Midt i en velfærdstid
Velfærdskommisionen har langt om længe barslet med sit bud på fremtidens velfærd. Når jeg engang har nærlæst deres anbefalinger vil jeg da gerne komme med min holdning til deres udspil:-)
Men nu går verden jo ikke i stå, fordi oraklet udtaler sig. Så her kommer en lille tanke om velfærd og arbejdsløshed:
Jeg har jo tidligere talt for muligheden af, at arbejdsløse kommer i praktik ude i virksomhederne. Men det kan de jo ikke være hele tiden, så hvorfor ikke se om vi kan få endnu mere gavn af de arbejdsløse?
Eksempelvis skyldes hele diskussionen jo alle de mennesker der tillader sig at blive gamle. Mange af dem har brug for hjemmehjælp, som de så får tildelt i et antal timer. Nogle af dem synes de får for lidt, men samfundet har ikke rigtigt lyst til at hoste op med skillingerne.
Men hvorfor så ikke "købe" en arbejdsløs "praktikant"? Den ældre får en praktikant ud sammen med den ordinære hjemmehjælper, men må selv betale forskellen i praktikantens løn og dagpengesatsen. For at praktikanten ikke skal opfatte sig selv som en person i job, skal der tilknyttes nogle betingelser:
1) Praktikanten kan kun tage disse "job" i perioder, hvor vedkommende ikke kan være i mere traditionel erhvervspraktik.
2) Både den ældre, hjemmehjælperen og praktikanten må være indstillet på, at tilbuddet kan afbrydes med dags varsel, hvis der kommer et praktikanttilbud eller job til praktikanten. Dette for at sikre, at folk ikke stiller sig tilfreds med blot at hjælpe hjemmehjælpere- der skal stadig være forskel på at være arbejdsløs og i job!
En søgning på jobindex viser, at en uerfaren hjemmehjælper tjener ca. 2.000 mere om måneden end end understøttelse. Hvis vi antager, at vedkommende faktisk er ude hos "kunderne" halvdelen af tiden, betyder det at det kommer til at koste kunderne ca. 115 kroner om måneden at have sådan en praktikant 1 time om ugen.
Hjemmehjælpen tildeles igennemsnit ca. 5,5 timer om ugen, så det vil koste ca 630 kroner at få to hjemmehjælpere i stedet for en. Mon ikke det vil betyde bedre hjemmehjælp, samt bedre trivsel og mindre nedslidning af hjemmehjælperne (hvem sagde noget om at spare på efterlønnen).
Jeg erkender, at dette ikke er ligeså godt som en traditionel forbedring af hjemmehjælpen. Men man skulle jo tro, at det var et forslag lige efter Velfærdskommissionens hovede af følgende årsager:
1) Det er brugerbetaling
2) Arbejdsløse holdes tættere på arbejdsmarkedet (husk at forslaget er skruet sammen, så den arbejdsløse stadig er fuldt til rådighed for det traditionelle arbejdsmarkede- i samme øjeblik der er et mere givtigt job forsvinder tilbuddet jo)
3) Det koster ikke skattekroner
4) Det er bedre hjemmehjælp
5) Mindre nedslidning af hjemmehjælpere
Underligt nok kunne jeg ikke lige se tanker i denne retning i Velfærdskommisionens 43 punkter? Måske overholder forslaget ikke deres definition af, hvad velfærd er for noget?
Men nu går verden jo ikke i stå, fordi oraklet udtaler sig. Så her kommer en lille tanke om velfærd og arbejdsløshed:
Jeg har jo tidligere talt for muligheden af, at arbejdsløse kommer i praktik ude i virksomhederne. Men det kan de jo ikke være hele tiden, så hvorfor ikke se om vi kan få endnu mere gavn af de arbejdsløse?
Eksempelvis skyldes hele diskussionen jo alle de mennesker der tillader sig at blive gamle. Mange af dem har brug for hjemmehjælp, som de så får tildelt i et antal timer. Nogle af dem synes de får for lidt, men samfundet har ikke rigtigt lyst til at hoste op med skillingerne.
Men hvorfor så ikke "købe" en arbejdsløs "praktikant"? Den ældre får en praktikant ud sammen med den ordinære hjemmehjælper, men må selv betale forskellen i praktikantens løn og dagpengesatsen. For at praktikanten ikke skal opfatte sig selv som en person i job, skal der tilknyttes nogle betingelser:
1) Praktikanten kan kun tage disse "job" i perioder, hvor vedkommende ikke kan være i mere traditionel erhvervspraktik.
2) Både den ældre, hjemmehjælperen og praktikanten må være indstillet på, at tilbuddet kan afbrydes med dags varsel, hvis der kommer et praktikanttilbud eller job til praktikanten. Dette for at sikre, at folk ikke stiller sig tilfreds med blot at hjælpe hjemmehjælpere- der skal stadig være forskel på at være arbejdsløs og i job!
En søgning på jobindex viser, at en uerfaren hjemmehjælper tjener ca. 2.000 mere om måneden end end understøttelse. Hvis vi antager, at vedkommende faktisk er ude hos "kunderne" halvdelen af tiden, betyder det at det kommer til at koste kunderne ca. 115 kroner om måneden at have sådan en praktikant 1 time om ugen.
Hjemmehjælpen tildeles igennemsnit ca. 5,5 timer om ugen, så det vil koste ca 630 kroner at få to hjemmehjælpere i stedet for en. Mon ikke det vil betyde bedre hjemmehjælp, samt bedre trivsel og mindre nedslidning af hjemmehjælperne (hvem sagde noget om at spare på efterlønnen).
Jeg erkender, at dette ikke er ligeså godt som en traditionel forbedring af hjemmehjælpen. Men man skulle jo tro, at det var et forslag lige efter Velfærdskommissionens hovede af følgende årsager:
1) Det er brugerbetaling
2) Arbejdsløse holdes tættere på arbejdsmarkedet (husk at forslaget er skruet sammen, så den arbejdsløse stadig er fuldt til rådighed for det traditionelle arbejdsmarkede- i samme øjeblik der er et mere givtigt job forsvinder tilbuddet jo)
3) Det koster ikke skattekroner
4) Det er bedre hjemmehjælp
5) Mindre nedslidning af hjemmehjælpere
Underligt nok kunne jeg ikke lige se tanker i denne retning i Velfærdskommisionens 43 punkter? Måske overholder forslaget ikke deres definition af, hvad velfærd er for noget?