5tilføjet af

Lægebehandling uden blod.

AIDS-TRAGEDIEN har tvunget forskere og læger til at yde en større indsats for at gøre operationsstuen til et mere sikkert sted. Man har naturligvis indført en strengere kontrol af donorblod i form af skærpede screeningsprogrammer. Men de sagkyndige siger at selv disse foranstaltninger ikke kan garantere at blodtransfusioner bliver helt risikofri. Tidsskriftet Transfusion skriver: „Selv om samfundet bruger mange ressourcer på at gøre blodforsyningen mere sikker end nogen sinde før, vil patienterne formodentlig stadig prøve at undgå allogene transfusioner [transfusion af blod fra en anden person] alene af den grund at blodforsyningen aldrig kan gøres fuldstændig sikker.“
Det er ikke overraskende at mange læger er blevet varsomme med at give blod. „Blodtransfusioner er i grunden noget dårligt, og vi gør alt hvad vi kan, for at undgå dem,“ siger dr. Alex Zapolanski fra San Francisco i Californien.
Folk i almindelighed er også blevet opmærksomme på de risici der er forbundet med blodtransfusion. Et rundspørge i 1996 viste at 89 procent af Canadas befolkning foretrækker et alternativ til donorblod. „Ikke alle patienter afviser homolog blodtransfusion, sådan som Jehovas vidner gør det,“ bemærker Journal of Vascular Surgery. „Ikke desto mindre gør risikoen for at overføre sygdomme og påvirke patientens immunforsvar det helt klart nødvendigt at vi finder alternativer til alle vore patienter.“
Heldigvis findes der et alternativ — medicinsk og kirurgisk lægebehandling uden blod. Mange patienter betragter ikke dette alternativ som en sidste udvej, men som en metode de foretrækker, og det med god grund. Stephen Geoffrey Pollard, en britisk overlæge og kirurg, siger at sygeligheden og dødeligheden blandt dem der bliver behandlet uden blod, er „lige så lav som — eller lavere end — hos patienter der får blod, og i mange tilfælde slipper patienterne for de infektioner og komplikationer som ofte kan tilskrives blodtransfusion“.
Hvordan er udviklingen inden for lægebehandling uden blod foregået? Eftersom lægebehandling uden blod i virkeligheden gik forud for den lægebehandling som har haft adgang til blodtransfusion, er dette i en vis forstand et lidt mærkeligt spørgsmål. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede at transfusionsteknologien nåede så langt at blodtransfusion begyndte at blive brugt rutinemæssigt. Men i de seneste årtier har nogle læger gjort kirurgi uden blod mere udbredt. For eksempel begyndte den kendte kirurg Denton Cooley i 1960’erne at udføre operationer på åbent hjerte uden brug af blod.
Den øgede forekomst af hepatitis blandt patienter der havde fået blodtransfusion i 1970’erne, gjorde at mange læger begyndte at se sig om efter alternativer til blod. I 1980’erne var der flere store lægehold som udførte blodløs kirurgi. Da aids-epidemien brød ud, blev disse lægehold gang på gang konsulteret af andre læger som var ivrige efter at få indført de samme behandlingsmetoder. I 1990’erne etablerede mange hospitaler behandlingsprogrammer som gav deres patienter mulighed for at vælge lægebehandling uden blod.
I dag er det lykkedes lægerne at udføre operative indgreb og akutte behandlinger som traditionsmæssigt krævede blodtransfusion, ved hjælp af blodløse behandlingsmetoder. „Store operationer på hjerte og kar og større indgreb af gynækologisk, obstetrisk, ortopædkirurgisk og urologisk art kan med et vellykket resultat udføres uden brug af blod eller blodprodukter,“ bemærker D. H. W. Wong i Canadian Journal of Anaesthesia.
En af fordelene ved den blodløse kirurgi er at den fremmer kvaliteten af behandlingen. „Kirurgens dygtighed er af største betydning for forebyggelsen af blodtab,“ siger dr. Benjamin J. Reichstein, administrerende overlæge og kirurg i Cleveland, Ohio. Et sydafrikansk juridisk tidsskrift siger at kirurgi uden brug af blod kan være „hurtigere, renere og billigere“. Tidsskriftet tilføjer: „I mange tilfælde har efterbehandlingen unægtelig vist sig at være billigere og mindre tidskrævende.“ Disse faktorer er blot nogle få af de grunde der er til at cirka 180 hospitaler rundt omkring i verden har etableret behandlingsprogrammer for lægebehandling uden blod.
Jehovas vidner afviser blodtransfusion af bibelske grunde. Men de accepterer — og vil meget gerne behandles med — lægevidenskabelige alternativer til blod. Kirurgen dr. Richard K. Spence sagde mens han var administrerende overlæge på et hospital i New York: „Jehovas vidner prøver ihærdigt at få den bedst mulige lægebehandling. Som gruppe betragtet er de blandt de mest oplyste forbrugere man som læge vil støde på.“
I forbindelse med blodløs kirurgi på patienter der er Jehovas vidner, har lægerne forbedret mange af de behandlingsmetoder der bruges til dette formål. Hjerte-kar-kirurgen Denton Cooleys erfaringer er værd at overveje. I løbet af 27 år har hans lægehold udført kirurgi på åbent hjerte på 663 Jehovas vidner uden brug af blod. Resultaterne viser tydeligt at vellykkede hjerteoperationer kan udføres uden at bruge blod.
Det er korrekt at mange har kritiseret Jehovas vidner for deres afvisning af blodtransfusion. Men en vejledning udgivet af Association of Anaesthetists of Great Britain and Ireland (Foreningen af narkoselæger i Storbritannien og Irland) omtaler deres standpunkt som „et tegn på respekt for livet“. Jehovas vidners faste standpunkt har faktisk været stærkt medvirkende til at en mere sikker lægebehandling nu er blevet tilgængelig for alle. „Man kan derfor sige at medlemmer af Jehovas Vidner med behov for kirurgi har fungeret som vejvisere og har tilskyndet til forbedringer i en vigtig sektor af den norske sundhedstjeneste,“ skriver professor Stein A. Evensen fra Rikshospitalet i Norge.
For at hjælpe lægerne til at kunne behandle uden at bruge blod har Jehovas Vidner etableret en nyttig kontakttjeneste. På nuværende tidspunkt findes der på verdensplan mere end 1400 Kontaktudvalg til Hospitaler som er i stand til at forsyne læger og forskere med lægevidenskabelig litteratur fra en database med mere end 3000 artikler der har relation til lægebehandling uden blod. „Ikke kun Jehovas vidner, men patienter i al almindelighed, kan takke Jehovas Vidners Kontaktudvalg til Hospitaler for at der i dag er mindre risiko for at få en unødvendig blodtransfusion,“ bemærker dr. Charles Baron, professor i jura ved Boston College Law School.
De mange oplysninger om blodløs medicinsk og kirurgisk lægebehandling som Jehovas Vidner har indsamlet, har været til gavn for mange inden for lægevidenskaben. Under forberedelsen af stoffet til en bog med titlen Autotransfusion: Therapeutic Principles and Trends bad forfatterne eksempelvis Jehovas Vidner om at skaffe dem oplysninger om lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion. Jehovas Vidner imødekom med glæde deres anmodning. Forfatterne gav senere udtryk for deres taknemmelighed med ordene: „Blandt alt hvad vi har læst om dette emne, er vi ikke stødt på en mere koncis og fuldstændig liste over behandlingsmetoder der kan være en hjælp til at undgå homolog blodtransfusion.“
Lægevidenskabelige fremskridt har fået mange til at overveje lægebehandling uden blod. Hvordan vil tingene udvikle sig i fremtiden? Professor Luc Montagnier, som opdagede aids-viruset, siger: „Udviklingen af vores forståelse på dette område viser at brugen af blodtransfusion en dag vil høre op.“ I mellemtiden redder alternativerne til blod allerede liv.
tilføjet af

yamaha200 - det er en virkelig....................

...velskrevet og veldokumenteret artikel, du har fået på print, og jeg er ikke nær så velinformeret som du er på dette felt.
Af forskellige årsager, kan jeg ikke rigtig samle mig om den lige nu, (Jeg er i smertebehandling, og med den viden du åbenbart har, ved du så også hvad jeg mener), men vil komme tilbage til den senere i dag eller i morgen formiddag.
Jeg vil dog lige bemærke, at jeg bestemt kan takke blodtransfusioner for at min kone lever i dag, endda af to omgange med års mellemrum.

Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af

jeg har læst alt, du skrev

-men helt ærligt. Jeg er et rationelt tænkende menneske, og ligemeget hvor mange JV artikler, du kopierer eller lærer udenad, så får du mig simpelthen ikke til at tro på, at hvis f.eks. jeg (7-9-13) var med i et alvorligt biluheld, taber en masse blod, så stadig ville overleve u d e n at få tilført blod???
Det kan ikke lade sig gøre -tænk rationelt -tænk for dig selv... At I vælger at dø frem for at leve, skal I ikke prøve at bortforklare med alverdens artikler... Det er kan i mine øjne aldrig være rigtigt at sige nej til livet, hvis det kan reddes med blodtilførsel...
tilføjet af

Yamaha200 - så er jeg klar igen........................

......har læst og forstået hvad du skrev, men som du også kan se af nedennævnte, er man i Danmark enten langt tilbage eller længere fremme, alt efter hvordan man ser på det.
Som jeg kan forstå af nedenstående artikel, kan der stadig være chancer for dødelig udgang, hvis en patient nægter at Modtage Blod i forbindelse med visse sygdomme.

Mvh.
Jalmar
--------------------------------------------------------------------------------

Blodtransfusion, afvisning af
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
--------------------------------------------------------------------------------
Nogle patienter afviser bestemt at modtage transfusion af blod og blodprodukter, selv i tilfælde, hvor afvisningen kan medføre overhængende fare for patientens liv eller føre til døden.
Såfremt patienten afviser at modtage blodtransfusion, skal dette respekteres.
Det er dog en forudssætning, at patienten er habil, forstået som evne til at handle fornuftsmæssigt på grundlag af modtagen information. Er dette med sikkerhed tilfældet, og er tilkendegivelsen om ikke at modtage blod i livreddende øjemed udtryk for patientens egen velovervejede og faste overbevisning, gælder nedenstående instruks.
Er der tvivl om patientens habilitet må nærmere vejledning søges i meddelelse af 20.06.94 fra Sundhedsstyrelsen, som omtaler særlige forhold med hensyn til børn og unge samt personer, der af forskellige årsager ikke selv er i stand til at tilkendegive ønske om behandling.
Specielt vedrørende uenighed om blodtransfusion til børn henvises desuden til vejledning af 08.07.94 fra Hvidovre Hospitals socialrådgivere. Disse vejledninger findes i de store instruks-bøger på afdelingen.

Patienter, der afviser at modtage blodtransfusion.

En læge må ikke indlede en behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, mod en voksen habil og informeret patients vilje.
Patientens tilkendegivelse skal være givet i forbindelse med en aktuel sygdomssituation og være baseret på information fra lægen om konsekvenserne af at undlade behandling.
En forudgående skriftlig og generel tilkendegivelse fra en voksen og habil patient om, at vedkommende under ingen omstændigheder ønsker at modtage blod eller blodprodukter har ingen retsgyldighed.
Er det en akut situation, skal lægen yde patienten den bedst mulige behandling, selvom patienten nægter at modtage blod. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at lægen skal respektere patientens selvbestemmelsesret og behandle patienten uden blodtransfusion, selvom dette betyder, at patienten efter lægens opfattelse ikke får en optimal behandling, og at dette i sin yderste konsekvens kan medføre Patientens Død.
Hvis der er tale om en behandling, der kan udsættes, og hvis patienten fastholder sin afvisning - efter at være blevet grundigt informeret om konsekvenserne af at undlade en behandling, der indebærer blodtransfusion eller muligheden herfor - må lægen tage stilling til, om han/hun vil behandle patienten på disse vilkår.
Såfremt lægen indvilliger, må lægen ikke tilføre patienten blod eller blodprodukter, selvom patienten ellers ville dø af et uerstattet blodtab.
Såfremt lægen ikke kan acceptere at behandle patienten på disse vilkår, skal dette meddeles patienten, og der skal informeres om muligheden for at blive behandlet af en anden læge.
Såfremt der er problemer med ovenstående, skal en af afdelingens overlæger kontaktes. Hvis afdelingen herefter beslutter sig til ikke at acceptere at behandle patienten, må der henvises til behandling på anden gynækologisk afdeling.
Lars Krag Møller
feb.2005
Godkendt af Peter Hornnes
tilføjet af

Hvis du har så mange smerter, ...

... hvorfor bruger du så ikke din tid på noget konstruktivt? Jeg har læst det meste af hvad du har skrevet, og jeg har fået det indtryk at du bruger alt for meget tid på at tale dårligt om dine medmennesker. Jehovas vidner er ikke en ordning der består af pædofile mennesker, eller et sted hvor pædofile kan gemme sig. Vi er bibelstudenter der forsøger at efterleve det som Bibelen fortæller os.
Med hensyn til blodløs kirurgi, og andre former for lægebehandling uden brug af blod, er Danmark ikke blandt de lande der er længst fremme. Det skyldes at blod i Danmark er gratis, men det betyder ikke, at der ikke findes læger her i landet, der ikke kan behandle uden blod. Det er klart at hvis vi skal opereres, og hvis lægen ikke er i stand til at operere uden blod, så finder vi en anden læge. Gennem Jehovas vidners Hospitalsinformation har vi adgang til de dygtigste læger i verden, og der er altså også læger i Danmark der er inde i de moderne behandlingsformer. Jeg vil anbefale dig at se Jehovas vidners film om moderne lægebehandling. Dem kan du få lov til at se ved henvendelse til Jehovas vidner. Man skal hele tiden søge sig viden, jalmar. Flere steder betragtes lægebehandling med blodtransfusioner som gammeldags.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

ftg – jeg kan ærlig talt ikke se nogen……………….....er: >>>>>>>>

.......stor forskel på mine indlægs konstruktive indhold og dine!
Der er dog en forskel, mine debatoplæg er i ni ud af ti tilfælde veldokumenterede, med links til andre veldokumenterede indlæg, samt efter min opfattelse en del mere oplysende.
Hvor i mod dine tekster refererer til en Bibeludgave, som de fleste kristne mener er en fejlfortolkning af den rigtige Bibel.
Du skriver, at jeg ”taler” dårligt om mine medmennesker, du bedes venligst dokumentere dette, da jeg mig bekendt ikke har beskyldt et eneste menneske for noget som helst.
(Lige bortset fra et par, efter min mening, temmelig utiltalende herrer af Islamisk Tro.)
Jeg har med veldokumenterede indlæg angrebet sekter, som både jeg og mange andre mennesker med mig, finder er forvridende og værre endnu forvildende, i forhold til Den Kristne Tro som de fleste Kristne mennesker mener, er den rette.
Med dette sidste indlæg om Blodtransfusion, ved jeg at dette har reddet min kones liv, og gjort en af mine tidligere arbejdskollegaers liv til et helvede, grundet en familiemæssig tilknytning til Jehovas Vidner.

Lige som dig ftg, skriver jeg med samme iver og ildhu, om den Tro som jeg mener er den rette for mine medmennesker at dyrke, nemlig, Troen på:
-   Dem selv - Deres familie - Deres omgangskreds – Kort sagt Deres eget Liv.
-   
Med de tekster jeg har til rådighed, plæderer jeg for, at man Ikke skal spilde sit kostbare liv på Gamle Bibeltekster, men leve det i den tid man har det.
Den tid man har med sine maksimale sanser og bevægelser intakte, den tid som meget hurtigere end man troede det kan blive decimeret.
Der taler jeg af erfaring!

Så tag nu og Lev mens i Gør det,
Og tag Nu og Lev Mens I Tør det!
Meget frit efter Piet Hein!

Med venlig hilsen
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.