Løsningen på utroskab er den øje for øje?

Jeg har selv prøvet at have i al fald én utro kæreste - en rigtig grim oplevelse, men man må jo konstatere at utroskab findes. Ægteskab og monogami er ikke naturtilstanden, men en ide som er opstået i takt med civilisationens udvikling.
Bortset fra det så har jeg aldrig været det og har sagt fra ved alle lejligheder til det, selv om hende derhjemme godt nok var tung at danse med og forholdet nok har kørt på sidste vers.
I den forbindelse har jeg en rigtig god anekdote: En bekendt krøb til korset og indrømmede på eget initiativ at han havde været i seng med to forskellige kvinder i løbet af de sidste måneder.
Han undskyldte og fortalte at han var ih så ked af og alt det sædvanlige sludder den utro part hælder ud af ørerne. Hun svarede: Det skal du ikke være ked af, jeg har været i seng med fem. Hvorefter han selvfølgelig blev hyklerisk pissesur på hende - nok mest fordi han var blevet overgået. Jeg var lige ved at skrige af grin, men holdt da diplomatisk min kæft, da han fortalte det. Skal dog siges de begge var ret unge og han kun var 25 dengang.
Som jeg kender ham, så drejer det sig i al fald om at være 'førerhannen' som har et harem, mens kvinderne naturligvis allesammen skal være trofaste. Jeg giver heller ikke en skid for at man ikke har ansvar for sine handlinger og ikke er bevidst om at man har en fremmed mand oppe i sig og at man kunne have sagt nej tak.
Tilbage til udgangspunktet: Vi kan jo konstatere at nogle mennesker 'kommer til' at være utro.
Jeg er egentlig kommet frem til at den mest rimelige løsning er at man så har én til gode. Jeg gider da i al fald ikke sidde tilbage som hanrej, men regner da så med at jeg én gang kan gå i seng med en fristelse. Hvis den ene kan 'komme til det', så er det vel yderst rimeligt at man selv også lige 'kan komme til det'. I særdeleshed når jeg som med min bekendte der oplever at utroskab bruges til at hævde sig.
Personligt vil jeg synes det vil være meget mere tilfredsstillende end at gå til parterapi for at få klinket skårene og så ellers køre forholdet videre på lige fod...
Faktisk har jeg tænkt på at lave det som en aftale med evt. nye kærester. Hvis man er utro så skal man fortælle det, så den anden også har en chance for at få sig noget fremmed.
Hvad mener solens debatører?

Det er sikkert en fin løsning for de der kan blive enige.
Men ikke hos mig. Han bliver ikke tilgivet hvis han er mig utro og det ved han.
Vi har to børn sammen, så er det jo ikke ligefrem det bedste eksempel at vise vel.
Måske fordi han har lovet han ikke vil være utro(og omvendt), hvis han så gør det alligevel, vil jeg jo ikke kunne stole på ham mere. Det kan jeg ikke leve med.

Den aftale - underforstået eller direkte - ville jeg aldrig være med til.
Da jeg var yngre og gift i "de gavmilde 70´er" var det jo nærmest en folkedyd at sprede sig lidt. Så det gjorde vi så. Vi "stolede" da på hinanden, men det vi stolede på var, at den anden ikke rendte af pladsen p.g.a et julefrokostknald, men at vi altid havnede i vores egen seng det stolede vi nok knapt så meget på. Men uanset,så viftede jeg ham aldrig i næsen med den slags og kunne da ikke drømme om at komme hjem og fortælle det. Det blev godt nok altid kaldt noget andet, end hvad det var. Det ægteskab blev opløst efter 16 år, men af helt andre årsager.
Tiderne ændre sig. Menneskene ændre sig. Jeg ændre mig - det sidste kan være til større undren for mig selv af og til.
Op igennem 80´er blev vi jo alle puritanere. Sikkert af nød, da AIDS jo pludselig var en trusel, vi ikke tidliger havde skullet forholde os til. Og det blev moderne at være hinanden tro. I løbet af 90´er blev det ligefrem afskyeligt at være nogen utro.
Jeg er åbenbart moderne (LOL) eller også har jeg haft alderen til at slappe lidt af. Jeg ved ikke med bestemhed, hvad årsagen er, men mit næste 12 år lange "ægteskabslignende" forhold forløb i hvert fald med et udtalt krav til hinanden om troskab, som et must. Og det var ikke noget der fandt sted.
Jeg var aldrig jaloux sammen med min første mand, men den anden havde jeg helt sikkert sendt til kastration, såfremt han havde forbrudt sig.

Har ihvertfald haft 2 mænd/kærester der har valgt at være mig utro og det er bare det værste.Har da haft lyst til at gå ud og gøre det samme men hvad løser det?
Hader utroskab, så næste gang er jeg over alle bjerge, hvis det sker igen.

hvis det er på kæresteniveau. Det er en lidt anden sag, hvis det er noget der opløser en familie - eller to.

gælder alle kneb.
Tillad mig at le - ha ha ha.
Den tanke med "som du mig således også jeg dig", den holder ikke en meter. Det må være den mest tåbelige "hanekamp" jeg endnu har hørt om.
Læs Dulkis' indlæg grundigt nogle gange, og forstå !
Utroskab (eller åbent ægteskab eller mange andre mærkelige betegnelser) er så farligt for følelserne, så ingen kan forestille sig det. Og den samme person kan skifte indstilling med tiden - igen læs Dulkis' indlæg, det er KLOGT.
Jeg skal ikke være nogen troskabs-apostel. Det er mit liv for kort til. Jeg skal heller ikke tale om fred mellem mennesker. Det er på forhånd håbløst.
Men jeg vil gerne fortælle, at når det drejer sig om følelser, findes det menneske ikke, som kan sige, hvordan det selv vil reagere i en bestemt situation. Man kan kun snakke med sin partner, snakke og snakke igen. Og så måske blive enige om, hvordan lige netop dette forhold skal være.
Og så håbe på, at begge parter har været ærlige.

Nej, jeg gider ikke at lege julelege i et forhold.
Et forhold er ikke et spørgsmål om milimeter-demokrati for mit vedkommende.
Utroskab er meget mere end den fysiske handling, og jeg har svært ved at se hvad en "gengældelse" kan rette op på. Det kommer der ikke balance i forholdet af. M
en jeg kan da godt se, at det for rationelt tænkende mennesker virker som en løsning, men hvis man også skal have følelserne med....

kirken, for at fattiglemmerne ikke bare skulle parre sig som de ville.
hvis man er utro, betaler man bare et symbolsk beløb til præsten, beder ava maria 3 gange, og boller den katolske præst.
i dag er det kvinderne der styrer troskaben, eller mandens gøren og laden, hvis han ikke gør som hun siger, er der lukket for sex i meget lang tid.
samfundet_staten ser også helst, at man er tro, så de slipper for at være medforsørgende til de mange børn.
troskab strider mod naturen, kun svaner holder sammen hele livet.
kvinder drømmer om ægteskabet, det er hendes største dag i hele livet, både første, anden og tredie gang.
tænk på alle de sammenbragte børn, undersøgelser har vist, at hver tredie mand, ikke er far til det barn som han ellers har gået og troet.
alle nyfødte skulle have en DNA test, vi har set utallige eksempler på, at faderens væv ikke er forlignelig med barnets, det er også en af grundene til, at hospitalerne ikke kan finde donorer.
følelser, man behøver vel ikke at have følelser for at bolle moster olga, eller en tilfældig pige i byen, hun har vel også glæde af det, de fleste unge piger opfører sig, og klæder sig som ludere, og mødre mangler en halv meter i højden for at vægten passer, når først de er i et fast forhold, betyder deres udseende ikke noget mere, ægteskabet er desværre en slags status for mange kvinder.
se TV 1 lige nu, det omtaler netop emnet, fra 1870 til 1980 flyttede mange fra landet til byerne, og man SKULLE være gift, for at få en lejlighed.
sygepjersker skulle være ærbare og ugifte, de er sikkert stadig ærbare, men mange er gift, og ethvertt hospital med respekt for sig selv har op til flere bollerum, hvor naturens lyster kan udfolde sig.
i lande, hvor skilsmisse ikke er tilladt, forlader manden bare kone og børn, og finder sig en ny kæreste, jeg kender personligt et tilfælde hvor manden bor sammen med nabo konen.
utroskab kan ikke forhindres, politikerne er store forbrugere af ludere, en af mine tidligere kollegaer skrev breve sammen med en luder, som var til mere avanceret sex, min ven kunne af gode grunde kun få sex en gang om året, da kontrakterne dengang var på 12 måneder på en af baserne i Grønland, hun fortalte ham hvilke personager der besøgte hende, en meget kendt TV mand, fra familie udsendelserne var også fast gæst, jeg vil ikke nævne hvilken speciel sex, han var afhændig af, for jeg vidste simpelthen ikke, at den slags fandtes, jeg var 18 år første gang jeg havde sex, jeg sejlede dengang, og blev drillet meget, så mandskabet tog en luder med ombord, en lækker mexicaner i Houston, Texas, og de havde betalt 5 dollars for 10 min, så hun lå hele tiden og holdt øje med tiden, og sagde one minut, two minut, osv. jeg vidste naturligvis ikke hvad der skulle ske, men besætningen hujede uden for mit kammer, det var bare for dumt, men næste dag vidste jeg hvad det drejede sig om, og hun lovede også at komme tilbage, men desværre skulle skibet forhales, så jeg så hende aldrig mere, meget senere chattede jeg med en dansk pige på farmer dating, som også havde sin første gang med en dansk fyr på et hotel i Houston, på nøjagtig samme tid som jeg, hun var også 18 år, og minderne væltede naturligvis frem, siden mailede vi meget sammen, men hun ville ikke fortælle sit rigtige navn, eller adresse, først da jeg kom ud for et uheld, og måtte flyves på et dansk hospital, fik jeg hendes telefonnummer, så jeg ringede naturligvis lykkelig til hende, men desværre var det hendes ek's nummer hun havde givet mig, og jeg kunne ikke komme til en computer, men ek's var så venlig, at give mig det rigtige nummer, og adressen, hun var meget speciel i sine mails, uhm, men da vi endelig mødtes, viste det sig at være en fejltagelse, så vi gik blot ud at spise, og senere kørte jeg hjem, ingen sex, men meget grin, jeg kørte 600 km. frem og tilbage, bare for at møde hende, først sendte jeg blomster og chokolade, måske havde jeg skumle planer, men gnisten manglede, og hun var ikke en ensom pige, men alene mor til 3 børn.

Kære dater35.
Prøv lige at udrede, hvad det skulle hjælpe, at man derefter tager på "straffe-mission"?
Two wrongs dont make a right - er et gammelt ordsprog, som der er meget rigtigt i - hvadenten vi taler krig eller kærlighed!
Det eneste den gengældte utroskab vil gøre er at genoprette din følelse af ikke at have slået til ift din utro kæreste...men det vil ikke kunne genoprette det tabte i jeres forhold, nemlig tilliden og respekten. Og hvis hun er klar over, at hvis hun fortæller dig hendes fejltrin, så returnerer du tjenesten, tror du så selv, at du agiterer til hendes ærlighed ???
Utroskab er bare ikke acceptabel, medmindre man har aftalt at have et åbent forhold - eller at man ikke er kærester.
Smil

Utroskab kan desværre ikke kureres.
Hævn tror jeg ikke er løsningen....
Jeg vil hellere pakke og gå, end leve med utroskab. Hvis ham jeg har valgt ikke har selvkontrol, så må han tage konsekvensen.
Primater er ikke monogame, jeg er menneske ikke abe.

Jeg skulle lige til fødselsdag i dag så jeg kunne ikke svare før nu.. Dulkis har bestemt en pointe og jeg er bestemt ikke tilhænger af åbne forhold netop fordi man har hørt om for mange katastrofale ægteskaber produceret i 70'ernes løssluppenhed uden jeg vil sætte mig til dommer over det.
Men ideen fra min side er egentlig ikke at straffe min partner selv om min vending øje for øje selvfølgelig lægger op til den tankegang.
Jeg ser utroskab/sex med fremmede som et privilegium man tiltager sig uden at det er clearet med partneren. Da vi bare må indse at utroskab er fact of life så kan man lisså godt tage en pragmatisk indstilling.
Jeg synes derfor det er rimeligt at sige noget i stil med:" Det er menneskeligt at fejle og jeg håber at knaldet var godt, men da du ikke kan stå for fristelsen, så er det da uretfærdigt at jeg takket være min større evne til selvdisciplin ikke også skal nyde livets glæder, fordi du er en vatarm der ikke kan holde dig til indgåede aftaler.Jeg lover at det ikke betyder noget for mig og at det kun bliver ren sex, lissom du siger til mig at det kun var ren sex med ham kollegaen til julefrokosten der ikke betyder noget, så næste gang en kvinde lægger an på mig, så kommer jeg nok meget sent hjem"
Jeg tænker bare at hvis den ene må have det sjovt, så må den anden vel også? Altså i ligestillingens navn så gælder der vel samme regler for begge parter og hvis den ene part gennem sine handlinger ikke lever op til aftalen så må man lave aftalen om eller spille efter laveste fællesnævner/de nye regler, hvis man skal gøre sig håb om at kunne leve sammen som kærester på lige fod.

det er en god ide at fortælle man er og har været utro, men ikke for, at den svigtede part også skal kunne få "noget fremmed", men for at den svigtede part kan vælge sin utro partner fra!!

Som en anden er inde på bliver det nemt til et spil.
Du går udfra en masse ting. At den anden person ønsker at hævne sig med samme gerning. Det er absolut ikke alle, der gør. Og heller ikke alle der får det bedre af det. Skulle det at bolle en anden person gøre det nemmere at leve med smerten af at blive forrådt?

Hvad hvis personen begår kalkuleret utroskab? F.eks. godt kan leve med at partneren har sex med en anden, så længe han/hun også får dækket sine behov for sex med andre. Altså man skaber en ubalance i forholdet, hvor den ene faktisk trives med et åbent forhold, men den anden ikke gør. Og af omveje så bliver påtvunget et åbent forhold.
Nej, jeg ser bestemt ikke noget ligeværdigt i at få lov at hævne. Det kan gå hen at blive det rene anarki.
Hvad hvis fodboldspillere får lov til at sparke hinanden ned. Han sparkede mig, ergo må jeg sparke ham...og måske lidt hårdere. Kunne man så ikke forestille sig en hævnagt tilbage igen og lige skruet et tand op?
Nej, desværre tror jeg ikke det er så simpelt, at man kan sige et øje for et øje og så er alle tilfredse. For tilliden har fået et knæk. Selve handlingen forsvinder ikke. Der er altid en der begynder.

Jeg synes det er en rigtig god pointe du har med kalkuleret utroskab - den var jeg ikke lige kynisk nok til lige at spotte med det samme - sorry man bliver gamml og blødsøden med alderen😉Men den lurer man jo nok efter få gange..
Men igen - som jeg skrev i mit sidste indlæg i tråden, så går det ikke ud på at hævne. Jeg vil gerne have balancen lige og kan ikke affinde mig med at være hanrej...

anden har været utro bør man ikke ha skrupler ved også at være utro
det gælder ligestilling