Lav dit testamente.

Lav dit tastamente,så kun den biologiske familie for arven.Der er gribbe nok der vil rage til sig.Da min Mor døde,stod hele hendes familie pludselig der med hænderne fremme,og troede de nu rigtig skulle rage til sig.Jeg var enearving,så alt tilfaldt mig.Mostrene troede ikke deres egne ører da de hørte det.De troede de bare kunne komme og hente møbler og indventar fra hjemmet,for de ville også have del af kagen.Dette er nu 15 år siden,og jeg har ikke hørt fra dem siden min Mor's død.Det er deres problem,men at være så gribbet,er desværre ikke noget nyt.
Min Mor havde skrevet testamente,så der var intet at komme efter.Det er lidt kedeligt at det kan ende med sådan et brud,gr en arv.Alt er gået efter bogen,og det var i min Mors ånd og vilje,at alt fra hende tilfaldt mig.

Du er nemlig universalarving sådan som loven er, endnu da der er nemlig en ny arvelov på vej. Dine mostre og andre slægtninge har INGEN ret til noget som helst, hvis ikke der er testamenteret noget til dem, du er/var altså enearving også selvom din mor ikke havde lavet testamente om dette.
Forstår som dig forresten heller ikke at folk kan opføre sig som gribbe når der er dødsfald i familien, at de ikke skammer sig.
Der er utroligt mange familier som rager uklar med hinanden om ganske små ting som f.eks. hvem der skal have bedstemors plasticfingerbøl og tehætten samt andet ligegyldigt. Tænk engang at slås om døde ting til fordel for et dejligt forhold til familien.
m.v.h.
Bulderfnis

Desværre har jeg oplevet det samme som I, bare med den forskel, at den arven skulle komme fra, stadig var i live!!! Min Farmor havde en medaljon som hun ville have jeg skulle have - den bad min tante og kusine om, så Farmor gav mig den inden hun døde. Og min moster gik og satte mærker på de ting hun ville have i min Mormors hus, inden Mormor kom på plejehjem, hvor hun boede i 1½ år inden hun døde for 12 år siden. Jeg er stadig dybt forarget!

gudskelov IKKE oplevet sådan noget i min familie og er sikker på at jeg heller aldrig kommer til det.
Vi er nemlig temmelig civiliseret i min familie ;-)
Jo har oplevet dødsfald med arv til følge hvor alt foregik i fred og fordragelighed. Vi er nemlig mere optaget af sorgen over at miste et menneske vi holder af, frem for arven!
m.v.h.
Bulderfnis

de fleste af os. Jeg vil heller aldrig slås om tingene. Så må andre hellere få det de vil have. Nu er det altså ikke hele familien der er sådan, gudskelov. De gange der har været noget er det faktisk kun småting der har affektionsværdi for mig, jeg evt. gerne vil have, for jeg har jo selv hvad jeg har brug for. Der er bare nogen der automatisk siger; "Hvis ingen andre vil have det vil jeg gerne" Hvor de gør af det ved jeg ikke.
Bortset fra det, så er det en rigtig god ide med et testamente. Min mand og jeg er i gang med at lave et; vi har fire børn tilsammen, han har to og jeg har to. De har alle fire skrevet uigenkaldeligt under på, at den af os der dør sidst, skal sidde i uskiftet bo efter den første. Vi er 45 og 55 og "børnene" mellem 21 og 31.