhold. Man slipper for en masse afhængighed, omklamring af sin partner, jalouxi og angst for at blive alene, når man først har prøvet det og opdaget at det faktisk er ok at være sammen med sig selv - helt alene:-)
Held og lykke med det...mee:-)

Single Rock Café er ikke en dating/kontakt-klub, men en aktivitetsklub for singler.
Man kan selvfølgelig være heldig at finde en kæreste, men det er bare ikke det, det går ud på.
Prøv det!!
http://www.singlerockcafe.dk/
Og find den klubafdeling, der ligger nærmest dig!

på en måde kan jeg godt forstå dit dilemma, men på den anden side, så kan dit alene liv gøre dig stærk.
jeg har nu levet i 16 år uden en kæreste her på thule basen, jeg rejser normalt hjem på 28 dages ferie hver 8, eller 14 måned, kun til at finde mig selv helt alene i min lejlighed.
de første 14 dage går med rengøring, og så nærmer tiden sig, hvor man igen skal gøre sig mental klar til rejsen nordpå igen.
det bliver kun til nogle enkelte familiebesøg, og jeg har bestemt ikke lyst til at suse rundt efter en pige, som man snart skal tage afsked med igen.
sex er ikke så interesant, da det blot vil gøre savnet endnu større, når man kommer tilbage.
jeg ved godt piger tænker anderledes, specielt hvis veninderne har en fyr, men du kan bruge noget af din energi, på at chatte med mennesker andre steder i verden, og lære om deres livsforhold.
hvis du har mulighed for det, så køb dig en hund eller kat, det vil give dig et skønt indhold i livet, og dels skal du bruge meget tid hvis du vælger en hund, den skal luftes flere gange om dagen, men gør det ikke, hvis dyret skal være alene hjemme, det er dyreplageri.
hvis du har haft kærester siden du var 14 år, har du også behov for frihed, så du kun skal tænke på dine egne behov, tøm køleskabet, og tag en lille ferie et eller andet sted, de fleste af vi fyre tænker kun på en ting, så prøv at undgå den slags fyre, ingen fyre på din alder, har så meget ansvarlighed, at de kun vil elske og tænke på dig. lad dit eget liv være den største prioritet, og glem alt om dine veninders fnidder, og praleri, tak.

Jeg selv levede hele min ungdom som single - prioriterede studie og karriere ultimativt højt. Jeg levede fint sådan, selv uden sex. Selvfølgelig savnede jeg nærværet, kærligheden og forelskelsen, men for mig var der simpelthen så mange positive sider ved at være single: jeg kunne tillade mig at koncentrere mig 100% om mit studie og senere tillade mig at tage meget overarbejde på det job, der blev til drømmejobbet.
Når man er i forhold har man mange flere "forpligtelser" end jeg lige havde tænkt over da jeg for alvor begyndte at få mine kærlige følelser frit spil og kom i forhold. En nærmest klaustrofobisk følelses den første tid..men har lært at leve med det..i balance :-)
På samme måde tror jeg også blot du er i en tilvænningsperiode....½ år er ikke særlig meget ift. 6 år. Specielt ikke de 6 år fra man er 14 til man er 20...de 6 år føles ihvertfald meget lange ift. bare mellem jeg var 28 og nu 34 idag. Yderligere ½ år som single, så tror jeg du har vænnet dig til det. Det er også en fordel, hvis du er startet på en højere uddannelse og senere har specialiceret dig og måske skal søge langt rundt omkring i landet efter job eller evt. får lyst til en periode i udlandet. Jo, der er mange fordele ved at være single - tænk på det når du savner trygheden..trygheden kan ligesåmeget findes i at man har "lov" til at gøre lige det man har lyst til :-) eller det kunne ihvertfald trøste mig :)
mvh
livsnyderen
(jep kan læses på 2 måder: livs-nyderen og liv-snyderen, jeg vælger nu den første deling af ordet :)

Det der med at føle en vis tomhed når noget er forbi kender vi vist alle? Uanset om det så er et forhold, eller når man kommer hjem fra lejrskolen med klassen (Kan huske at det også gav en følelse af ensomhed)..
I mit eget tilfælde, så varer dette kun et par uger og så går det over.. Det er som om man blot lige skal tage en "kold tyrker", hvis du forstår :-)..
Det værste du kan gøre er at løbe ud og finde en blot fordi du er bange for at være alene.. Dels kan det ødelægge ham/dig, og dels får du aldrig oplevet at det rent faktisk er helt i orden at være single..
Giver andre i denne tråd helt ret i at, du blot skal fokusere på noget andet, lave ting du kan lide.. I starten vil den der følelse af tomhed nok komme indimellem.. Men så er kunsten blot at tænke på noget som gør dig glad i stedet, eller gå/løb en tur..
Positvit kan det jo siges, at nu har du hele livet foran dig, du kan få hvem du vil, du kan gøre hvad du vil og du er klar til en fremtid med mange nye fede oplevelser..

I det hele taget; Motion er den bedste medicin der findes!!
Ved godt det lyder som en kliché, men den er altså god nok!
/Klokke

I har nok ret, det kan bare nogen gange være svært at se sig ud af ensomheden! Tak for jeres svar, jeg håber i har ret.