"LA DIT (JEHOVAS) NAVN BLI HELLIGET"

Ja dete bad Jesus Kristus om i mønsterbønen - fadervor som mange kalder den. Han bad selvsagt ige til seg selv,men til sin Fader Jehova Gud. Jehovas navn findes i GT's grundtækster over 6000 ganger i form af tetragramet JHVH. Det er fire konsonanter som jødene muntlig vidste hvorledes skule nøjagtig udtales og sålædes fyldte ind de ræte vokaler. I dag ved vi at der er to muligheder. Jahveh eler Jehova. Det mest udbredte er Jehova.
"Hver den som påkalder Jehovas navn skal blive frælst",sier profeten Joel og han citeres af både Peter OG Paulus. Det er således højst sansynligt at disse benytede de eldste græske oversætelser af Septuaginta der JHVH stod skrevet ind. 234 ganger citerer NT sålædes skriftstæder i GT.
De første kristne havde også fåt vide at de på ingen måde måte "træke fra eler læge til" noget fra skriftene. Det vilde betyde døden for dem. Derfor var de nøje med at finde ud af hvad som var falskt og hvad som var ræt.
Samtidigt var de "forsigtige som ormer" med at udtale navnet JHVH høyt,idet der var dødstraf for at udtale navnet blant de fariseere som levde på Jesu tid. Også Jesus var forsigtig med at i sin rætssag benyte Jehovas navn og sa heler "kraften" etc. Det var nemlig at han benytede Jehovas navn og sa han var Hans søn de vilde bruge mod ham slig at kunde dømes som blasfemisk og få dødsstraf.
Når Jesus ige gik i fælden fordi hans tid endnu ige var inde,overlod Sanhedrinet ham heler til romerne med anklage om at gøre oprør mod kejseren.
Men de sande vidner for Jehova i vore dager ved godt at dete navn nu er forbeholdt Jehovas folk. Djevelen benyter aldrig navnet i Bibelen og vi ser også at hans jordiske tjenere idag heler ige benyter navnet.
Kristenheden hader navnet og der det står JHVH seter de ind uforståelige bogstaver til ordet HERREN.
Da Moses fik vide Jehovas navn - når han skulde opsøge Farao - forstod han snart at den kausative formen af Jeg er - jeg skal vise meg at være den jeg skal vise meg at være - fik en snarlig opfyldelse på faraos stilling. Farao måte til slut erkænde at han tabte. Det må også dene verden om lidt gøre når sumen af ale profetiene går i opfyldelse ved religionens fald og så i Harmagedon der 99,9 procent af menneskeheden vil dø for Guds hånd.
MEN så komer opstandelsen der døde får livet tilbage og dise mennesker haver en helt anden moral og gudsfrygt end dagens onde menneskehed. Derfor vil jorden efter dete bli et Edens paradis - en glædens hage for ale som lever her. Vil du overleve Harmagedon må du vænde om til Jehova NU strags! Tiden er mæget knap før det hele seter i gang,og Jehova vil helliggøre sit vidunderlige navn på jorden - som i himmelen,som det heder i Fadervor. Lyke til med dit personlige valg!

Allah er Stor - og der er ingen anden Gud en Allah - din vantroende person. Du er dømt til Helvede, og jeg skal i Himlen med 7 jomfruer. Hils Satan, når du møder ham. 😃

Jeg tænkte meg nog at du kændte ham ja...😃 Og eftersom han tas af dage ca. tusinde år efter dig så skal jeg hilse ham når jeg knæker hans nake.

Septuaginta indeholder hverken tetragrammet eller navnet "Jehova", men har i alle fragmenter oversat JHVH med "Herren".
Septuaginta er en seperat teksttradition, som alle skribenterne af NT citerede ordret fra. Man brugte den græske Septuaginta til at referere fra, og ikke den hebraiske teksttradition, som den findes hos masoreterne. (Masoreternes tekster afviger fra Septuaginta, sommetider ret meget)
De første intakte manuskripter af GT er Septuaginta fra det 4. århundrede evt. Den hebraiske tekst, som repræsenteret ved masoreterne, findes fra år 1008 evt.
I ingen af de kendte fragmenter af "grundskriftet" af NT, optræder tetragrammet eller en evt udtale af tetragrammet. Der er heller ingen tegn på at der skulle have eksisteret et præmanuskript af bøgerne i NT, indeholdende navnet Jehova eller tetragrammet.
Ligeledes optræder hverken navnet Jehova eller tetragrammet, i nogen af de korrenspondancer man har mellem de tidligste kristne.
Der findes ikke en kendt udtale af tetragrammet. Kun kvalificerede gæt, vanskeliggjort af, at sammensætningen af JHVH er grammatisk umuligt på hebraisk.
Jesus fremvises i NT, som en mand der aldrig var bange for at sige hvad han stod for. Han lod sig endda blive hånet, latterliggkort, dømt og henrettet. Det ville være underligt hvis han så var bange for at sige navnet "Jehova" højt, hvis at gøre præcist det navn kendt var hans ypperste mission.
De første kristne blev slæbt for løverne, brændt offentligt, slagtet i de romerske circus og masseforffulgt af kejser Nero, fordi de holdt fast i bekendelsen af Jesus.
Ville det ikke være underligt, at de så omvendt var bange for konsekvenserne af at sige navnet "Jehova"?

mvh
Billen76

Ikke kun Mattæus men alle de kristne bibelskribenter citerede vers fra De Hebraiske Skrifter hvor Guds navn forekommer, enten fra den hebraiske tekst eller fra Septuaginta. For eksempel er der i Peters tale i Apg 3:22 et citat fra 5Mo 18:15, hvor tetragrammet forekommer i et papyrusfragment af Septuaginta dateret til 1. årh. f.v.t. (Se Till. 1C, § 1.) Som en discipel af Kristus anvendte Peter Guds navn, Jehova. Da Peters tale blev nedskrevet, brugte man her tetragrammet som det var praksis i 1. årh. f.v.t. og 1. årh. e.v.t.
I løbet af 2. eller 3. årh. e.v.t. fjernede afskriverne tetragrammet både fra Septuaginta og fra De Kristne Græske Skrifter og erstattede det med Ky′rios (Herre) eller Theos′ (Gud).

Alle citater skribenterne af NT tager fra GT, er hentet fra den græske Septuaginta.
Man har ikke brugt en hebraisk tekst og oversat den til græsk. Man har citeret direkte fra Septuaginta. Derfor kan man i dag også tydeligt se, hvilke passager i NT der er citater fra GT. Passagerne svarer nemlig ordret til teksten i Septuaginta. Her bruges udelukkende "Herren".
Derfor kan du ikke stole på, hvad dit C/P fra Ny Verden-oversættelsens forklaring fortæller. Det er kun spekulation.
Man har intet materiale, der tyder på der eksisterede et ukendt kristent "præmanuskript" af NT, der indeholdt enten tetragrammet eller en udtale deraf.
Nogle har sat hypotesen op, men der er ikke fundet noget materiale, der kan bekræfte de tidligste kristne brugte tetragrammet eller en udtale deraf, i NT.

mvh
Billen76

Alle dødehavsruldene af grundtækstene på det hebraiske grundsproget indeholder JHVH.Dete er de oprindelige tekstafskriftene på det oprindelige sproget. Også de eldste afskrifter af dise samlede i Septuaginta indeholder JHVH. Selv om Septuaginta er på koinegræsk står der altså i flere af dise skrifter JHVH. Men efter hvert sate afskriverne ind vokaltegnene for Adonaj over JHVH, kun for at minde leseren om at de ige skulde læse Jehovas navn. Dete skyldtes en overtroisk frygt for at misbruge Guds navn, noget der var forbundet med dødsstraf at gøre. Til sidst fjernede de helt JHVH også fra Septuaginta.
Vi ser således at i de hebraiske grundtækstene benytedes ALTID JHVH,og også i de første udgavene af Septuaginta. Jehovas hebraiske skrifter med ale lover etc. til jødene blev altså overlevered med tetragramet JHVH.
De første originale nytestamendtlige skriftene findes ige længer. Kun afskrifter fra periodene efter at den sidste af apostlene var død,og det profetiske frafaldet havde begyndt.
Vi ved jo at kristenheden afløste de sande kristne, og slæt ige vilde benyte Jehovas navn. Slig er det også idag.
Jesus kændte godt Jehovas navn,for hans eget navn Jesus - eler Jehoshua/Jeshua på hebraisk betyder netop "JHVH er frælse".Jesus beviser at han benytede Jehovas navn i Johannes kapitel 17 og vers 26:
"Og jeg har bekendtgjort dit navn (Ige Jesu eget navn) for dem, og jeg vil bekendtgøre det igen, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“
Jesus bekendtgjorde altså det navn som hebreerne kendte fra alle de hebraiske skriftene til dem helt fra de blev et folk og fra de eldste græske oversætelsene som jo var mangelfulde som ale oversætelser. Og dette navn var JHVH. Og i Johannes 17 lover han altså at han igen skal bekendtgøre det. I endetiden når han kom usynlig (parousia) tilbage. Og det haver han gjort. Han haver skabt et folk for Jehovas navn idag som vil bli åndelig renset kompledt i løbet af den store trængsel.
I modsetning til Jesus benytede Stefanus Jehovas navn da han citerede de hebraiske skrifter. Han citerede fra Mosebøgene.At benyte dete navn under en retssag var i følge Sanhedrin 7:5 kvalifiserende til dødsstraff når man samtidigt stod for ræten for blasfemi. (Apg. 7:31,33 og 49) Nogle bibeleksperter mener at det var Stefanus syn af Jesus ved siden af sin Fader som kvalificerede ham til dødsstraf,men det kan det ige være fordi anklagen drejede sig om bespotelse mod Navnet og ige om frafald,hvilket blot havde ført til fængselsstraf. (Apg. 8:3; 22:4.) For det andet fandtes der ganske vidst et forbud om at bruge Jesu navn (Apg.4:18; 5:28),men strafen herfor var pisk (Apg. 5:40) - ikke døden.
Under Jesu sag derimod var anklagen at han havde gjort seg selv til Guds søn. (Johannes 19:7) Det var den eneste anklagen som kunde gi Jesus dødsstraf. Men Jesus narede dem under retssagen og benytede ige Jehovas navn,noget som gav umidelbar dødstrafsafsigelse. Han benytede derimod substitutene "kraften" (Mat. 26:64) "ovenfra" (Joh. 19:11) og Gud (Markus 15:34). Altså ige noget JHVH. Dete gjorde præstene forbitrede,fordi de plutseligt forstod at de ige havde nogle lover igen for at kunde døme ham til døden. Dete skulde jo kome frem også under den diregte sagen. Men at sige at man var Guds søn - noget skriftene også sa om andre - var et tvivlstilfælde og førte ige diregte til dødsstraf. Derfor forsøgte præstene at få Jesus til at udtale JHVH. Det klarte de ige.
Derfor endræde ypperstepræsten anklagen fra blasfemi (religiøs forbrydelse som de kunde døme i), til crimen laesae majestis - majestætsfornærmelse (forbrydelse mod samfundet). Det var deres sidste sjanse for dødsstraf,men det betød at de måte overlade domen til romerne. Først fastholdt Pilatus ige anklagen (Lukas 23:14,16) men til sidst accepterede han modstræbende at henræte Jesus for at få ro og orden som en beskytelse af sin egen karriere. (Lukas 23:22-24).
At Jesus benytede dene taktik var selvfølgelig for at opfylde profetiene. Det skulde være åbenbart at dete var en urætferdig dom og at jødenes morderiske hensigter skule bli åbenbare for alle. "Hans blod over os og vores børn",robte og skreg de over sig. Det huskede de nok på nogle år senere - i år 70.

Det græske ord for "Herren" er "kyrious". Ikke Adonaj.
Adonaj er hebraisk og var det masoreterne brugte. Masoreterne startede deres arbejde efter Jerusalems ødelæggelse i år 70. evt.
Man ser, at de ældste udgivere af Septuaginta kendte til det hebraiske tetragrammaton, men de oversatte det alligevel til "kyrious" (Herren). Den græske grundtekst bruger Septuaginta når passager i GT blev citeret.

Jesus blev, i flg. NT, anklaget for at gøre sig selv til Gud, ikke for at udtale Guds navn.

mvh
Billen76

»Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud” (Joh 10:33)

mvh
Billen76

...vilde døme ham for. Men problæmet var at det slæt ige var sigert at det medførede dødstraf at sige at man var Guds søn. Adam og engler var jo også omtalet som søner af Gud. Og det var dræbe ham de vilde. Det var jo udgangspunktet. Så en sag var hvad de VILDE dræbe ham for,men en anden hvad de KUNDE dræbe ham for. Havde han sagt NAVNET havde sagen klart givet dødsstraf. Loven til Sanhedrinet 7:5 sa at dersom nogen var dømt for blasfemi fik de piskeslag og fængsel. Men udtalede de også NAVNET under selve sagen gav det dødsstraf. Jesus narede dem og sagen gik på et andet,verdsligt grundlag over til romerne. Og derved gik en mængde profetier samtidigt i i opfyldelse.

Der står intet om, at striden handlede om udtalen af tetragrammet...overhovedet.
Der står, at det handlede om, at: "Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud” (Joh 10:33).
Det var der dødsstraf for, og det var dét de opfattede, Jesus løbende indikerede.

mvh
Billen76

...han var Guds søn. Og for en slig handling gav ige Sanhedrinets lov 7:4,5 anledning til dødsstraff,men kun fængsel og pisking. Havde han udtalet JHVH's navn vilde de kune dømt Jesus til døden fordi han stod for domsstolen sigtet for blasfemi. MEN sagen var at præstene vile have ham dræbt,og da måte de hurtigt finde en anden lov at døme ham for som gav dødsstraf. Og du ved vel at Jesus blev dømt til døden for at sige at han var konge og ige for blasfemi..? "Sliper du dene fri er di ige kejserend væn",robede folket med præstene i spidsen. Og da fik de ram på Pilatus som ige havde mod til at gøre andet end døme Jesus til døden. For oprør mod den romerske lov.

Der står altså intet om i beretningerne, at der var nogen strid om udtalelse af Gud navn.
Først for Sanhedrinet:
Matt. 26:63-66
v63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn?« v64 Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.« v65 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. v66 Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.«

Markus 14:61-64
v61 Men han tav og svarede ikke. Ypperstepræsten spurgte ham igen: »Er du Kristus, den Velsignedes søn?« v62 Jesus svarede: »Det er jeg. Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.« v63 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Hvad skal vi nu med vidner? v64 I har selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?« Og de dømte ham alle skyldig til døden.

Lukas 22:66-71
v66 Da det blev dag, samledes folkets ældste med ypperstepræster og skriftkloge. De førte ham ind til Rådet v67 og sagde: »Er du Kristus, så sig os det!« Han svarede: »Hvis jeg siger jer det, vil I ikke tro det, v68 og hvis jeg spørger jer, vil I ikke svare. v69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Gud den Almægtiges højre hånd.« v70 Så sagde de alle sammen: »Du er altså Guds søn?« Han svarede dem: »I siger selv, at jeg er det.« v71 Da sagde de: »Hvad skal vi nu med vidneudsagn? Vi har selv hørt det af hans egen mund.

mvh
Billen76

Joh. 20, 24-29
Thomas svarede: ”Min Herre og min Gud!”
Jesus sagde til ham:
”Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”

Det fagtum at yperstepræsten flængede sine klæder viser at han inderst inde ved at det slet ige var muligt for ham at kome videre med dødsstraf i blasfemisagen. Kun om Jesus udtalede JHVH's navn. Men til fængsel og pisking kunde de døme ham. Romerne kunde ige eksekvere nogen dødsdom når det ige blev fremlagt bevis for eksagt brud på en lov som gav dødsstraf. Sanhedrinets lover er tilgjængelige også idag. jesus var skyldig til straf,men IKKE døden.
Haver du inteligens nok til at undre deg på hvorfor Jesus blev dømt for oprør mod romerne og IGE blasfemi Billen? Eler er du i totalt mørke også hvad dete angår..?

...store og små bogstaver på koinegræsk baldersgaard. Kun store bogstaver hele vejen. Og sande kristne ved godt at Kristus er både gud og herre. Indsat af Jehova Faderen og givet dene magt frem til sluten af de tusinde år,når Kristus igen skal give tilbage dene magt til Jehova og underordne seg JHVH.
Jeg er selv herre,men Kristus er herrernes herre. Mere komplicered er det ige.

...at han havde gjort seg selv til Gud selv - JHVH. Men så dum var han ige. Han sagde han var Guds søn,slig skriftene sier Adam var og også englene.

Sanhedrinet afsagde dødsdommen på grundlag af, at Jesus hævdede at være Guds søn.
Ganske som du siger, så prøvede de ikke få romerne til at eksekvere dødstraf på dét grundlag. De forsøgte at få romerne til at dømme Jesus til døden på grundlag af, at Jesus var jødernes konge i opposition til kejseren. Romernes reaktion?
Matt.27:11-14
v11 Jesus blev stillet for statholderen, og statholderen spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« v12 Men på ypperstepræsternes og de ældstes anklager svarede han ingenting. v13 Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« v14 Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.

Markus 15:1-5
v1 Straks om morgenen, da ypperstepræsterne havde taget deres beslutning sammen med de ældste og de skriftkloge og hele Rådet, lod de Jesus binde og førte ham hen og udleverede ham til Pilatus. v2 Og Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« v3 Ypperstepræsterne anklagede ham voldsomt, v4 og Pilatus spurgte ham igen: »Siger du ikke noget? Hør, hvor de anklager dig!« v5 Men Jesus svarede ikke mere, så Pilatus undrede sig.

Lukas 23:1-5,
v1 Og hele forsamlingen rejste sig og førte ham til Pilatus. v2 Dér gav de sig til at anklage ham og sagde: »Vi er blevet klar over, at denne mand vildleder vort folk og vil hindre, at vi betaler skat til kejseren, og han siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.« v3 Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Han svarede: »Du siger det selv.« v4 Pilatus sagde da til ypperstepræsterne og skarerne: »Jeg finder ikke denne mand skyldig i noget.

Joh.18:28-33
v28 De førte nu Jesus fra Kajfas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. v29 Pilatus gik ud til dem og sagde: »Hvilken anklage fremfører I mod denne mand?« v30 De svarede: »Havde han ikke været forbryder, ville vi ikke have udleveret ham til dig.« v31 Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og døm ham efter jeres lov.« Jøderne sagde: »Vi har ikke ret til at henrette nogen.« v32 For sådan skulle Jesu ord gå i opfyldelse, det ord, han sagde, da han betegnede, hvordan han skulle dø.
v33 Pilatus gik ind i borgen igen; han kaldte Jesus for sig og sagde til ham: »Er du jødernes konge?« v34 Jesus svarede: »Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?« v35 Pilatus svarede: »Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?« v36 Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.« v37 Pilatus sagde til ham: »Så er du altså konge?« Jesus svarede: »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« v38 Pilatus sagde til ham: »Hvad er sandhed?«
Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem: »Jeg finder ham ikke skyldig

Spørgsmålet om at udtale Guds navn er stadigt ikke blandet ind i affæren.

mvh
Billen76

...de sanhedrinske love og hvad som måte til for at få døsstraf billen. Da nyter det ige at diskutere med deg længer. Du kun gentager dine påstander.
Konklution:
Jesus blev ige dømt til døden for blasfemi,for dete var der kun fængsel og pisking som straf for. Jesus måte ha udtalet Guds navn JHVH under rætssagen om sanhedrinlovene skulde gi dødsstraf. Dete undgik Jesus behendigt for at profetiene skulde opfyldes. Da havde han blit steinet og ige pælfestet af romerne.
Jesus blev dømt til døden for oprør mod romerne ved at han omtalede seg selv som konge.
Det var således romerne som eksekverede dødsstrafen for brud på sine lover.
At præstene robede og skreg om dødsstraf og yperstepræsten flængede sin kape i filler viser kun at de havde en dårlig sag og blev hysteriske når de forstod at de sat tilbage som tabere.
ERKLÆRING:
Jeg accepterer herved at Billens syn IKKE er i samsvar med virkelighedens historie og det må Billen få lov til. Det er grejt.

Lukas 23:13-25: "13 Pila´tus sammenkaldte derpå de øverste præster og lederne og folket 14 og sagde til dem: „I har bragt dette menneske til mig som en der tilskynder folket til oprør, og se, jeg har forhørt ham for jeres øjne, men jeg har ikke i dette menneske fundet nogen skyld med hensyn til det I anklager ham for. 15 Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; og se, han har intet begået som fortjener døden. 16 Jeg vil derfor tugte ham og frigive ham.“ 17 —— 18 Men de råbte, hele mængden, idet de sagde: „Væk med ham, og giv os Bar´abbas fri!“ 19 ([Det var en mand] som var kastet i fængsel for et oprør der havde været i byen, og for mord.) 20 Men Pila´tus henvendte sig igen til dem, idet han gerne ville give Jesus fri. 21 Så begyndte de med tilråb der lød: „Pælfæst! Pælfæst ham!“ 22 For tredje gang sagde han til dem: „Jamen hvad ondt har denne [mand] da gjort? Jeg har ikke fundet noget hos ham der fortjener døden; jeg vil derfor tugte ham og give ham fri.“ 23 Så begyndte de at presse på og med høje røster at kræve at han blev pælfæstet; og deres stemmer begyndte at få overtaget. 24 Pila´tus fældede så den dom at deres krav skulle opfyldes: 25 han løslod den mand de krævede og som var kastet i fængsel for oprør og mord, men Jesus overgav han til deres vilje.

Du bliver ved med at ville have blandet det at udtale Guds navn ind i forløbet. Det er der intet der indikerer var på tale.
Sanhedrinet læser vi, dømte ham til døden, men de romerske myndigheder fandt ham uskyldig. Hvorfor blev han så korsfæstet?
Mat. 27:15-26
v15 Under festen plejede statholderen at løslade en fange efter folkets egen vilje. v16 Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas. v17 Mens de nu var samlet, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer, Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?« v18 Han vidste nemlig, at det var af misundelse, de havde udleveret ham; v19 og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.«
v20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at bede om at få Barabbas løsladt og få Jesus henrettet. v21 Og da statholderen spurgte dem: »Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas!« v22 Pilatus spurgte dem: »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Han skal korsfæstes!« v23 Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!« v24 Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.« v25 Hele folket svarede: »Lad hans blod komme over os og vore børn!« v26 Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

Markus 15:6-15
v6 Under festen plejede han at løslade en fange efter folkets eget ønske. v7 Der var en, som hed Barabbas, som sad fængslet sammen med de oprørere, der havde begået drab under oprøret. v8 Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede. v9 Han svarede dem: »Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?« v10 Han var nemlig klar over, at det var af misundelse, ypperstepræsterne havde udleveret ham. v11 Men ypperstepræsterne opildnede folkeskaren til hellere at få Barabbas løsladt. v12 Så tog Pilatus igen ordet og spurgte dem: »Hvad vil I så have, at jeg skal gøre med ham, som I kalder jødernes konge?« v13 De råbte tilbage: »Korsfæst ham!« v14 Pilatus spurgte dem: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Korsfæst ham!« v15 Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas og løslod dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

Lukas 23:13-25
v13 Pilatus lod ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket kalde sammen v14 og sagde til dem: »I har ført denne mand til mig og påstået, at han vildleder folket. Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det, I anklager ham for; v15 og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; altså har han ikke gjort noget, som der er dødsstraf for. v16 Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« v17 For han var nødt til at løslade en for dem under festen.
v18 Da råbte hele mængden: »Bort med ham! Løslad os Barabbas!« v19 Det var en mand, som var blevet fængslet for et oprør, der havde været i byen, og for drab. v20 Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus. v21 Men de råbte tilbage: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« v22 For tredje gang spurgte han dem: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« v23 Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfæstes, og deres råb sejrede. v24 Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; v25 han løslod ham, de krævede, ham der var kastet i fængsel for oprør og drab. Men Jesus udleverede han, så de fik deres vilje.

Joh. 18:38b-40, 19:1-16
Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem: »Jeg finder ham ikke skyldig. v39 Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?« v40 De råbte tilbage: »Ikke ham, men Barabbas!« Barabbas var en røver.
v1 Pilatus tog så Jesus og lod ham piske. v2 Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en purpurkappe om ham, v3 stillede sig foran ham og sagde: »Hil dig, jødernes konge!« og slog ham i ansigtet. v4 Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem: »Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig.« v5 Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: »Se, her er manden!« v6 Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig.« v7 Jøderne svarede: »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.«
v8 Da Pilatus hørte de ord, blev han endnu mere bange, v9 og han gik ind i borgen igen og sagde til Jesus: »Hvor er du fra?« Men Jesus gav ham intet svar. v10 Pilatus sagde så til ham: »Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig?« v11 Jesus svarede ham: »Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra. Derfor har han, der udleverede mig til dig, større synd.« v12 Efter dette ville Pilatus løslade Jesus, men jøderne råbte: »Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.«
v13 Da Pilatus hørte de ord, førte han Jesus ud, og han satte sig i dommersædet på det sted, som kaldes Stenbroen, på hebraisk Gabbata. v14 Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. Pilatus sagde til jøderne: »Her er jeres konge!« v15 Da råbte de: »Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Skal jeg korsfæste jeres konge?« Ypperstepræsterne svarede: »Vi har ingen anden konge end kejseren.« v16 Da udleverede han Jesus til dem, for at han kunne blive korsfæstet.

Jesus blev altså i flg. beretningen dømt til døden alene efter krav fra folkemængden, ophidset af Farisæerne, præsterne og de skriftlærde.

mvh
Billen76

Han blev overladt til romerne med anklage om at han gjorde oprør mod kejseren. At Pilatus frifandt ham for dete hjalp ige når masserne præset på og truede Pilatus med at han "ige var kejserens væn om han undlod at dræbe ham." Pilatus blev bange for sin karriere. Dine angstbiderske skrig hjælper ige Billen. Du tager HEELT fejl og vil forsøge at skjule din dårskab med gentagelser af same fejl!

Joh. 19:6
v6 Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig.« v7 Jøderne svarede: »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.«

mvh
Billen76

Det hjalp ige hvad de ØNSKEDE sig og robede ud. Det gør jo folk idag også. Om de dømte Jesus for blasfemi så vilde han ha fået fængsel og pisking. Dete frygtede præstene fordi de jo vilde ha ham dræbt. Sanhedrinloven 7:4,5 sa at Jesus KUN kunde gives dødstraf om han udtalede NAVNET JHVH medens rætsagen pågik,og det undgik Jesus ved at helder si "kraften" og "Gud" og "ovenfra". Derfor måte Jesus anklages for noget andet som kunde gi ham dødsstraf.
Du viser til skrigene fra præstene. De skreg fordi de vilde hidse op stemningen og slyngede ud al slags løgner for at påvirke Pilatus. Havde han været dømt for blasfemi kunde de ige gåt videre til Pilatus og romerne. De er jo i Bibelen kalede søner af Satan som Jesus omtalede som "løgnens fader".
Du ved ræt og slæt ige hvad du taler om fordi du ige kan læse ud af historien hvad der hændte.

Jesus var uskyldig, da han krævet henrettet, hvilket må være pointen i beretningen.
Jøderne og Sanhedrinet erklærede, det var fordi Jesus sagde, han var Guds Søn. (blev dømt af Sanhedrinet)
Overfor Pontius Pilatus anklagedes Jesus for, at gøre sig til Jødernes Konge (fundet uskyldig)
Blev sendt til henrettelse efter krav fra folkemængden.

Der er intet i beretningen der tyder på, at det handlede om at få ham til at udtale Guds navn. Jeg må foreslå dig at skrive et nyt testamente, der passer til det du vil læse ind i beretningen. Og måske kan du indgive en protest til bibelselskabet fordi at evangelieberetningerne tager fejl, når der skrives at Sanhedrinet dømte Jesus til døden, fordi han sagde han var Guds Søn.

mvh
Billen76

Citat: "Jøderne og Sanhedrinet erklærede, det var fordi Jesus sagde, han var Guds Søn. (blev dømt af Sanhedrinet)".
Havde Sanhedrinet dømt ham endelig måte de sat ham i fængsel og pisked ham. Det var derfor de flængede sine kaper og robte og "gnissede tænder". De var rasende fordi Jesus ike udtalede navnet slig at de kunde hændræte ham. Elers kunde de roligt have dræbt ham med loven i hånd. Nu måte de drope at gå videre med blasfemi-anklagen.

Derfor måte de finde på en ny falsk anklage. For at få Jesus dræbt genstod kun EEN mulighed.Nemlig at anklage ham til Pilatus for at han fik folket til at gøre oprør mod romerne. Pilatus fandt under sit forhør af Jesus ige nok beviser for dene anklage.
Da begyndte præstene og farisæerne at øjne at Jesus måske vilde bli slupet fri. Og så kunde de ige gå tilbage til blasfemisagen som nu var afslutet. Derfor laget de et kaos uden lige foran Pilatuis og anklagene haglede om at Pilatuis måske ige var kejserens væn og at Jesus var blasfemiker. Til det svarede Pilatus at om han var blasfemiker så måte de vel selv døme og strafe ham.
Men når Pilatus til slut så hvor rasende masserne blev,midstet han motet og tænkte medst på sig selv og sin egen karriere.

...døme nogen til døden. Da måte de også udføre steiningen selv,og IKKE overlade ham til romerne. Men uden legitimited i loven forstod de tidlig at de ige fik det til. Hvorfor tror du de blev rasende? Derfor overleverede de Jesus til Pilatus. Deres sidste halmstrå for at få ham dræbt.
Måske du kan fortæle folk her på solen hvorfor præstene overleverede Jesus til romerne når de fint kunde have dømt ham til døden om han havde brudt Sanhedrinets lover som kvalificerede til dødsstraf?
SVAR UTBEDES!

Matt. 26:63-66
v63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn?« v64 Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.« v65 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. v66 Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.«

Markus 14:61-64
v61 Men han tav og svarede ikke. Ypperstepræsten spurgte ham igen: »Er du Kristus, den Velsignedes søn?« v62 Jesus svarede: »Det er jeg. Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.« v63 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Hvad skal vi nu med vidner? v64 I har selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?« Og de dømte ham alle skyldig til døden.

Joh. 18:6b,7,12,14b-16
Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig.«
v7 Jøderne svarede: »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.«
v12 Efter dette ville Pilatus løslade Jesus, men jøderne råbte: »Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.«
Pilatus sagde til jøderne: »Her er jeres konge!« v15 Da råbte de: »Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Skal jeg korsfæste jeres konge?« Ypperstepræsterne svarede: »Vi har ingen anden konge end kejseren.« v16 Da udleverede han Jesus til dem, for at han kunne blive korsfæstet.


mvh
Billen76

Sanhedrinet havde fuld anledning til at døme nogen til døden og eksekvere domen selv. Da måte de også udføre steiningen selv,og IKKE overlade ham til romerne. Men uden legitimited i loven forstod de tidlig at de ige fik det til. Hvorfor tror du de blev rasende? Derfor overleverede de Jesus til Pilatus. Deres sidste halmstrå for at få ham dræbt.

Måske du kan fortæle folk her på solen hvorfor præstene overleverede Jesus til romerne når de fint kunde have dømt ham til døden om han havde brudt Sanhedrinets lover som kvalificerede til dødsstraf?

SVAR UTBEDES!

Der står i evangelierne, at Sanhedrinet dømte Jesus til døden, formelt pga. han kaldte sig Guds Søn og dermed gjorde sig Gud lig (hvilket der var dødstraf for). Det står endda ret ordret i bibelen, som det er blevet vist nogle gange nu.
Pilatus var dog den eneste der kunne dømme til henrettelse.
Joh.18:31
v31 Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og døm ham efter jeres lov.« Jøderne sagde: »Vi har ikke ret til at henrette nogen.«
Derfor havde de brug for at overtale Pontius Pilatus til at henrette Jesus.

mvh
Billen76

...til at døme ham til døden efter Sanhedrin-loven 7:4,5,fordi det at udtale at man var Guds søn ige kvalificerede til dødsstraf. Den anklagede måte samtidigt udtale NAVNET - UNDER rætsagen. Derfor sagde de at de ige havde ræt til dete,som du rigtigt påpæger.
Men de kunde eksekvere dødsstraf. Det leser du jo om Stefanus. Eler haver di ige læst det? At jødene steinede ham til døde. Billen - det haver du da læst - ige..?😉Og derfor sa Pilatus til dem at dersom de havde noget på Jesus sommkvalificerede til døden, så kunde de udføre det selv. Det havde han IKKE anmodet dem om at gøre om det ige var lov for dem overhovedet. Schack mat Billen!😃