Livet i ensomhed..

Jeg er så ensom, og så er det jeg tænker midt i min ensomhed, at kan det virkelig passe at et menneske skal føle denne tristhed og sorg som ensomheden kan få en til at føle ?!
Somme tider, kan jeg godt nyde min ensomhed, men til tider bliver det for meget for mig, og jeg forbander den langt væk.. Tit ønsker jeg mig at jeg var et andet menneske, ligesom alle de andre som har venner og bekendte, som har en familie og nogen at snakke med..
Andre gange kan jeg godt leve med det faktum at jeg er alene, men andre gange igen skræmmer det mig så meget at alt jeg ønsker er at komme væk.. Borte -- !!
I tror mig nok ikke hvis jeg fortæller det, men sandheden er at jeg rent faktisk ikke kender et eneste menneske .. Jeg går hver dag alene rundt i mit hjem, og mens jeg venter på kommunen finder en løsning, tjah så kan jeg bruge tiden på at køre mig selv helt ned.. Ikke at jeg vil - Men det er bare sådan det er !!
Hvis du kender en du ved er ensom, eller tror det, så gør denne person en tjeneste og lad personen vide at du er.. Dét ville hjælpe så meget at få afvide man ikke er alene, som jeg..
Jeg er ikke så heldig at høre disse ord fra en der holder af mig ..
Hmm - føler mig ret tom indeni.. Bare tom og alene og kold..

-og tror heller ik jeg har lyst til at kende nogen, jeg er nok for kræsen til at finde en god ven.
dog ville jeg da godt ha en sød kæreste, men det er jo svært at finde når man ik kender nogen :-)

Om mig
~ hvis du vil mig noget ~
~ hvad som helst ~
~ så skriv hertil: pilliroo@sol(( PRIK ))dk
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Selvmedlidenhed
Åh, det er så synd for mig
Den eneste der kan redde dig er dig selv

Har det med, som du tydeligt kan se et eksempel på i oma´s uempatiske kommentar til dig, at folk tager afstand fra én. Tag dig ikke af de sure kommentarer!
Det er bestemt ikke rart at havde det sådan som du beskriver og det kan være svært overhovedet at forestille sig at det nogensinde ændrer sig.
Du må væbne dig med tålmodighed og så ellers stille dig selv nogle enkle spørgsmål: Hvad kan JEG gøre for at ændre min situation?
Start småt - sæt enkle mål og forsøg at nå dem!
Til trods for den kontante ordlyd, så har oma dog en kvik pointe, når han/hun skriver at det kun er dig selv, som kan ændre tingene!
Der er mange andre der har det som dig og du kan sagtens få kontakt til andre, hvis du har overskud til det, evt. via nettet.

Hej!
Selvom jeg synes omas svar er hårdt, så må jeg give ham/hende ret. Selvom det er enormt svært at rive sig selv op af et dybt hul - og specielt hvis man ikke har nogen til at hjælpe sig, må du nok erkende (og du ved det sikkert også godt) at det er udvejen. Jeg ved jo selvfølgelig ikke hvorfor du er endt uden venner og familie, men hvis du engang har haft nogen tæt ind på dig, synes jeg måske du skulle ringe til dem (selvom det er hårdt - ved det godt). Ellers kunne du jo melde dig til noget sport, eller andre klubber - hvad der nu interesserer dig.
Ud af hvad du skriver med at du venter på at kommunen skal finde en løsning, lyder det som om du ikke har et job? Men hvis du har, kunne du jo begynde at snakke med nogle af dine kollegaer. Evt. om arbejde hvis du har lidt svært ved at finde på et samtaleemne.
Eller besøg en nabo og find på et problem, som han/hun kan hjælpe dig med (så bliver I jo nødt til at snakke).
Men prøv verden af, og selvom du måske ikke føler at dit første møde med en ny potentiel ven er gået så godt, så prøv igen. (Mine første møder med nogle af mine nu bedste venner gik absolut heller ikke let i starten!).
Hvad har du at tabe? Prøv! :)
- og mist nu ikke håbet...

- og et godt gammelt råd er, at man skal holde sig på afstand af venneløse mænd. De er ikke "sunde kærester"
Der er i reglen en grund til vennerne er forsvundet.

Bliv besøgsven hos Røde Kors - så skal du bare se....

Ensomhed er en mobydlig ting, kender kun selv alt for godt den skygge der hænger over en, uanset hvad man laver og hvor man er, men hvad er der galt siden du er så ensom, kikkede lige på din profil, men den blev jeg ikke meget kloger af, og hvad er det for noget med at kommunen skal finde ud af noget for dig.

En meget fornuftig grund! Jeg har selv
sparket mine venner ud for mange år siden, pga.
overfladiske bekendtskaber, ligegyldige fester
og druk.

Jeg har oftet mig for mine tidligere venner, men
har sjældent eller aldrig fået noget igen.
Men derfor fortsætte jeg med, at være god og
givende!!!
Der findes nemlig også dårlige venner.

I tror det er løgn, men jeg er gift(2 børn) og kender rigtig mange mennesker. går på et job hverdag hvor jeg har kontakt med heleverden, både på mail og telefonen. Jeg taler 3 forskellige sprog.
Men jeg er ensom.
jeg går rundt i mit hjem og er ensom. alt hvad jeg udfører er for at få verdne til at fungere.
Jeg kan kigge på telefonen, men den ringer ikke. Og når den gør er det ikke til mig. Jeg siger til folk at de kan bare ringe, og jeg ringer til dem. Jeg besøger dem, men de kommer aldri hjem til mig.
Jeg savner at være alene og mig selv, som tider. Hvorfor skal jeg altid være for andre? Hvorfor kan jeg ikke finde mig selv? hvorfor kan jeg ikek være lykkelig for alt det jeg har, når det er andre der bare syntes det er det de selv savner.........
Jeg vil da give en halv arm for at være lidt alene og mig selv.

jeg syntes jeg kan genkende det du beskrive fra mig selv... og hos mig hænger det nøje sammen med en depression, som jeg dog nu er i behandling for..
Alt det der med at "man bare skal tage sig sammen" er jo nemt at sige, men ufatteligt svært at gøre når man har det som du beskriver.
Har du prøvet at snakke med din læge om tingene?
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Krammer herfra

´Hey du, jeg vil bare opmundre dig lidt og sige at du ikke skal være trist og ked af det, hvis du virkelig er så ensom, så har det nok også gjort at du trækker dig tilbage fra menneskerne omkring dig, men det gør ikke noget at smile til et menneske af og til, du kunne også går lidt ud for og møde nolge mennesker. jeg ved ikke hvor du kommer fra men hvis du bor i nærheden af en Apostolsk kirke så søg der ind. der er altid venlige mennesker som smiler og hilser på dig, det ville være en tjeneste du kune gøre dig selv du må ud og møde mennesker. for hvis du ikke møde nolge mennesker så vil du jo altid være ensom og det er ikke sundt for nolge, det var bare et råd til dig så du ikke har det dårligt. Bare gør det Apostolsk kirke er et sted for alle mennesker i alle aldre så søg der ind.
blessings mellrose..