matematik problemregning - please help me if you can
hej alle sammen ...
Jeg skal op til eksamen her om en uge i matematik skriftlig (9.klasse afgangsprøve)
Jeg plejer at få 7 (det der svarer til 9 på den gamle karakterskala) af min lærer, men jeg er lidt bange for at han er lidt for sød ved mig.. Og han skal jo ikke rette min prøve ..
Jeg mener ikke selv at jeg er så god, så jeg vil gerne have nogle facts til matematik problemregning, da jeg har lidt svært ved det..
Er der noget som man skal kunne, og som med garanti kommer i matematik problemregningssæt (er god nok til færdighedsregning)
mange tak på forhånd, mhv catherine
tilføjet af 16 årig pige.
et par råd ,
Jeg går selv i 10ende i år , og får 10&12 for mine afleveringer,
Men er alligevel som dig bange for ikke at leve op til det.
de bedste råd jeg kan give dig & som jeg selv forsøger at følge er:
- at sørge for at læse opgaverne grundigt og være meget opmærksom på hvad det er for et svar de søger.
- at læse din formelsamling igennem så du så nogenlunde har styr på de forskellige områder så de har mulighed for at slå op og hente oplysninger og formler der.
- at være opmærksom på dine besvarelser & udregninger er fyldestgørende & at dine facit er markerede med dobbelt understregning & at du afrunder rigtigt f.eks. at der er 2 decimaler ved kr. ikke 8,7 kr med 8,66 kr.
Held og lykke med prøven.
tilføjet af hoenemor1001
At kunne læse
Ja, det kan være frygtelig svært at leve op til ens egne forventninger. De er som regel de værste.
MEN:
1. Slå koldt vand i blodet og forsøg at tage det roligt.
Mange fejl begås i panik, så ro på, ro på, ro på.........
Tænk på, hvad det værste er, der kan ske, hvis du skulle få en karakter mindre, end du plejer. Ud over at man kan blive skuffet, så sker der højst sandsynligt ikke en sk.. Du bliver hverken smidt i fængsel, smidt ud hjemmefra, mister dine venner, sat på sultekost eller andet ondt.
Så hvad er problemet? Der findes masser af unge mennesker, som får et godt job, en uddannelse og et godt liv på trods af dårlige karakterer, selv hvis de ligger under dumpegrænsen.
Så først og fremmest: Tag det roligt og undgå panik!
2. Læs opgaverne grundigt. Vær sikker på, at du forstår, hvad der bliver spurgt til.
Hvis du japper med gennemlæsningen, er der stor risiko for, at du kommer til at lave en udregning på den forkerte måde.
3. Hvis du går i stå i en opgave, så gå videre til den næste, som du kan finde ud af. Når du er færdig med alle de opgaver, du kan finde ud af, kan du vende tilbage og kigge på dem, hvor du i første omgang gik i stå.
4. Brug tiden. Hele tiden. Der er ikke noget så ærgerligt som at komme ud af prøvelokalet, før prøvetiden er udløbet for at komme i tanker om, at man har lavet en eller anden fejl. Så hvis man har lidt tid tilbage, er det en god idé at gå opgaverne igennem en ekstra gang. Så kan man altid forsikre sig selv om, at man har gjort alt, hvad man kunne, og så er der ikke noget at ærgre sig over bagefter - uanset hvordan det går.
Held og lykke!
mvh hønemor1001
tilføjet af hemmeligt
matematik
for det første skal du slet ikke være bange prøv at slappe helt af det sker nogen gange for mig at jeg bliver bange så får 7 men hvis jeg er afslappe og læser opgaven grunddigt(to,tre gange)så får jeg godt karakter prøv det du har ikke noget at miste😉