Håber at nogen har den rigtige opskrift på langtidsstrgt and.
Det er noget med 140 grader i 5 timer for en and på 3200 g.
Fik det for et par år siden og den var saftig og sprød.
tilføjet af oma
3200g And
3 time på 150 grader til sidst ½ time på 225 grader.
1½ time med ryggen opad resten af tiden med brystet opad.
tilføjet af JensenDK
Det kunne an(d)befales...
...at sænke ovntemperaturen til 130 grader - og så giv anden 2½ time med rygsiden op først og derefter 3½ time med brystet op.
Resultatet bliver saftigt og sprødt - og svindet er minimalt. Nu er ovne jo forskellige. Så kniber det med sprødheden, så giv den lidt hård varme eller grill til sidst.
Men normalt går det uden hård varme til sidst. Ud over at svindet er minimalt, gælder det jo også svineriet i ovnen...;o)
tilføjet af JensenDK
Et lille fif
Langtidsstegningen kunne også foregå dagen før. Træk et kvarter fra på begge positioner - tag dyret ud og parter det, når temperaturen er god til den operation.
Dagen efter lægger du så de serveringsegnede andestykker - plus æble- og sveskemasse i bradepanden igen og giver dem en halv time ved 200 grader - stadig med mulighed for at accellere til topvarme, hvis det kniber med sprødheden.
Dette forringer ikke resultatet, men kan reducere stress-faktoren.
tilføjet af dr.bob
Gør som JensenDK
Jeg har brugt samme fremgangsmåde i flere år med stor succes. Kan du fåe en and der er lidt mere end 3000 gr er det bedre. 3000 og derunder er som regel nogle magre sataner. Den jeg har købt i år er 3400 gr.
Velbekomme.
tilføjet af merete
1000 tak
til alle - kan næsten "smage" julen allerede.
Knus
tilføjet af Anna1980
Hvad gør man?
Hvad skal man gøre ved anden inden den skal i ovnen? Skal den krydres eller pensles? Skal der være vand i fadet og skal den tildækkes?
tilføjet af JensenDK
Du skal kun sørge...
...for at tage plasticposen med indmad ud af anden, sikre dig at der ikke er voldsomme fjer-poser, som ikke er renset væk - brug pincet eller brænd dem væk - og så skal du erstatte indmadsposen i kræets mave med æbler, svesker, krydderier du holder af, og så salt og peber.
Og så steger du anden som det er anbefalet ovenover. Ingen vand. Kun tålmodighed. Husk at bruge lidt af andefedtet som tilskud til rødkålen.
Og husk så endelig at gemme resten af andefedtet - det er fremragende som smørrelse til al stegning, lige fra biksemad til grøntsagslynstegning - eller som krydderfedt (blandet med svinefedt, løg, timian og lidt salvie) under leverpostejen. Hertil en god syltet rødbede. Det er guf.
tilføjet af slogan
lidt sent..men konen har lavet den før efter denne
Æblerne skrældes og befris for kærnehus og skæres i mindre både.
Anden gnides indvendig og udvendig med salt og friskkværnet peber, hvorefter anden yldes med æbler og svesker.
Hullet lukkes med kødnåle, og anden bindes sammen med bomuldsgarn.
Tænd ovnen på 130 grader. Læg en rist over bradepanden.
Læg anden med brystsiden nedad på risten i bradepåanden.
Sæt den i ovnen, hæld ca. 1 liter vand i bradepanden.
Lad den stege i 4 timer.
Vend anden og lad den stege videre med brystsiden opad i 1½ - 2 timer ialt ca. 6 timer.
Hvis ovnen er normal kvalitet er skindet sprødt og lækkert, desuden er anden mør og meget saftig og velsmagende.
Hvis skindet ikke er sprødt og anden skal spises med det samme, kan man give lidt hård varme til sidst, evt. ved gril men pas på.