kritisk kæreste

min kæreste er igen begyndt på at skal kritisere mig og være så fandens klog på, hvordan jeg bør opdrage mit barn.
Det er så belastende at høre på hver dag.
kæresten siger til mig, at jeg ikke skal finde mig i, at mit barn siger kold kæft til mig, nej det gør jeg heller ikke, så siger jeg fra og nogle gange tager jeg fat i armen på min dreng og siger nu er det nok, men kæresten siger at jeg ikke altid er hård nok overfor min dreng, men når jeg så er hård ved ham, så blander kæresten sig også og synes nu er jeg for hård.
Min kæreste har også børn, der af og til siger hold kæft til ham, men det mener han er noget andet, for de hører generelt bedre efter hvad han siger, end hvad jeg siger til min dreng....
Hver gang kæresten kritiserer mig, retter på mig, spiller klog eller hvad man nu kan kalde det, så kommer jeg til at føle mig som en dårlig mor og den følelser nager dybt i mig og når jeg af og til får irettesættelser af kæresten, så tror jeg jo på, at jeg ikke er god nok til at sætte grænser for mit barn, hvilket jeg heller ikke altid er, men hvorfor har kæresten så travlt med at fortælle mig, at jeg skal sætte grænser????? han kan på nogle områder sgi da heller ikke selv finde ud af det.
jeg har næsten ikke lyst til at komme hjem til ham, for jeg er nervøs for, om han mon igen får mig i dårligt humør, jeg kan ikke lukke munden på ham, han har så trasvlt med at rette på mig...

Du siger jo selv at du bliver i dårligt humør, for det meste når du er hos ham -
Læs dit eget indlæg igen og lad som om det er en anden, der har skrevet det og prøv så at tænke på et råd til denne person -
Og tja hvorfor er det lige man har en kæreste .....
😉 guller

-havde jeg en kæreste med en snotforkælet møgunge, der ikke ville rette sig efter, hvad moderen sagde, fordi moderen ikke var fast nok, men flyttede grænserne konstant.
Mig ville tøsen godt høre efter. Bare ikke når moderen var til stede. Min søn havde ikke problemer med at høre efter, uanset hvem der sagde noget.
Forholdet gik naturligvis itu, som følge af ungens dikteren og moderens manglende "sige-fra-evner"
Jeg skal aldrig have en enlig kvinde med børn igen.

Du bør ignorere God far. Han ved ikke en skid om dine moderevner.
Folk der siger de er ååh' så kloge, og uuh' så dygtige forældre, og iih' så perfekte, og meget bedre end alle andre", de har som regel ikke noget at have det i.
De har egentlig bare travlt med at skjule de fejl de rent faktisk besidder.
Der findes jo ingen perfekte mennesker.
Du fejler, og din kæreste fejler, som alle andre.
Men jeg kan ikke tolerere´når folk har så travlt med at dømme andre.
Du skal sgu ikke finde dig i det. Din kæreste skal lukke røven, og lade være med at spille din og dit barns far.
Du kan ikke leve på denne måde. Hvis han ikke forbedre sig, bør du ikke spilde din tid med ham. Det er livet for kort til.

og man blandede sig ikke, når voksne talte sammen, men idag er det ungerne der styrer det hele.
nutidens forældre kan ikke opdrage børn, de køber dem bare med dyre gaver og lader ungerne selv bestemme.
jeg kender en fyr der kom sammen med en enlig mor i tre år, i den tid fik moderen jævnligt bank af ungerne, og da den store dreng blev 18 år købte han en bil til 280,000 kr. hvor han ville have moderen til at kautionere, hvilket hun naturligvis nægtede.
hvalpen overfaldt moderen så hun måtte på hospitalet i 14 dage, og hendes samlever gav knægten nogle tørre tæsk.
derefter anmeldte knægten samleveren til politiet for vold, men de gjorde naturligvis ingenting for moderen lå på hospitalet.
jeg behøver vel ikke at nævne at deres forhold er slut, også selv om de normalt havde et godt forhold til hinanden, og sammen byggede det flotteste kolonihavehus i byen.

skal han lukke røven. Og det burde du også.
Det er den nemmeste måde at have et forhold med dine og mine børn, ved at man blander sig uden om opdragelse af den andens børn. Såmener jeg bare ikke det er et forhold, der bygger på fælles projekter, og det holder ikke.
Det er også derfor jeg siger, jeg aldrig skal have en enlig mor igen. Så er jeg nemlig fri for at få at vide jeg blander mig, og så bagefter høre "uhuhhh, mit barn har brug for en far"
Rend mig i r....
Til gengæld er jeg gift på 15.år og har to børn, som jeg om min kone er enige om opdragelsen af.

skal ikke kritisere dig, han skal støtte og hjælpe dig.
Jeg kan ikke forestille mig at man kan bo sammen med særbørn og så ikke blande sig i opdragelsen, men det kan gøres på flere måder. Det lyder som om din kæreste æder din selvtillid, og det er farligt.
Har I snakket om problemet ?

hej
børn har det med at høre hvad manden siger og ik moren..
jeg har en søn på snart 5 år.. vi bor sammen med min kæreste og når jeg ik er i nærheden høre min søn altid efter hvad min kæreste siger og når vi alle er der så skal min søn lige prøve og se om han ik kan løbe om hjørner med mig og sådan er min søn også når han er hjemme hos sin far så høre han mere efter f.eks hvad tøj han skal ha på.. hos mig der er der som regl problemer når jeg vil giv ham noget tøj på og han ik vil ha det på..
Men sådan er alle børn så er det som regl manden de lytter til og har mere respekt for.. hold kæft en idiot at side og sige jeg skal aldrig ha en enlig mor som kæreste.. alså hvad er det for noget at sige!! det er da klart når man er alene med sit barn så er man alene om tingene og nogen gør hvad de synes er nemmest og ik gider ballade og når der kommer en anden ind i billedet så skal barnet jo vænne sig til det...