LYKKELIGE TROENDE BØRN (Næ) ?

´
- - - eller SKAL de bare være det ?
Var / er børn af Troende hjem lykkeligere - Jeg TVIVLER - jeg Tror mere på, at de SKAL være lykkeligere, noget ala det ftg viser os ind imellem "DE UTROLIG LYKKELIGE JV'ere"!
Da jeg var barn - voksede jeg op i et villakvarter i en forstad til København - De fleste af mine klassekammeraters /Kammeraters hjem var præget af Troen - Parolerne var:
"KÆFT TRIT OG RETNING" - Børn må gerne ses (hvis de er rene) Mem IKKE høres !
Resultatet var, at vi ALTID var hjemnme hos os, eller hos en af de andre unger, Hvor hjemmet IKKE var præget af TROEN - Hvor det var tilladt at tale MED forældrene og IKKE til forældrene!

- - - Alligevel er der undersøgelser der tiolsyneladende viser, at DE TROENDE KLASSEKAMMERATER skulle være/have været lykkeligere end os andre - JEG synes umiddelbart det skurer i mine ører!
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1173109

Men det er Trods alt også 40-50 år siden - Tiderne har skiftet en del, men hvor
meget - manjana har været lidt inde på JV-Børns vilkår - Det lydder ikke rart MEN ???

Med venlig hilsen
jalmar

Hej jalmar
Om troendes børn skal være lykkelige eller om de bare er lykkeligere. Ja egentlig et godt spørgsmål. Som du selv skriver det, dine barndomsoplevelser ligger 40-50 år tilbage og tegner et andet billede af troendes børn end det er idag. Og udviklingen er gået stærkt, fra da jeg var en ganske lille pige, hvor ses og ikke høres spillede en meget større rolle i mit liv, til jeg blev teenager, hvor vi talte med forældrene.
Men vil lige tilføje, at jeg altid har talt med mine forældre, det var når der var andre voksne, at jeg som barn ikke måtte blande mig i snakken.
I dag taler vi jo sammen alle sammen med børnene. Ihvertfald i de børnefamilier vi kommer sammen med. Men hvor troende er vi egentlig i DK. Jo måske er størsteparten troende, men hvor meget lever vi troen i praksis? Har det ikke også noget at sige? Er det i virkeligheden troen, der står som den strenge opdrager? Har det også ændret sig i dag? Jeg syntes der er mange faktorer der gør sig gældende.
Egentlig ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal mene om det. Jeg kender barndommen som JV'er, der til en vis grad også har ændret sig. Har da ihvertfald oplevet forældre, der var mere eftergivende overfor deres børn, inden jeg gik ud. Om det stadig er sådan, ved jeg ikke.
Men det bliver da interessant at læse andres syn på det her.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk

Godt at få en debat igang om det, stedet for igen. :)
Manjana
tavse-vidner.dk

´
- - - anderledes tider vi er i, lidt for meget til den anden side, den gyldne middelvej synes jeg virker overtrådt - Når man er i Centrene, (hvor jeg kommer min. en gang ugen) og hører børnene tale til deres forældre - ind imellem lydder det som om, Barnet har overtaget Forældrerollen - det kan bestemt ikke være sundt ! - Min datter gik forøvrigt i gymnasiet med en pige fra et Troende hjem der havde tingene ikke forandret sig iflg. min datters fortælling, så var det ikke meget opblødning der var gjort!
Og re.: Overskriften, får vi jo se om der er nogen der gider ;-) Igen igen ..........

Mange hilsner
jalmar

Jeg har hørt børn, der kaldte deres forældre lidt af hvert. Som forældre har man en pligt til at lære sine børn en høflig optræden. Vores er opdraget efter frihed under ansvar. De har altid vidst, at overtrådte de, de regler vi har hos os, blev noget af denne frihed inddraget. Og der er kommet to sunde unge mennesker ud af det. Hvis vi selv skal sige det. 🙂Men de taler pænt, (noget andet er når vi måske ikke hører det, sammen med kammeraterne), og vi har altid været glade for forældremøderne, for der var altid ros at hente.
Og det tror jeg ville være sådan, uanset vores fortid hos JV. Da det er en syn på opdragelsen vi begge er enige i.
Der har været en del diskussion i medierne, hvorvidt det er skolen der er opdrager eller forældrene. Min mening er, at det er forældrenes pligt og ansvar at opdrage de børn, de nu engang har fået. Skolen er en undervisningsinstitution, så grundlæggende er det deres pligt og ansvar. Men selvfølgelig er de institutioner, der er i kontakt med vores børn, nødsaget til at gribe ind i børnenes opførsel, når de går over stregen. Men ansvaret ligger hos forældrene.
Ang. medierne. Der er jeg af den mening, at deres børneudsendelser går ud over min tærskel for, hvad man kan fylde i børnenes hoveder. Jeg har nogengange set en børneudsendelse, hvor jeg har været harm, da deres sprog var helt hen i vejret, med tanke på at det var for børn.
At børn i fra de er ca. 8-10 år optræder og klæder sig som små voksne er også helt horribelt. Jeg mener, hvad er der galt i at lege med dukker og legoklodser når man er 12. Der har legetøjsindustrien godt nok masser af tilbud i dag, men jeg ser børn i den alder opføre sig som om de er små voksne. Hvilket ikke er sundt. At man drikker i den alder, dyrker sex i den alder, er helt forkert.
Hvor er forældrene henne i dette spørgsmål. Vi har ofte sagt til hinanden herhjemme, når vi så en pige i 12 årsalderen, gå klædt i miniskørt og stumpebluse, at var vi hendes forældre, var det aldrig blevet tilladt. Hvad tænker de forældre dog på.
Om det så bunder i, at man rent religiøst er blevet for slap, kan jeg ikke sige. Måske har man en bedre moral, når man er religiøs. Jeg ved det ikke.
Vi har nogen naboer, nu ved jeg godt nok ikke hvor troende de er. Men de dyrker ikke religionen. Men deres opdragelse er streng. Deres børn opfører sig virkelig artigt om man så kan sige. Men kun når de ikke ser det. Jeg har set, hvordan ihvertfald den ene har brug for at afreagere, når han er uden for deres synsvidde.
Så jo for meget og for lidt af alting.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk

´
- - - Baggrund - opvækst og nuværende Trosmæssige status, SÅ
vil jeg vove og påstå, at dette er et indlæg du har kopieret fra MIG ?
:GRINER:

Mange hilsner
jalmar

at det er noget vi ellers har diskuteret, ellers kunne jeg da godt have kopieret dig.🙂Men mon ikke mange har den holdning at de kære små, er lidt for rap i replikken.
Ellers er børn jo en pragtfuld gave. Og har mange guldkorn at byde på. De tænker meget åbenthjertigt og er meget uforbeholdne. Man kan få mange hyggestunder/sludre med dem, og mange gode "historier". Børns fantasi, ja. :))

Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk