kæresten snakker grimt

til mig og jeg bliver dødulykkelig hver gang...han virker stresset meget af tiden, så jeg ved godt, at det som sådan ikke har noget med mig at gøre altid...
nu her i dag, ringede jeg til ham, fordi vi habde snakket om at jeg skulle ud til ham og spise, men at han lige skulle på arbejde først. Jeg siger så til ham, at jeg gerne vil bage pandekager sammen med børnene, men så hidser han sig op og siger hvorfor jeg skal det, børnene kan da nøjes med at spise aftensmaden og han gider ikke have pandekager, for det bliver man alt for tyk af....jeg blev med et så orskrækket at jeg begyndte at græde og lagde røret på bib bib.
Jeg sagde til min søn at vi ikke kunne få pandekager alligevel, for kæresten synes ikke det var en god ide og for første gang så han meget underlig ud i ansigtet, det har han ikke gjort tidligere, drengen er 17 år.
Jeg skrev så en besked til kæresten, at jeg ikke kunne acceptee at han snakkede grimt til mig og at jeg ikke kunne gøre noget godt nok, men når hans tidlige ekx havde bagt kage og deres dreng havde fået det med hjem til faderen/kæresten, så spiste han da af det og jeg ikke længere ville have at det gik ud over børnene, så jeg igen kunne få skylden for alt, så havde faktisk tænkt mig at skrive til hans 14 årige dreng, at vi kommer ikke fordi hans far er sur og at han ikke vil have at jeg bager pandekager til dem....
Så ringede kæresten og sagde at han bare var stresset og at mig og min søn skulle komme, jeg sagde at det var vel bare fordi han ikke ville have jeg slulle sige noget til hans søn...
Nu sidder jeg så her og aner ikke om jeg har lyst til at tage ud til kæresten, det er aftalt mellem børnene at vi skal have noget godt at spise og pandekager, men jeg er så bange for, at jeg igen bliver ked af det hos ham, hvis han ikke snakker ordentligt til mig..jeg har så sendt kæresten en besked om det og venter nu svar, men jeg kan ikke helgardere mig, for han kan godt love mig at være ordentlig, men pludselig snerrer han ad mig igen....
jeg føler mig ikke god nok, at han ikke gider spise af mit usunde kage bare en sjældent gang, men hos alle andre kqan han godt, synes ikke han kan være det bekendt.
Nu er det jo ikke første gang kæresten opfører sig sådan her, så derfor er jeg oprørt over hans opførsel...
Jeg føler mig så fastklemt i forholdet og ved ikke hvad jeg skal gøre, håber på noget hjælp fra jer herinde af....på forhånd mange tak.

om du vil
- have en kæreste der træder på dig når det passer ham
- være alene og vise dig selv og dine børn, at man ikke skal finde sig i alting...

Hvis du bliver klemt, er det dig selv, der vælger det! Hvis du tillader din kæreste at bestemme, om du skal lave pandekager med dine børn, så viser du samtidig dine børn, hvordan en mand bør behandle en vinde ... Ønsker du at din 17-årige søn behandler kvinder, som du bliver?
Hvis ikke du respekterer dig selv, hvordan kan du så forvente det af andre? Respekter dig selv og dine egne grænser - og bed så andre om det bagefter!
Smil fra mig

Se for pokker at blive voksen, med et barn på 17 er det langt over den tid hvor du kan tillade dig at opføre dig som en fornærmet teenager.
Kort og godt

at han behandler mig på den måde, jeg siger fra på den måde, at jeg lige har sendt ham en sms at hvis det ikke passer ham, at jeg laver pandekager hos ham, så bliver jeg hjemme og at han bør sige undskyld, hvis jeg ikke hører noget fra ham, så må han selv om det, for jeg kan ikke holde min drenge hjemme...
Kæresten er bare sådan, han har et forfærdeligt temperamant og snakker nogle gange også grimt til sine børn og ansatte og jeg har også et stort temperamant, så jeg bruger også store ord, men det sker kun, når jeg bliver behandlet dårligt, at mit temperamant kommer i kog.

Glem de pandekager. Eller rettere, lav dem for børnene og dig selv og så er den potte ude. Hvis han ikke gider spise pandekager, så kan han tage sig en rugbrødsmad eller en skål salat.
Jeg synes du reagerer meget følsomt på din kærestes udbrud og går for meget op i hvad han siger. Der kommer, efter min mening, alt for meget drama ud af at din kæreste ikke vil spise pandekager til aften og får det sagt på en mindre pæn måde.
Jo mere du lader disse ting gå dig på, jo mere skævt bliver jeres forhold. Jeg kan da kun forestille mig, at du bliver helt nedbrudt af stress og alt det drama (med mindre du er en af de personer, der trives med det) og hvad sker der, når han ser at du hopper og springer eller at han kan køre dig helt ned med lidt vrissen?
Derudover, så reagerer de fleste mennesker på hvad der kan betale sig. Enten bevidst eller ubevidst. Min far har f.eks. meget temperament og har fra barnsben fundet ud af at hvis han hidser sig op og smækker med døren, så får han tingene som han vil have dem uanset om folk bliver sure på ham eller lister rundt. Det virker ved alle undtaget mig og sjovt nok, så har han ingen problemer med at styre sit temperament når det gælder mig.
Min mand kan også finde på at snerre hvis han er meget stresset, men så får han simpelthen at vide, at han ikke skal henvende sig til mig igen før han kan tale ordentligt - og det bliver sagt så kærligt som muligt og uden bebrejdelser. Han skal som regel lige have en 20 minutter og så får jeg en undskyldning, men det er ikke noget vi tærsker langhalm på.

din kæreste kan godt værre er stresset, men du skal forlade jeres forhold, det er mit råd.
jeg har selv prøvet det, og man håber og håber og begynder at give undskyldninger for alt det han gør som at sige jeg ved godt han er stresset og tydeligvis også et ord han selv bruger.
jeg tog mig sammen alt for sent, og derfor kan jeg kun sige, at du skal forlade ham nu, sige at du ikke ønsker at dele din kærlighed med ham, før han har fået styr på sit liv og ikke længere er stresset, og hvis det aldrig ophører er det ikke jer der skal være kærester.
Det er min overbevisning, at det får ham til at sætte sig ned, og tænke det hele igennem en gang mere, og se på sit liv og lave de ting om der stresser ham. og det kan godt være det ikke kan gøres på 1 måned at det tager maget længere tid, men han kommer igen som en helt anden, og så er det dig der har kortene i hånden, og kan vælge om du har savnet ham eller fundet det bedst uden.
Din situation og det at du har prøvet det før, er fuldstændig som med en kæreste jeg havde, og det endte helt galt.
held og lykke med det. og det er rigtig nok hvis du tager derud, så vælg i rolig handling at tage din jakke og gå.

Dette forhold lyder ikke sundt og det er med at komme ud af det hurtigst muligt. Du vil hurtigt opleve at singletilværelsen er lykken og vil hurtigt glemme denne aggressive kæreste.

Ingen kæreste eller fanden selv skulle få mig til at behandle mine børn, som du er i gang med. TAG DIG DOG SAMMEN, MENNESKE 😕

må du se at blive voksen. Sikken en ballade for nogle pandekager. Jeg kan ligefrem "høre" hvordan I råber efter hinanden. Jeres stakkels børn står så midt i og hører på det. Du tænker ikke på, hvor meget du skader dine børn i fremtiden ved at lade dem leve i den slags.
Sendt ham en sms om at du bliver hjemme, hvis ikke han vil have pandekager. 😃😮😃
Kom nu ud af den børnehave.
Nogen må jo fortælle dig sandheden. 😉

sig så enkelt....han kan være vrissen i halve og hele dage....jeg tog ud til ham, han havde ringet til mig igår forinden og var glad igen, men midt i maden begyndte han igen at hidse sig op over ingenting og jeg sagde at det gad jeg ikke høre på, men han blev ved og til sidst sagde hans børn, at de synes ikke han talte ordentlig til mig....
og jeg ville så om aftenen lave pandekager, men det ville han alligevel ikke have og jeg lod så værre, fordi han ville højt imens børnene var tilstede bare vrøvle i et væk og sikkert kommentere at de fandme ikke skal æde sig mætte i det pandekagelort(han har før brokket sig over ting i børnenes nærvær) og det ville jeg gerne skåne dem for....

Skal du lade være med at lade dig styre så meget af din kæreste!
"Jeg sagde til min søn at vi ikke kunne få pandekager alligevel, for kæresten synes ikke det var en god ide"
Du havde lavet en aftale med dine børn om at lave pandekager, og bare fordi din kæreste ikke vil have det, så aflyser du?? Børnene mærker med det samme at de ryger i baggrunden til fordel for din kæreste, så kan godt forstå han ansigts udtryk (Ikke fordi din kæreste blev sur på dig, men fordi du forfordeler din kæreste)
Din kæreste kører rundt med dig, udelukkende fordi kan kan...
"...havde faktisk tænkt mig at skrive til hans 14 årige dreng, at vi kommer ikke fordi hans far er sur og at han ikke vil have at jeg bager pandekager til dem...."
Jeg ved godt at du er sur på din kæreste, men at prøve at trække din stedsøn ind i det, ved at få ham over på din side, er bare ikke i orden! Det er en kamp mellem dig og din kæreste - og ingen andre!
For mig lyder det ikke som om at din kæreste kan sættes på plads med en sms, han ved jo at han bare kan undskylde senere og så er alting godt indtil næste gang.
Sæt ham på plads med din holdning og vis ham det med handling!
"Hvis du ikke vil have pandekager, så er det også helt i orden. Men jeh laver det med mine børn for det har jeg lovet! God arb. lyst skat!" bip bip bip...
Håber du kunne bruge mit råd =P

og jeg ved godt at den er langt ude, når børnene bliver draget ind i det....det har vi ikke tidligere gjort, men det er noget min kæreste er begyndt på, for så tror han, at han har sin ryg fri og på den måde kan han bruge børnene imod mig, for jeg vil gøre næsten alt for at børnene ikke skal lide under det.
Men jeg er også træt af, at kæresten manipulerer med folk og at han giver mig skylden for alt og det kan jeg ikke tage på mig, når jeg ved, at han er fejl på den.
På sin vis skulle jeg bare have sagt, som du skriver, at hvis jeg ikke må lave pandekager hos dig, så bliver jeg hjemme og så bib bib og ikke noget med at kommeud til ham senere, for han ved da bare, at han kan ringe senere og så gøre det godt igen, men så snart jeg er ude hos ham, så afviser han mig og børnene igen.
Kan virkelig ikke fatte hvordan han kan sige at jeg ikke skal lave pandekager til børnene, hvad er det for en form for magt han vil have....
Ja, dert skal handling til, men ikke på den spydige måde, som jeg faktisk var ved at sætte igang, men jeg er kommet derud, hvor jeg bliver nødt til at true ham, for ellers opfører han sig som lort, men faktisk har jeg fundet ud af i wekenden, at ligemeget, hvad jeg end gør og siger, så brokker han sig altid alligevel.
Synes det er gået helt over gevind i dette her forhold, så nu har jeg brug for at trække mig tilbage og tænke tingene igennem...

Jeg kan forstå i ikke engang bor sammen??
Lad dog manden sejle sin egen sø... det er jo tydeligt at han ikke gider dig alligevel.

...og ikke kun enkelte, korte engangsforestillinger, så synes jeg, at du skal gøre op med dig selv om det er et forhold du vil være i. Vi kan sjældent lave om på andre, men det vi kan ændre er hvordan vi forholder os og reagerer på andre. Jeg har levet i et 7 årigt forhold med en mand, der kunne vrisse og surmule i dagevis uden at jeg havde nogen anelse om hvorfor, ud over at det tilsyneladende var MIN skyld. Fortælle mig hvad jeg havde gjort galt gad han ikke, for "det måtte jeg da selv vide". Øhhh hallo?
Jeg prøvede at snakke, ignorere, liste rundt, skælde ud, skrive breve osv. nogle gange hjalp det lige i en 14 dage, hvor han var sød og rar og lovede guld og grønne skove, og så var alt tilbage ved det gamle igen. Det eneste der hjalp var at jeg slog op og flyttede ud. Jeg har så senere hørt, at han har været og er på nøjagtig samme måde ved de efterfølgende kærester han har haft.