Lille historie "Nanna"
Nanna
Det var en smuk sommer dag, ude på landet, solen skinnede og fuglene sang, det var den dag at Nanna blev født.
Det første hun hørte var ordene "der kom endnu en pige, hun er smuk, hun skal hedde Nanna" Det var Lars stemme, stemmen hun holdte mest af i verden.
Nanna var en lille gris, som var helt ny i verden, det første hun gjorde var at kravle hen til sin mors bryst og få dejlig frisk mælk,
og straks vidste man at hun ville være glad for mad for altid.
Hun voksede sig hurtigt tyk, og elskede at rende rundt ude på engen, der havde hun al den plads hun ville have,
hun elskede at spise blomster, især mælkebøtter, de smagte skønt og var super flotte, Lars kom altid med lidt brød og andet mad fra køkkenet til Nanna,
Når Lars kaldte så kom Nanna løbene så hurtigt at hun kunne hver gang, hun overhalede alle de andre grise hver gang, og råbte far far hele vejen op til Lars,
for ingen elskede Lars så meget som hende,
Han kløede hende altid på ryggen imens hun spiste maden og snakkede sødt til hende, han kaldte hende enda prinsesse nogle gange,
det gjorde Nanna rigtigt stolt, hun gjorde sig flot det bedste hun kunne når han kaldte hende det.
På engen hvor Nanna opvoksede boede der 29 andre grise, men ingen af dem betød lige så meget for hende som hendes far Lars, det var jo ham som kom med maden,
og ham som kløede Nanna på ryggen og kaldte hende prinsesse, og når der var gæster så kaldte Lars på Nanna og hun kom straks løbene og skulle møde alle.
En dag kom der er høj mand med grønne støvler, han duftede sjovt, Lars talte længe med ham, og Nanna viste sig frem det bedste hun kunne,
Lars kløede hende som han altid gjorde imens de snakkede.
Og Lars åbnede den store låge, Nanna blev helt ivrig, for første gang stolede Lars nok på hende til at hun måtte komme uden for engens indhegning.
I stor glæde hoppede Nanna ud af lågen, og løftede snuden i vejret det bedste hun kunne, imens hun rendte rundt og grøntede de gladeste grønt nogen sinde.
Idag var en speciel dag, hun havde nemlig fundet nogle flotte gule blomster, hun havde ikke spist dem som hun ellers nok så gerne ville,
Nej,,, nun havde gemt dem til Lars, hun kunne nærmest ikke vente med at fortælle det til Lars, så hun satte i løb over til ham,
Hun nåede næsten over til ham da manden med de grønne støvler sparkede hende i siden, det gjorde rigtigt ondt, nanna satte straks i løb væk fra manden,
hendes øjne var fyldte med tårer, hun løb op af en rampe og endte inde bag i en lastbil, hun var virkelig bange nu,
manden med de grønne støvler lukkede en stål klap, så hun ikke kunne komme ud igen,
Hun ragte sine små fødder ud igennem stål klappen, og ragte dem ud imod Lars imens hun græd og råbte far far! han hørte hende vist ikke og hun prøvede igen, far far!
Lars kiggede endelig den rigtige vej hen imod hende, han stod med penge i hånden og vinkede, ikke til Nanna men til manden med de grønne støvler som startede lastbilen.
Nanna vendte sig om, lastbilen var fyldt med andre grise, grise hun var vokset op sammen med, de var alle bange, nogle skreg andre stod bare helt stille i panik,
flere af dem blødte, der var meget lidt plads, lastbilen rumlede fra side til side, og Nanna blev klemt iblandt de andre grise, hun faldt og slog sin hofte,
Det gjorde rigtigt ondt, det gjorde så ondt at hun ikke længere kunne holde sig oppe, larmen var høj og Nanna var så bange at hun sjat tissede på sig selv,
Nanna lå nu på gulvet i lastbilen og havde ondt, hun kunne ikke huske resten af turen, hun vågnede da stål klappen blev åbnet, Nanna blev glad da den åbnede,
Hun havde været så bange for at hun aldrig kunne komme ud til Lars igen.
Nanna prøvede at rejse sig op, men det kunne hun ikke, de fleste af de andre grise løbe bare ud i en fart, Nanna ville med dem, men hendes hofte gjorde for ondt.
Der kun 2 mænd ind til hende, den end sparkede Nanna hårdt i siden, og hun begyndte at græde igen, den anden mand hev hande i ørerne til hun kom ud af lastbilen.
Hun kom forean de 2 mænd nu, der var en sti frem, og Nanna satte i løb det bedste hun kunne, hun havde meget ondt, men hun ville væk fra de 2 mænd,
Ligepludselig var stien ikke længere og hun ville vende om igen, men med det samme hun vendt sig lukkede en stål låge sig, så hun ikke kunne komme nogen steder.
Der kom 3 andre mænd nu, og Nanna råbte hjælp mig, jeg kan ikke finde min far! den ene tog fat i Nanna og holdte hendes hoved, og den anden tog en stor kniv frem,
Nanna Kunne mærke en skarp smerte i halsen, og hun græd nu mere end nogensinde før, hun blev fjern, og hendes sidste tanke var
" far far! jeg har gemt de flotteste blomster til dig"
Nanna af S.E.P
Det var en smuk sommer dag, ude på landet, solen skinnede og fuglene sang, det var den dag at Nanna blev født.
Det første hun hørte var ordene "der kom endnu en pige, hun er smuk, hun skal hedde Nanna" Det var Lars stemme, stemmen hun holdte mest af i verden.
Nanna var en lille gris, som var helt ny i verden, det første hun gjorde var at kravle hen til sin mors bryst og få dejlig frisk mælk,
og straks vidste man at hun ville være glad for mad for altid.
Hun voksede sig hurtigt tyk, og elskede at rende rundt ude på engen, der havde hun al den plads hun ville have,
hun elskede at spise blomster, især mælkebøtter, de smagte skønt og var super flotte, Lars kom altid med lidt brød og andet mad fra køkkenet til Nanna,
Når Lars kaldte så kom Nanna løbene så hurtigt at hun kunne hver gang, hun overhalede alle de andre grise hver gang, og råbte far far hele vejen op til Lars,
for ingen elskede Lars så meget som hende,
Han kløede hende altid på ryggen imens hun spiste maden og snakkede sødt til hende, han kaldte hende enda prinsesse nogle gange,
det gjorde Nanna rigtigt stolt, hun gjorde sig flot det bedste hun kunne når han kaldte hende det.
På engen hvor Nanna opvoksede boede der 29 andre grise, men ingen af dem betød lige så meget for hende som hendes far Lars, det var jo ham som kom med maden,
og ham som kløede Nanna på ryggen og kaldte hende prinsesse, og når der var gæster så kaldte Lars på Nanna og hun kom straks løbene og skulle møde alle.
En dag kom der er høj mand med grønne støvler, han duftede sjovt, Lars talte længe med ham, og Nanna viste sig frem det bedste hun kunne,
Lars kløede hende som han altid gjorde imens de snakkede.
Og Lars åbnede den store låge, Nanna blev helt ivrig, for første gang stolede Lars nok på hende til at hun måtte komme uden for engens indhegning.
I stor glæde hoppede Nanna ud af lågen, og løftede snuden i vejret det bedste hun kunne, imens hun rendte rundt og grøntede de gladeste grønt nogen sinde.
Idag var en speciel dag, hun havde nemlig fundet nogle flotte gule blomster, hun havde ikke spist dem som hun ellers nok så gerne ville,
Nej,,, nun havde gemt dem til Lars, hun kunne nærmest ikke vente med at fortælle det til Lars, så hun satte i løb over til ham,
Hun nåede næsten over til ham da manden med de grønne støvler sparkede hende i siden, det gjorde rigtigt ondt, nanna satte straks i løb væk fra manden,
hendes øjne var fyldte med tårer, hun løb op af en rampe og endte inde bag i en lastbil, hun var virkelig bange nu,
manden med de grønne støvler lukkede en stål klap, så hun ikke kunne komme ud igen,
Hun ragte sine små fødder ud igennem stål klappen, og ragte dem ud imod Lars imens hun græd og råbte far far! han hørte hende vist ikke og hun prøvede igen, far far!
Lars kiggede endelig den rigtige vej hen imod hende, han stod med penge i hånden og vinkede, ikke til Nanna men til manden med de grønne støvler som startede lastbilen.
Nanna vendte sig om, lastbilen var fyldt med andre grise, grise hun var vokset op sammen med, de var alle bange, nogle skreg andre stod bare helt stille i panik,
flere af dem blødte, der var meget lidt plads, lastbilen rumlede fra side til side, og Nanna blev klemt iblandt de andre grise, hun faldt og slog sin hofte,
Det gjorde rigtigt ondt, det gjorde så ondt at hun ikke længere kunne holde sig oppe, larmen var høj og Nanna var så bange at hun sjat tissede på sig selv,
Nanna lå nu på gulvet i lastbilen og havde ondt, hun kunne ikke huske resten af turen, hun vågnede da stål klappen blev åbnet, Nanna blev glad da den åbnede,
Hun havde været så bange for at hun aldrig kunne komme ud til Lars igen.
Nanna prøvede at rejse sig op, men det kunne hun ikke, de fleste af de andre grise løbe bare ud i en fart, Nanna ville med dem, men hendes hofte gjorde for ondt.
Der kun 2 mænd ind til hende, den end sparkede Nanna hårdt i siden, og hun begyndte at græde igen, den anden mand hev hande i ørerne til hun kom ud af lastbilen.
Hun kom forean de 2 mænd nu, der var en sti frem, og Nanna satte i løb det bedste hun kunne, hun havde meget ondt, men hun ville væk fra de 2 mænd,
Ligepludselig var stien ikke længere og hun ville vende om igen, men med det samme hun vendt sig lukkede en stål låge sig, så hun ikke kunne komme nogen steder.
Der kom 3 andre mænd nu, og Nanna råbte hjælp mig, jeg kan ikke finde min far! den ene tog fat i Nanna og holdte hendes hoved, og den anden tog en stor kniv frem,
Nanna Kunne mærke en skarp smerte i halsen, og hun græd nu mere end nogensinde før, hun blev fjern, og hendes sidste tanke var
" far far! jeg har gemt de flotteste blomster til dig"
Nanna af S.E.P