0tilføjet af

Luk øjnene op

Poler dit legeme mod ruden
på indersiden af 4A
på vej mod dagligdag, brød og vand
Poler din virkelighed
med fine lysekroner
dukketøj og barnevogn
som du sidder der
og kikker ud mod de lilla skyer
der kaster tårer af timian
mod dit indre vindue
Og luk øjnene op
Se hvordan kuløren falder af alt levende
hvordan kroppene stopper med at danse
Se hvordan vinden længe har kørt i ring
og har skabt uro på Blågårdsgade
Når dine drømme af marguerit og dannebro
bliver skudt ned med slidte converse-sko
og kartoffelrækkerne bliver tilgroet af de
mange gamle mælkebøttedrømme
Når alt hvad du vil
er at flå huden af
Luk øjnene op
Støn et sidste skrig
så alle i bussen vender sig
Hvin som en forkælet unge
så alle kan høre bussen rumle
Vis dem hvordan bussen vælter
og hvordan glaskårene kaster sig omkring
Vis dem at ulykker kan ske
selv når englebørn kalder på hjælp
Vis dem hvordan det føles at være en kvinde
når du i virkeligheden
er en mand.
http://anglicismo.dk/?p=510
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.