livs undertrykkere
jeg har igennem længere tid gået og tænkt på , hvorfor det forholder sig sådan at , systemet, i Dk prøver på at undertrykke kvinder.
Det var nok et alovorligt spørgsmål, men det er for mig som om at dem der har fået muligheden for at trække sig op af den arbejdsmæssige og sociale rangstige, har så travlt og har lov til at undertrykke dem som ikke har.
Det er som om når jeg kæmper for at komme ud af det mudder jeg af div årsager er landet i at jeg ingen steder kommer, og hvis jeg en dag føler at jeg er kommet en cm frem . så er der lige pludselig en der hiver mig 10 cm tilbage,. Det er som om jeg bare skal blive der.
Jeg ville så gerne tage en uddanennelse, yes det ville være godt, så jeg kan komme til at tjene flere penge så jeg kunne købe mig til et bedre liv, og det er ikke viljen der fejler noget, overhoved ikke, nej det er midlerne der mangler, den bedste mulighed for mig for at læse noget er ved fjern undervisning, men for at starte på sådan kursus kræver det ofte et sted mellen 3000- og 5000 kr, men med de dårlige betalte kvinde jobs, som jeg har fået mulighed for at få , er der bare ikke råd til at bruge så meget på en uddannelse, nej og blive så syg at kommunen vil hjælpe en "tør" jeg ikke, og så sidder jeg igen, og kan ikke komme ud af der spiral som jeg er fanget i.
Jeg er uddannet som socail og sundhedshjælper, og jeg drømte om at gå i voksen lære, og jeg havde stort set det hele på plads, det eneste var at jeg mangle var at, jeg kunne af det offentlige tilskud, som der ville gøre at jeg kunne få en voksenlærlingløn, MEN det var ikke muligt ...!!! fordi jeg var socail og sundhedshjælper og der var mangel på social og sundhedshjælpere, og der måtte ikke uddannes folk fra et sted hvor der manglede folk til at andet sted.
Jeg kan ikke arbejde som social og sundhedshjælper mere, så jeg har fundet noget andet hvor jeg er væk fra mine børn i 12 timer om dagen , for at få det til at hænge sammen, jeg tør ikke en gang, sige mit job op som jeg har nu op, for så ved jeg der vil gå et sek så ville jeg være i plejen igen.... og det skal kan og vil jeg ikke mere.
Men der undre mig ikke at der ikke er andre der tænker på sådanne ting , når det hele går på i baller, bryster,appelsinhud, og dameblade, alle disse ting er med til at holde kvinden i det rolle mønster som "sanfundet" har opsat for kvinder.
Det jeg kan gøre at invistere min tid (selvom det ikke er meget) og kærlighed på mine børn, for det første koster det ikke noget det er helt gratis, og måske kan jeg med den sølle lektie hjælp, jeg i de små klasser kan give dem, række til at de for en bedre mulighed for at komme ud af den forbanede sociale arv der ligger på mig.
Jeg blev stemplet som dum i skolen, for jeg kunne ikke høre efter eller ville ikke høre efter, jeg havde så mange sociale problemer i min familie, som så så smuk ud på forsiden, den som alle kunne se, men indad til var det et rent helvede at leve i, jeg er ikke dum, men undertrykkerne i livet for mig til at føle meg dum og dum igen.
Det er førts nu hvor hvor diktatoren i familien (min far)er død jeg tør lukke min mund op,ellers har det altid været sådan at hans ord var lov, selvom jeg var voksen og flyttet 200 km væk fra ham, for hvis han ikke kunne nå mig sendte han bare min søster og hendes mand , til at få mig rettet ind til højre.
Jeg har ikke ret til at have en mening, bare fordi jeg ikke har læst på universitetet, eller en andel højrer læreanstalt, jeg høre igen og igen at , jammen hun er bare en lille borger i dette samfund, en lille arbejdsmyre der ikke fatter en fis hvad der sker i verden.
Det hele er så mundet ud i et dårligt job, og med det dårlige job, er det mundet ud i at jeg ikke har råd til at købe mig mit eget lille hus, eller har råd til at, købe spicial undervisning til min læse svage søn, som desvære ogse risikere at havne i samme båd som sin mor. men en ting jeg har indført her i mit liv er demokrati, med mig som tov holder.
God nat !!!
Det var nok et alovorligt spørgsmål, men det er for mig som om at dem der har fået muligheden for at trække sig op af den arbejdsmæssige og sociale rangstige, har så travlt og har lov til at undertrykke dem som ikke har.
Det er som om når jeg kæmper for at komme ud af det mudder jeg af div årsager er landet i at jeg ingen steder kommer, og hvis jeg en dag føler at jeg er kommet en cm frem . så er der lige pludselig en der hiver mig 10 cm tilbage,. Det er som om jeg bare skal blive der.
Jeg ville så gerne tage en uddanennelse, yes det ville være godt, så jeg kan komme til at tjene flere penge så jeg kunne købe mig til et bedre liv, og det er ikke viljen der fejler noget, overhoved ikke, nej det er midlerne der mangler, den bedste mulighed for mig for at læse noget er ved fjern undervisning, men for at starte på sådan kursus kræver det ofte et sted mellen 3000- og 5000 kr, men med de dårlige betalte kvinde jobs, som jeg har fået mulighed for at få , er der bare ikke råd til at bruge så meget på en uddannelse, nej og blive så syg at kommunen vil hjælpe en "tør" jeg ikke, og så sidder jeg igen, og kan ikke komme ud af der spiral som jeg er fanget i.
Jeg er uddannet som socail og sundhedshjælper, og jeg drømte om at gå i voksen lære, og jeg havde stort set det hele på plads, det eneste var at jeg mangle var at, jeg kunne af det offentlige tilskud, som der ville gøre at jeg kunne få en voksenlærlingløn, MEN det var ikke muligt ...!!! fordi jeg var socail og sundhedshjælper og der var mangel på social og sundhedshjælpere, og der måtte ikke uddannes folk fra et sted hvor der manglede folk til at andet sted.
Jeg kan ikke arbejde som social og sundhedshjælper mere, så jeg har fundet noget andet hvor jeg er væk fra mine børn i 12 timer om dagen , for at få det til at hænge sammen, jeg tør ikke en gang, sige mit job op som jeg har nu op, for så ved jeg der vil gå et sek så ville jeg være i plejen igen.... og det skal kan og vil jeg ikke mere.
Men der undre mig ikke at der ikke er andre der tænker på sådanne ting , når det hele går på i baller, bryster,appelsinhud, og dameblade, alle disse ting er med til at holde kvinden i det rolle mønster som "sanfundet" har opsat for kvinder.
Det jeg kan gøre at invistere min tid (selvom det ikke er meget) og kærlighed på mine børn, for det første koster det ikke noget det er helt gratis, og måske kan jeg med den sølle lektie hjælp, jeg i de små klasser kan give dem, række til at de for en bedre mulighed for at komme ud af den forbanede sociale arv der ligger på mig.
Jeg blev stemplet som dum i skolen, for jeg kunne ikke høre efter eller ville ikke høre efter, jeg havde så mange sociale problemer i min familie, som så så smuk ud på forsiden, den som alle kunne se, men indad til var det et rent helvede at leve i, jeg er ikke dum, men undertrykkerne i livet for mig til at føle meg dum og dum igen.
Det er førts nu hvor hvor diktatoren i familien (min far)er død jeg tør lukke min mund op,ellers har det altid været sådan at hans ord var lov, selvom jeg var voksen og flyttet 200 km væk fra ham, for hvis han ikke kunne nå mig sendte han bare min søster og hendes mand , til at få mig rettet ind til højre.
Jeg har ikke ret til at have en mening, bare fordi jeg ikke har læst på universitetet, eller en andel højrer læreanstalt, jeg høre igen og igen at , jammen hun er bare en lille borger i dette samfund, en lille arbejdsmyre der ikke fatter en fis hvad der sker i verden.
Det hele er så mundet ud i et dårligt job, og med det dårlige job, er det mundet ud i at jeg ikke har råd til at købe mig mit eget lille hus, eller har råd til at, købe spicial undervisning til min læse svage søn, som desvære ogse risikere at havne i samme båd som sin mor. men en ting jeg har indført her i mit liv er demokrati, med mig som tov holder.
God nat !!!