Mange arbejdsløse indvandrerkvinder gider ikke arbejde
Indvandrerkvinder fylder meget i ledighedsstatistikkerne, men det hjælper på beskæftigelsen, hvis de presses til at påtage sig et arbejde. Det er budskabet i en ny rapport, som er lavet for Integrationsministeriet.
Mellem 60 og 70 procent af de arbejdsløse, som kommunerne mener, er sværest at få i arbejde, er først og fremmest arbejdsløse, fordi de ikke ønsker at arbejde. Mellem 60 og 70 procent af dem er indvandrerkvinder.
Det fortæller en ny undersøgelse, som konsulentfirmaet LG Insight ifølge Ugebrevet A4 har lavet for Integrationsministeriet.
Tallet kommer ikke bag på LG Insight, der for et par år siden lavede en undersøgelse af interesser og holdninger til arbejde blandt indvandrerkvinder. Her var en af konklusionerne, at der eksisterede en uhellig alliance mellem det sociale system og mænd i indvandrermiljøet, som vil opretholde det traditionelle kønsrollemønster.
Mønsteret kan imidlertid ret nemt nedbrydes, hvis socialrådgiverne stiller klarere krav.
- Man skal ikke anerkende mænds ret til at påvirke, om kvinderne skal være på arbejde eller ej. Vi hører også fra nogle af kvinderne, at det er en hjælp, hvis de kan komme hjem og sige til manden, at det ikke er deres valg, men at kommunen lægger pres på, og de skal arbejde, for ellers ryger kontanthjælpen. Så er det argumenter, de kan dække sig ind under, og så fremstår det ikke som deres eget karrierevalg, konsulent Lars Larsen fra LG Insight til Ugebrevet A4.
Problemet bliver værre af, at kommunerne samtidig gør for lidt for at få indvandrerkvinderne i arbejde, konkluderer LG Insight.
- De såkaldte svage flygtninge og indvandrer-kvinder er ikke nær så svage som svage ledige med dansk baggrund. Chancen for at komme i beskæftigelse er næsten seks gange større for flygtninge og indvandrer-kvinder, der aktiveres, end for aktiverede ledige med dansk baggrund. Samtidig er de næsten lige så gode til at fastholde et job som danske kvinder, når de først er kommet i beskæftigelse, siger Lars Larsen.
Han vurderer at de kommunale sagsbehandlere fokuserer alt for meget på, at kvindernes udenlandske baggrund kan være et problem for dem, når de skal have et job. Det får sagsbehandlerne til at behandle dem, som om de har meget svært ved at få job - når det oftest slet ikke er tilfældet.
- Desværre har mange kommuner en tendens til at lave nogle meget lange, indledende afklaringsforløb på halve, hele eller flere år, uden at kvinderne overhovedet kommer ud og stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet. Og det er en helt forkert strategi. Erfaringen viser, at sprog, arbejdserfaring, kultur og religion ikke spiller nogen rolle for kvindernes beskæftigelsesmuligheder inden for produktion og service, siger Lars Larsen.
Beskæftigelsesministeren opfordrer de kommuner, der er dårligst til at få indvandrerkvinderne i arbejde til at lade sig inspirere af de kommuner, som er gode til det.
- Det budskab er utrolig vigtigt, og det bekræfter mig også i, at vi ikke skal pakke flygtninge og indvandrere ind, men have dem ud på arbejdspladserne med det samme, for rigtig integration finder sted via arbejdspladerne. Men det er ærgerligt at se, at den erfaring ikke er slået igennem i kommunerne bredt, siger Claus Hjort Frederiksen til Ugebrevet A4.
Kilde: http://avisen.dk/arbejdsloese-indvandrerkvinder-gider-arbejde-310308.aspx
Hvordan hulen hænger det sammen? Jeg troede, at alle kontanthjælpsmodtagere blev aktiveret fra 1. dags ledighed? Men det gælder åbenbart kun etnisk danske kontanthjælpsmodtagere?
Tag jer sammen, sagsbehandlere! De skal ud i samfundet - uanset køn og etnicitet - og yde en indsats på lige fod med os andre skattteydere.
Vorherre bevares! 🙁