Min angst !

Min Angst !!!!
Jeg er bange for at være alene
Jeg er bange for at tage telefonen når den ringer
Jeg er bange for at snakke i telefon
Jeg er bange for det ska ringe på døren
Jeg er bange for fulde mennesker, bange for de vælter
Jeg er bange for narkomaner, bange for de mister kontrollen
Jeg er bange for mennesker, både fremmede og et par stykker jeg kender
Jeg er bange for mange mænd, bange for de vil gøre noget jeg ik vil have
Bange for de prøver på noget seksuelt, bange for de ikke hører mit nej
Jeg er bange for at gå på job, bange for jeg ikke er god nok
Jeg er bange for jeg ikke lever op til folks forventniger/krav
Jeg er bange for at fejle
Jeg er bange for at få kritik
Jeg er bange for at blive afvist
Jeg er bange for de vil grine af mig
Jeg er bange for at blive mobbet
Jeg er bange for at være bange
Jeg er bange for om jeg altid skal være bange
Jeg er bange for jeg aldrig bliver normal
Bange for jeg aldrig vil kunne passe et job uden at være bange
Bange for jeg aldrig får en uddannelse, pga jeg er bange
Jeg er bange for at miste min mand
Bange for han blir træt af jeg er bange
Bange for han finder en anden, der er normal
Jeg er bange for at tage mine angst piller
Jeg er bange for jeg skal få et angstandfald
Jeg er bange for at spise sammen med andre
Jeg er bange for folk skal opdage jeg er bange
Bange for de opdager mine svagheder
Jeg er bange for jeg ikke kan få hjælp til min angst
Jeg er bange for folk skal sige at jeg bare skal tage mig sammen
Jeg er bange for at være den stille pige, som jeg er
Bange for hvad folk vil synes om mig
Bange for jeg ikke bliver accepteret
Jeg er bange for at købe en billet i bussen
Bange for bussen ikke stopper når jeg skal af
Bange for at råbe hele vejen igennem bussen , at han skal standse / åbne døren
Jeg er bange for at "stoppe" en kø i et supermarked
Jeg er bange for at gå ind i små butikker, kiosker
Bange for at få deres opmærksomhed
Jeg er bange for at blive rød i hovedt
Jeg er bange for ikke at blive hørt , når jeg endelig snakker
Jeg er bange når jeg går over et fodgængerfelt, hvis der ikke er andre der går over samtidig med mig
Bange for billisternes opmærksomhed, hvis jeg går alene over
Jeg er bange for at være ensom
Jeg er bange for at miste kontrollen
Bange for at miste mig selv til angsten.
Hva er i bange for???

jeg har det på præcis samme måde som dig
det eneste jeg kan råde dig til er at starte hos en psykolog der arbejder med kognitiv psykologi.
og når du får dine anfald og evt hyperventilere så træk vejret så langsomt som muligt og prøv at
tænke logisk eks. "jeg dør ikke nu selvom jeg tror det" eller "jeg bliver ikke sindsyg selvom jeg tror det" kort sagt afdramatisere situationen så meget som muligt.
det er faktisk hver 6 dansker der enten lider af angst eller depression det er mange.
ja angst er det værste jeg nogen sinde har oplevet det er et levende mareridt men der er hjælp at hente.
ønsker dig det aller bedste
knus

Jeg er kvinde, 41 år og har været i angstens hæslige favn i mange, mange år. Først nu er jeg ved at finde en vej ud, takket være terapi og mit eget forbandede svære og hårde arbejde. Kan bl.a. huske da jeg var omkring 20 år, og havde en forfærdelig angst for at befinde mig i busser. Fik kvælningsfornemmelser, svedeture osv. Jeg besluttede mig for at "skide på angsten" og gøre det jeg var mest bange for: at tage bussen. Det hjalp - stille og roligt forsvandt min angst for det. Sådan har jeg ikke kunne gøre med ret mange andre ting, men her virkede det, måske fordi jeg ikke havde noget alternativ.
Men jeg tror det handler om at se sin angst i øjnene, og finde lidt raseri frem. Raseri over angsten - den skal sgu ikke bestemme over mit liv - eller noget i den stil. Men tro mig, jeg ved det er let at skrive og sige, noget andet er at føre det ud i livet. Men små skridt... det er det der (også) skal til.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover, og håber du kan overvinde angsten.

Kære angste,
Du lider af angst af forskellige former - det skriver du jo selv. Du kan få hjælp og støtte til at arbejde med det - angsten kan lamme dit liv fuldstændigt og det er jo ikke meningen. Brug din viden om din angst til at få det bedre. Jeg vil foreslå dig at kontakte kognitivt psykologcenter, de bor lige bag det kongelige teater i københavn. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men ellers skal du have fat i en terapeut der arbejder kognitivt. Dvs arbejder med at du skal 'omlægge' dine tanker. Det lyder måske mystisk, hvis man ikke har været igang med terapi før, men det virker. Du kan læse mere om angst og social fobi på nettet. Jeg har selv brugt en sådan terapeut fra kognitivt psykologcenter til at arbejde med stress og destruktive tanker. Det er meget givende og det letter altså på nogle ting i din hverdag. Nogle angste klynger sig til angsten som noget velkendt og trygt, hvis du gerne vil ud af den magt som angsten har over dig foreslår jeg altså at du kontakter en terapeut og måske i første omgang søger lidt rundt på nettet under angst-behandling og des lign. Hvis du derimod føler at det er 'for meget' og uhåndterbart, så skriv evt. dine tanker ned og præsenter dem for en professionel, der er folk ligesom dig og der er masser af folk der har fået hjælp til at få det bedre. Kognitiv psykologcenter er den gamle 'fobi-skole' og centeret hedder vist Buemann og wattar.. noget i den retning, der er ansat ca 15 psykologer af forskellig art, der er en reception og de har forskellige kurser til virksomheder også... helt uden kling klang og alt muligt alternativt. held og lykke og jeg håber du rækker ud i verden for at få hjælp og støtte! du skal nok få klaret din situation, det er jeg sikker på. Men du skal acceptere at du er angst og handle på det. og søge hjælp. det er dit ansvar at du får det bedre, men der er altså nogle der kan hjælpe dig og på din livsituation.
ha et rigtigt dejligt forår! spring ud og vov pelsen - det er det hele livet handler om! vi fejler alle sammen og skal være fælles om at støtte hinanden

peanutbutter der sætter sig fast i ganen

Jeg har været til lægen, og hun vil have jeg skal på et behandlingssted der hedder stolpe gården.. det er et gratis behandlingssted for alle psykiske lidelser, men har kun hørt dårligt om det... har desværre ikke råd til psykolog / kognetiv terapi, og kommunen vil ikke hjælpe , de siger det for dyrt... synes det for meget man ikke kan få hjælp fra kommunen....
men tak for jeres svar og støtte

Hej!!
Stolpegården har da et rigtigt godt ry - hvorfor ikke prøve det se om det er noget for dig - det er dumt at sige nej til noget man ikke har prøvet;0)
Knus herfra...

Jeg har lige læst, om de ting du er bange for, og jeg vil sige til dig, at jeg håber andre med angst læser dit indlæg, for det var rigtigt flot, ærligt og beskrivende for, hvordan man kan have det når man lider af angst.
Jeg har en rigtig god veninde, der har haft det så psykisk dårligt en periode, at hun blev indlagt på psykiatrisk hospital. Det er nu flere år siden, i dag er hun civil-ingeniør, tjener fedt med penge, rejser land og strand rundt i sit job, har en flot og dejlig kæreste og jeg er bare så glad på hendes vejne. Men hun fik altså hjælp af en dygtig psykolog i sin tid, håber du også kan finde en, der kan hjælpe dig og held og lykke med det.

At være bange for så mange ting, det handler ikke om de ting, men om noget andet, mere grundlæggende. Er du bange for at dø❓eller bange for at leve ?
Prøv at se tilbage, hvad du var bange for for tre år siden. Har din frygt vist sig, at være realistisk❓Ting bliver jo stort set aldrig så ille, som man kan forestille sig.
Knus fra mig, der er bange for at lyde fordømmende, for jeg håber du lykkes med at blive kvit din angst og få et godt liv.

jeg er bange for at miste min familie
bange for at ta bussen
bange for at gå ud og spise
bange for at gå i butikker, shoppingcentre
bange for at gå i biografen
bange for at rejse
bange for at ryge (er stoppet nu, er positivt, men irritende fordi det var pga angsten)
bange for at drikke alcohol
bange for at ta medicin
bange for at gå i byen
bange for at være i rum med mange mennesker
bange for folk der er påvirket
bange for at spise foran andre
bange for at gøre/sige dumme ting
bange for at blive overfaldet
bange for at blive slået ihjel
bange for at besvime
bange for at dø
bange for at folk skal tro jeg er sindssyg
bange for aldrig at blive rask
bange for at miste kontrollen over mig selv
bange for at få et angst anfald
lige hva jeg ku kom i tanke om...
når jeg får et angstanfald, starter det hele med at jeg får en stor klump i halsen så det føles somom jeg blir kvalt, så begynder mit hjerte at banke rigtig hurtigt, så snurre det hele rund i hovedet og jeg blir bange for at besvime, så begynder det at snurre i fingrene og stikke og krampe i hjertet. så koger jeg helt op så det føles som 45 graders feber, så begynder lydene omkring mig at forsvinde og det føles somom der løber koldt væske ud af ørene..
nogengange vare det kun i 10 min eller indtil at jeg slipper ud af situationen
andre gange kan det vare flere timer, især hvis det er inden jeg skal sove så kan jeg holde mig vågen til det blir lyst, eller til jeg er så udmattet af træthed.
nogle dage føles det somom at jeg li skal til at ha et anfald hele tiden... det er meget anstrengende at gå med den følelse af at man i kan kende sig selv.
har et par gange følt at jeg har haft marridt når det har stået på i længere tid.
efter et anfald blir jeg rigtig ked af det (græder stort set altid) især hvis jeg er blevet "opdaget" og så blir jeg helt vildt træt og udmattet, kan slet ik overskue noget somhelst...
er der andre der kan genkende noget af det her?

Jeg kan genkende det hele! og jeg vil sige der er HÅB og HJÆLP at hente.
Det kan tage sin tid at få det godt igen men der er en vej!
Jeg har selv været indlagt på stolpegården sidste vinter og det er noget af det bedste jeg har gjort efter det har der åbnet sig muligheder for mere hjælp så det er et fantastisk sted at starte!
Man skal selvfølgelig været motiveret og indstillet på at gøre et stort stykke arbejde selv men det kan lade sig gøre.
De bedste hilsner

Har du prøvet kognitiv adfærdsterapi? Det skulle være klart den mest udbredte og effektive behandling for angst, der findes. Hvis ikke, så søg hjælp.Angst behandling er vejen frem. Ved godt, at du muligvis også har angst for at gå til behandling, men den angst MÅ du overvinde.
Held og lykke 😉