kærlighed til had og følelser af hævn

Hvordan kan man gå så hurtigt fra kærlighed til had..
jeg er dybt forundret og overrasket over mig selv. jeg har haft indledt et forhold til en af mine rigtig gode venner, der skulle giftes, men da jeg begyndte at få flere følelser end som bare venner i klemme for ham, valgte jeg at vi skulle stoppe fordi det gjorde for ondt hver gang han snakkede om sin kommende kone og deres liv sammen.
Vi er rigtig gode venner og jeg vil ikke miste kontakten med ham. Men vi holder en slags pause fra hinanden for at jeg kan få det hele på afstand og acceptere at han skal giftes og elsker en anden.
Nu savner jeg ham gevaldigt meget, men jeg kan heller ikke udstå tanken om ham nogengange. jeg virkelig HADER ham fordi han på en måde har valgt mig fra. og det gør satme ondt. Kan slet ikke holde det ud. jeg går rundt med tanker om at tage hævn og fortælle hans kone det hele (Gør det ikke) men har bare lyst til at han også mærker noget af den smerte jeg går rundt med! Det skræmmer mig at jeg kan hade en som jeg holder så meget af.! Og jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af det hele.. kan ikke bærer det i kroppen længere.. Her forleden smadrede jeg mit spejl, fordi jeg bare må af med noget vrede.!
Nogen der har haft det sådan, eller som har nogen råd til at komme videre og af med vreden,tristheden og håbløsheden i det her?.

du skal tænke positivt ... altså få det vendt. Vrede løsner ikke smerten den holder den kun fast. Men det er sku ikke så let. Jeg kan heller ikke vurdere din situation helt.
Det lyder til at han har holdt dig for nar eller hvordan skal det forstås❓altså har han givet dig opfattelsen af at han ville vælge dig fremfor henden han skal giftes med❓... har I lavet noget sammen trods situationen ?
Jeg tror det er godt nok at holde noget afstand fra ham .. men har erfaring med at det netop er kilden (altså ham) der kan få dig på rette kurs igen. Ved han hvad du føler ?
Det er ikke godt med for meget mystik i hvert fald ...

der har på ingen måde været udsigt til at han skulle vælge mig, og jeg har vidst at han skulle giftes lige fra starten.
Vi har været i seng sammen en del gange og det har for mig næsten været som at have en kæreste - altså sådan med at ses tit, få søde smser, hygge hjemme hos den ene osv. og i starten var det jo bare rigtig dejligt og rart.
Men så kom mine følelser for ham pludselig vældene ind, fordi jeg på en måde havde fået skubbet tanken om at han skulle giftes ud af hovedet, eller ikke rigtig ville acceptere det.
vi har haft en del snakke om det, men han kunne jo ikke gøre noget ved det. så derfor valgte jeg at stoppe med at se ham. Jeg er et ret ensomt menneske og han er/var ligesom min eneste ven. Så det at jeg ikke skal se og snakke med ham er også forfærdeligt.
men at han kunne gå i seng med mig og være sådan som han var overfor mig,, og så pludselig glemmer han mig eller jeg er i hvert fald ikke så vigitig mere, og han opdager sin kone igen. og så sidder jeg der med mine følelser og kan hverken gøre fra eller til...
Han har bare kunne modtage, modtage og modtage, og lige meget hvad så har han ikke kunne miste noget ved det. Og det pisser mig af at jeg nu skal sidde og have det forfærdeligt når han går rundt overlykkelig over at skulle giftes og har det perfekte liv, når han har del i at jeg har det sådan her nu.
Jeg ville kunne ødelægge hans glæde, på få sek. Men det er jeg fandme et for godt menneske til at kunne!.
jeg vil bare af med alt den vrede og ked af det hed. For det dræner mig, og jeg er skræmt over de sider jeg finder hos mig selv.

Mennesket er nu så charmerende...
AHHHHH🙂

Du kan lade vreden komme ud gennem fysik aktivitet. Køb dig en boksebold, eller løb lange ture i strandsand. Hvad som helst, bare det udmatter dig rent fysisk. Man kan komme af med mange indestængte følelser på den måde.
Psykisk er du bare nødt til at hanke op i dig selv og se at komme over/igennem det. Det er jo dig, der pludselig fører følelser ind i noget, som lyder til bare at have været en fysisk tiltrækning i starten. Du har hele tiden vidst, at han skulle giftes. Det er dig, der pludselig vil "lave om på aftalen", og det kan han vel ikke gøre ved??? Hvis jeg har forstået det forkert, må du lige forklare mig det på en anden måde.
mvh hønemor1001

- det er dig selv. Det skal du være fordi, du der er den nærmeste til at passe på dig ikke har gjort det godt nok.
- Uanset hvad årsagen er til, du ikke kan få ham, så har du vist fra begyndelsen, at sådan var betingelserne. Hvad skulle du så på den galaj?
- Jeg er ikke i tvivl om du har det rædselsfuldt, og jeg synes da det er synd, men din situation forværres også af din ensomhed. Du kan ikke gøre noget for at få ham, men din ensomhed kan du gøre noget ved. Det synes jeg, du skulle gøre i en forfærdelig fart.
- Nu ved du til en anden gang, at du altså ikke kan lave en aftale om ikke at forelske dig - og så ellers lege kærester. Husk det nu!!

hejs flaget og pris dig lykkelig over at det ikke er dig der skal giftes med et utro fjols. Jeg har mest ondt af den kommende brud. [:|]

er helt rigtigt og jeg ved det godt..
Jeg har bare så svært ved at han skal have så det fantastisk og være så glad når det er ham der har været et svin overfor sin kæreste..! det er ham det skulle være den der led!...
Og jeg skulle aldrig have lavet vores forhold gå så langt. og fortryder det 100 % nu. Men jeg havde bare brug for den bekræftelse han kunne give. har ikke fået den slags før, så blev nok også lidt fanget af afhængigheden af at føle sig elsker.!
at jeg så fik de følelser for ham og at han ligesom trækker i land efter at brylluppet kommer tættere på, gør bare at jeg nu er helt fortabt føler jeg..
Jeg har været ude og cykle en lang tur i silene regn, og fik det da også bedre. men kan bare mærke hvordan det hele syder og bobler indeni... HADER at jeg har været så dum at sætte mig i sådan en sitation...

Ja kan godt se det kan se sådan lidt håbeløst ud.
Men hvis din version er sandheden så tænk på hvilket menneske du mister. Altså det er vel ikke lige just ynglings partneren at have. Altså en der er konen utro .. en der er så egoistisk. Ja en der bare modtager og modtager.
I kraft af din situation mht ham så sætter du ham nok på et pidelstad som du skal komme væk fra. Fra min stol virker han sku ikke som en at samle på. Du skriver selv du ikke vil "røber" ham ... ok så tænk på hva det i virkeligheden er for et menneske han mister. Det er sku da noget der er værd at samle på. Altså en der er så loyal at du heller sidder i dit eget møg .. tager ansvaret .. og ikke det lille bitte fix af glæde ved at sladre.
Det er sku ham der mister noget ... altså noget det er noget værd .. ikke dig.
Men man kan sige at intet af det kan komme bag på dig. Du bliver nød til at tage en kold tyrker og glemme ham.
Men er hans liv så så perfekt❓... altså hvis det var det ville han så være sin kone utro .. det tror jeg ik. Det kan godt være han er gifteklar men det er sku ikke det samme som lykke. Måske har han brugt dig til at få tingene til at falde på plads ... men du har jo også været en del af det. Det med følelserne er jo så noget der kom efterfølgende ... måske fordi du har så du ikke ku få ham. Han er sku nok slet ik så fantastisk som du går rundt og tror ... ja min mening om ham udfra det du skriver er som nævnt.
Jeg tror den måde du kommer fri .. af med vreden er ved at få tingene gjort klare og realistiske.
Han skal ned fra pidelstadiet .... du skal indse du selv har del i problemet du nu står i og at det jo i virkeligheden er dig der er den ansvarlige eller "gode" person i historien. Altså du er sku mere værd end en luderkarl der lave sidespring ... tror du ikke han ville give dig samme behandling hvis det var jer der sku giftes ?
Ja gæt hva jeg tror 🙂

jeg ville aldrig kunne være sikker på at han var mig tro, hvis nu vi siger at han og mig var sammen. Og det giver mig også en fred omkring det at han ikke er den rigtige for mig. Men som vi ved er følelser jo ikke rationelle og derfor kæmper jeg en hård kamp mellem hvad min fornuft siger mig og hvad mine følelser ønsker.
Du har ret i at jeg er kommet til at sætte ham på en piedestal, men det er fordi jeg ikke rigtig har andre end ham tror jeg. Jeg har noget social angst som gør det svært for mig at møde mennekser, derfor er jeg kommet til at holde mig fast i ham. Og derfor er en kold tyrker og glemme ham en ret væmmelig tanke. Og det at jeg vi holder pause fra hinanden nu er også slemt.!
Jeg føler lidt at alle odds er imod mig, og ønsker kun at mine følelser ville gå væk så jeg kunne genoptage det venskab vi havde før! For så ville der jo ikke være noget problem.
Jeg er helt klar over at jeg selv har en god del skyld i at jeg sidder i det her lort nu, og jeg fortryder også SÅ meget at jeg har gjort det.
Jeg er bare lidt fanget mellem fornuft og voldsomme følelser som jeg ikke troede jeg var i besidelse af.! Fx, SÅ meget vrede, ked af det hed og hævnlyst.!
og så er det lidt svært at se sig selv om mere værd når han vælger en anden (selvom jeg godt vidste at det ville være sådan fra starten - men følelsen er der alligevel) men min fornuft kan godt se det. Tror bare jeg er bygget til at have 80 % følelse og 20 % fornuft.! :(

Der skal nok være et eller andet dumt svin af overkommelig størrelse nede på kroen, som trænger til et ordentligt lag tærsk.

tja indtil videre er det gået ud over et spejl og en kaffekop, Fandt ud af at væggen slog igen!.😉Kunne nu aldrig finde på at lade det gå ud over andre mennekser el. dyr for den sags skyld.! Men det holder jo heller ikke at jeg smadre mine ting. Det løser kun problemet i 1 sek. og så sidder jeg der igen, nu bare med en ting mindre i mit hjem!.

ik ... altså det er sku ikke noget unormalt i det. Vi er sku desværre tit styret af følelserne .. eller i hvert fald de fleste af os.
Men du skriver social angst ... jeg tænker vidste han det❓.. så begynder det jo at virke ondsindet. Et minus mere på partnerkontoen til ham :-D .. så det er vist mest godt at du "kom af med ham"
Jeg kan sagtens følge dig i at ønske følelserne væk ... det fungere bare ikke sådan desværre .. tænke sig at sove et år og vågne op og ha glemt det hele. Men et led i processen er realismen. Den har du kan jeg forstå ...
Jeg tror det bedste ville være at du fik gjort mere ved din omgangskreds ... det er farligt at være så afhængige af en person. Er du i behandling for det❓ellers syntes jeg du skulle komme det. Du kunne jo let havne i samme situation igen tænker jeg ... altså i fremtiden. På den måde kan opevelsen jo være et vendepunkt ... læring for dig.
Men jeg kender dig jo ikke ... men det du skriver virker som fornuftigt nok. Du skal da bare møde en ligesindet fremfor en selvoptaget idiot.
Jeg tror at du en dag vil tænke med undren over hva du så i ham ... men tror det kræver en ret stor afstand til ham. Selvom tanken er skræmmende for dig.
Har du ikke mod på at gøre noget ved den angst ?

godt det med min social angst, og vores venskab plus forhold tror jeg blev bygget meget på at han ville give mig noget selvværd og selvtillid (som meget tit ikke er så højt når man er social angst). At vi endte med at have et seksuelt forhold skete bare pludselig.
åh ja! at sove det hele væk kunne være FANTASTISK!. men ja har masser af realisme, men følelserne kommer bare ind og overtager.! :(
Det eneste sted jeg ikke har realismen med mig, er at jeg har en grundholdning der siger at jeg ikke er værd af holde af. og så dukker han op og holder RIGTIG meget af mig, og så er jeg bange for at han er den ENESTE der kan. Så på dem måde holder jeg også fast i ham.. Og derfor gør der endnu mere ondt at han ikke skal være med mig, selvom han måske ikke er værd at samle på.!
Angående social-angst har jeg prøvet alt muligt. Og kæmper stadig rigtig meget med det. Det er bare svært at opsøge hjælp når man jo er bange for dem man skal have hjælp af.! Men skal forhåbenligt snart igang med nogle samtaler igen.!
Det er altid nemmere at være bagklog, men du har sikkert ret, og hvor jeg dog bare glæder mig til den dag. Men lige nu virker det bare så uoverskueligt.!

med social angst ...
Jeg skal heller ikke sidde og pille ham ned fuldstændigt. Det er jo så let at sige og jeg tror da I har haft noget godt også. Men sådan skulle det ikke være og det er nok alt i alt meget godt. jvf. tidliger tråde🙂
Men alle mennesker har noget at byde på tror jeg. Ja så selvfølgelig har du også det .. men det er jo vigtigt at du også tror på det for ellers passer du ikke på dig selv. Det ender istedet med at du lader dig udnytte måske.
Men tror du ikke det handler om at kaste sig ud i tingene❓det med angsten mener jeg.
Men fortæl mig hvorfor du ikke sku være værd at holde af ?
Til nu har jeg da ingen grund haft til ikke at tro det så hjælp mig her 🙂

bare så svært at accepterer at det er sådan det er.! Men som man siger så læger tiden alle sår.! Så håber jeg bare at tiden går hurtigt, for det her er udholdeligt.!!!
jo. Det handler om at kaste sig ud i det! jeg er bare ikke så stærk endnu.! har haft angsten i 15 år, er 20 år nu. så jeg kender ikke rigtig til andet, så er både meget villig til at komme ud af det, men også bange for hvad det vil indebærer.!
Det kræver en rigtig god viljestyrke at kaste sig ud i noget som man er rigtig bange for.! bare tænk på det du er mest bange for og så tænk hvis du blev nødt til at gøre det!!.
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke er værd af holde af. Har haft nogle dårlig erfaringer der har påvirket mig til at tro og føle det. Og når man er blevet punket med at man ikke er god nok det meste af ens liv, så skal der ikke så meget til at tro at alle andre også synes det.!

faktisk ... men nu er jeg jo også noget ældre end dig.
Jeg hader at flyve fx. men gør det aligevel .... ok jeg går ikke ind til tigerne i zoo .. men jeg er sådan enspænder af natur og skal virkelig tænke over at "gå ud" .. altså opsøge sociale ting. Ikke fordi jeg er bange for det men mere fordi jeg ikke skal blive alt for sær 🙂
Men ellers har jeg nok ikke så meget at sammenligne med ... jeg ved dog at samtale er vigtigt .. altså at afmystificere det man er bange for eller utryg ved.
Men hvis det er så stor en del af dit liv det med angsten så er det kun så meget vigtigere at gøre noget ved det. Du er jo stadig ung så sørg for at udnyt tiden ... få nogle samtaler som du snakkede om.
Men en anden ting er omgangskredsen .. altså hva med at melde dig ind i en klub ... ta på højskole eller sådan noget ... er det helt umuligt❓Det er mere sådan selvterapi ... altså få nogle gode positive sociale oplevelser som styrker dig. Man kan jo tage på en uges ophold på en højskole inden for alt muligt .. ja en eller anden interesse du har som du har som backup hvis det sociale ikke går. Det var også sådan jeg mente med behandling.

har prøvet et højskole ophold men måtte stoppe da det var for svært!. og jeg prøver ihærdigt at få mig selv ud af døren. Men i øjeblikket overskygger min vrede og frustration over det med ham her min ven, så meget at jeg ikke kan overskue også at skulle kæmpe med at komme ud i verdenen.. Tingene hænger helt sikkert sammen. men er bare for ked af det til at kunne gøre så meget.! skal havde de her følelser væk først tror jeg.!

det skal heller ikke hastes ... ta det med ro
Bare du har det i tankerne 🙂
Held og lykke

tunsinde tak for dine svar og vores snak.! jeg vil tænkte meget over de ting vi har snakket om.! Er glad for du lige kom forbi mit indlæg! :)

🙂
Skulle du få brug for en at skrive med så er du velkommen på min mail
kap21@sol.dk
Men helt op til dig .. kun et tilbud 🙂

Du hader for det er den eneste måde du kan overleve på lige nu rent følelsesmæssigt, som du ved er der ikke langt fra kærlighed til had. Det er det sammen når de utros mænd og koner hader 3. parten, selvom det ingen mening giver, men ellers kan de ikke forsvare at blive i deres ægteskab, fjenden er uden for forholdet. En nem overbevisning du har lavet dig, men du er bestemt ikke unormal på det område.
Jeg sidder nærmere og tænker, hvad gør at han skal giftes, når han ikke er 100% i sit forhold til sin snart kone allerede inden de er gift mangler han respekt, er iloyal, og undskyld mig men handlinger fortæller mere end ord, så hvis du kalder det at elske sin kone, så tror jeg mit navn i fremtiden skal være Mads. I bund og grund lyder han for mig som en trist fyr at være forelsket i da han ikke hengiver sig til det menneske han har snart lover at leve sammen til "døden dem skiller". Er det sådan en fyr du vil have, tænk over det.
Forstår dit savn, tror mig, men stop alt med tanken om ham for du skal videre i livet Tænk sådan her der er kun en du belemrer med dine tanker og det er dig selv. Kunne det ikke give stof til eftertanke.
Der er vel ikke noget at sige til du er vred, såret og trist. Du er vel på en eller anden måde også skuffet over dig, har jeg ikke ret? Det er trist at vågne op fra noget der er/var så godt, så bliver man skuffet og ikke mindst over hans behandling af dig og at du har tilladt det. Du har jo selv en del af skylden, og det ansvar må du tage til dig. Din smerte er din egen og den skal du ikke pådutte andre. Du kan bruge venner og veninder, familie og kollegaer til at komme ud med din smerte og dine ord, men aldrig bringe andre smerte fordi du er i smerte. Det giver bagslag på sigt og sandsynligvis vil du fortryde det.
Jeg kan næsten blive i tvivl om du bør fortælle hans snart kone om hun spilder sin tid med en mand, som egentlig ikke inderst inde har taget et valg. Han lyder nemlig bestemt ikke som om han har committed sig, og alligvel synes jeg du hat taget den rigtige beslutning ved ikke at blande dig. Personligt ville jeg gerne have vist alt omkring hans utroskabdet inden jeg blev gift med ham, som jeg troede var manden i mit liv, men det vil ikke alle, så derfor en god beslutning du har taget.

Prøv og tænke på hvis han vælger dig frem for sin kommende kone.😃
En god tanke ikke …. NEJ for du skal altid tænke på hvad han gjorde med dig kan han også gøre imod dig.🙁
Og det er da ikke til og holde ud er det?
For det er noget du vil gå med hele tiden og det er han ikke vær
Han er et utro fjols og jeg er ked af og sige men det er der mange mænd der er 😮
Ja ja der er også mange af jer kvinder der er det (ja jeg er en mand)
Jeg er selv lige blevet skilt pga. hun var utro og siger kun stakkels ham
For de er sammen den dag idag

og jeg har egentlig heller ikke på noget tidspunkt regnet med at det skulle være ham og mig.! Men mine følelser kom bare pludselig, og nu er den så voldsom, at jeg er begyndt at vende det hele tid en stor vrede og kan ikke komme af med den...
Den fylder hele min krop, og jeg tænker og gør ting, som slet ikke ligner mig.!
jeg vil bare af med mine følelser.

Hejsa
Du nævner at du kæmper med social angst, og angsten for at opsøge hjælp. Det er sådan set meget naturligt i mine øjne - da det jo lige netop handler om angsten for at møde mennesker.
For nogen er det de første minutter der er det største problem - jeg ved ikke hvordan det er for dig, men jeg vil anbefale siden http://www.slipangsten.dk som er en side der omhandler forskellige typer angst. Lige hvad angår social angst så er der lidt om det her http://www.slipangsten.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=54&Itemid=86
Jeg håber det kan hjælpe dig lidt 🙂