Livets glæder
EN stor dag for mig, i nedste måned bliver jeg 73år og min 25 årig veninde venter vores første fælles barn.
så nu bliver jeg igen far.
mange hilsner far,morfar,farfar.
så nu bliver jeg igen far.
mange hilsner far,morfar,farfar.
ha ha
Den er god med dig Chaplin
Hvem hjalp dig af og på?
Tror du ikke, der har været en "stand in"?
Tror ikke mine egne øjne !
Min første indskydelse, var... Stakkels barn. Hvad er det at byde et barn❓"Bedstefar" er din far. Jeg forstår ikke at du kan gøre det.
Men alligevel... hvorfor ikke❓Det er vel ikke værre end at hvis barnet havde to fædre eller to mødre - homoseksuelle forældre.
I bund og grund, så handler det vel om at give barnet al den kærlighed og opbakning til livet som det er muligt.
- En skam, at du selv er højt oppe i alderen. Så en anden må tage over når dit kapitel er skrevet.
En skam, at du nok ikke ser dit barn, blive konfirmeret, barnets første kærlighed til en anden, barnets store dag, hvor kørekortet er erhvervet, og så videre. Ting jeg selv meget nødigt ville gå glip af.
Jeg glædes på dine vegne, at du skal være far igen. Men jeg er samtidig forarget.
Jeg er selv homo, og mit højeste ønske er at blive far engang. Men jeg venter nu lige et par år endnu.. dels skal jeg selv være klar til at kunne klare opgaven. Men også skal samfundet være mere modtagelig for at homoer, kan være forældre. Jeg er ligeglad med hvad andre mener. Men hvad med barnet, hvilken verden vil jeg byde det❓
Jeg ved godt at det ikke helt kan sammenlignes med debatoplægget. Men nu har jeg da sat et andet lys over tingene.
Den ene ting forager mere end det andet, eller gør det ???
Men alligevel... hvorfor ikke❓Det er vel ikke værre end at hvis barnet havde to fædre eller to mødre - homoseksuelle forældre.
I bund og grund, så handler det vel om at give barnet al den kærlighed og opbakning til livet som det er muligt.
- En skam, at du selv er højt oppe i alderen. Så en anden må tage over når dit kapitel er skrevet.
En skam, at du nok ikke ser dit barn, blive konfirmeret, barnets første kærlighed til en anden, barnets store dag, hvor kørekortet er erhvervet, og så videre. Ting jeg selv meget nødigt ville gå glip af.
Jeg glædes på dine vegne, at du skal være far igen. Men jeg er samtidig forarget.
Jeg er selv homo, og mit højeste ønske er at blive far engang. Men jeg venter nu lige et par år endnu.. dels skal jeg selv være klar til at kunne klare opgaven. Men også skal samfundet være mere modtagelig for at homoer, kan være forældre. Jeg er ligeglad med hvad andre mener. Men hvad med barnet, hvilken verden vil jeg byde det❓
Jeg ved godt at det ikke helt kan sammenlignes med debatoplægget. Men nu har jeg da sat et andet lys over tingene.
Den ene ting forager mere end det andet, eller gør det ???