1tilføjet af

Lidt at sove på

Godnat og sov godt
McArthur tog på pub i Glasgow. Han gik op til baren og bestilte tre whiskys og tre Guinnes.
Efter han havde bestilt det et par gange mere, blev bartenderen nusgerrig:"Hvorfor køber du hele tiden tre ad gangen"?
McArthur:"Jo, det er fordi mine brødre er flyttet til udlandet, og vi har aftalt, at når vi går på pub, drikker vi tre af alt. Så glemmer vi ikke hinanden...
Næste dag kommer McArthur ind igen, men bestiller kun to whiskys og to Guinnes. Han sætter sig stille og drikker dem.
Efter noget tid får bartenderen ondt af ham og spørger:"Hvem af dine brødre er døde"?
McArthur:"Ingen af dem, Hvorfor"
Bartenderen:"Jo siden du kun køber to whiskys og to Guinnes i dag".
McArthur:"Det er bare mig der er holdt op med at drikke.

En københavner er blevet inviteret til jagt i Vestjylland, og han vil selvfølgelig gerne imponere disse jyder.
Så han tager en tur til Japan for at anskaffe sig en helt speciel jagthund, der kan gå på vandet. Københavneren kommer til Vestjylland, og jagten kommer godt igang. Jyderne skyder masser af ænder ned, og deres hunde farer (svømmer) ud i søen og henter. Københavneren tænker, at det er tid at imponere dem, så han skyder også en and, og da den er faldet ned, farer hans hund ud på søen for at hente den. Hunden kommer tilbage, og den har selvfølgelig kun våde poter. Men jyderne lader sig ikke imponere af dette, og skyder bare videre. Dette kan københavneren ikke forstå, så han skyder endnu en and, og hunden henter også den til ham. Jyderne reagerer stadig ikke.
Op ad formiddagen drager alle jægerne op til den lokale kro, for at få kaffe. Her sætter københavneren sig mellem 2 jyder, hvorefter han spørger den ene, om ikke han har set hans hund, som kan gå på vandet.
Jyden svarer: - Nåååå… er det dig der har en hund, som ikke kan svømme ??

En mand går hen til en anden mand i en bar:
"Må jeg give dig en drink?" spørger han.
"Ja, selvfølgelig."
"Hvor er du fra?"
"Jeg er fra Jylland."
"Sikke et sammenfald - jeg er også fra Jylland.
Hvor i Jylland kommer du fra?"
"Århus."
"Det siger du ikke! Det er jeg også! Skål på det!"
"Hvilken skole gik du på?"
"Højmarkskolen"
"Nej da. Det gjorde jeg også! Skal vi ikke have en drink på det?"
"Jo tak. Jeg blev færdig med skolen i '62"
"Det er da utroligt. Det blev jeg også."
Og sådan fortsatte det i lang, lang tid.
En af de andre gæster i baren siger til bartenderen:
"Det er da et utroligt sammenfald med de to!"
Bartenderen:
"Nej, egentlig ikke. Det er bare Pedersen tvillingerne der er fulde igen..."

En midaldrende dame kommer ind i en butik.
Hun vil gerne se på en brystholder.
Ekspedienten spørger, om det skal være model "Frelsens hær", "Diktatoren eller "Pressen".
Da damen ikke fatter noget som helst, spørger hun, hvad der menes med de forskellige modeller.
- Jo, siger ekspedienten, "Frelsens hær" løfter de faldne,
"Diktatoren" samler de store masser,
og "Pressen" kan gøre en myg til en elefant.

Så var der manden, der læste i en bog,
at helten sagde til heltinden:
"Når jeg tænker på dig, glemmer jeg alt om mad og drikke."
Den var da egentlig meget god, tænkte han.
Næste gang han så sin kone, sagde han så:
"Når jeg tænker på dig, mister jeg fuldstændig appetitten."

Min onkel har engang i Ungarn truffet en gammel kone på hundrede år, som havde fået 50 børn.
- Det skal du ikke tro på. Din onkel ti-dobler altid alting, når han skal fortælle historier.
- Det er muligt. Men det er da også imponerende at have truffet en pige på 10 år, som har fået 5 børn.

En patient skulle hos en psykiatrisk overlæge underkastes den såkaldte Rorschach-test, der går ud på, at patienten får vist nogle kulørte klatter på et stykke papir og så skal sige det første, klatterne får ham til at tænke på.
Ved den første plamage siger patienten:
- Det er en påfugl og en zebra og en kanariefugl, der boller.
Ved den næste:
- Det er en mand og en dame og en vaskebjørn og en lille mus, der boller.
Ved den tredje:
- Det der? Det er en fiskehejre og en and og en rød bavian, der boller.
Psykiateren ser alvorligt på patienten og siger:
- Sig mig, Jensen, er De ikke lovlig meget sex-fikseret?
Hvortil Jensen stærkt ophidset replicerer:
- Hov-hov, doktor. Hov-hov! Hvem er det, der sidder og viser frække billeder?

En blondine har lige sat sig på sin plads i et fly som skal til New York.
Stewarden: Undskyld frøken, men de sidder på en forkert plads.
Blondinen: Jeg er blondine, og ser godt ud og skal til New York.
Stewarden henter derefter purseren.
Purseren: Undskyld men de sidder på en forkert plads.
Blondinen: Jeg er blondine, og ser godt ud og skal til New York.
Herefter henter stewarden piloten og denne går hen og visker noget i øret på blondinen. Herefter rejser hun sig og går op i den anden ende af flyet.
Purseren: Hvad sagde du til hende.
Piloten: Jeg fortalte hende bare at denne del af flyet ikke fløj til New York.
På gensyn i morgen
tilføjet af

Lige så vel..

-som det er dejligt, at starte dagen med en god morgenstarter.. ja lige så herligt, er det at få en slutter ;o))
He he.. den med ham der er holdt med, at drikke, sikke en guttermand over for sine brødre og den med psykriateren.. hi hi
Faglære..!! Godnat, sov godt og må natten komme med dejlige drømme til dig ;o)
/ Mummi

Ps... -og tak for idag ;o))
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.