Mere islam i hverdagen tak!

En række dialogmøder nåede frem til den konklusion at bedre integration skal ske igennem imamer og islam.
Islamismeforsker Tina Magaard advarer. Disse krav er klart farvet af islamister, og hun advarer imod at acceptere anbefalingerne.
Jeg håber hun bliver hørt, men ved desværre også at der på integrationsområdet findes en masse velmenende, men også lettere lalleglade mennesker, som bare vil synes at det lyder herligt.
Min mening er som den altid har været at islam er deres personlige sag og jeg ser ingen grund til at den skal spille en fremtrædende rolle i integrationen.
Det må alt andet lige være vigtigere at få dem ud på arbejdsmarkedet og igang med uddannelser end til at gå mere i moské.
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4261142/

amen

- at være dybt seriøs omkring det her emne, så ville jeg sige
- For det første er jeg lidt "lurven" ved lige præcis den avis´ holdning til islam og ytringsfrihed osv. Det behøver jo ikke betyde noget, at de er mere en forudindtaget, men det kan, og et eller andet tyder på, de også er.
- Der er to journalister på den artikel, så man kunne vel godt have forventet at den var blevet på lidt flere linier, og så havde der været plads til at uddybe emnet lidt. Der er jo ikke mere kød på den artikel, end der er i et TV-indslag og det er ellers papiravisens force at der er plads, ikke?
- Når det så er sagt, og fordi det er sagt, hænger sammen med at jeg er præsenteret for synspunktet før, men det kom lidt anderledes ud. Den udgave jeg så, tog afsæt i et imambesøg, hvor denne imam netop havde sagt til forældrene, at nu måtte de finde ud af at få styr på deres uregerlige unger. Samtidig var de unge blevet belært om, at det var direkte mod islam ikke at overholde landets love, hvilket de havde at rette sig efter.
- Det er jo ikke sådan dette ikke er hørt, af andre for det affødte at et par journalister rejste efter imamen hjem, for at høre ham gentage det - og det gjorde han. Så hvis det er den islaminering der udspiller sig, så er det vel ikke så dårlig en ide.
- Jeg er enig i at du først skal være samfundsborger og det gælder også dem, så kan du dyrke din religion indenfor tilladelige rammer derefter. Ligesom jeg er enig med dig i, at vejen frem er uddannelse og arbejde, men jeg er ikke blind for, det har været svært at få arbejdesmarkedet til at modtage dem. Skulle noget andet være tilfældet, ville vi jo slet ikke have arbejdskraftsmangel som påstået i dag. Der er bunker af ubrugte ressourcer, og jeg synes det er flottenheimeri, at det er ingeniører og farmaceuter, der kører mig rundt i taxa. Jeg kunne sagtens nøjes med en chauffør med et erhvervskørekort.

1: Jeg er nok ikke enig med dig i at JP er så formastelig som du gør den til. Måske den har en knivspids af noget i den modsatte retning af hvad politiken har, men jeg mener langtfra at det tangerer det tendentiøse i modsætning til hvad der kan siges om - ikke politikken - men måske dennes chefredaktør har en snert af det.
2: Imamers gode råd skal ikke kategorisk afvises og jeg så også denne imam (vistnok fra yemen eller oman?). Han var som så mange andre harm over den måde utilpassede indvadrerdrenge opførte sig på.
Men jeg lagde også mærke til at han mente at de kunne blive bedre mennesker af at leve et par år sammen med beduinerne i hans land. Måske rigtigt - men det er jo ikke ligefrem integration.
3. Måske imamer kan spille en rolle i integrationen, men jeg er grundlæggende imod at man inddrager dem i den offentligt finansierede integrationsindsats. Denne bør være af 100% verdslig karakter. En del af det at blive integreret i det danske samfund er at lære at religion er en privat sag der hører familie, venner og trosfæller til. Islamiske eller andre skikke skal ikke være en del af den måde man gør tingene på i skoler, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og andre steder. Man kan vise hensyn, men de skal ikke være en begrundelse i sig selv.