magtkampe mellem forældrene

der har igennem drengens 9 årige liv været stabile, meget stabile perioder på op til 2 år og der har været ustabile perioder op til 3 år, hvor faderen ikke har set sin dreng...grundet mange årsager som, faderen alligevel ikke ønskede sig et barn, grundet faderens nye kone og grundet konflikter iemmel mig og faderen...
Faderen har nu ikke set sin dreng i ca 10 måneder, fordi vi blev uvenner, da faderen i en periode var ustabil med samværet til sin dreng. Faderen har nævnt flere gange, at han ikke kan magte sin dreng en hel weekend hver 14 dag, men kun nogle timer 1 gang i ugen eller hver 14 dag....
faderen siger, at han synes jeg sidder på magten og kan bestemme alt, og det bryder han sig ikke om, så nu vil han have fælles forældremyndighed, for ellers vil han ikke se sin dreng igen..
Vi har så været til møde på statsforvaltningen og de sagde, at faderen skulle gøre sig fortjent til fælles forældremyndighed, ved han han i 1/2 år skal have kontinuerligt samvær og deltage i div. møder vedr. drengen, men det vil faderen KUN, når han får fælles forældremyndighed....
Hvad ville I andre gøre, hvis i stod i mit sted????

- og ja, ellers som foreslået, hvad der er afgørende for hans kærlighed til drengen.

var, at faderen skulle gøre sig fortjent til fælles forældremyndighed, så det klogeste er jo nok, at læne mig op ad den...
Faderen kom hjem til mig uanmeldt, et par dage efter mødet på statsforvaltningen og han sagde, at jeg bare skulle give mig den tid, jeg havde brug for - han mente, at når jeg var klar til fælles forældremyndighed, så ville han igen have samvær med sit barn...
Jeg føler, at han lægger pres på mig og jeg kan ikke acceptere, at han ikke vil have samvær med sin dreng, før han får fælles forældremyndighed....jeg tænker, hvad kan det næste så være han vil true mig med....!

lav en log ... en kalender hvor intet andet end faderens kontakt til dig og sønnen står.
før denne log kontinuerligt: skriv når han ringer og hvor længe samtalen var (taler han med jer begge eller kun dig eller kun søn)
skriv når han ser sønnen ... hvor længe ... hvordan er søn når han kommer hjem
jeg har flere råd, så sig endelig til
Hilsen Rina

er det syndt for din dreng. Han kan kun har en far, hvis far får fælles forældremyndighed. Undskyld jeg siger lige min mening, men når faren ikke interesserer sig i månedsvis for sin søn, så er han ikke mere værd end det sort under fingerneglen.
En far er den der er der hele livet igennem, med eller uden papir. Hvis jeg var dig så vil jeg bruge alle mine kræfter på min dreng og ikke på hans far.
Held og lykke

ja, jeg kan ikke forstå, hvad et stykke papir kan gøre forskel, det sgade jeg også på mødet,men faderen bliver ved med at hænge sig i papiret og det må han så sloges med og ja, jeg koncentrerer mig også om min søn og tænker, at dette skal lukkes.
Jeg har dog været itvivl om, hvad jeg skal gøre, men jeg må hellere se og få et brev skrevet til faderen om, at først samvær og deltagelse i div. møder (som han iøvrigt aldrig har deltaget i( for dernæst fælles forældremyndighed, men jeg er så godt som klar over, at faderen ikke vil gå med til det, men så er det hans problem...
Jeg må så sige, at grunden til, at jeg ikke har givet ham svar endnu er, at jeg er bange for, at han igen begynder på sit tlf-terror, men så må jeg igen have kontakt til politiet og ingen kantakt overhovedet, for jeg kan ikke længere klare, at han igen i månedsvis skal ringe og presse mig og jo mere jeg bliver presset, jo mere stædig bliver jeg....
Men jeg synes jo bare, at det kunne være så godt, at drengen har kontakt til sin far, for han er ikke en dårlig far overfor sin dreng, men drengen kender ham ikke så godt igen, det siger jo sig selv, når de kun ses hver 14 dag....

for faderen har ikke samvær med sin dreng mere - hans eget valg...
Drengen har det egentligt fint nok, da han kom hjem fra sin far....Havde faderen været en dårlig far ved samvær med sin dreng, så var jeg bestemt ikke itvivl om, at jeg ALDRIG ville gå med til fælles forældremyndighed.
Der er nok ingen forældre der kan være enige hele tiden, men i dette her tilfælde, bliver faderen overfor mig direkte ondog det er ikke lige noget, der gør en i godt humør og det kan drengen jo mærke....Der kan komme så store uoverensstemmelser, at det går ud over drengen, for faderen og jeg er langt fra enige og faderen kan overhovedet slet ikke tåle, at jeg siger fra, selv ikkei den allersødeste tone....og det kan jeg ikke blive ved med atstå model til...
Hvor meget skal man ofre sig selv...!

- sender du lige en kopi til statsforvaltningen også. Du skriver naturligvis cc statsforvaltning i brevet, så han ved det er i sagsmappen dér.
- For mig ville det være galmandsværk at skulle dele en forældremyndighed med den mand.

for det har jeg ikke skænket den nærmeste tanke...man alletiders, så er faderen klar over, at han ikke skal have mere klinket der..
Statsforvaltningen sagde også, at det var sidste gang, at vil kunne komme til møde der, hun ville simpelthen ikke se os igen, men derfor kan de jo godt få en kopi - bare for en god ordens skyld, for hvis fadeen engang vil have statsforvaltningen indblandet i fastsættelse af samvær (selvom jeg tvivler stærk på, at han opsøger statsforvaltningen efter den omgang han fik) så har de jo sagen liggende....

Jeg ville helt klart dele forældremyndigheden med den anden forældre.
Din søns far ønsker at deltage i ansvaret for jeres fælles barn - Det er rigtig positivt.
Den tid hvor nogle kvinder, helt misforstået, troede at de havde et slags ejerskab over deres og faderens børn, er forbi.
Ligeledes er det forbi, med kvinder der bruger børn for at gøre opmærksom på, at de har det dårligt med sig selv - feks. ved at plage faderen med urimlige krav. For så at klage nød til veninder og Stats Forvaltning.

Du skal ikke ofre dig selv .... men hvis du nu læser hvad jeg skriver du bl.a. skal skrive i denne log, er der også telefonsamtaler, ikke kun dem med søn, men også med dig ... og hvis du ikke vil ofre en kalender på det, så er kladdehæfter også effektive ... dette er også en form for bevis, du herved fører, bare det at du kan komme og fortælle hvor lidt eller hvor meget kontakt, og ikke kun samvær, han har haft med sin søn, kan faktisk også betyde en frygtelig masse
Jeg ved at var jeg i din situation, ville jeg nok anskaffe mig en telefon med optager, så jeg kunne optage disse trusler, så jeg derved havde beviser.
Jeg ved godt jeg er utrolig hård at hører på lige nu, MEN jeg ved hvor hårdt det kan være at skulle igennem sådan en retsag, og med garanti, din eksmands advokat vil være 400% værrere end jeg er
Hilsen Rina

hvis jeg forlangte noget af faderen, så kunne jeg forstå, at han stillede sig på bagbenene og forlangte fælles forældremyndighed....
Jeg føler bestemt ikke ejerskab over drengen - jeg ved godt, at der er nogle mødre der opfører sig sådan, selv i forhold, hvor man bor sammen, må faderen ikke passe barnet, ikke deltage i div. ting, da moderen mener, at hun gør det meget bedre end faderen....
Jeg har faktisk hele vejen igennem sagt til faderen, at han selv kan bestemme, hvornårog hvor klok han vil have samvær med drengen. Det eneste tidspunkt på en perode på ca 5 år jeg spugte faderen, om, grunden til et ustabilt samvære...
Jeg får lyst til at spørge dig, om du synes det er rimeligt, at faderen ikke ser sin dreng i 10 måneder???
Det er lidt sjovt, at mændene har et helt andet perspektiv på sådan en sag, end kvinderne har - nok fordi man bedre kan identificere sig med det samme køn..

Som udgangspunkt kan jeg ikke forstå, at faren til jeres barn ikke ønsker at være sammen med hans søn hver dag.
Det væsentlige er "barnets tarv" Hvis jeres søn har bedre mulighed for at være med hans far,hvis faren ved fælles-forældremyndighed (en forpligtigelse overfor myndighederne om ansvaret for sit eget barn) føler sig bedre tilpas med hans faderskab - så er det vel bare til jeres barns bedste!?

Hvordan det stykke papir skulle give bedre mulighed? For det forstår jeg simpelthen ikke.
Som jeg forstår det her har den mand aldrig vist synderlig interesse for at være sammen med sin søn og hans forklaring om at forældremyndigheden skulle være et magtmiddel er da mere end foruroligende. Der er INTET der tyder på, han vil se sin søn oftere, men der er meget der tyder på, han vil genere moderen.

Du generaliserer.
I dette tilfælde har du ikke forstået indlægget. Det forholder sig helt omvendt. Kan du ikke se det?
Det er faderen til barnet der bruger barnet mod moderen.
Hvad vil han med en fælles forældremyndighed? Intet, måske større magt over moderen.
I mine øjne er faderen forkert på den og jeg mener bestemt ikke at moderen skal dele den forældremyndighed med barnets far. Det bliver der kun ballade ud af og gavner på ingen måde drengen.
Løvemor

Forældremyndighed og samværsret er to forskellige ting.
Forældremyndigheden giver dig bare ret til at deltage i skole hjem samtaler og diverse andre skolemøder.
Samvær giver dig ret til at se barenet under fast angivne forhold og tidspunkter.
Løvemor

I stedt for at søge fælles forældremyndighed skulle han søge hjælp hos en psykolog.
Bare min første tanke da jeg først læste indlægget.
Løvemor

inde med al den kvindeblødsødenhed!
det er så godt at far og søn har kontakt! Helt ærligt vist er det da ej, når det ikke kan foregå på din søns præmisser.
Nej, han er ikke nogen god far med den indstilling han har. Han kan måske være rar at være sammen med, men tro mig, hvis nogen ved noget om lige netop den situation drengen står i, må det være mig. Løveungen har jo sagt fra overfor lignende "far" og det holdt hårdt.
Jeg tror jeg har svaret dig i et lignende indlæg du har skrevet?
Fderen til din søn er far af navn, ikke af gavn. Han står vel på dåbsattesten som far til dit barn? Hvis ja, må du fortælle ham at det er det papir han må nøjes med.
Løvemor

= Fælles juridisk ansvar.
Hvordan skulle han kunne genere moderen, bare fordi han ved Fælles-forældremyndighed påtager sig juridisk ansvar for deres fælles barn?
Den forståelse vi gør os her, er alene ud fra moderens udsagn og tolkning af sagen!

Du må se om ikke du kan få ændret dit syn på børns rettigheder.
"Forældremyndighed" Er et juridisk ansvar for barnet.
Der er ingen enkelt personer - feks. en far eller en mor, der har rettigheder over et andet menneske.
Hvis du skulle komme i tvivl, så er også dine børn, samfundets børn - vores allesammens om du vil.

aner du ikke hvad du taler om og har da vist heller ingen erfaringer.
Dette juridiske ansvar kan kun bruges til at være medbestemmende om hvor barnet skal gå i skole, og dermed også give dig adgang til diverse oplysninger om moderen, såvel som barnet. Der udover, får du ret til at deltage i diverse møder på skolen også skole hjem samtaler, det endskønt barnet ikke bor hos dig.
Med det vi indtil videre har hørt og med statsforvaltningens dom, tror du så selv det vil være godt for barnet?
Personligt skulle min datter da ikke nyde noget i den retning, da hendes far søgte fælles forældremyndighed så sent som i år. (Som nogle sikkert vil vide, frafaldt hans advokat sagen og den kom aldrig for retten)
Så jeg taler udfra hvad jeg ved og egen erfaring. Der findes altså fædre som desværre er så uegenede forældre, at de burde være forbudt for børn. Indlægsholderens mand tror jeg desværre er en af dem.
Løvemor

det må stå skrevet et eller andet sted, det du der påstår?
Jeg siger jo heller ikke at der er rettigheder over et andet menneske, men forældremyndigheden giver dig ret til at deltage i møder.
Løvemor

at da faderen og jeg var til børnesagkyndig rådgivning på statsforvaltningen, da fik faderen lov til at udtale sig først og alle hans ord faldt ikke i god jord hos mægleren, hun skældte ham ud, for det eneste han var ude på, at få fælles forældremyndighed, for sit eget egos skyld.Det var først da mægleren sagde, at han skulle have mere og mere samvær med drengen, som tiden gik, at faderen sagde ja, men det har han i alle barnest leveår aldrig haft lyst/overskud til, at udvige samværet...
jeg har bare så svært ved at følge faderen...
Og jeg har også rådført mig med andre mæglere, som faktisk var mænd og de sagde, at jeg ikke skulle lukke faderen inde for min dør igen...
Men ja, langt de fleste har kun mine udsagn om faderen/situationen, men når faderens ord ikke falder i god jord hos en mægler,så må der da efterhånden være noget om snakken..

mener du i grunden, at jeg skal se og få ændret mit syn på børns rettigheder?
Er det ikke snarere et spørgsmål om at du bør lære at se sandheden i øjnene?
Der er forældre der er uegnede til at have med børn at gøre og dermed til fare for barnets opvækst og trivsel.

Løvemor

Det skete også for flere år siden for os. Til sidst havde brarnets far svinet mægleren så grundigt til, at sagsbehandleren blev skiftet ud med en mere tough og erfaren dame, der forstod at tackle hans agrressive adfærd.
Det var en stor lettelse kan jeg vist godt afsløre idag, flere år efter.
Løvemor 😉

hvis det var faderens ønske om at deltage i møder vedr. drengen og ønske om at være sammen med drengen eller udvige kontakt og hvordan man som far (eller mor for den sags skyld) ikke har lyst/tid til sit barn mere end et par timer hver 14 dag, det ligger udenfor min rækkevidde...Så det siger jo sig selv, at faderen udelukkende vil bruge fælles forældremyndighed for sin egen skyld og ikke barnet og jeg kan ikke gå med til fælles forældremyndighed for faderens skyld i dette her tilfælde - det er jeg overbevidst om, at du kan give mig ret i..
I bund og grund handler det ikke om, om folk giver mig ret eller ej, det handler om, at jeg ikke kan forstå faderens adfærd eller mangel derpå og for at jeg kan gå med til fælles forældremyndighed, så bliver jeg nødt til at forstå faderens hensigter....og dem er jeg meget usikker på, både mht overfor drengen og faderens opførsel overfor mig, for han har så travlt med at sige, at jeg har magten...og det lyder i mine øre ikke godt...

Hvilken "sandhed" taler du om? Din "sandhed" eller måske min "sandhed"!
Hvis forældre er til fare for børns trivsel, så skal det anmeldes til de sociale myndigheder, og til politiet.
Tvangsfjernelser af børn er jo ikke ubekendt i vores samfund!

at forstå den slags mennesker.
Det kan man ikke. Fokuser, som du gør nu, på drengens tarv. Han får hverken mere eller mindre ud af at du deler forældremyndigheden med en mand der ikke er sin opgave voksen.
Din intuition siger nej. Lyt til den for drengens skyld.
Løvemor

og du svarer i vest.
Det kan jeg ikke tage alvorligt beklager.
Løvemor

Det tager jeg som et kompliment.
Hvis jeg skulle gøre mig forståelig i forhold til dig, ville det betyde at jeg skulle agere på dit niveau - Verden ser anderledes nuanceret ud for os andre.

"den slags mennesker"?
Er det mænd?
Er det dem med forældremyndighed?
Er det dem uden forældremyndighed?
Er det dem der opfordrer til unødig konflikt?
Hvis barnet hverken får mere eller mindre ud af en delt forældremyndighed, hvorfor så ikke bare dele og derved have det punkt mindre at strides om?
Det er ihvertfald i barnets tarv!

Nogle gange er dine svar sq en anelse tvetydige...

Et godt råd...
Prøv at se lidt objektivt på livet!
En anden løsning end din foretrukne er absolut ikke og langtfra altid en ringere løsning for barnet!
At mor ikke kan se det i barnets tarv er ikke det samme som at det ikke er i barnets tarv!

at forfølge mig for mine udsagn, hvis de ikke huer dig.
Jeg taler ud fra erfaring her, da ikke ud fra hvad der på papiret skulle være ret og lov.
At du ikke kan læse og forstå indlægholderens frustration, som er den jeg forholder mig til, over en mand der i mine øjne og i øvrigt også forvaltningens ikke er sin opgave voksen som forældre, skal vel jeg vel ikke lastes for.
Jeg knytter kommentarer til de indlæg jeg kan forholde mig til, mine råd og min erfaring deler jeg ud af og er gratis, om man ønsker at følge dem er op til en selv.
Prøv ikke om at tæmme Løvemor til politisk korrekthed det er skønne spildte kræfter og alt for sent 😉
Løvemor

"Hvis barnet hverken får mere eller mindre ud af en delt forældremyndighed, hvorfor så ikke bare dele og derved have det punkt mindre at strides om?"
Netop HVIS - og det hvis, tror hverken statsforvaltningen, moderen og undertegnede på en meter. Han vil udelukkende bruge sin fælles forældremyndighed til at sidde tilbagelænet,på så lang afstand som muligt, uden noget reelt kendskab til barnet og dets hverdag, og være Rasmus Modsat, hver gang der skal tages en beslutning. På intet tidspunkt har han ageret anderledes. Statsforvaltningen giver ham en chance og åbner selv ballet ved at forklare manden, HVAD han kan gøre for at hjælpe sig selv, men ikke engang det vil torsken. Det er så godt nok, for tænk, hvis det skulle lykkes ham.
Magten til den slags julelege har han ikke for nuværende og det ville ALDRIG give færre konflikter at give ham den.
Det ville aldrig være barnets tarv.

og har end ikke læst den lov, du vil diskutere. Gør det og kom så tilbage og forklar os hvor børns rettigheder er nævnt, som andet end en hensigtserklæring.
Hensigtserklæringer kan være nok så kønne, men loven er bare ikke tilpasset den del af den påståede hensigt. SamværsRETTEN er stadig ikke barnets og det er den største ulykke ved den lov. Men I fik det jo som I ville have dig i foreningen FAR, I havde bare forregnet Jer på at alle sagsbehandlere kunne blive åndsvage henover natten og det skete så, desværre for Jer ikke, men heldigvis da for de børn, der får deres sag behandlet hos dem.
Jeg synes du skulle pakke dig, indtil du har sat dig ordentligt ind i emnet.
Knolden her forlanger ikke ansvar, for det er ikke interessant for ham men mere RET, fordi han har sat sig i hovedet at det er et magtmiddel han skal kunne anvende for at adfærdsregulere moderen. Dream on.

hvis du vil op på det niveau, men gå du igang med læsningen, så hjælper det måske og stand så dine personangreb. Du kan ikke klare dig alligevel.

enig.
desværre bliver jeg som du allerede har bemærket personligt angrebet når jeg siger nøjagtigt det samme, blot er mit ordvalg anderledes.
Nå men jeg håber at moderen står ved og for barnets skyld ikke giver efter for den forsmåede farmand!
Løvemor

Nej, det er ikke mit mål og jeg respekterer da andres meninger og holdninger....
Jeg syntes bare at jeg vil slå et slag for de samme børn, specielt når "rådene" er givet yderst subjektive, baseret på omgåelse af sandheden og i dobbeltmoralskhedens navn...
Selvom at jeg egentligt godt ved at det er en helt anden debat!

Jeg syntes at man som debattør har et moralsk ansvar som rådgiver i debatterne om børn!

Jeg mener helt ærligt at det er et faresignal for børnenes tarv at lade sig fasinere af dine erfaringer...

det var godt nok noget af et kompliment.
Jeg tvivler nu på, at folk ligefrem bliver fascinerede af mine erfaringer, som sagt, jeg fremlægger hvad jeg har på hjerte og hvor vidt folk støtter sig til dem eller ej er fuldstændig op til den der læser.
Men det moralske ansvar overfor børnene......den synes jeg godt nok lige du bør uddybe nærmere.
Løvemor

Jeg syntes bare at man har et moralsk ansvar når man begiver sig ud som konsulent i kriseramte børnefamilier.
Man bør ihvertfald holde sig for god til at fremføre skjulte dagsordener og endda være på kant med sandheden. Nogle af dem som spørger til råds herinde kunne jo finde på at lytte!

Nu føler jeg mig ikke ligefrem ramt.
Men eftersom det er mine indlæg du svarer på, må det jo mine svar du hentyder til.
Jeg er bange for du lægger for meget i folks svar herinde.
Jeg er sikkert ikke helt så spidsfindig som du høje dommer, men hvordan er det lige man "fremfører" en skjult dagsorden?
Løvemor