Kærligheden hører aldrig op

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.
Kærligheden går aldrig hjem. Verden kan forgå, men kærligheden bestå. Vi kan opleve personlige tragedier, men alligevel føle os i Jesu kærlighed. Kærlighed er det det hele handler om.
Jeg er opvokset som egoist, men da jeg mødte Jesus lærte jeg en ny form for kærlighed at kende. En kærlighed jeg gerne vil dele. En kærlighed der blev født indeni mig, som bare vokser og vokser. En kærlighed der vil ud - ud til jer alle sammen. Må alle I vidunderlige mennesker der ønsker det gode blive til det vi higer efter - et mirakel af kærlighed.

Ja lad os hjælpe hinanden med at forkynde Guds Ord [s][l][s]
Og tak for dit vidnesbyrd 🙂
Det [s]FULDKOMNE[s] er Jesus Kristus - først når han kommer igen, har vi ikke længere brug for nådegaverne.
Men hans [l] KÆRLIGHED [l] vil altid bestå.

Men du lyjse - ved du hvor mine synder er blevet af? Jeg kan nemlig ikke finde dem, efter jeg har mødt kærligheden?

"på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden." 1 Pet 2:24
Er det ikke fantastisk, lyjse?

Jeg vil bare tilføje, at vi er jo stadigvæk syndere - for Satan er jo ikke bundet endnu, og han kan få os væk fra Jesus, på mange forskellige måder -
men Helligånden gør os bevidste om - hvad der er godt og hvad der er skidt, og "falder vi i vandet" så må vi hen til KORSET og bede om tilgivelse.🙂

Jo, jeg forstår hvad du mener, og det lyder rigtigt. Men er du nu helt sikker? Tillad mig at provokere dig en lille smule med dette citat:
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Så hvad er rigtigt? Synder vi eller synder vi ikke? Kan du knække den? (jeg ved godt den er lidt drilsk, men sådan kan jeg godt være) 🙂

Jeg vil lægge et link med svar til dig :
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1786933#1786933
Som jeg forstår det, så er det MULIGT at synde..men når vi har taget imod Helligånden, så bliver det lettere at undgå - men hvem kan sige sig helt frie... så er det godt Jesus har taget vores synd allerede, vi skal kun komme til ham, så vil vi være renset ved hans blod [l]

Jo, du kender jo Bibelen, kan jeg se. Jeg citerer lige noget af det første du har skrevet i indlægget:
"[f] Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? [f]"
Ja, hvordan skulle vi stadig kunne leve i synd, når vi er døde fra synd? Det er lidt det sammen, igen, ikke? Kunne du tænke dig at høre, hvordan jeg tolker det med at kunne synde?

Hvor er det fantastisk at læse dit vidnesbyrd. Dejligt at du har mødt Jesus.
Det er bare så rigtigt, at når vi siger ja til [l]Jesus[l], kommer der virkelig forandringer ind i vores liv, i os, så man ikke er et sekund i tvivl om, at man er i hans nærvær[s]. Den følelse det giver, er så fredfyldt og så livsberigende[f], at man bare bliver så glad.🙂[f][s]
Det er ubeskriveligt. 🙂
Mange hilsner
Manjana

Du lyder bestemt som en troende kristen der har mødt Gud. Men du kalder dig eks-vidne??????

Det er dejligt med "nyt blod" her på sol - og jeg glæder mig, til at se hvad du skriver 🙂
Jeg vil kun lige prøve at skrive hvordan jeg forstår det - vi kan nemlig ikke LEVE i synden - Helligånden vil gøre os opmærksom på den, når vi lever i troen på Jesus og hvad han har gjort for os.
At leve i synd, mener jeg må være, at hvis vi - bare et eks. - stjæler i Brugsen - fortryder - men stjæler igen og igen i Brugsen - altså bare et eks. 🙂
Der er forskel på at synde og så LEVE i SYND.
Men jeg glæder mig til dit svar 🙂[f]

men eks-vidne er fordi jeg er et tidligere Jehovas vidne. Læs min profil, der får du mere svar. 🙂
Jeg har kendt Jehovas vidner hele mit liv men været inde og ude og inde igen og er nu ude for altid.
Jeg tog imod Jesus for snart et år siden, og ja sikke et år. 🙂
Min historie læser du her:
http://aaben-kirke.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=342:min-fantastiske-rejse&catid=22:generel-nyheder&Itemid=24
Jeg hører til i den kirke og elsker den bare så højt. + vore kristne brødre og søstre der. Jeg har været der hele dagen i dag og er bare så fuld af ånd, glæde og lykke. En fantastisk stærk kirke med mange gode kræfter.
Vores taler i dag var Jørgen Mortensen, måske du kender ham. Han er virkelig både humoristisk og meget alvorlig på samme tid. Formår virkelig at give Jesu ord videre. En dybde man kun kan være taknemmelig for.
På hjemmesiden finder du alle prædikener under Ipod. Tror Jørgen Mortensens prædiken bliver lagt ud imorgen, så kan du selv lytte til den. Starter øverst.
En kirke, der bare har Helligånden, frugterne er ikke til at tage fejl af. Mærker man med det samme. 🙂
Mange hilsner
Manjana

Nej, jeg skal nok lade være at lire citater af i timevis😉 Så lad mig forsøge at gøre det kort, så vi nøjes med tre citater (jeg er helt sikker på du er fortrolig med ideen om at fødes påny - det kan jeg mærke du er). Her kommer først de tre citater:
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd
Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Man kan ikke synde, for man har Guds sæd i sig, så man er født af Gud (derfor må vi kalde Gud for far). Det nye der er født er ikke kød men ånd. Det gamle kød synder (som Paulus må erkende), men det gør hans virkelige jeg ikke - den ånd der er født i ham, som er Guds barn.
Man kan supplere med citater om, at man er gået fra døden til livet. Ideen er altså, at det syndige liv vi er født til at vore forældre, ved den åndelige genfødsel udskiftes med et åndeligt og evigt liv som en ny åndeskabning for Gud. Og den nye ånd kan ikke synde, selvom det gamle kødelige liv kan. Men da det er det nye liv der "tæller" (vi er gået fra døden til livet) kan genfødte slet ikke synde, for det er ikke os (vores ånd fra Gud), men blot vores faldne krop der synder.
Jeg håber det giver mening - ellers tager vi bare den laaaaaange forklaring...

Så giver dit navn jo mere mening:)

mig stakkels 😮😃
Men tak for en god forklaring, vi er helt enige nu :
Du skrev :
[f] Man kan ikke synde, for man har Guds sæd i sig, så man er født af Gud (derfor må vi kalde Gud for far). Det nye der er født er ikke kød men ånd. Det gamle kød synder (som Paulus må erkende), men det gør hans virkelige jeg ikke - den ånd der er født i ham, som er Guds barn.
Man kan supplere med citater om, at man er gået fra døden til livet. Ideen er altså, at det syndige liv vi er født til at vore forældre, ved den åndelige genfødsel udskiftes med et åndeligt og evigt liv som en ny åndeskabning for Gud. Og den nye ånd kan ikke synde, selvom det gamle kødelige liv kan. Men da det er det nye liv der "tæller" (vi er gået fra døden til livet) kan genfødte slet ikke synde, for det er ikke os (vores ånd fra Gud), men blot vores faldne krop der synder. [f]
CITAT slut
Amen.

Og dejligt at du er kommet til debatten. Håber du bliver trods tonen. 🙂
Mange hilsner
Manjana

fordi du fangede den korte version. Men havde du haft brug for den laaaange - pyha!

🙂 Men nu er der jo andre med behov der læser med.......

mvh
Billen76

kan jeg godt lide den tone jeg er blevet mødt med.

Har du en "boble", siden du kalder dig billen?
Salige er de som erkender deres åndelige behov! Men lad mig lige høre "reglerne" for diskussionen - kender du Gud?

den kan nemlig godt nogengange være rimelig hård. Hvilket er ret svært at hamle op med.
Mange hilsner
Manjana

Kun samtale.
Billen76 danner grundlaget for min "boble" her på sol. Dem, der kender mig rigtigt, ved hvem jeg er, når de ser navnet.
Jeg er vokset op som et Jehovas Vidne og har fungeret meget aktivt indenfor organisationen den første halvdel af mine unge år. Ingen tvivl. Hvis den opstod, studere mere. Lære hvordan jeg skal opføre mig, tænke, føle og handle ud fra den "bibelske" vejledning, Vagttårnsselskabet udstak. Efterhånden har jeg kunnet se, hvordan vi dannede en kulde i hjerterne, der ødelagde os selv og vort liv. Jeg tøvede for længe.
"Jeg kan ikke holde ud at blive ved med at undskylde mig selv", skrev min lillebror i sit selvmordsbrev.
Min sidste deltagelse i JV var til en enkelt stævnedag i Århus for 2 år siden, hvor jeg kunne føle hårene rejse sig da Erik Jørgensen fortalte, at Jehovas Vidner "beviste" deres kærlighed, ved at være lydige mod Selskabets "bibelske" vejledning.
Siden har jeg fortalt min familie og venner, at jeg ikke betragter mig som et JV og jeg ikke har til sinde nogensinde at komme tilbage til JV. Jeg er ikke udstødt dog, men bliver af de fleste JV (og familie) behandlet som en udstødt.
De sidste år har jeg brugt på at finde mine ben og deltagelsen her i sol har været et led, et redskab, for mig til at få udtrykt min tanker og betragtninger og gjort op med min barndoms indlærte doktriner og paragdigmer. Jeg er også præget af forsigtighed i forbindelse med troen (og især dogmer) og valgte en agnostisk tilgang til spørgsmålet de første år. Tro var et personligt spørgsmål og blev holdt dér.
På det seneste er jeg begyndt at komme i den lokale kirke og har taget imod nadveren. Min tro er dog baseret på et væsentligt anderledes grundlag og er væsentligt anderledes i sin natur, end da jeg var et JV.
Jeg har sagt ja til livet.

mvh
Billen76

Tak for dit vidnesbyrd Billen76 [f]
Det gik lige til hjertet - det er noget der rører en dybt, at læse hvad du har været igennem.
Men vi har så meget glæde af, at læse dine gode lærerrige indlæg - så endnu engang tak fordi du er her - og viser du har sagt JA til livet [s][f][l]
🙂

Meget ondt, endda. Det er tragisk, at han blev drevet udi et liv, hvor han ikke kunne få sit ønske om oprigtig kærlighed til at harmonere med det liv han havde lært. Jeg kan godt forstå, hvis det fik dig udi nogle meget alvorlige overvejelser omkring, at der må "andre boller på suppen".
Den findes virkeligt, billen76 - den ægte kærlighed. Nu vil du gerne have "den lange version", men jeg oplever meget kraftigt, at det ikke er nu du skal have den. Jeg er glad for at høre, at du har sagt ja til livet, og mærker det boble og ville ud. I stedet for "den lange version", vil jeg dele denne beretning med dig, som du sikkert kender, men måske på en anden måde end jeg fortæller om den.
- Han måtte tage vejen igennem Samaria. Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.
Jesus var altså i Samaria - et område og et folk der ikke var populært blandt jøderne. Her var han så, blandt fremmede i en egn med en anden tro. Her sad i den stegende hede midt på dagen og var træt.
- En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.
Jesus henvender sig her til "fjenden" - hun var samaritaner og hun var kvinde. Så blev det ikke meget "lavere" i datidens jøders øjne. Og hun undrer sig da også højlydt, og vil tilsyneladende have en konflikt i gang: hvad bilder du dig ind at bede mig om vand?
- Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?«
Jesus afviser konflikten ved at mystificere kvinden. Han sidder der i middagsheden og snakker om han giver hende vand. Halloooo, du har ikke noget vand at give af mand. Men så siger Jesus noget meget mærkeligt:
- Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. v14 Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.«
Nu bliver hun alligevel interesseret. Kan man slippe for at skulle slæbe vand fra brønden i middagsheden? Kan man få kilden indi kroppen, i stedet for at skulle ud at hente vandet. Hun er tændt; hit med det vand? Hun tror det handler om helt almindeligt vand - vand, som hun plejer at hente ved brønden. Hvordan får Jesus hende overbevist om, at det er noget andet vand han taler om?
- Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.«
OK, det er et af de bedre numre. Jesus kender hende, selvom hun aldrig har set ham før. Han kender hende endda rigtig godt. Hvordan reagerer hun på afsløring af sorgerne i hendes liv? Bliver hun mon sur? Nej:
- Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne.
Hun har fået tillid til ham, så nu vil hun egentligt godt høre hans svar på, hvem af jøderne og samaritanerne der egentligt har ret i den evige religiøse konflikt mellem de to grupper? Jesus er hudløst ærlig: jøderne har lidt fat i den lange ende, indtil videre. Men snart vil begge grupper opleve, at tilbedelsen flytter fra dem, til nogle helt andre mennesker, som kender Gud. Lige nu kender jøderne Gud, så det er fra dem frelsen kommer, men sådan vil det ikke fortsætte - snart er det nogle andre der kender Gud, og derfor nogle andre frelsen tilhører.
- Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« – det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.«
Tilbedelsen handler slet ikke om hvor vi tilbeder, siger Jesus. Tilbedelsen handler om at tilbede i "ånd og sandhed" - det hele bliver snart på en helt anden måde, siger Jesus. Kvinden forstår at han snakker om den kommende Messias og Jesus siger direkte til hende, at han er Messias. Han kunne ligeså godt have sagt, at det er nu det sker. Jeg kender sandheden om dig og dine mænd, fordi jeg er Messias der er kommet i ånd og kraft.
- Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?« De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham.
Kvinder bliver så ivrig, at hun lader vandkrukke være vandkrukke, fordi hun i sin begejstring bare må fortælle om denne fantastiske mand hun har mødt. Det hun ikke ved er, at det levende vand Jesus snakkede om, allerede er begyndt at pible frem i hende, som et varsel om at fremtiden vil bringe tilbedelse i ånd og sandhed. Disciplene undrer sig, men de er vant til Jesus "skøre" påfund, så de stiller ingen spørgsmål til at Jesus taler med en kvinde - og endda en fra Samaria. I stedet siger de:
- I mellemtiden sagde disciplene til ham: »Rabbi, kom og spis!« Men han sagde til dem: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.« Da sagde disciplene til hinanden: »Mon nogen har givet ham noget at spise?« Jesus sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk. Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst. Den, der høster, får allerede nu sin løn og samler afgrøde til evigt liv, så at den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen. For her gælder det ord: ›Én sår, og en anden høster.‹ Jeg har sendt jer ud for at høste det, I ikke har slidt med; andre har slidt, og I nyder godt af deres slid.«
Ligesom kvinden der puklede med sit vand, pukler Jesu disciple med deres mad. Men Jesus vil ikke spise nu - han vil tale om det levende vand og det levende mad. Mad han kan se over det hele, selvom der er længe til høsten. Mad han gerne vil så og gerne vil høste, i fællesskab med alle der vil være med. Mad de ikke skulle knokle for, for en anden havde haft arbejdet med det. Levende vand og levende mad.
- Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.« Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, og på grund af hans ord kom mange flere til tro. Og til kvinden sagde de: »Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.«
I starten troede byens folk på Jesus, fordi han kendte kvinden selvom han ikke "burde" kende hende. Men efterhånden dæmrede det for dem: det virkelige mirakel her var ikke Jesus evne til at kende kvindens historie, men de levende ord han fortalte. Miraklet var ikke vand så man slipper for at gå til brønden, men en anden slags vand som gør at man ikke tørster efter sandhed og retfærdighed længere, fordi retfærdigheden vælder op i en selv, indefra. Vand, som giver os det liv vi sukker efter - levende vand. Joh 4:1-42
Jeg er så ked af, at din bror blev "snydt" for det levende vand der giver liv. Jeg håber og beder til, at du og din bror en dag sammen kan drikke livets vand i Guds rige. For det levende vand er virkeligt - jeg drikker af det, dagligt.
Bliver du tørstig?